Danskere: Vi kan udvikle den giftfri blodpose
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere: Vi kan udvikle den giftfri blodpose

Danmark er med helt i front i forsøget på at udvikle en pose til at opbevare donorblod, som ikke indeholder hormonforstyrrende phthalater.

Teknologisk Institut er gået sammen med det lille Falster-firma Melitek, der producerer plast-granulat og italienske Haemotronic om en blodpose, der indeholder antioxidanter i stedet for de kemiske blødgørere.

Dagens blodposer er af PVC og indeholder helt op til 40 procent af blødgøreren DEHP, som er et af de stoffer, hvis hormonforstyrrende virkning er bedst dokumenteret.

DEHP går i forbindelse med de røde blodceller og gør, at blodet kan holde sig meget længe, en stor fordel for blodbanker verden over.

Blodposer med antioxidanter

Samme holdbarhed er derfor vanskelig at opnå med de mindre skadelige polyolefiner, de plasttyper, som Melitek arbejder med. De omfatter både polyethylen og polypropylen. Teknologisk Instituts løsning på problemet er at fylde antioxidanter i plasten.

»Vi vil tilsætte en antioxidant, der lige så stille kan trænge ud i blodet,« forklarer Gitte Sørensen fra Teknologisk Institut, der koordinerer projektet.

»Vi har arbejdet med indkapsling af forskellige stoffer, og vi har ideer til, hvilke der virker sammen med blod,« tilføjer hun.

Nøjagtigt hvilke antioxidanter der er tale om, vil hun ikke afsløre.

Det skyldes det store, kommercielle potentiale. I dag benytter langt de fleste hospitaler verden over blodposer med hormonforstyrrende stoffer. Det vil ændre sig radikalt, hvis der kommer et alternativ på markedet.

»Vi forventer, at den blodpose, som vi udvikler, vil overtage hovedparten af markedet i den vestlige verden,« siger Gitte Sørensen.

Hun finder det mærkeligt, at der ikke er flere alternativer på markedet, og mener, at den giftfri blodpose er 'en supergod case'.

Merpris på højst ti procent

Det kræver dog, at den ikke bliver alt for dyr. Derfor er målet for direktør Jesper Laursen fra Melitek, at merprisen højst bliver ti procent i forhold til blodposer med phthalater.

»Men vender man om på en tallerken og beslutter, at blodposer primært skal produceres af vores materialer, så kan det sikkert blive billigere,« siger direktøren.

Han oplyser, at der bliver brugt 35 procent mindre råmateriale til blodposer i polyolefiner end i PVC.

»Vi har brugt vores materialer i mange andre applikationer, hvor de er i kontakt med blod, blandt andet til dialyse-katedre, hvor slangen udsættes for meget stress,« siger Jesper Laursen.

Svenskere har skrevet en kravspec

Han mener derfor, at polyolefinerne fra Falster er velegnede til at opbevare blod, selv uden antioxidanterne fra Teknogisk Institut.

Derfor deltager Melitek også i et svensk projekt med at udvikle en giftfri blodpose. I det projekt skal polyolefinerne testes uden tilskuddet af antioxidanter, hvis ellers EU vælger at give støtte.

Bag det svenske projekt, hvor blandt andet Karolinska-sygehuset i Stockholm deltager, står Jegrelius-instituttet, der arbejder med grøn kemi.

Ifølge projektleder Lena Stigh har instituttet allerede udarbejdet den kravspecifikation, som blodposerne skal leve op til. Samtidig forsøger svenskerne at overbevise industrien om, at der er efterspørgsel efter alternativer til de hormonforstyrrende stoffer.

»Sverige er for lille et marked til at interessere producenterne. Derfor har vi fået 40 organisationer, hovedsageligt fra USA, til at skrive under på, at de vil købe de phthalat-fri blodposer,« fortæller hun.

Lena Stigh mener, at manglen på alternativer skyldes, at PVC er meget billigt, og at blodposer udgør en meget lille del af den samlede produktion af PVC.

Forbudt i legetøj - tilladt på hospitaler

Jesper Laursen fra danske Melitek supplerer med, at PVC bliver HF-svejset, mens polyolefinerne bliver varmesvejset.

»Det betyder, at industrien er nødt til at ændre deres maskinpark fra A til Z, hvis de skifter til vores materialer,« siger han.

Jesper Laursen oplyser, at der ikke findes danske virksomheder, som producerer blodposer. Det gør den italienske samarbejdspartner i både det danske og det svenske projekt, Haemotronic, heller ikke, men italienerne sælger blandt andet infusionsposer og ernæringsposer.

Ifølge Jesper Laursen er Danmark langt bagefter Sverige og en række andre lande, når det gælder om at få PVC-fri ind på hospitalerne. Som eksempel nævner han, at der findes PVC-fri hospitaler i Beijing, og at i Kina opfylder PVC slet ikke kravene til infusionsposer. Det gør de derimod i EU.

»EU har sagt o.k. til phthalater i artikler til sundhedssektoren. Samtidig siger EU, at phthalaterne er sundhedsskadelige. Det er lidt dobbeltmoralsk, at vi så udsætter kronisk syge patienter for dem i høje doser,« mener direktøren.

Han giver ikke meget for argumentet om, at de fleste patienter kun bliver udsat for de hormonforstyrrende stoffer få gange i livet.

»Hvorfor fokuserer vi så på badebolde i stedet? Dem leger man også kun med få gange på stranden. Men når vi skal behandle syge mennesker, herunder små børn, er det ikke så vigtigt,« siger han med henvisning til, at DEHP er forbudt i legetøj i EU.

»Vi vil give de eksisterende materialer kamp til stregen,« lover Melitek-direktøren.

Det danske projekt starter, hvis ansøgningen går igennem, allerede først i det nye år, mens det svenske tidligst kan gå i gang om et års tid.

Emner : Kemikalier
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er et dejligt fokus, som godt nok påpeger et problem, men i sammenhæng med, at det faktisk kan løses. - Heldigvis et fokus, man oftere og oftere ser i ing.dk.

Hvis man så have startet med en artikel:
"Problem for blodbanken - kan ingen fremstille en blodpose, der ikke indeholder phtalather?"

I stedet så var det:
"Dansk donorblod fyldt med hormonforstyrrende stoffer".
- Som om nogen i blodbanken var ignorant til det kriminelle.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Citat: "DEHP går i forbindelse med de røde blodceller og gør, at blodet kan holde sig meget længe, en stor fordel for blodbanker verden over."

Hvad sker der egentligt med blodcellerne? Der må jo ske en ændring, så blodet bliver unormalt. Virker dette blod så ligeså godt? Eller er det skadeligt? Så udover en ophobning af et kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stof i kroppen, så får vi noget blod, der måske ikke virker så godt, når det skal bruges, - men det holder længe (penge!).
PVC er det billigste materiale. Det kan ikke benyttes til poser uden blødgøring. DEHP er opløst i PVC - ikke kemisk bundet og kan derfor let migrere ved kontakt med væsker herunder blod. Lægerne har desværre ikke så megen respekt for kemisk contaminering som de har for mikrobiologisk.
Jeg tvivler på at man kan finde et perfekt alternativ til DEHP, så man bør nok snarere kigge på alternative materialer til PVC. Disse er dyrere, så det koster. PVC slanger i dialyseapparater er i mange tilfælde erstattet af teflon eller lignende, der sikkert også ville blive brugt til blodposer, hvis det ikke var så dyrt (penge!).
PVC burde ikke være tilladt til medicinske utensilier. Det drejer sig ikke kun om blodposer men meget andet engangsudstyr bl.a. til for tidligt fødte børn, som man har fundet har høj belastning med phthalater.
Det hjælper ikke at spare i første omgang og gøre os syge, - så kommer der en større regning bagefter. - Men dette holder jo hospitalssystemet igang!!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten