Danskere gjorde Malaysias palmeolie til en industriel succes
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere gjorde Malaysias palmeolie til en industriel succes

Det danske plantagefirma United Plantations i Malaysia fejrer 100 års jubilæum denne måned. Virksomheden har spillet en central rolle i landets udvikling.

I 1906 købte den danske civilingeniør af velhavende familie, Aage Westenholz, den få hundrede hektar store gummiplantage Jendarata Rubber Estate ved kysten nordvest for Kuala Lumpur i Malaysia. Det blev begyndelsen til plantageimperiet United Plantations, der under indflydelse af Grundtvig, kooperationen og et vestjysk værdisæt fra før Anden Verdenskrig skulle blive en unik industriel rollemodel og Malaysias bedste palmeolieplantage par exelence.

Dets danske ledere opnåede at blive levende legender i Malaysia. “Det er disse personligheder, der giver historien sin afgørende og uforglemmelige charme." Sådan skriver den britiske udviklingshistoriker og specialist i landbrugsforhold i den 3. verden, Susan Martin, om United Plantations i sin bog “The UP saga", der udkom i 2003, efter 16 års arbejde med sagen. Intet mindre end “en stråle af lys og håb for fremtiden," kalder hun selskabet, og hun kan slet ikke få armene ned af begejstring.

Den 15. september fejrer dette kernedanske, og dog så multietniske, selskab 100 års fødselsdag i Malaysia. Dets historie er vævet ind i Malaysias egen udvikling fra britisk koloni til et moderne, multietnisk samfund. Men det er i høj grad også historien om nogle karismatiske og handlekraftige danskere, der har sat et ordentligt fingeraftryk i det lille tropeland.

Når man ser tilbage i dag på selskabets historie, er det personen Børge Bek-Nielsen, der især står frem. I 54 år arbejdede han for UP. Han kom fra en fattig baggrund i Holstebro, hvor moderen var kogekone, fik en maskinmesteruddannelse og sled sig frem på plantagen til at blive selskabets adm. direktør og “King of the oilpalms". Under hans ledelse blev UP drivkraft og rollemodel for en ny landbrugsindustri, både hvad angår drift og sociale forhold.

Han spillede en helt central rolle for udviklingen af palmeplantagerne til en industri af national betydning. Han, der døde i fjor, drev plantage som en ingeniør ser det, med planteforædling, forskning, bedre pasning af plantagerne, udvikling af bedre høstmetoder og transport af afgrøder og overførsel af ny teknologi. For sin indsats modtog han den højeste civile udmærkelse, Malaysia giver til en udlænding, "Tan Sri Dato Seri", hvilket mindst svarer til lord. Herhjemme blev han Kommandør af Dannebrogsordenen i 2002.

Et vestjysk værdisæt

Det danske plantagefirma United Plantations i Malaysia fejrer 100 års jubilæum denne måned. Virksomheden har spillet en central rolle i landets udvikling.

"Som et selskab med en stærk tradition for samarbejde og god samfundsmæssig opførsel – "good corparate citizenship" – var selskabet i stand til at trives endnu bedre under malaysisk uafhængighed end under kolonialismen, og det bidrog markant til landets udvikling."

“I de senere år har UP’s succes også været en del af Malaysias succes i en eksportorienteret industrialisering, hvilket er et sjældent og spektakulært tilfælde af industriel vækst baseret på en tropisk landbrugsafgrøde," skriver Susan Martin.

Men det mest utrolige er alligevel, at Bek-Nielsen overførte et vestjysk værdisæt fra før Anden Verdenskrig, baseret på kristendom, spejdermoral, ydmyghed, respekt for fysisk arbejde, retskaffenhed – og vedligeholdt det på den isolerede plantage i junglen som i en tidslomme. Og med et "hands-on-management", hvor han enten drønede rundt på plantagen i bil eller fløj i sit fly, søgte han at hæve kvaliteten af arbejdet og presse mere værdi ud af produktionen. Og at indgyde den rette arbejdsmoral.

UP’s plantager på 70.000 hektar – plus 30.000 hektar nyindkøbte på Kalimantan i Indonesien – er i dag model for spæde internationale forsøg på at gøre palmeolieproduktion i Sydøstasien mere bæredygtig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten