Danskere køber færre miljøvenlige biler

Siden 2007 er nytilkomne biler i den danske bilpark blevet 33 procent mere energieffektive, men de seneste to år er den positive udvikling pludselig gået i stå. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort, hvor langt nyregistrerede biler kører på literen.

Fra august 2012 og til juni måned i år har den gennemsnitlige brændstoføkonomi med meget små afvigelser ligget omkring 22 km/l for nyregistrerede personbiler. Fremstilles det grafisk står de seneste to års stilstand i skærende kontrast til udviklingen fra 2007 til 2012, hvor en omlægning af bilafgifterne gav incitament til at vælge et mere brændstoføkonomisk alternativ.

Helene Duprat, der er fuldmægtig hos Center for biler og grøn transport i Trafikstyrelsen, har i august udarbejdet en tilsvarende rapport, men hendes tal går kun indtil 2013. Trafikstyrelsen baserer sine tal på årgennemsnit, og da udviklingen var positiv indtil midten af 2012, har styrelsen i sin rapport kunnet konstatere en gennemsnitlig fremgang frem mod 2013.

Illustration: Kilde: Danmarks Statistik

Helene Duprat er derfor forbeholden med at konkludere, at der skulle være tale om en tendes på baggrund af tallene fra Danmarks Statistik, der er nye for hende.

»Jeg synes ikke, det endnu er statistisk signifikant, sådan som grafen flader ud. Men når vi udgiver vores rapport næste år, og hvis tendensen er fortsat, så vil det nok være mere tydeligt, om der er tale om en stagnation i forbedring af brændstofforbruget blandt de nyregistrerede biler,« siger Helene Duprat.

Hun forklarer, at det der har drevet den positive udvikling hidtil har været teknologiske fremskridt, der begrænser bilernes brændstofforbrug, samt et generelt fald i bilers egenvægt. Hun peger derfor på det påfaldende i, at grafen for bilernes gennemsnitlige egenvægt også lader til at flade ud.

Bilerne bliver tungere

At udviklingen er ny, kan man bekræfte hos De Danske Bilimportører, der det seneste år har måttet konstatere, at danskerne har fået smag for lidt større biler.

»Det seneste år har vi set et skift, hvor de små bilers andel af salget falder. Den er dog stadig historisk høj og udgør stadig størstedelen af nye biler, der bliver solgt i Danmark, men den falder. Salget i den lille mellemklasse er til gengæld stigende,« siger chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen fra De Danske Bilimportører.

Mere konkret vurderer han, at de små og lette køretøjers markedsandel toppede ved omkring 60 procent og i øjeblikket udgør 54-55 procent af det samlede bilsalg.

»Vi har igennem lang tid set, at mange måske er gået lidt på kompromis med pladsen, hvilket nok har været en effekt af krisetiderne, men den udvikling er altså vendt en smule,« siger Tejs Laustsen Jensen, der mener, at den stagnerende energieffektivitet bør give anledning til at reformere afgiftssystemet, som han betegner som klimafjendtligt.

»Afgiftssystemet er stadig bundet op på prisen, hvilket gør det svært for smartere – og ofte lidt dyrere – klimavenlige teknologier at komme ind i de danske biler. I sin grundlæggende indretning er systemet ikke særlig venligt over for miljøet,« siger han.

Danmark er godt på vej

I henhold til en EU-forordning er bilproducenterne forpligtede til at nå konkrete emissionsmål for deres samlede bilflåder. Inden 2021 skal bilerne i gennemsnit udlede mindre end 90 gram CO2 per kilometer.

Selvom emissionsreduktionen er bilproducenternes ansvar, er det Trafikstyrelsen, der har ansvar for at rapportere til EU, om den danske bilparks grønne fremskridt. Og vi er godt med.

Ifølge styrelsens tal fra 2013 var den danske bilpark nede på 111,7 gram per kilometer – et godt stykke under EU-gennemsnittet og 2015-kravet, hvor udledningen skal nå under 130 gram per kilometer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Interessant men farlig diskussion. Sådanne tal bliver hurtigt taget gidsel i en politisk debat. Det åbenlyse problem er naturligvis, at forskellen i brændstofforbruget mellem en mikroput og en mini eller Golf-klassebil langt henad vejen udlignes i virkeligheden. Et andet issue er, at udvalget af støre biler, som kører over 22 km/l er ganske pænt, men da afgifterne er baseret på bilens værdi i langt højere grad end dens miljø-egenskaber, bliver det oftere den mindst miljørigtige udgave, som kunderne vælger. Den positive udvikling i, hvor miljøvenlige biler, vi vælger, er 100 procent styret af, at mikroputterne er blevet så billige, at folk vælger dem som alternativ til en brugt bil. I virkeligheden viser det bare, at billigere biler giver en grønnere (og i princippet sikrere) bilpark. Men dén pointe vil formentlig flyve over hovedet på politikerne. Højere afgifter på den type biler, som en familie på fire er tvunget til at købe, hvis der skal være plads til alt og alle, er formentlig en mere realistisk konsekvens, hvis først tallene falder i hænderne på en initiativrig politiker. Og hvad sker så? Jo så køber kunden i stedet en fem år gammel og mindre miljørigtig bil.

  • 12
  • 0

Dejligt, at danskerne køber hvad de har lyst til, i stedet for at lade sig anfægte af en falsk neomalthusiansk knaphedsdagsorden, og af klimaalarmisme i en verden, hvor jordens lufttemperatur ikke er steget i 18 år.

Bare brug løs, jo mere der bruges, jo mere bliver produceret og jo bedre og snildere teknologier bliver udviklet.

  • 4
  • 17

Interessant at grafen viser en top i forhold til vægt hver "nytårsaften" (eller i hvertfald hen mod slutningen af hver år). Er det firmaer der køber biler hjem til deres medarbejdere - eller hvem er det der handler biler i december?

(Blot nysgerrig)

  • 2
  • 0

Interessant at grafen viser en top i forhold til vægt hver "nytårsaften" (eller i hvertfald hen mod slutningen af hver år). Er det firmaer der køber biler hjem til deres medarbejdere - eller hvem er det der handler biler i december?

Ja, det må være firmabiler, der bruges som fri bil til ansatte.

De tidligere skatteregler betød, at skatten skulle beregnes af bilens fulde værdi i indregistreringsåret og to efterfølgende kalenderår. Derefter blev beskatningsgrundlaget reduceret til 75 procent. Så det var meget fordelagtigt at få ny firmabil i julegave.

Reglerne er nu lavet om, så skattegrundlaget først reduceres efter 36 måneder.

  • 4
  • 0

Det er jo håbløst, vi skal jo have biler der kører 100 km på 1 l før det batter noget, eller elbiler/brintbiler.

  • 2
  • 2

Det er jo håbløst, vi skal jo have biler der kører 100 km på 1 l før det batter noget, eller elbiler/brintbiler.

Og dog synes jeg nu, at en stigning fra 16km/L til 22km/L fra 2007-20013 er ganske pæn, og viser at det godt kunne lade sig gøre, hvis producenterne fik et kærligt los bagi. Det er sgu en af de fede ting ved EU, at de tør sådan noget, for det presser jo bilproducenterne over hele verden, da EU er et stort nok marked til at det batter. At det stagnerer har nok også lidt at gøre med, at krisen ikke er så udpræget mere. Medierne gider ikke længe sige krise hele tiden, så de er begyndt at tale det hele op igen, og det påvirker positivt, så folk begynder at bruge nogle af de penge allerede de har, og ikke er så bekymrede for fremtiden (økonomisk).

  • 4
  • 1

Hvis jeg er heldig går min 8år gamle gokart med 240hk måske 10km/l i snkt ved blandet kørsel, men med de afgifter vi har, er break even så langt henne ad vejen, skulle jeg købe en nyere bil med samme effekt, der måske går 50-60% længere på literen. Og en 1.2 med 90hk kan jeg bare ikke se mig selv i :)

  • 8
  • 10

Staten kunne få større skatteindtægter ved at sænke bil-afgifterne - og vi kunne få et bedre miljø med mere moderne teknologier. Politisk bruges afgifterne dog som straf til befolkningen - de vil hellere have at folk bruger rejsekort og IC4.

  • 4
  • 5

Staten kunne få større skatteindtægter ved at sænke bil-afgifterne - og vi kunne få et bedre miljø med mere moderne teknologier. Politisk bruges afgifterne dog som straf til befolkningen - de vil hellere have at folk bruger rejsekort og IC4.

Det tvivler jeg lidt på, og det vil også belaste betalingsbalancen, da vi ikke har nogen hjemlig bilindustri. Det er allerede sådan i dag, at El-biler er helt fritaget for afgift, og alm. biler har et fradrag i afgiften efter hvor mange km/L mere end 16 de kører - mener det er 4000kr, hvilket er det, der har gjort mikrobilerne så super billige. Men jo - de kunne da sænkes endnu mere, og især plugin hybrider har det lidt hårdt, da de ikke ikke er kategoriseret som noget specielt.

  • 1
  • 2

Tilgengæld køber vi færre dieselbiler = godt for lokalmiljø og farven på indlandsisen.

Større biler holder faktuelt længere end mikrobilerne, så måske totaludledningen er den samme?

Det er en kompliceret ligning at regne ud hvad der er bedst for miljøet.

  • 4
  • 1

Men jo - de kunne da sænkes endnu mere, og især plugin hybrider har det lidt hårdt, da de ikke ikke er kategoriseret som noget specielt.

Det er faktisk ikke helt rigtigt, hvad du siger. Ikke-plug-in hybrid biler har det hårdt, men plug-in biler kan få et kunstigt meget lavt forbrug, som virkelig batter. Det første eksempel var BMW i3, som fik 300.000-400.000 i rabat, så hut jeg hvisker. Et mere nyligt eksempel er Golf GTE, som går 66 km/l efter de officielle tal. Den får altså 4000*(66-16) = 200.000 kr i rabat. Dermed kommer den ned på 420.000 kr, hvilket er ret billigt for en bil med >200 hk, som skal sammenlignes med Golf GTI og GTD. I og med at det er en GT-bil, så er den proppet med udstyr, som ville få en Golf 1,4 TSI næsten op i samme prileje.

Og så er der forbruget. Jeg selv ville kunne køre på ren el til/fra arbejde, og dermed reelt kunne komme i nærheden af de officielle tal.

Jeg er fristet! Ikke mindst pga. tidligere gode erfaringer som Golf-ejer. :-)

Man kan sige, at plug-in hybrider er lidt dumme, fordi de reelt har 2 drivlinier, uden nogen nævneværdig synergi-effekt ifht. antal komponenter til hhv. ICE og e-motor. Men til forskel fra nybridbiler, som faktisk har samme antal komponenter, så får man mere udnyttelse af motoren end i Prius, og bedre udnyttelse af batterierne end i Tesla.

Jeg er erklæret fan af plug-in hybrid!

  • 3
  • 0

Det tvivler jeg lidt på, og det vil også belaste betalingsbalancen, da vi ikke har nogen hjemlig bilindustri. Det er allerede sådan i dag, at El-biler er helt fritaget for afgift, og alm. biler har et fradrag i afgiften efter hvor mange km/L mere end 16 de kører - mener det er 4000kr, hvilket er det, der har gjort mikrobilerne så super billige. Men jo - de kunne da sænkes endnu mere, og især plugin hybrider har det lidt hårdt, da de ikke ikke er kategoriseret som noget specielt.

Tror det vil belaste Danmarks økonomi væsentligt hvis du ikke har biler - eller tvinger folk til at købe bestemte slags billige biler for ikke at "belaste betalingsbalancen". Der opkræves i forvejen moms på biler - der burde ikke opkræves yderligere. Ihft. benzin-økonomi så opkræves der jo forbrugs-afgifter per liter benzin - som direkte giver effekt ifht. km/l på bilerne. Staten vil kunne få større indtægter på bilsalg ved lavere bilafgifter og momsen - blot ved at der vil ske en større omsætning (og flere vil skippe de gamle miljø-lig de kører rundt i = godt for miljøet). Tror også at en reduktion eller fjernelse af registreringsafgiften vil gøre det godt for både hybrid og rene el-biler - her mere fokus på hvilket brændstof de så bruger og priserne på brændstoffet end enormt dyre anskaffelsespriser.

  • 2
  • 0

Vi er alle forskellige og har forskellige kørsels behov og hvis man ikke kan se sig selv i en bil med 1.2 l. motor og 85 hk burde man konsultere en psykiater. Alle 1,2 liter biler kan med lethed overskride alle tilladte hastighedsgrænser og min Caddy kan gøre det med en efterspændt campingvogn(afprøvet i frankrig i år 132km/t) Men har man brug for en lånt indentitet ala smart tøj for at vække opsigt, så for mig gerne. Jeg kører på elcykel til dagligt og bruger bilen til gods og familietransport ved indkøb og besøg samt trækdyr på mine ferier sydover, hvor jeg inge n problemer har med at følge med

  • 0
  • 4

Der er kun en måde at regulere adfærd-Pengene. Hvis folk vil køre ugrønt skal de bare til lommerne. Kendt ide som også skatteministeren elsker.

  • 0
  • 3

Mon ikke begejstringen for de små biler aftager i takt med, at brugerne opdager hvor upraktiske de er i daglig brug. En familie på en ferietur i en mikrobil giver nærhed, men måske mere end ønsket, skal man have noget større fragtet hjem, så er det ikke muligt, da mange af disse biler ikke må have en krog til en trailer. Derfor bliver næste bil et nummer større. At disse lidt større biler så også er sikrere at køre i end de mindste, kan måske spare en del på sundhedsområdet. Husk på at i crashtest er det kun bilens egen vægt, der er med, de er derfor gældende hvis man kørere ind i en væg. Kører man ind i en af de lidt større biler, vil virkningen i den lille bil blive større, idet den lille bil nu ikke blot stopper men skubbes baglæns, hvilket giver større G-kraft og dermed større skader.

  • 3
  • 1

Hej.

MIKROBILER ER FOR SMÅ :

Carsten Lundgaard skriver, at mikrobiler er for små. Han kommer i den forbindelse ind på sikkerheds-profilen ved disse ved sammenstød.

Jeg er stort set enig med Carsten på det felt. Efter min mening er de små mikorbiler så små, at det går ud og sikkerheden. Der er - efter min mening - ingen tvivl om, at større biler kan laves mere sikre. Om de større biler så altid bliver lavet mere sikre end de små mikrobiler, er svært at vurdere.

At kalde de små mikrobiler for KØRENDE LIGKISTER, er nok at overdrive. Men de er ikke sikre nok at køre i.

Så jeg synes, at det er enorm godt, hvis danskerne fravælger de "miljøvenlige" mikrobiler og i stedet for vælger de lidt større biler. Her tænker jeg bl.a. på en bil som Toyota Yaris og biler i Golf-klassen.

HOLDER STØRRE BILER LÆNGERE END SMÅ MIKROBILER ? :

Thomas, du skriver ordret : " Større biler holder faktuelt længere end mikrobilerne, så måske totaludledningen er den samme? Det er en kompliceret ligning at regne ud hvad der er bedst for miljøet ".

Det lyder enormt spændende. Kan du uddybe og dokumentere dette ?

AFGIFTER:

Man bør gøre det endnu billigere at køre over 16 km / l benzin eller 18 km / l diesel. Sådan en afgiftslettelse vil ikke nødvendigvis blive helt så dyr som skeptikerne måske mener.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul)

  • 0
  • 2

I Sverige har Kia en hybridbil (med 7 års garanti ) som vi ikke kan købe i DK. Journalister burde grave de miljøbiler frem, som findes i EU og ikke i DK, således vi kan vælge blandt flere miljøbiler.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten