Danskere udvikler infobriller med Disney
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere udvikler infobriller med Disney

Forestil dig en tur i zoologisk have iført et par særlige briller, der automatisk giver dig oplysninger om de dyr, du kigger på. Eksempelvis hvilken type elefant der er tale om eller alderen på en specifik elefant.

Sådan et system har to nyudklækkede civilingeniører fra Aalborg Universitet forsøgt at lægge kimen til i samarbejde med den amerikanske Disney-koncerns forskningsafdeling ved Carnegie Mellon University i Pittsburgh.

De to civilingeniører, Henrik Møss Christoffersen og Thomas Balling Sørensen, har i forbindelse med deres masteruddannelse ved Vision, Graphics and Interactive Systems på Aalborg Universitet forsøgt at kombinere forskellige kendte algoritmer inden for billedgenkendelse med splinterny hardware for at få en prototype op at stå, der eksempelvis kan genkende en elefant i bevægelse.

Læs også: 3D-briller genkender dyrs bevægelser

»De algoritmer, vi har brugt, har traditionelt kun været anvendt til at genkende personer, men nu har vi overført dem, så de virker på dyr. Vores egentlige mål har været at lave et system, hvor man kan få informationer om dyrene, hvis man er på safari eller i zoologisk have,« siger Henrik Møss Christoffersen og tilføjer, at Disneys interesse for projektet blandt andet hænger sammen med, at koncernen gerne vil anvende lignende systemer i forlystelsesparker.

Udfordringen i projektet har især været at lave nøjagtig dyregenkendelse og bevægelsesgenkendelse i realtid, fortæller Henrik Møss Christoffersen.

Helt nye briller

De to eks-studerende, der blev færdige som civilingeniører i juni, har i forbindelse med projektet hos Disney Research fået adgang til et helt nyt såkaldt head mounted display. Det er et par briller med to skærme på indersiden, der viser et billede fra to kameraer, der er monteret på brillernes yderside. Billedopløsningen er på 640 x 480 pixels for hvert display.

»Vi var så heldige at få adgang til en type briller, som ikke engang var i handlen endnu,« forklarer Henrik Møss Christoffersen og tilføjer, at brillerne sidenhen er blevet bredt tilgængelige.

Videobrillerne gør det muligt at opsnappe videosignalet fra kameraerne, analysere det og dernæst lægge informationer oven på videoen. Informationer, der fortæller brugeren om det dyr, han eller hun betragter netop nu, f.eks. en elefants vægt.

'Forsøgsdyrene', som Henrik Møss Christoffersen og Thomas Balling Sørensen har testet systemet med, har netop været elefanter i en zoologisk have, der ligger tæt på det amerikanske universitet.

»Elefanterne var de dyr, der var mest aktive, da vi var ude at filme i zoologisk have, så derfor brugte vi dem,« siger Henrik Møss Christoffersen, men tilføjer, at elefanternes bevægelser mest begrænsede sig til en vandren frem og tilbage, og at det derfor var vanskeligt at indhente tilstrækkeligt med data til at gennemføre projektet.

Ved at analysere dyrenes bevægelser kan de bagvedliggende algoritmer i systemet afgøre, hvilket dyr der er tale om, og på den baggrund kan yderligere oplysninger om dyret lægges ind oven på videobilledet.

Tilknyttet bærbar pc

Billedanalysen er i forbindelse med projektet foregået på en bærbar pc, som har været koblet til videobrillerne med adskillige kabler. Således har hvert kamera på brillerne skullet forbindes med et USB-kabel til den bærbare pc. Derudover har endnu et USB-kabel fra pc'en leveret strøm til elektronikken i brillerne, og endelig har skærmene på brillernes inderside været forbundet via et VGA-kabel til den bærbare pc.

»Hardwaren, bl.a. i brillerne, kræver stadig udvikling, før den kan anvendes i et forbrugerprodukt,« konstaterer Henrik Møss Christoffersen og nævner som eksempler de konkrete brillers smalle synsfelt og eksponeringsproblemer, der gør dem vanskelige at bruge udendørs.

Det er heller ikke meningen, at en eventuel fremtidig løsning baseret på teknologien skal være koblet til alskens kabler, og at brugeren samtidig skal vandre omkring med en bærbar pc for at få oplyst vægten på en afrikansk han-elefants stødtænder, understreger Henrik Møss Christoffersen.

»Vi forestiller os, at brillerne i fremtiden skal kunne kommunikere trådløst med mobile enheder - eksempelvis en mobiltelefon eller en tablet-pc,« siger han.

Endte som proof-of-concept

Henrik Møss Christoffersen forklarer, at udviklingen går i en retning, hvor stadig kraftigere grafikprocessorer finder vej ind i mobile enheder, og at mobiltelefoner o.l. på den baggrund vil kunne håndtere realtidsanalysen af videodata fra brillerne. Den trådløse overførsel mellem brille og mobilenhed vurderer han vil komme til at foregå via wifi.

»I vores forsøg kneb det med båndbredden, selvom vi brugte USB 2.0 og kabler til at overføre videodata med, så jeg vil tro, det vil være nødvendigt med wifi frem for eksempelvis Bluetooth for at sikre båndbredde nok,« siger han.

Det danske specialeprojekt endte med at blive, hvad Henrik Møss Christoffersen kalder for et proof-of-concept - altså en ren eksperimentel opstilling, der beviser, at en teknologi kan fungere - i dette tilfælde det at lægge informationer i noget nær realtid på et videobillede i et par briller. Men selvom der altså umiddelbart er langt til et færdigt produkt, har samarbejdet med Disney Research og forskerne ved Carnegie Mellon University under alle omstændigheder været en rigtig god oplevelse, fortæller Henrik Møss Christoffersen.

»Det har været fantastisk at få et indblik i, hvordan en virksomhed, der virkelig har fokus på forskning, fungerer. Og så har de fleste af dem, vi har samarbejdet med, haft en højere uddannelse end os selv, så det har også været lærerigt,« siger han.

Kommentarer (0)