Danskere står i kø for at blive opereret af robotter

Skal operationen foretages af en kirurg eller en assisteret robot? Det er et spørgsmål, både patienter og kirurger stiller sig selv, når der skal opereres i underlivet eller øre, næse og hals. Og overraskende mange vælger en robot.

Læs også: Nyt center for robotkirurgi på Herlev Hospital

»Det er en meget populær operation både for kirurger og patienter. Vi møder jævnligt patienter, der er villige til at vente seks til otte uger på en robot frem for en uge på en 'gammeldags' operation. Folk har på forhånd orienteret sig på nettet og kan se fordelene ved robotassisteret kirurgi,« siger Henrik Jakobsen, overlæge på Herlev Hospital ved Urologisk Afdeling.

Ventelister er ikke farlige

Robotten, der bruges på i alt fem hospitaler i dag (Herlev, Rigshospitalet, Odense Universitets Hospital, Skejby Sygehus og Aalborg Hospital), er skabt af Intuitive Surgical og kaldes 'da Vinci'. Den har i alt fire arme, der kan styres af en kirurg.

I Danmark findes der omkring 12 robotter, der hver har en prislap på 12 mio. kr. Det er dog ikke, fordi hospitalerne er nærige, at man ikke indkøber flere robotter for at stoppe kødannelsen.

Læs også: Rigshospitalet bygger fuldautomatisk sterilcentral til 500 mio. kroner

»De pågældende operationer omhandler typisk cancerformer, der udvikler sig langsomt. Derfor kan man sagtens vente. Samtidig handler det i første omgang om, at vi skal udvide åbningstiden på operationsgangene, så vi kan operere længere tid og dermed mindske kødannelsen,« siger Bjarne Kromann, der også er overlæge ved Urologisk Afdeling på Herlev Hospital.

Han forklarer, at man i øjeblikket foretager undersøgelser i Skandinavien, der skal estimere, hvor stort behovet er for at øge antallet af robotter. Selv om operationsformen er populær, har man endnu ikke fastslået det eksakte behov.

Robotten holder rent

Populariteten er ikke ubegrundet, da der er adskillige fordele ved arrangementet. For eksempel kan robottens computer oversætte kirurgens håndbevægelser til bittesmå bevægelser, hvis der er tale om en mikro-operation på et organ. Og hvis kirurgen ryster en smule på hænderne, så bliver bevægelsen sorteret væk af robotten.

»Robotten er kirurgens forlængede arm i miniatureversion. Fordelen er, at der kun er behov for et lille hul i maven. Blødningen er derfor beskeden, hygiejnen bedre, og smerterne er mindre ved helingen. Man kommer dermed også lidt hurtigere hjem,« konstaterer overlæge Henrik Jakobsen.

Under operationen sidder kirurgen flere meter fra patienten, der er under opsyn af andre læger og operationspersonalet. Fra styrehuset, som er en konsol, opererer kirurgen via to joystick, fire pedaler og et billede på en skærm.

Resultater afhænger fortsat af mennesker

På Herlev Hospital, hvor kirurgerne har brugt robotterne siden 2008, forsøger man så vidt muligt at foretage alle prostata-, blære-, nyre-, binyre- og urinleder-operationer med robotterne.

»Resultatet afhænger selvfølgelig fortsat af kirurgerne. For dem er det en kæmpe ergonomisk fordel at arbejde med robotten, fordi de nu sidder ned og opererer. Tidligere har en kirurg skullet stå op til to operationer af tre timers varighed på en dag. Det er en belastning for ryggen,« konstaterer Henrik Jakobsen.

Rigshospitalet har i alt fire robotter, som står fordelt på fire afdelinger. Her er robotten netop blevet taget i brug på øre-næse-hals-afdelingen, hvilket giver robot-teamet mulighed for at udvikle behandling og forske mere systematisk, end hvis afdelingen skulle låne sig frem.

Læs også: Robotter holder styr på plaster og skalpeller på Gentofte Hospital

Fortsat udvikling på robot-fronten

Der er dog stadig meget at lære om brugen af robotterne, og Henrik Jakobsen forudser, at lægerne kun bliver mere effektive med tiden.

»Der er en enorm træningsperiode, før kirurgerne er klar til at operere med robotterne. Operationen vil i starten være lang på robotkirurgi, og så bliver den med tiden kortere. Der kan være mange grunde til, at man gør det forskelligt på forskellige sygehuse,« siger overlægen.

80 procent af alle prostataoperationer i Danmark bliver dog foretaget med robotter allerede i dag.

Emner : Robotter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dejligt at læse om.

Forhåbentlig bliver det snart sådan at robotterne kan operere selv, helt uden at en kirurg skal blandes ind i processen!

  • 0
  • 0

... en reklame!

Måske burde det nævnes, at merudgiften typisk er +35.000 pr. operation og at patienterne mig bekendt ikke ligger kortere tid efter indgrebet eller at andre tunge parametre (fx mortalitet) er påvirket.

Der er dog et eller andet med nedsat risiko for impotens ifm. nogle operationer - og det er jo ikke uvæsentligt :o)

Men jeg er så heller ikke urolog!

Den væsentligste årsag til at der ikke etableres mange flere skyldes IMHO regionernes manglende lyst til at få yderligere omkostninger!

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen:

""»Robotten er kirurgens forlængede arm i miniatureversion.""

Handler det så ikke bare om et elektronisk værktøj? En robot kan vel noget selv, uden at der står et menneske bagved.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten