Dejligt at læse om.
Forhåbentlig bliver det snart sådan at robotterne kan operere selv, helt uden at en kirurg skal blandes ind i processen!
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Skal operationen foretages af en kirurg eller en assisteret robot? Det er et spørgsmål, både patienter og kirurger stiller sig selv, når der skal opereres i underlivet eller øre, næse og hals. Og overraskende mange vælger en robot.
»Det er en meget populær operation både for kirurger og patienter. Vi møder jævnligt patienter, der er villige til at vente seks til otte uger på en robot frem for en uge på en 'gammeldags' operation. Folk har på forhånd orienteret sig på nettet og kan se fordelene ved robotassisteret kirurgi,« siger Henrik Jakobsen, overlæge på Herlev Hospital ved Urologisk Afdeling.
Robotten, der bruges på i alt fem hospitaler i dag (Herlev, Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Aalborg Hospital), er skabt af Intuitive Surgical og kaldes 'da Vinci'. Den har i alt fire arme, der kan styres af en kirurg.
I Danmark findes der omkring 12 robotter, der hver har en prislap på 12 mio. kr. Det er dog ikke, fordi hospitalerne er nærige, at man ikke indkøber flere robotter for at stoppe kødannelsen.
»De pågældende operationer omhandler typisk cancerformer, der udvikler sig langsomt. Derfor kan man sagtens vente. Samtidig handler det i første omgang om, at vi skal udvide åbningstiden på operationsgangene, så vi kan operere længere tid og dermed mindske kødannelsen,« siger Bjarne Kromann, der også er overlæge ved Urologisk Afdeling på Herlev Hospital.
Han forklarer, at man i øjeblikket foretager undersøgelser i Skandinavien, der skal estimere, hvor stort behovet er for at øge antallet af robotter. Selv om operationsformen er populær, har man endnu ikke fastslået det eksakte behov.
Populariteten er ikke ubegrundet, da der er adskillige fordele ved arrangementet. For eksempel kan robottens computer oversætte kirurgens håndbevægelser til bittesmå bevægelser, hvis der er tale om en mikro-operation på et organ. Og hvis kirurgen ryster en smule på hænderne, så bliver bevægelsen sorteret væk af robotten.
»Robotten er kirurgens forlængede arm i miniatureversion. Fordelen er, at der kun er behov for et lille hul i maven. Blødningen er derfor beskeden, hygiejnen bedre, og smerterne er mindre ved helingen. Man kommer dermed også lidt hurtigere hjem,« konstaterer overlæge Henrik Jakobsen.
Under operationen sidder kirurgen flere meter fra patienten, der er under opsyn af andre læger og operationspersonalet. Fra styrehuset, som er en konsol, opererer kirurgen via to joystick, fire pedaler og et billede på en skærm.
På Herlev Hospital, hvor kirurgerne har brugt robotterne siden 2008, forsøger man så vidt muligt at foretage alle prostata-, blære-, nyre-, binyre- og urinleder-operationer med robotterne.
»Resultatet afhænger selvfølgelig fortsat af kirurgerne. For dem er det en kæmpe ergonomisk fordel at arbejde med robotten, fordi de nu sidder ned og opererer. Tidligere har en kirurg skullet stå op til to operationer af tre timers varighed på en dag. Det er en belastning for ryggen,« konstaterer Henrik Jakobsen.
Rigshospitalet har i alt fire robotter, som står fordelt på fire afdelinger. Her er robotten netop blevet taget i brug på øre-næse-hals-afdelingen, hvilket giver robot-teamet mulighed for at udvikle behandling og forske mere systematisk, end hvis afdelingen skulle låne sig frem.
Der er dog stadig meget at lære om brugen af robotterne, og Henrik Jakobsen forudser, at lægerne kun bliver mere effektive med tiden.
»Der er en enorm træningsperiode, før kirurgerne er klar til at operere med robotterne. Operationen vil i starten være lang på robotkirurgi, og så bliver den med tiden kortere. Der kan være mange grunde til, at man gør det forskelligt på forskellige sygehuse,« siger overlægen.
80 procent af alle prostataoperationer i Danmark bliver dog foretaget med robotter allerede i dag.
