menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
EU's Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet Efsa har fastsat en ny grænse for det anbefalede, ugentlige indtag af dioxiner og dioxinlignende PCB, som begge er giftige selv i ganske små mængder, hvor de især skader fostre og småbørns udvikling. Anbefalingen ligger nu på 2 picogram såkaldt TEQ per kilo kropsvægt per uge, syv gange lavere end den tidligere grænseværrdi – og under det halve af, hvad danskere indtager i dag.
Stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende og betegnes af Miljøstyrelsen som »et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt.«
»DTU Fødevareinstituttet har beregnet den gennemsnitlige ugentlige danske eksponering for dioxin og dioxinlignende PCB til 3,9 picogram per kilo kropsvægt. Den gennemsnitlige eksponering for en dansker er således næsten to gange højere end tilrådeligt,« skrev DTU Fødevareinstituttet i november.
Læs også: Nordsjællands affaldsforbrænding står bag årelang forurening med et af verdens mest giftige stoffer
Dioxiner og polyklorerede bifenyler (PCB) er giftige kemikalier, som ikke nedbrydes, når de først er udledt. Derfor akkumulerer de i naturen, hvor de optages af diverse dyr. Stofferne dannes under afbrænding og optages i fedtvæv, men da de ikke nedbrydes, bliver de ligesom tungmetaller opkoncentreret. Det er problematisk for mennesker, da vi typisk er sidste led i fødekæden.
»Vi tager meldingen fra Efsa med en vis alvor her i Fødevarestyrelsen, for den betyder, at vi skal se med mere strikse øjne på den dioxin, man kan blive udsat for gennem maden,« sagde Henrik Dammand Nielsen, kontorchef i Kemi og Fødevarekvalitet i Fødevarestyrelsen, til Ingeniøren i november.
Desuden anbefaler han i en pressemeddelelse at forbrugerne følger kostrådene, dvs. spiser varieret, magert og med masser af grøntsager.
Vi optager dioxiner fra mælk, ost, æg, fede fisk (og især rovfisk, hvor mængden er opkoncentreret) og kød, men i princippet vil der være en lille forekomst i næsten alt. Fødevarestyrelsen pointerer også, at dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og ikke i sig selv farligt at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden bliver for høj.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet Efsa har gennemført en del forskning, der skal dokumentere vores optag af dioxiner.
Forskningen viser, at de største skadevirkninger af dioxinindtag er på småbørn og under fosterstadiet.
Efsa's forskning, som er baseret på menneskers indtag og ikke bare på dyreforsøg, som den meste tidligere forskning er, peger dog også på, at man måske har undervurderet farligheden af nogle af stofferne – hvilket igen påvirker, hvor højt et samlet indtag man kan tolerere.
DTU Fødevareinstituttet er enige i, at det er vigtigt at få påpeget, at nye undersøgelser i mennesker viser, at vi har et potentielt større problem end før antaget.
»Men for at vide, om det reelt er et problem, skal vi have afklaret andre ting. Det kalder i hvert fald på yderligere undersøgelser. Umiddelbart giver det dog god mening, at man nu har fået ny viden og handler på den ved at sænke grænseværdien,« sagde Julie Boberg, seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet, til Ingeniøren i november.
Dioxiner betegnes af Miljø- og fødevarestyrelsen som »et af de mest giftige stoffer, mennesket har frembragt, og det mistænkes for at virke hormonforstyrrende og kræftfremkaldende.« De hormonforstyrrende konsekvenser er blandt andet koblet til at nedsætte forplantningsevnen.
Af samme årsag har man også gjort et stort stykke arbejde for at begrænse mængden af dioxiner på tværs af EU – det samlede danske udslip er ifølge styrelsen reduceret med 68 procent i perioden 1990-2004.
Forbrændingsanlæg, som har været den største forureningskilde, er også blevet pålagt skrappere krav om bedre forbrænding og rensning af røgen. Det har ført til, at udslippene er faldet med 94 procent, selvom mængden af affald der brændes er mere end fordoblet.
Artiklen husker at nævne at affaldsforbrænding engang var en betydelig udleder af dioxin.
Men ville det ikke være mindst ligeså relevant at nævne for dioxinen kommer fra nu? Den samme rapport som ing.dk har hentet deres tal fra (en DMU-rapport fra 2006), fremgår de største dioxin-udledere:
40%: Private brændeovne
28%: Ildebrande i bygninger, biler og lossepladser
12%: Energiproduktion (herunder affaldsforbrænding, som stod for 10%)
10%: Halm og andet agro-affald
4: Transport
De private brændovne kan have forbedret sig siden, da næsten halvdelen af deres dioxinudledning blev tilskrevet gamle modeller, men de har nok ikke mistet førstepladsen. Resten har nok ikke flyttet sig meget.
Det med at brændeovne skulle udlede mest er en skrøne.
Fordi hvis man fyre med rent træ eller flis, er der ingen dioxiner.
Det er kun "svinene" som fyre med andet end rent træ. Plastic, mælkekartoner, imprægneret træ m.v.
Måske.. men rapporten har forsøgt at beskrive virkeligheden ud fra bl.a. feltstudie-resultater. Inklusive bidrag fra "svinene", memory-effekt fra tidligere svineri m.m.
Hvis vi nu så bort fra de "svin", der putter PVC i restaffaldet, kunne tallet fra forbrændingsanlæg nok også sænkes yderligere. Det samme gælder de "svin", der brænder biler af i gaderne eller sætter ild til huse.
Det fremgårdog at usikkerheden for brændeovnene er betydelig. Der er både meget højere og meget lavere estimater end dem, de har brugt. Se afsnit 3. Om det er andelen af "svin" i måleområderne, der gør dette er nok svært at sige. Men du kan ikke bare se bort fra dem.
“Danskeres kroppe forgiftet af dobbelt så meget dioxin som EU anbefaler”
Jeg var ikke klar over, EU ligefrem anbefaler dioxinforgiftning. ;)
Brændeovnenes bidrags-andel er øget i mellemtiden. Jeg har lagt nogle figurer over dioxinkoncentration og - mængder i en anden dioxindebat-tråd:
https://ing.dk/artikel/nordsjaellands-affaldsforbraending-lukket-igen-efter-faa-dage-stadig-meget-dioxin-roegen#comment-922660
https://ing.dk/artikel/nordsjaellands-affa...
- #metoo! ;)
Anbefaler som maksgrænse selvfølgelig.
- javist javist...det havde vi jo nok regnet ud! ;)
http://tosommerfugle.blogspot.com/2014/05/...
Det som undrer lidt er at dioxin i mennesker kommer som følge af det vi spiser, og det er en udbredt fortælling at fed fisk, laks, ål - den slags - er en primær kilde. Det som kendetegner fiskene er at de også får deres føde fra havet og floder.
Så af de kilder der leder dioxin til havs, må man formode at det er kilder der er i stand til at lede direkte i vandet, eller via luften kan transporteres over store afstande.
Her kan man jo ikke lade være at tænke på de mange brunkulsværker i Tyskland og Polen samt naturligvis de mange affaldsforbrændingsanlæg som med høje skorstene har lang rækkevidde. Desuden kunne skibsfarten måske også være en kilde, eftersom der jo anvendes en lav kvalitet brændsel og jo ikke kan undgås at være chlorid holdig aerosol i forbrændingsluften.
Så det er ikke nok alene at se på udledningen, men også hvordan udledningen finder vej igennem planter og dyr til mennesker.
I Danmark udsættes vi for dioxin fra sild og laks fra Østersøen. Fårelever, torskelever og hestekød (fødevarestyrelsen). Det meste sild , laks (og torskelever) kommer fra Nordatlanten, hvilket fremgår af embalagerne. Fårelever og hestekød er en sjældenhed i almindelig husholdninger.
Hvis man kan få affaldsforbrændingerne til at overholde reglerne, og kan hjælpe Polen og Tyskland af med brunkul, så har jeg svært ved at se at det er et væsentligt problem.
@Lone Bech:
Du skriver: Brændeovnenes bidrags-andel er øget i mellemtiden.
Og det nok sandt grundet øget afbrænding af træ i private ovne. Men du glemmer at det samlede udslip af dioxin siden 1990 er reduceret med 2/3.
http://envs.au.dk/en/knowledge/air/emissio...
The dioxin emission has decreased 66 % since 1990 mainly due to installation of dioxin filters in waste incineration plants that was needed to meet the lower emission limit value in Danish legislation valid for most waste incineration plants since 2005. The emission from residential plants has increased due to increased wood consumption in this source category.
Er der nogen der kan svare på hvad skiftet fra kul til træ som brændsel i vor energiforsyning har betydet for dioxin udledningen?
Torben Worm:
det indlæg, jeg linkede til, indeholdt altså en figur, der netop viser selvsamme fald, plukket fra selvsamme kilde :-). Men mit første link virkede ikke. Og mht. det andet kan jeg ikke få Ing til at hoppe direkte ned i mit indlæg, nu da jeg er logget ind(?). Den nøjes med at starte øverst i artiklen.
Alligevel en opfordring i Ing-debatterne til, at folk af og til lige trækker vejret en ekstra gang, og måske bruge 1 minut ekstra til at læse det, den anden skrev eller linkede til, inden man svarer.
Når danske kroppe er forgiftet af særlig meget dioxin, hænger det muligvis sammen med, at danskerne spiser meget økologi. Fødevarestyrelsen bør derfor specielt interessere sig for dioxin i økologiske produkter, der generelt har væsentligt højere indhold af dette farlige stof i sammenligning med konventionelle produkter.
Dette skyldes især to ting:
1) Økologiske dyr udsættes i højere grad for det dioxinnedfald fra atmosfæren, der sætter sig på planter mv., da de økologiske opholder sig mere udendørs.
2) Grundet manglende proteinforsyning, fordi kunstgødning ikke må anvendes i økologi, fodres økologiske svin og fjerkræ med foderemner af fiskeprodukter, hvilket i øvrigt er helt unaturligt for svin og høns. Disse fiskeprodukter indeholder betydelige mængder dioxin. Gennem denne "fødekæde" opkoncentreres dioxin til højere indhold i de økologiske produkter - f.eks. æg.
I mange andre sammenhænge undlader myndighederne at kontrollere økologiske varer for pesticider o.l. Men netop når det gælder stoffet dioxin, vil det være særlig relevant at kontrollere øko-produkterne.
En del nydes som røget, hvorfor der er billede af røget lakse-filét.
Om der er mere eller mindre dioxin kunne være rart at vide.
Men hvorfor står der "Dertil har nyere forskning vist at små mængder dioxiner kan dannes ved kompostering og afbrænding af træ."
på:
https://da.wikipedia.org/wiki/Dioxin
Mens hovedkilden tilskrives industrielle processer? Har vi out-sourcet dem?
Det er kendt at papirblegning medfører dioxinemission til det aquatiske miljø!
Jeg er stødt på oplysninger om, at der findes ophobninger af dioxinholdige restmaterialer fra papirproduktion ud for de steder hvor papirproduktionen har været - og er - koncentreret. (Kan ikke genfinde min kilde). Dét stemmer vel med, at det især er Østersølaks, der har højt indhold af dioxin?
@Lone Bech
Ja link kan være drilske.
Men dioxinmængden er reduceret total set og skal man tro denne danske undersøgelse fra DTI:
https://documentcloud.adobe.com/link/track...
ja så udgør dioxin fra fyring af brænde i moderne ovne et mindre problem.
@Torben Worm
din seneste kilde er altså fra 1994, 25 år gammel. Abstract i denne nævner 1.9 ng TEQ/kg fuel ved afbrænding i brændeovne.
Men Forces seneste undersøgelse fra 2018 når frem til i gennemsnit på 27,3 ng TEQ/kg brænde i gennemsnit og 146 ng/kg i den værste ovn. Det er så de tal, jeg har regnet koncentrationer ud fra, som jeg har redegjort grundigt for ((her mangler en svedende smiley)) i mit tidligere indlæg på parallel-tråden. Meget ubekvemt: Dioxin-figur m. forbrændingsanlæg OG brændeovne.
Du forholder dig heller ikke til mine senere argumenter længere henne i samme tråd, mht. Mst's påbud overfor Norfors Re: Skal man nu ikke være ærlige: ovn-dioxin er for høj!.
For at spørge ligefremt: troller du bevidst, eller er der tale om hedeslag/almindelig dovenskab?
@Lone
Dit eget link viste at dioxin mængde var reduceret med 66% totalt.
Det er vel ikke noget galt i et 25 årigt gammel undersøgelsesresultat?
Det virker veldokumenteret og lå forud for alle de pseudoopgørelser vi har set de senere år hvor især DØR har været indblandet.
Nej der er ikke tale om hedeslag men alm. sund fornuft.
Fyring med brænde er sundhedsskadeligt. Ingen tvivl om det.
Men der er andre langt større sundhedskadelige forhold i vores hverdag som er langt værre.
Tobaksrygning ( hvorfor forbyder vi ikke salg af tobak til personer født efter år 2000?), eller forbyder DSB at køre med deres Me lokomotiver som giver abnormt høje partikelværdier i deres dobbeltdækkervogne.
Vi kunne også forbyde grillkul, brug af benzindrevne motorplæneklipper hvor der findes elektriske plæneklippere.
Sørge for at krydstogtsskibe fik landstrøm.
Forbyde stearinlys indendørs.
Alt sammen noget som ville gavne vores sundhedstilstand.
"En ny undersøgelse viser, at nogle få brændeovne står for størstedelen af forureningen. Det vil derfor være en stor fordel for miljø og naboer, hvis man kan eliminere årsagerne til de største udslip. Det kan fx dreje sig om gamle ovne, forkert fyring eller fyring med vådt brænde og affald.
Du kender med garanti lugten af røgen fra en brændeovn, når man går en tur en vinteraften. Måske synes du det er hyggeligt, men desværre spreder brændeovnene ikke kun hygge. Røgen indeholder også partikler, hvor der blandt andet sidder PAH-forbindelser (polyaromatiske hydrocarboner) og dioxiner.
En ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og Force Technology viser nu, at forureningen fra en brændeovn kan variere en faktor 100 eller mere fra den reneste til den sorteste røg.
Forskerne har målt forureningen med partikler, PAH og dioxiner direkte i skorstenen fra 19 huse med brændeovn i landsbyen Gundsømagle, nord for Roskilde"
http://dce.au.dk/udgivelser/udgivelser-fra...
Så fordi nogle få ikke kan finde ud af det skal alle straffes?
Nej, hvis man inddrager, hvad den repræsenterer: 1994-undersøgelsen viser kontrollerede afbrændinger udført af forskere under laboratorielignende forhold. Bl.a. har de gjort sig umage med at finde helt uforurenet træ fra et bestemt skovområde, de bruger nogle få trætyper, tørret til en bestemt fugt-% mm. De har deraf uddraget den typiske dioxin-forurening fra brændeovne.
2018-undersøgelsen viser dioxin-målinger fra ovne, hvor ejerne selv fyrer og de bruger selvvalgt træ. De højeste dioxin-indhold fås dér, hvor de benytter lokalt træ (fra nærmeste skov/egen have ol.). I 2018-undersøgelsen ganger man det målte indhold med en faktor for at tage højde for, at dele af røgen afsættes i fortyndingstunnellen (dette fremgår ikke i 1994-undersøgelsen) Osv. Endelig kan måske ikke udelukke, at de fyrer mere fornuftigt i 2018, hvilket kan give forøget dioxin (fx pga. længere tids afkøling af røgen).
Så 2018-undersøgelsen er vel væsentligt mere repræsentativ?
DCE ved Århus universitet, der afløser det tidligere DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) står mig bekendt bag de løbende emissionsopgørelser mht. luftforurening, som de udfører for Miljøministeriet, og de har udgivet nogle af de afledede sundhedsvurderinger.
FORCE står bag en stor del af de undersøgelser af brændeovnes udledning af diverse kemiske stoffer, der er udført, inkl. den fra 2018. Har i lighed med DCE arbejdet med disse ting i mange år.
DØR, Det Økologiske Råd, har (mig bekendt) især målt partikler fra brændeovne med partikeltæller på detail-niveau, og bl.a. med udgangspunkt i DCE og FORCEs arbejde har de udgivet nogle skrifter og indlæg, der er ganske kritiske over for brændeovne.
At man ikke bryder sig om DØR's konklusioner er ikke nok til at afskrive DCE og FORCEs mangeårige arbejde fuldstændigt.
At DØR i visse kredse har udløst en del langvarig knurren skyldes - efter min ringe mening - at de udfører det trælse arbejde, Miljøministeriet burde have udført forlængst, og at DØR (samt de borgere, der har klaget over brænderøg) får de bøllebank, som politisk og faglig ledelse i nævnte ministerie forlængst burde have afpareret.
Hav en fortsat god aften...
Lone Bech
Stadigvæj er doixun mængden reduceret med 66%
Så risikoen må da siges at være markant nedsat for sundhedsskader.
Særligt da der hidtil ikke er nogen lægefaglig vurdering af de forskellige røgkilders skadevirkninger.
Hvordan diskrimineres mellem de forskelige partikler?
Er målingerne nu repræsentative mht. reel påvirkning?
Man kan jo måle hvad som helst, men hvad er det man måler?
Så kan det være ligegyldigt, hvem der står for målingerne. De der måler har jo, uden lægefaglig baggrund, bind for øjnene.
Jaa, tjaa og dog
emissionsopgørelserne fra 2015 viser ganske rigtigt dette (se figur th). Årsagen er, at man i DK i en årrække har stillet skrappe og klare krav til industrien og de store forbrændingsanlæg.
.
Men:
1). Ifølge Ingeniørens artikel sættes fremtidig sundhedsmæssig grænse for menneskers dioxin-optag 7 gange lavere end tidligere.
2). Af Miljøprojekt 2045, 2018, http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/09/978-87-93710-87-0.pdf, der omhandler de seneste målinger af dioxin fra brændeovne, synes at fremgå, at hidtidige emissionsopgørelser af dioxin fra brændeovne har været 7-8 gange for lav.
Så vi burde vel kunne forvente, at den røde kurve i ovennævnte figur får et ret synligt ryk opad, næste gang DCE udfører emissionsopgørelser?
Citat fra MP 2045:
"Målingerne af dioxiner og furaner viser meget store variationer, fra 0,1 til 146 ng I-TEQ/kg træ. Middelværdien er 27 ng I-TEQ/kg træ. Middelværdien er lidt højere end middelværdien for målingerne i begge Gundsømagle projekter på 23 ng I-TEQ/kg træ.
DCE’s emissionsfaktor for dioxiner og furaner er 250 ng I-TEQ/GJ. Halvdelen af målingerne er betydeligt højere end emissionsfaktoren, og selv middelværdien af alle målingerne er 7-8 gange større. Emissionsfaktoren afspejler således langt fra de målte emissionsniveauer."
(Desuden kan man måske udlede af de ældre Gundsøgmagle-tal, at dioxin-emissonsberegningerne måske har brugt for lave tal i nogle år i forhold til de seneste års vidensniveau? Jeg ved dog ikke, hvor tit dioxin-beregningerne opdateres, sker måske med flere års mellemrum)
nb: jeg har kun pletlæst 2018-rapporten .
Så burde side 40 inkluderes i "pletterne", her opridses de sundhedsmæssige påvirkninger.
@Lone Bech
Du er jo en arg modstander af brændeovnsbrug.
Men tilsyneladende ligeglad med alle de andre kilder til luftforurening som gør det farligt at trække vejret.
Jeg er på ingen måde uenig med dig i at partikler fra fyring med brænde i en brændeovn udleder sundhedsskadelige partikler.
Men det gør rigtig mange andre ting også - ting som vi nemmere kan erstatte med noget som ikke giver andre problemer.
Forbyder vi / gør det dyrer at bruge brændeovne skal man erstatte opvarmning med noget andet.
Der argumenteres for at i fjernvarmeområder kan man blot forbyde brændeovne. Det er delvist rigtig. Men er fjernvarmen baseret på affaldsforbrænding og især på importeret affald (som vi har gjort det i stort omfang i de sidste 10-15 år) ja så får du fortsat en masse partikler og dioxin. Er det ydermere et sted som i nordsjælland hvor de ikke lige havde styr på deres udslip af dioxin - så giver det slet ikke mening.
Nej - start med at forbyde salg af al tobak til personer født efter år 2000 og gør det strafbart at formidle tobak til denne aldersgruppe. Så generer man ikke de rygere som har svært ved at holde op. Hen ad vejen kan man øge prisen på tobak og måske få flere til at stoppe,
Forbyd DSB at køre med deres diesellokomotiver. De er en virkelig sundhedsskadelig faktor i dobbeltdækkervognene. De kan erstates med el-lokomtovier i løbet af 3-4 år.
Lav landstrøm i alle de havne som modtager krydstogtskibe og arbejd for at fobyde den fuelolie som disse skibe ynder at bruge.
Lave en plan over de næste 15-20 år til at få fjernet alle de asbestholdige tage vi har i DK.
Tilsvarende lave en plan for brug af brændeovne.
Allerede nu kan man forbyde at opsætte nye. Er det brændeovne i områder med fjernvarme baseret på andet en affaldsforbrænding, bør disse udfases indenfor 10 år.
Er det brændeovne ude på landet kan man vente med udfasning over de næste 20-25 år, så opvarmningen kan erstattes med vedvarende energikilder efterhånden som vi får flere af disse og vi får udbygget vort el-net.
Gør over de næste 10-15 år diesel og benzinbiler dyrere i takt med at vi kan benytte elbiler og elnettet indrettes på denne merbelastning.
Forbyd indenfor 3-4 år gbenzindrevne græsslåmaskiner (der er alternativer som el) og forbyd allerede fra næste år grillkul.
Se det ville give mening og ville være noget som battede sundhedsmæssigt.
Så hvor langt er du villig til at gå??
@Torben: Ja! Det er desværre sådan miljøforurening fungerer. Vi får også forurening fra de andre i hovedet.
Jeg har endnu ikke set en løsning på hvordan man kommer af med "svinene", der fyrer med plast, imprægneret træ og mælkekartoner. Dioxinmålinger er latterligt dyre, dioxinrensning til brændeovne har jeg aldrig hørt om, og løbende myndighedskontrol i privaten bliver nok ikke en sællert. Så hvis vi vil af med den forurening, der vitterligt er fra brændeovne, kommer vi nok ikke udenom at det også vil gå ud over dem, der gør en dyd ud af god fyring. Jeg har svært ved at se hvordan vi skal kunne behandle "svinene" og "englene" forskelligt.
Så svaret på dit spørgsmål er "ja!" - uanset om man begrænser brugen af brændeovne eller ej.
Man kan have forskellige holdninger til om det er værd at gøre mere ved luftforureningen, og om brændeovne skal forbydes. Men det er noget skidt at lade denne holdning spille ind på om man f.eks. foretrækker 25 år gamle rapporter med "bedre" budskaber frem for opdaterede fakta. Jeg tager virkelig hatten af for Lones ihærdighed og grundighed i med åbent sind at opsøge fakta og udvælge dem på relevans frem for holdning. Det kunne andre debatører lære af.
Hilsen en brændeovnsejer
Torben Worm: debat-trådens hovedemne er altså dioxin, så det holder jeg mig fortsat til.
Jan C D:
Jo, den plet havde jeg læst, inkl.
"ifølge Dioxinmåleprogram Statusrapport april 2005 /14/ ikke nogen væsentlig sundhedsmæssig påvirkning af beboerne, fordi den mængde dioxin, man kan indånde og optage fra luften, er forsvindende lille i forhold til både den optagelse af dioxin, der er fra indtagelse af fødevarer og den tolerable daglige dosis (TDI), som er fastsat af WHO. Til gengæld bidrager enhver udledning af dioxin indirekte til optagelsen via fødevarer, fordi det spredes i miljøet, og noget af det optages derfra i fødekæden."
Dvs. den daværende rapport ikke mente, at dioxin udgjorde en risiko ved indånding, men via ophobning i fødekæden. Det er nu mht. den sidste del, hvor man nu har sat grænseværdien yderligere ned med en faktor 7 mht. dioxin fra kosten.
Miljøministeriet fastholder tydeligvis, at der højst må udledes 1 ng dioxin/m3 i 100 m højde i industrikvartererne (for at sikre mod sundhedsmæssig og miljømæssig betænkelig ophobning i fødekæden).
Det kan være lidt svært at se begrundelsen for accept af 30 gange højere dioxin-indhold udledt 5-10 m højde i boligkvartererne. En udledning, der på landsplan summer op til ialt 10 gange mere dioxin fra brændeovne end ialt fra kraft-varmeværker, jf. 2015 beregningerne, der måske er 7-8 gange for lave...?
Mht. antagelsen er, om at dioxin ikke har helbredseffekter ved indånding i aktuelle doser, ved jeg ikke, hvor velunderbygget dette er. Generelt synes hidtidig dansk forskning og udredninger af luftforurenings sundhedsskadelige effekter at være steppet uden om neurologiske/psykiatriske lidelser pga. luftforurening, dvs. påvirkninger af hjernen. Der er en del udenlandsk forskning, der tyder på væsentlige sammenhænge mellem hovedkomponenterne i luftforurening og hjerne-effekter. Jeg ved ikke om dioxin generelt er undersøgt mht. dette, men har læst om et laboratorie-forsøg, der viste skader på blod-hjernebarrieren pga. dioxin.
Jamen så kan vi med din egen refrence hurtig stoppe debatten. Dioxinmængde er reduceret med 66% frem til idag.
@Claus Hindsgaul
Så med den logik må vi konstatere at et affaldsanlæg i Nordsjælland som ikke kunne overholde begrænsninger for dioxin-udslip skal lukkes?
Ja - Lone er ihærdig for at få et forbud mod brug af brændeovne - uanset at der er mange flere kilder til partikler i luften som dels er værre og som kræver mange flere liv end fyring med brænde gør.
Du kunne sikkert også forvride logikken til at alle forbrændingsanlæg skulle lukkes fordi man har fundet eet, der udleder mere end de må.
Den store forskel er at rent faktisk holder øje med hvert eneste forbrændingsanlæg's udledninger, og faktisk reagerer på dem med tiltag og påbud. Dermed kan man udpege synderne og udbedre fejlene. Denne mulighed er desværre ikke praktisk/øknonomisk muligt for brændeovne.
Nu snakker vi dioxin (ikke partikler), hvor brændeovne er en meget stor bidrager - sandsynligvis den største i DK. Det har Lone ret effektivt dokumenteret uden at konkludere med tiltag og konsekvenser. Modargumentationen fokuserer på meget gamle undersøgelser og forsøg på at afspore emnet som du lige gjorde igen; (Selvom du måtte have ret i at der er mange andre og muligvis større kilder tilpartikel-forurening, så har det ingen forbindelse til det faktum at brændeovnene nu ser ud til at være langt de største dioxin-udledere efter at succesfulde indsatser på andre dioxinkilder har medført et samlet fald på 66%.)
Jeg går ind for at basere beslutninger på fakta - frem for at begrænse fakta så de matcher ønskede beslutninger. Det er ikke givet på forhånd at dioxin-problemet er stort nok til at man politisk beslutter at gøre noget ved den største kilde til dioxin-udledninger. Men man bør tage beslutningen baseret på den mest akkurate viden, man har.
Undskyld - men debatten her bliver afsporet og faktafornægtende ved kun at fokusere på dioxin fra brændeovne.
Udslippet er reduceret med 66%. Det har Lone selv fundet en troværdig kilde til.
Det er primært fra andre kilder end brændeovne og dermed vil bidraget fra brændeovne rent procentvis bliver større.
Når vi ikke kender betydningen af dioxin bedre end tilfældet er, ja så burde vi glæde os over faldet og ikke kaste os over andre kilder blot fordi man på forhånd har en agende gående på at forbyde brændeovne.
Fuldstændig enig - og her er den liste jeg opstillede langt bedre til at sikre sundheden end ensidigt at fokusere på brændeovne!
Du har også ret. Det er langt nemmere at fjerne fokus fra brændeovne, hvis vi snakker udenom dioxin... Irriterende titel på denne artikel, ikke? ;-)
...men alligevel ligger danskernes indhold af dioxin på det dobbelte af grænseværdien. Eftersom kraftværk nærmest ikke kan reducere deres udledninger mere, og vi nok for svært ved at forbyde skovbrande, så er der kun én løsning tilbage hvis vi skal gøre noget ved dette problem?
Hvilken? Holde op med at spise?
Haha :-). Det er der sikkert nogle i tråden, der vil finde klart mere oplagt end at begynde at overveje hvad man kan gøre ved den største kilde til dioxin.
Nu er det IKKE hvad vi har ophobet i kroppen, men hvad vi indtager på ugebasis.
Så prøv at læse dette fra EU.
https://www.efsa.europa.eu/en/press/news/1...
Så kan man se at i alle aldre indtager man mere pr uge end den nye øvre grænse i anbefalingerne.
Så måske skulle vi starte med at slå koldt vand i blodet - især på den dag som i dag med hedebølge i store dele af landet!
Det er vist ikke andre end dig i tråden, der har gjort sig klog på hvor alvorligt dioxin-problemet egentlig er. Det ved jeg heller ikke meget om.
Så måske kan vi finde et kompromis om at:
* Ja, brændeovne synes p.t. at være den største dioxinkilde i Danmark
* Og der er ikke andre dioxin-kilder i DK, man vil kunne reducere ret meget
* Men pyt! Vi kender i det hele taget ikke betydningen af dioxin i miljøet. Vi kan glæde os over at den samlede udledning er en tredjedel af tidligere. Der er mange andre miljøforureninger såsom plæneklippere, skibe, diesellokomotiver, cigaretter m.m. Og de andre lande indtager mindst ligeså meget dioxin som danskere. Så det er ikke sikkert, at dioxin overhovedet er et problem, der bør gøres noget ved. Kun måske.
God sommer!
@Claus
Tak. Vi er fuldstændig enig.
Så også god sommer til dig.
Torben
Danmerk importerer store mængder EU plastic affald der afbrændes i kraftvarmeværker.
Der er tale om en stor og betydelig indtjening af CO2 afgifter, som Kraftvarmeværkerne tjener på at afbrænde store baller af plastic der importereres fra England.
Jeg har ingen skriftlige kilder, men pålidelige kilder fra kraft sektoren.
Hej Nis,
Det var da en på alle måder positiv historie du kommer med - både for verdens miljø, plasteksport til U-landene og havene, varmeværkernes økonomi og statens skatteindtægter..
Men er du ikke kommet til at skrive i den forkerte debattråd? :-)
Det er jeg nu ikke så sikker på at han har gjort.
Som jeg skrev, vil Lone m.fl. jo gerne forbyde brændeovne primært i områder med fjernvarme. Men hvis fjernvarmen er baseret på afbrænding af importerede affald - ja så bør man nok overveje om det er gavnligt for omgivelserne og helbredet.
Faldt over denne - ganske vist lidt ældre undersøgelse - over effekten af tobaksrygning.
https://www.medicalnewstoday.com/releases/...
Så vi burde nok arbejde lidt kraftigere for at få især de yngste (født efter år 2000) til helt at undgå rygning - hvis altså vi virkelig er bekymret for vores helbred!
Der var også forleden dag en artikel omkring den negative effekt af cigaretskod på planternes evne til at vokse. I mange parker er der 128 stk cigaretskod pr. m2 Men igen ikke noget som bekymrer Lone - for det lugter ikke!
Men klart - den dag hvor vores fjernvarme bliver lavet af varmepumper drevet af el- og solenergi - ja så skal vi af med vores brændeovne i de områder. Desværre har vi ikke politikere som er rede til dette. Så kan man spekulære på hvis lommer de så er i!
Torben Worm igen, igen:
Regnede egentlig med, at være ude af blokken, men kan forstå, at jeg savnes. Hvor meget dioxin er det lige der er i cigaretter? Går ud fra, at du har tallet i hovedet ;-)
Ad den aktuelle fokus på CO2 indfangning og lagring, er det vel kun spørgsmål om tid, inden varmeværkerne er klimaneutrale. Glad for at du selv er mentalt forberedt på, at så er brændeovnene en saga blot.
Så gerne Lone - Det er faktisk en del!
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2751353
Men holder du dig fra fede fisk - ja så er risikoen for dig - medmindre du ryger faktisk ikke særlig stor.
Nej - jeg mener ikke vi skal bibeholde brændeovnsfyring for enhver pris - men der er masser af lavthængende frugter som vi i forhold til vores allesammens sundhed med fordel kunne plukke før vi lukker og slukker for brændeovnen!
hej Torben W,
mange tak for referencen! Den inspirerede til lidt mere søgning efter litt om dioxin i tobak. Desuden nogle illustrative overslagsberegninger over Danmarks samlede udledning af dioxin fra cigaretter:
DK cigaret-dioxin årlig udledning, ca: 10 milligram. Til sammenligning....
DK brændeovns-dioxin udledning: 13 gram (DCE tal 2015)
Forhold dioxin cigaretter/ovne: 1300/1
Baggrund for cigaret-dioxin beregning:
DK befolkning: 2,8 mio (kilde: Danmarks Statistik)
Rygere 2018: storrygere 8%, andre dagligrygere 9%, lejlighedsrygere 6% (kilde: SST)
Cigaretter per dag hhv: 30 - 14 - 1 (antal per dag er mine egne antagelser, Sundhedsstyrelsen mener, at en storryger ryger mindst 15 cigaretter per dag.)
1 cigaret: 1,88 picogram dioxin, hvoraf 24% lander i filteret, 9% i asken og 67% i hovedrøg og sidestrøm (egne beregninger ud fra: Risk Assessment of Dioxins in Cigarette Smoke. Teiichi Aoyama, Komichi Ikeda, Atsushi Takatori, Terry Obal. 2003 http://www.comm.tcu.ac.jp/). Du kan fra denne kilde selv udrede videre mht. de 128 skodder/m2.
FN satte i 2012 dioxin-udledningen fra cigaretter væsentligt lavere: 0,1-0,3 pg/cigaret (kilde: Open Burning as a Source of Dioxins. Critical Reviews in Environmental Science and Technology · June 2017. https://www.researchgate.net/publication/3...). Mine beregninger må således anses for ultrakonservative. (Forbehold for manglende ekstern ks).
vh/debattrådsdioxindataservicen.
Forhold dioxin cigaretter/ovne skal selvfølgelig være: 1/1300.
I DCE's tal for brændeovns-dioxin udledning på 13 gram inddrager jeg ikke, at Miljøprojekt 2045, 2018 vurderer, at emissionsfaktoren kan være ca. 7-8 gange for lav.