Danskere finder havets usynlige mikroplast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere finder havets usynlige mikroplast

Det myldrer med mikroskopiske plastpartikler i verdenshavene. Hvor mange har man dog kun haft et groft overslag over, da de gængse metoder til at bestemme plastpartikler har en nedre grænse på 300 mikrometer.

Robin Lenz og Kristina Enders på DTU Aqua har nu udviklet en ny metode, der kan bestemme plastpartikler helt ned til en størrelse på 10 mikrometer.

»Det er vigtigt for, fordi forskerne faktisk har et problem med at forstå, hvor al den plast, som ender i havet bliver af,« forklarer professor Torkel Gissel Nielsen fra DTU Aqua, der tilføjer:

»Selv om der er plast over alt, så finder vi ikke plast i det omfang, man må forvente ud fra de store mængder, der årligt tilføres havet.«

Læs også: DTU-professor: Plast er blevet en integreret del af havmiljøet

Han påpeger, at der er noget i plastregnskabet, der ikke går op med antagelsen om, at plast er 20 år om at blive nedbrudt.

»Meget tyder på, at det afhænger af betingelserne, og at der foregår nogle processer i havet, som vi endnu ikke kan forklare. For eksempel at plasten bliver nedbrudt til mikropartikler, som blandes ned i dybhavet og indgår i forskellige processer, « siger Torkel Gissel Nielsen.

Det nye måleudstyr blev installeret på forskningsskibet Dana i forbindelse med den danske åleekspedition fra fra februar til april 2014, der gik til Sargassohavet. Prøverne blev indsamlet via et filter monteret på skibets stævrørsindtag.

På den næsten 10.000 km lange rute fandt man mikropartikler af plast i alle prøver, der blev indsamlet.

Koncentrationen var mellem 13 og 501 partikler pr. kubikmeter. Koncentrationen var størst i den engelske kanal og ved Azorerne, faldt hen over Atlanterhavet og steg igen længere mod vest ved strømhvirvlerne i Sargassohavet.

Antallet af små partikler (10-20 mikrometer) var størst, mens det største volumen udgjordes af lidt større partikler (50-80 mikrometer). Det fremgår af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Marine Pollution Bulletin.

Raman-spektroskopi

DTU-forskernes erfaring er, at visuel inspektion af vandprøver kun er velegnede til at identificere plaststykker større end 100 mikrometer. For mindre partikler er det svært at se, om der tale om et stykke mineral, sand, organiske materiale eller plast, som forskerne forklarer i en anden artikel i Marine Pollutions Bulletin.

Derfor har DTU Aqua i samarbejde med DTU Nanotech udviklet en metode, der bestemmer plastpartikler med Raman-spektroskopi.

Prøven belyses med en laser med en bølgelængde på 455 nanometer. Når laserlyset rammer prøven, vil det spredte lys udsendes med en anden bølgelængde, som skyldes en ulineær proces. Forskellen i bølgelængde bestemmes af materialeparametrene, og derved kan plastpartiklerne identificeres.

DTU-forskerne har fundet plast overalt i havet – fra vandlopper til fisk – men de ved ikke, hvordan det påvirker livet og økosystemerne.

»Når det først er i havet som mikroplast, så er der dog ikke noget, vi kan gøre for at fjerne det igen. Så hvis det om 20år viser sig, at det er et problem, så hænger vi på det, indtil naturen fjerner det,« siger professor Torkel Gissel Nielsen, DTU Aqua.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten