Danskere bruger flere ressourcer end amerikanere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere bruger flere ressourcer end amerikanere

Sammen med tre oliestater topper Danmark WWF Verdensnaturfondens liste over lande med stort forbrug af ressourcer. Danskerne har det fjerdestørste økologiske fodaftryk i verden. I top-3 ligger Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater.

Listen er offentliggjort i forbindelse med en rapport udarbejdet af WWF. Rapporten peger på, at højindkomstlande har et fem gange højere økologisk fodaftryk end lavindskomstlande.

»Vi lever, som havde vi en ekstra planet til rådighed,« siger WWF's internationale generaldirektør, Jim Leape, til nyhedsbureauet AFP.

»Vi bruger 50 procent flere ressourcer, end hvad Jorden kan producere bæredygtigt, og medmindre vi ændrer kurs, vil det tal vokse hastigt - i 2030 vil end ikke to planeter være nok,« fortsætter han.

Ifølge WWF indikerer tallene i rapporten, at ressourceforbruget og dermed det økologiske fodaftryk, er fordoblet siden 1966.

WWF udpeger amerkanerne som et dårligt eksempel til trods for, at de 'kun' ligger på en fjerdeplads - umiddelbart efter Danmark. Fonden skriver, at der ville være brug for fem kloder til at levere ressourcer hvis hele Jordens befolkning levede som amerikanerne.

Læs hele Ritzaus telegram på dr.dk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er selvfølgelig forkert at kommentere uden at ha læst selve rapporten,

men har man korrigeret så det er borgenes forbrug og levevis der måles, og ikke det, at landet har en fødevareproduktion der forsyner mange gange landets egen befolkning.

Fint nok at fortælle hvor man udleder mest co2 eller bruger (u) forholdsvis meget energi, men det er forhåbentlig ikke kun de lokale der høster goderne.

Jeg er f.eks sikker på at byer eller steder der f.eks har et stort stål eller skibsværft, der er noget med at Mærsk lige har bestilt en serie endnu større cointainerskibe, isoleret set sviner helt fantastisk, men, at det selvfølgelig skal ses i en større sammenhæng, og fordeles på alle de befolkninger der er danner underlag og kommer til at betale for skibene.

Det er altså en strukturting og ikke kun de få der, om man så må sige, udfører bestilt arbejde. Man kan så håbe, at man, markedskræfterne, gør det mest effektivt på stedet.

Sådan at der er en god, også økologisk set, årsag til at vi i DK producere fødevarer

.Eller?

  • 0
  • 0

Altså, der er indregnet al den brændstof "vores" skibsflåde forbruger på at transportere alle mulige andre landes varer. Dermed regnes der helt forkert. Det forbrug som skibe har, skal ligesom prisen på transporten, indregnes i varen og dermed det land der køber dem.

Så er Danmark LANGT nede på listen.

Iøvrigt har vi mange flere kolde dage end f.eks. en gennemsnits spanier, så vi opvarmer vores huse i længere tid og forbruger nok mere strøm til lys.

Jeg så den anden dag at et gennemsnits amerikansk hjem forbrugte 26.500kW - det er altså 3,5 gange det jeg bruger og jeg har elvarme...

  • 0
  • 0

Nu har denne rapport være omtalt før og der har nogle gættet på at det har noget med CO2/drivhusgasser at gøre, det syntes jeg egentlig ikke er en særlig god begrundelse. Jorden har mange forskellige ressourcer og jeg mener at det er ret vigtigt at vide hvilken vægt rapporten har lagt på de forskellige ressourcer.

  • 0
  • 0

Man må forvente at den er i en husstand på 4 personer?
Det giver således et årlig samlet energiforbrug på 6625kWh.
Jeg har selv lige modtaget min regning fra DONG, og jeg har igen i år ramt de 1300kWh, altså knap 5 gange så lidt som en gennemsnitlig amerikaner.
Så jeg kan heller ikke umiddelbart se sammenhængen?

  • 0
  • 0

Der har indsneget sig en fejl i artiklen. Danmark og USA kan ikke begge have en fjerdeplads når USA ligger efter Danmark.

  • 0
  • 0

Rapporten kan kun betragtes som endnu et useriøst indlæg fra lobbyister.
Utroligt at journalister så let hopper på den limpind og ikke selv stiller nogle kritiske spørgsmål.
Skimmer man rapporten igennem - ja så sidder man tilbage og undrer sig over hvor de forskellige talværdier stammer fra og hvad de reelt dækker over. Hvordan fremkommer CO2 udledningen for DK?
Hvilke udledninger er medtaget?

  • 0
  • 0

Det ser ud til at vores store synder ikke er CO2, men landbrugsjord. Hvis vi halverer det areal vi bruger på landbrug vil vi stå rigtig fint i listen. Vores udnyttelse af skove ser også ud til at være høj, hvilket tæller negativt.

  • 0
  • 0

...
Jeg så den anden dag at et gennemsnits amerikansk hjem forbrugte 26.500kW - det er altså 3,5 gange det jeg bruger og jeg har elvarme...

Antager jeg at der med "kW", menes KWh, så er det sådan at jeg bruger lidt under 800 KWh per år i elektricitet, og så vidt jeg lige husker det er det omkring 5,6 MWh per år i varme (afbrænding af naturgas - jeg bor uden for rækkevidde af de store kraftvarmeværkers fjernvarmenet).

Da jeg har opdaget en stor kuldebro her i år er min varmeforbrug nok 1/2 næste vinter. En sådan halveret vinterkvartalsregning bliver så i omegnen af lidt under 1000 kr (naturgas opvarmning).

Der er således næste år et ret godt stykke op til et forbrug på 26,5 MWh energi.

  • 0
  • 0

Allan, inden for mange el-ingeniørers hoveder eksploderer, husk, det hedder "kWh" som i kilowatttimer. Det er et mål for energimængde.

"kW" som i kilowatt er det momentane forbrug ("forbrugshastighed"??), altså (k)joule per sekund.

Bare, så vi kan få blodtrykket ned, hos de SI-fikserede, heriblandt mig ;-)

  • 1
  • 0

Kan man finde her: http://www.footprintnetwork.org/en/index.p...
Jeg forholder mig ikke til wwfs rapport.

Global footprint network har i mere end 25 år arbejdet ud fra at sammenholde et lands resourceforbrug og det samme lands areal og dette areals evne til at reproducere disse resourcer. Dette ud fra den logik, at det reelt kun er jordskorpen vi har at gøre godt med på længere sigt.
Jeg har fulgt deres arbejde fra begyndelsen, da jeg kender en af stifterne, Sweitzeren Mathis Wackernagel, professor i økologisk økonomi.

Tallene fra 2008 viser, at hver dansker brugte resourcer svarende 8,3Hektar ydeevne, men vi havde kun 3,8hektar pr. snude = another planet please.
Kun ganske få lande ligger i balance og det er ikke overraskende de meget fattige lande. Så den med eksporten holder ikke, da det selvfølgelig ikke er dem vi eksporterer til.

Deres hjemmeside er ikke nem at finde rundt på længere, da organisationen er vokset voldsomt de senere år. Derfor er mine tal halvgamle, men jeg husker, at for nogle år siden var "the anual overshootday", altså den dag i året hvor vi globalt set overskred jordens årligereproduktionsevne et sted i september. Det er sikkert blevet til august siden, men find det selv.

Prøv at sætte en graf op med de mest optimistiske tal for hvad vi kan pumpe og grave op fra undergrunden af ressourcer, men sæt skaleringen fra år 0 til år 3000. Så er det ret klart, at det vi har baseret vores enorme ressourceforbrug på de sidste 100 år kun er en lille bule på grafen.
Det kan da ikke komme som nogen overraskelse ? Og derfor er dette globale ressourceregnskab ret afgørende, for vi har sgu kun 1 planet !

  • 0
  • 0

Allan, inden for mange el-ingeniørers hoveder eksploderer, husk, det hedder "kWh" som i kilowatttimer. Det er et mål for energimængde.

"kW" som i kilowatt er det momentane forbrug ("forbrugshastighed"??), altså (k)joule per sekund.

Bare, så vi kan få blodtrykket ned, hos de SI-fikserede, heriblandt mig ;-)

Ja selvfølgelig - sorry.... gentagne typos

  • 0
  • 0

At vi ligger højt på listen, eller det faktum at vi forbruger klodens ressourcer uhensigtsmæssigt hurtigt?

For mig er det da klart mest interessant at vi på globalt niveau opretholder et forbrug der er så langt fra bæredygtigt at det gør ondt. Samtidig med at buzz ordet for tiden er vækst...

Det er da logik at systemet på et tidspunkt bryder sammen. Hvad med at starte med at gennemtænke om et vækst baseret samfund giver mening?

  • 0
  • 0

Det bekymrer mig at der hele tiden hér på siden kommer "oplysninger" til ensidige politikere, som kan sidde og brygge flere skatter og afgifter sammen i "miljøets navn" - for vi skal jo altid være foregangsland, hér i HC Andersens hjemland.

Kloden er vi desværre ved at slagte i lyntempo, men vi udgør altså under 1 promille af beboerne, så vi har ingen indflydelse på det alligevel.

  • 0
  • 0

Det er da logik at systemet på et tidspunkt bryder sammen. Hvad med at starte med at gennemtænke om et vækst baseret samfund giver mening?

Det er jo det vi er vokset op med - kender til !
Sådan er verden ifølge vores erfaring, og derfor er det svært at lave om på, men 1200% enig. (nå jeg mente nu kun 100, men lader det stå ;-)

Jeg efterspurgte før sidste folketingsvalg, om der var en der kunne pege på en kandidat der IKKE snakkede vækst, for så ville han/hun ubetinget få min stemme.
Der sluttede den tråd så :-(

  • 0
  • 0

Hvordan kan du forbruge 800kW pr. år ? Da jeg boede alene i en lille lejlighed for 20 år siden brugte jeg 1400kW pr. år.

Jeg har lav-energi-computer, lav-energi computerskærm, lav-energi-køleskab, laver mad på en energibesparende måde etc ..

Ser iøvrigt ikke TV, men hører i stedet radio

  • 0
  • 0

Kloden er vi desværre ved at slagte i lyntempo, men vi udgør altså under 1 promille af beboerne, så vi har ingen indflydelse på det alligevel.

Allan, du er sgu ligegodt mere pessimistisk end jeg.
Vi har masser af indflydelse da vi er et forbillede for milliarder af fattigere mennesker. Enhver flue i flasken med sukkervand vil forsøge at følge den der når toppen og kan få lidt af den luft der er tilbage.
Nej nu bliver jeg sgu for sort - sorry.
Vi har brug for optimisme, og det bidrager jeg ikke med her, men vi har også brug for erkendelse, og den ligger det ret tungt med i denne tråd så vidt jeg kan se.

  • 0
  • 0

Hørte jeg debattere i P1 formiddag om vækst modellen for lang tid siden. Han er pt den eneste politiker jeg kender som har haft vækst modellen op til revision. Jeg kan ikke huske hans konklusion, men jeg mener at han var tilhænger af at finde på noget bedre.

Men det er jo op af bakke, så mon ikke han har givet op?

  • 0
  • 0

Global footprint network har i mere end 25 år arbejdet ud fra at sammenholde et lands resourceforbrug og det samme lands areal og dette areals evne til at reproducere disse resourcer. Dette ud fra den logik, at det reelt kun er jordskorpen vi har at gøre godt med på længere sigt.

Lars
Er det en fair måde at opstille tingene på? Og hvad medregnes så til DK.
I princippet kunne vi medregne Grønland og så pludselig være HELT nede i bunden!.
Tilsvarende kan Rusland og Canada nyde godt af masser af land som reelt ikke kan bruges til så meget, medens områder hvor man kan høste 2 el 3 afgrøder pr år fremstår bedre end de formentlig er.

Konklusion: Det er ikke nemt at sammenligne pærer og æbler!

Løsning: Tildele hver "borger" på denne jord en vis mængde energi at forbruge. Energiomfatter både opvarmning, persontransport, produktion og fødevareproduktion.
Vedr. energi til transport bør denne fordeles på såvel afsender som modtager og energi til fødevareproduktion bør indregnes i selve fødevaren. Det vil i øvrigt i princippet mindske udsmidningen - da udsmidning af fødevarer er lig forbrug af energi.
Så skal man lige huske at medregne energi til forsvar på det enkelte lands borger. Det ville formentlig give en fredeligere verden!
Se så fik vi et sammenligneligt regnskab.

Indtil da - pseudoregnskab som ikke tjener noget formål udover at slå hinanden oven i hovedet!

  • 0
  • 0

Hej Lars
Jeg hat skimmet rapporten fra 2011.
Der er ganske mange reservationer, antagelser og skøn.
Og jeg kan ikke finde noget om international samhandel og deraf følgende energiforbrug / udligning.
Jeg medgiver det umiddelbart ser gennemarbejdet ud - men det er stadig baseret på nationer og ikke enkelt individer og man udelader helt medregning af problemer i forbindelse med samhandel og produktion af fødevarer i et land og salg i et andet land.

  • 0
  • 0

Hej Lars
Det er nu Global footprint.
Men min pointe er at det bliver lidt pseudo at taler om enkelte lande.
Det er langt mere interessant at tale om individer og forbrug pr individ.
Så er landets størrelse ret uinteressant.

Lidt sjovt at se at Australien (i WWF 2012) kommer på en 7. plads. Singapore, som stort set er en megaby, kommer på en 12. plads.
Alene disse resultater burde være nok til at indse at målemetoden ikke er brugbar.
Sverige og Finland med masser af plads og skov lidt mellem disse 2 lande..

  • 0
  • 0

Jamen god fornøjelse med at opgøre forbruget pr. individ sådan helt reelt !
Er det ikke det vi skælder ud over ved danske undersøgelser, at man ringer rundt til 1500 danskere og spørger om deres brændeforbrug.
Et lands forbrug divideret med antal indbyggere og sat i.f.t. samme lands areal må da være rimeligt nok i denne sammenhæng ?

  • 0
  • 0

Det er en underlig ting at sige noget er brugt hvis det ikke har forladt jorden, så er det her jo stadig det skal bare udvindes på en ny måde.
hvad angår energi så er næsten alt det vi bruger i dag solenergi. Den kommer bare i mange former( olie, gas, kul og plantemateriale.) det handler om at blive bedre til at høste den. Så vil der gå længe før meneskeheden løber tør.

vi skal ind i kampen om at udvinde stofferne igen efter de er brugt første gang. uanset hvor de så er anden gang.

  • 0
  • 0

Hej Lars
Jeg har stadig mere end svært ved at se landets størrelse er interessant!.
Det er forbruget pr individ som betyder noget.
Det ville også være en faktor man kunne forholde sig til i forhold til at reducere energiforbruget.

Men uanset hvilken beregningsmetode man vil benytte er meget af det rent gætværk, skøn, og forsimplede formler.
Er det på et sådan grundlag vi skal træffe beslutninger?

  • 0
  • 0

... at påstå at en dansker belaster kloden mere end en en amerikaner:
* Vi bruger langt mindre el.
* Vi kører langt færre km/år/person.
* Vore biler kører langt længere på en liter brændstof.
* Vi har færre biler/person.
* Vore huser er langt mindre.
* Vore huse er isolerede - ikke noget udbredt fænomen i USA.
* Aircondition er ikke en alm. ting i DK (det bruger 3 gange mere energi end el-varme)
* Vi spiser med garanti mindre kød end amerikanere.

Nu ved jeg godt der cirkulerer dette fantasi-tal at hver dansker æder 147 kg kød om året. Det er tilbagevist 117 gange og enhver med en smule talsans kan se øjeblikkeligt at tallet er total manipuleret. 400 g/dag, spædbarn som olding...

Du maler det selv meget sort på hvidt :-)

Jeg tror den måling med kød er beregnet på vores produktion, og siden vi eksporterer det meste af det vi laver så er den meget høj.

Men at deres huse er dårligt isolerede kan meget nemt forklares med at det meste af USA er i et væsentligt varmere miljø end Danmark. Der er vel ingen grund til at kaste massevis af penge til at isolere dit hus når snit temperaturen er 10 grader højere?

Igen er det med Aircon pga bil afgiften og vejret, der er ikke særlig koldt herhjemme og derfor ikke brug for at køle ned (Det meste af året).

Jeg ved nu ikke hvor meget længere danske biler kører end amerikanske. Med de afgifter vi har er alderen på vores biler godt nok højt ifht derover, og nye biler har jo også en højere effektivitet.

Jeg synes at have læst en artikel der handlede om at over 50% af de solgte biler i USA er 4cyl biler..

Det største problem i mine øjne er denne underlige trang til "vækst" uanset hvor den er henne. Bare der bliver omsat for flere penge så er alle lykkelige. Fladskærme, importerede biler fra 00erne, flere frugter fra den anden side af kloden... Det er ligemeget, bare der er vækst!

  • 0
  • 0

En bedre isolering af et hus gør huset køligere om sommeren, såvel som varmere om vinteren.

Amerikanske biler har i snit større slagvolumen end danske = større forbrug.

Men ellers giver jeg ret i det sidste; at alt drejer sig om vækst, vækst og...vækst.
I gamle dage kunne man nøjes med en omsætning man kunne leve af, idag skal omsætningen stige konstant og overskud i 2-3 cifrede % er krav.

  • 0
  • 0

Hej Lars
Jeg har stadig mere end svært ved at se landets størrelse er interessant!.
Det er forbruget pr individ som betyder noget.
Det ville også være en faktor man kunne forholde sig til i forhold til at reducere energiforbruget.

Hmm - jeg har det omvendt. Forbruget pr. individ siger kun noget om, hvornår kagedåsen er tom. "Kagefabrikkens" produktionskapacitet skal da indregnes, hvis "bæredygtighed" skal give mening.

At vi danskere har et forbrug af ressourcer der pr. år er godt det dobbelte af hvad vores land areal kan reproducere, det siger da noget om hvad vej det går. Hvad vi skal omstille os fra, når der ikke er flere fossile ressourcer at tage fra, eller 3dieverdenslande at stjæle fra.
Hvilket land det så foregår i kan vi godt være enige om, er mere eller mindre ligegyldigt, når det ikke er ret meget bedre på globalt plan.

  • 0
  • 0

Jeg efterspurgte før sidste folketingsvalg, om der var en der kunne pege på en kandidat der IKKE snakkede vækst, for så ville han/hun ubetinget få min stemme.

Helt enig Lars. Jeg har indimellem spekuleret på, hvad konsekvensen ville blive, sådan makroøkonomisk set, hvis næsten alle agerede som "bonderøven" på DR.
Men måske en økonomikyndig meddebattører har et bud?

  • 0
  • 0

Nu ved jeg godt der cirkulerer dette fantasi-tal at hver dansker æder 147 kg kød om året. Det er tilbagevist 117 gange og enhver med en smule talsans kan se øjeblikkeligt at tallet er total manipuleret. 400 g/dag, spædbarn som olding...

  • måske er eksporten af [b]svin/b medregnet(?)
  • 0
  • 0

Uden at være bombe-sikker, så lad mig lige komme med mine 5 cents:

Der er to CO2 regnskaber for DK. Et regnskab hvor vores handelsflåde figurerer og et hvor den ikke figurerer.

http://politiken.dk/klima/klimakloden/ECE4...

Regner vi vores handelsflåde med, så er vi pludselig ikke så grønne som vi går og bilder hinanden ind

Det er jo nøjagtig hvad jeg skriver næsten øverst oppe. Man bør regne det CO2 forbrug fra transport "ind i varen" ligesom man gør med fragtprisen - alt andet er urimeligt. Dermed ryger vi en hel del længere ned på listen

  • 0
  • 0

faktisk har de det både varmere og koldere end os mange af de steder hvor de har fastlandsklima.

Tag bare 40 km op af Hudsonfloden ved NY. Virkelig koldt om vinteren. Virkelig varmt hele sommeren.

Huse med 1" isolering på loftet og så aircond/varmeanlæg med uisolerede mure gør at de i kr bruger lige så meget energi som os - trods mangel på afgifter.... Bare 200 mm på loftet og 100mm i væggene vil gøre økonomiske underværker.

osv osv

De er vel der hvor vi var før oliekrisen

  • 0
  • 0

Huse med 1" isolering på loftet og så aircond/varmeanlæg med uisolerede mure gør at de i kr bruger lige så meget energi som os - trods mangel på afgifter....

  • for ikke at nævne Sovj...øhh, Rusland mener jeg!

Derfra hørte man for få år siden beretninger om, at de åbnede vinduerne, når det blev for varmt inden døre - uden at skrue ned for varmen! :)

  • 0
  • 0

Når man ser på WWFs søjlegraf på side 42 i deres rapport er der umiddelbart et af de højt rangerede lande der ser meget anderledes ud end de øvrige.

Mongoliet, som er det land i verden der har den laveste befolkningstæthed og vist på alle områder passer ind i kategorien "uland", har en placering som nummer 15 på listen med et kun lidt mindre "footprint" end Sverige og Oman!

Det skyldes tilsyneladende at de på grund af deres traditionelle nomadelevevis i princippet har udlagt enorme områder til græsning.

Hver indbygger "forbruger" dermed i WWFs øje et meget stort landområde.

De har altså seriøst brug for en bedre målestok for "footprint" end den de bruger lige nu.

  • 0
  • 0

[quote]Ser iøvrigt ikke TV, men hører i stedet radio

  • [b]krystalapparat[/b] med hovedtelefoner, I suppose!? :)[/quote]

ROFL

En DAB/DAB+ radio tilsluttet et en forstærker via noget DIY signalreguleringselektronik (output kun via radioens hørebøffer-udgang).

Forstærkeren kan give noget umph, og kan også afspille musik via et USB lagermedie.

  • 0
  • 0

I en rapport for EU (initiativtager Sarkozy) har en gruppe økonomer anført af Joseph Stiglitz undersøgt muligheden for at etablere andre økonomiske indikatorer at navigere efter end GDP (Gross Domestic Product). Rappoeten omtales her: http://www.nytimes.com/2009/09/23/business...

som bl.a. siger:

In a provocative new study, a pair of Nobel prize-winning economists, Joseph E. Stiglitz and Amartya Sen, urge the adoption of new assessment tools that incorporate a broader concern for human welfare than just economic growth. By their reckoning, much of the contemporary economic disaster owes to the misbegotten assumption that policy makers simply had to focus on nurturing growth, trusting that this would maximize prosperity for all.

“What you measure affects what you do,” Mr. Stiglitz said Tuesday as he discussed the study before a gathering of journalists in New York. “If you don’t measure the right thing, you don’t do the right thing.”

According to the report, much of the world has long been ruled by an unhealthy fixation on swelling the gross domestic product, or the quantity of goods and services the economy produces. With a singular obsession on making G.D.P. bigger, many societies — not least, the United States — failed to factor in the social costs of joblessness and the public health impacts of environmental degradation.

GDP er en økonomisk indikator som ikke måler på reduktioner af økologiske ydelser. Det kunne forsvares dengang de økologiske ydelser var så store i forhold til vores egen produktion at vi ikke opfattede tabet af ydelser - i det mindste på globalt plan. Disse tider er længst forbi og at fortsætte med at ignorere skaderne på naturen og ødelæggelsen af vores naturgrundlag er opskriften på økologisk kollaps og dermed også civilisations kollaps. Kernen i diskussionen er derfor hvordan vi kan inkludere de økologiske ydelser i økonomien for derigennem at ændre det økonomiske beslutningsgrundlag i en bæredygtig retning.

Nogen forslag?

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nogle egentlige forslag, men problemet er jo i en nøddeskal, at vækst bruges til at udjævne ulighederne i samfundet. Det gøres i det meste af Europa ved hjælp af en stigende offentlig sektor der omfordeler penge og ydelser. Den metode kræve vækst for ikke at drukne.
Det andet problem er at vækst udenfor den offentlige sektor oftest kræver mere produktion af varer, men vi kan og bør ikke aftage alle de varer der kan produceres.
Tilbage er "service", og nogle kalder det nuværende samfund for et servicesamfund, men oprigtig talt kan jeg ikke få øje på den service. Hvordan får vi service til at blive noget vi vil betale for, så arbejde og indtægter fordeles bedre.

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nogle egentlige forslag, men problemet er jo i en nøddeskal, at vækst bruges til at udjævne ulighederne i samfundet

Det har jeg svært ved at indse. Vækst er jo et resultat af stigende produktivitet og ressource- effektivitet. Stigende produktivitet leder jo ikke til mindre arbejdstid men snarere til øget produktion = vækst.

Problemet opstår når væksten i en sektor skaber svind i andre sektorer. For at kunne gøre noget ved problemet skal man først registrere det, men det gør vi ikke fordi svindet sker i biosfæren, det man kalder "the commons" som ikke ejes af nogen. Og når noget ikke ejes har det - i vores økonomiske system - ingen værdi og ingen lider tab.

Der er her kæden falder af. Alle lider tab når de økologiske ydelser reduceres. Hvad er de økologiske ydelser? Her er en opstilling i 4 kategorier: (http://en.wikipedia.org/wiki/Ecosystem_ser...)

The Millennium Ecosystem Assessment (MEA) report 2005 defines Ecosystem services as benefits people obtain from ecosystems and distinguishes four categories of ecosystem services. The following lists represent samples of each:

Provisioning services
• food (including seafood and game), crops, wild foods, and spices
• water
• minerals (including diatomite)
• pharmaceuticals, biochemicals, and industrial products
• energy (hydropower, biomass fuels)

Regulating services
• carbon sequestration and climate regulation
• waste decomposition and detoxification
• purification of water and air
• crop pollination
• pest and disease control

Supporting services
• nutrient dispersal and cycling
• seed dispersal
• Primary production

Cultural services
• cultural, intellectual and spiritual inspiration
• recreational experiences (including ecotourism)
• scientific discovery

Man har forsøgt at opgøre de økologiske ydelser i penge (hvad der på en måde er vrøvl fordi man ikke kan købe dem. De ejes jo ikke af nogen. Men man kan jo opgøre værdien som der koster at erstatte svind i ydelser - f.eks. rensning af forurenet rent vand ) og fundet at de formentlig har meget større monetær værdi end vores samlede BNP.

Se her: What are Mother Nature’s life-support services worth? In one sense, their value is infinite. The Earth’s economies would soon collapse without fertile soil, fresh water, breathable air, and an amenable climate. But “infinite” too often translates to “zero” in the equations that guide land use and policy decisions. Practitioners in the young field of ecological economics believe more concrete numbers are required to help nations avoid unsustainable economic choices that degrade both their natural resources and the vital services that healthy natural ecosystems generate.

In one of the first efforts to calculate a global number, a team of researchers from the United States, Argentina, and the Netherlands has put an average price tag of US$33 trillion a year on these fundamental ecosystem services, which are largely taken for granted because they are free. That is nearly twice the value of the global gross national product (GNP) of US$18 trillion [1]

http://www.wri.org/publication/content/8381

God nat

  • 0
  • 0

Jeg har ikke nogle egentlige forslag, men problemet er jo i en nøddeskal, at vækst bruges til at udjævne ulighederne i samfundet

Det har jeg svært ved at indse. Vækst er jo et resultat af stigende produktivitet og ressource- effektivitet. Stigende produktivitet leder jo ikke til mindre arbejdstid men snarere til øget produktion = vækst.

Problemet opstår når væksten i en sektor skaber svind i andre sektorer. For at kunne gøre noget ved problemet skal man først registrere det, men det gør vi ikke fordi svindet sker i biosfæren, det man kalder "the commons" som ikke ejes af nogen. Og når noget ikke ejes har det - i vores økonomiske system - ingen værdi og ingen lider tab.

Der er her kæden falder af. Alle lider tab når de økologiske ydelser reduceres. Hvad er de økologiske ydelser? Her er en opstilling i 4 kategorier: (http://en.wikipedia.org/wiki/Ecosystem_ser...)

The Millennium Ecosystem Assessment (MEA) report 2005 defines Ecosystem services as benefits people obtain from ecosystems and distinguishes four categories of ecosystem services. The following lists represent samples of each:

Provisioning services
• food (including seafood and game), crops, wild foods, and spices
• water
• minerals (including diatomite)
• pharmaceuticals, biochemicals, and industrial products
• energy (hydropower, biomass fuels)

Regulating services
• carbon sequestration and climate regulation
• waste decomposition and detoxification
• purification of water and air
• crop pollination
• pest and disease control

Supporting services
• nutrient dispersal and cycling
• seed dispersal
• Primary production

Cultural services
• cultural, intellectual and spiritual inspiration
• recreational experiences (including ecotourism)
• scientific discovery

Man har forsøgt at opgøre de økologiske ydelser i penge (hvad der på en måde er vrøvl fordi man ikke kan købe dem. De ejes jo ikke af nogen. Men man kan jo opgøre værdien som der koster at erstatte svind i ydelser - f.eks. rensning af forurenet rent vand ) og fundet at de formentlig har meget større monetær værdi end vores samlede BNP.

Se her: What are Mother Nature’s life-support services worth? In one sense, their value is infinite. The Earth’s economies would soon collapse without fertile soil, fresh water, breathable air, and an amenable climate. But “infinite” too often translates to “zero” in the equations that guide land use and policy decisions. Practitioners in the young field of ecological economics believe more concrete numbers are required to help nations avoid unsustainable economic choices that degrade both their natural resources and the vital services that healthy natural ecosystems generate.

In one of the first efforts to calculate a global number, a team of researchers from the United States, Argentina, and the Netherlands has put an average price tag of US$33 trillion a year on these fundamental ecosystem services, which are largely taken for granted because they are free. That is nearly twice the value of the global gross national product (GNP) of US$18 trillion [1]

http://www.wri.org/publication/content/8381

God nat

  • 0
  • 0

.. Så længe et "nej tak til reklamer" stadig medfører reklamer og et hjemmelavet nej tak til aviser stadig medfører aviser. Der er brug for optimering af ressoucerne hvor det kan lade sig gøre. Ovenstående reklamer burde være et tilvalg frem for et fravalg (der ikke respekteres) for eksempel. Ydermere smider/frådser vi med vores mad. Rester bliver smidt ud fordi vi ikke vil varme mad fra i går. Vi har et ansvar for at udnytte ressourcerne så optimalt som muligt. Især når forskerne også peger på at opvarmning er et resultat af frådseriet. Jeg er begyndt at tænke at dem der frådser håber jeg har børn. Forældrene til børnene vil i endnu højere grad se i hvilken ringere verden deres børn vokser op i. Det bliver konsekvensen af frådseri og hvis man ikke selv, med nuværende viden vil handle må der komme nogle konsekvenser. Som flere forskere påpeger vil den globale opvarmning accelerere, hvilket dog modsiges af oljelobbyisterne. Rent objektivt her kan man sige at hvis begge sider havde lige meget ret ville det så ikke være bedst trods alt at handle til naturens bedste, givet de negative og efter sigende potentielleirreversible konsekvenser? Med vores viden må vi handle, hellere forebygge end at helbrede.. Ellers er vi ikke vores viden voksen. Som slut kan jeg nævne en interessant historie en god kollega fortalte mig i dag: en printer producent havde solgt en printerserie. Den var opgivet til at kunne holde til x-antal sider. Imidlertid havde en russer reversed-engineered Eprom'en og fundet ud af at det var en timer der definerede hvornår printeren skulle ende, hacket den og forlænget livet. Så længe penge kommer før miljøet er vi kort og godt... Fucked!

  • 0
  • 0

Der er brug for optimering af ressoucerne hvor det kan lade sig gøre.

Hej Carsten - det kan jeg godt følge dig i. Men ressource effektivisering kan ikke stå alene. Faktisk er ressource effektivisering den motor som har drevet væksten lige siden opfindelsen af stenøksen eller indførelse af landbrug og industrialisering.

I midten af det 19. århundrede var man meget bekymret i England om der nu var kul nok til alle dampmaskinerne som blev bygget. Men sagde man, ved hjælp af effektivisering af maskinerne og forbedring af deres virkningsgrader kan problemet løses og kulforbruget reduceres. I 1850 skrev en økonom (Jevon) en bog med titlen "The coal question". Heri viste han at vha med forbedret teknologi ville man kunne reducere produktions omkostningerne hvilket igen ville føre til forøget efterspørgsel (rebound) og i nogen tilfælde endog til øget ressourceforbrug (backfire). Dette kaldes I dag Jevons paradoks og komplicerer situationen markant. Det betyder at ressource effektiviseringer ikke i sig selv kan løse et overforbrugsproblem men skal kobles med andre økonomiske virkemidler som forhindrer at den frigjorte købekraft ikke bruges til at stimulere forbruget af den ressource man vil reducere. Mao, den forøgede købekraft skal ledes over i forbrug som ikke fører til samme eller nye problemer.

http://en.wikipedia.org/wiki/Jevons_paradox

Hvis man sælger sin bil og dermed før frigjort købekraft, vil man måske tage på flere flyferier eller på anden måde øge sit forbrug af fossile brændsler. Måske vil man i realiteten øge sit olieforbrug i forhold til da man havde bil (backfire).

Hvad gør vi? Hvordan kan vi skabe en økonomi som ikke stimulerer overforbrug og fører til skader på økosystemerne.

I Kina har man en årlig BNP vækst på 8-10% per år. En Verdensbankrapport "Cost of pollution in China (2012) - som var bestilt af Kina (http://siteresources.worldbank.org/INTEAPR...) sætter forureningsomkostningerne til 5,6% af BNP eller over halvdelen af væksten. Og heri er ikke medregnet skader som følge af klimaforandringer. Netto kan de samlede omkostningerne allerede nu nemt være større end væksten og resultatet bliver økologisk kollaps dvs man kan f.eks. ikke brødføde befolkningen. Umiddelbart og synligt nu truer det folkesundheden som følge af forurenet vand og luft, nedgang i landbrugsproduktionen pga mangel på vand (man henter allerede grundvand i mere en 500 m dybde mange steder, floder er udtørrede pga af kunstvanding - de store floder når i perioder slet ikke ud til havet mere, ørkenspredning), forurening af jord og hav, tab af biodiversitet - osv.

Men BNP registrerer det ikke.

  • 0
  • 0

Godt indlæg. Mao var en klog og forusigende mand 0;)
Det er jo netop vigtigt, at vi bruger vores tjente penge til at købe noget, der ikke skaber nye problemer for naturen eller den 3. Verden. Det kunne være, at lade arbejdsløse fåi job, som er med til at reducere "belastningen af vores jord og luft". Læste, at kommuner var begyndt at bruge glyptosat igen, da gasbrænding til ukrudtet var for lønkrævende. Hvis man brugte arbejdskraft til at slå græs og fjerne ukrudt i stedet for kemikalier og energiressourcer ville det være bæredygtigt.
Kunne vi begynde at genindføre job, som er blevet nedlagt p.g.a.besparelser? Fx. Postbude på cykler, betjente på gaden, græsslåning med le, DSB hjælpere.....job hvor man kan dokumentere en "miljøgevinst"
Udover miljøgevinsten vil det give mange mennesker et bedre og sundere liv.
Kan bæredygtig 0-vækst bedres ved også at koble de social svage i samfundet.... De er måske netop blevet svage, fordi der ikke har været brug for dem i voret robotsamfund.

  • 0
  • 0

Enig.

Men det mest triste er næsten, at den danske energi- og klimaminister med det samme greb mikrofonen i DR og udtalte, at han bestemt ikke var stolt af Danmarks placering på listen.

Vorherre bevares!

  • 0
  • 0

Enig.

Men det mest triste er næsten, at den danske energi- og klimaminister med det samme greb mikrofonen i DR og udtalte, at han bestemt ikke var stolt af Danmarks placering på listen.

Vorherre bevares!

Lige præcis derfor burde et seriøst sted som dette netop IKKE bruge denne overskrift uden forbehold.

Bare vent, der kommer flere afgifter..

  • 0
  • 0

Ikke fordi, jeg tror ret meget på rapporten, men det er da pinligt, så mange politiske initiativer, der går i den forkerte retning, f.eks.:

1) Hvor mange velfungerende TV og tilhørende bokse er der ikke skrottet på grund af nedtagningen af de analoge kanaler og derefter løbende ændringer af digitale standarder - drevet af industriens lobbyister.

2) Hvor mange biler (nye og gamle) skrottes ikke efter uheld, fordi forsikringerne ikke dækker reparationer op til bilens værdi, men kræver udskiftning til ny bil.

Bare to eksempler, som viser, at politikerne ikke har nogen som helst miljømæssig samvittighed.

  • 0
  • 0

Bare to eksempler, som viser, at politikerne ikke har nogen som helst miljømæssig samvittighed.

Kan kun være enig med dig Henning.
Det meste som kommer fra vores "kære" folkevalgte er lidet gennemtænkt og baseret på vækst for enhver pris.
Det med at tænke meget længere end til næste valg er historie!

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke vi kan løbe an på folks fornuft og samvittighed i der her spørgsmål.

For mig at se kræver det enten en revolution nede fra eller en pludselig trang til ansvarlighed blandt denne verdens ledere. Jeg håber på det sidste. Forestil jer at politikere i Danmark pludselig fik en rygrad og valgte deres politik på baggrund af idealer og ikke hvad der gav flest vælgere.

Men suk... Dette er jo ikke engang et debat emne på borgen. Hvordan i alverden skal det ikke ende? Er det først når vi bliver decideret syge af vores drikkevand og det ikke er til at opdrive frisk fisk længere at det går op for os at alt måske ikke handler om vækst?

Kunne Danmark ikke være et forbillede og i det mindste tage vækst modellen op til revision blandt politikerne?

  • 0
  • 0

Jeg tror på folkets fornuft og samvittighed. Jeg arbejder med oplevelser som inspiration til et sundere liv, hvor vi drager omsorg for natur og andre mennesker. Nogle gange tænker jeg om vækst ikke bare er et isenesat ideal, der får os til at følge med i "merforbrugsbølgen"
Hej FruGrøn.dk

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke vi kan løbe an på folks fornuft og samvittighed i der her spørgsmål.

Hvad kan vi ellers løbe an på? Det er der mange andre mennesker som ikke kan bruge til noget, men vi kan. Politikerne er ikke nogen der bliver os påtvunget, men nogen vi vælger. Hvis vi skruede lidt ned for underholdningen og reklameindoktrineringen og i stedet satte os for at forstå hvad der foregår, så kunne vi da nemt vælge de ledere som vi har brug for.

Snakken her stammer jo fra et tip om Lykketoft som forsøger at komme igennem med at andet budskab. En politiker der prøver at råbe folk op. Hvem hører efter?

  • 0
  • 0

Det jeg mente var, jeg mener ikke at problemet kan løses ved at folk bruger fornuften når de køber ind eller tænker over hvor meget mad de smider ud. Det er fine tiltag, men det kan ikke erstatte det faktum at vækst modellen er dårlig løsning for vores planet, og dermed os selv.

Jeg ved nu ikke om jeg vil sige at Lykketoft prøver at "råbe" nogen op, men han er stadig den eneste politiker jeg har hørt være bekymret. Og hatten af for det.

Når det så er sagt, så tror jeg at det bliver svært at få en politiker til at profilere sig på et så speget emne som vækstmodellen. Gad vide hvad dansk industri ville sige til en udmelding om at vækst skulle opgøres anderledes og at miljøet nu skulle tages med. Jeg kunne forestille mig at de og eventuelt bæredygtigt landbrug ville sætte lobbybevægelsen i gang. Og vupti, så står politikeren der og skal pludseligt svare på dødsyge spørgsmål om hvorfor han hader udkants Danmark, eller hvorledes hans politik vil medføre så og så mange tabte jobs ect ect. Hele denne debat går jo på om vi skal medregne skader på planeten i vores økonomiske opgørelser. Det udelukker jo stemmer fra alle dem som står til at miste kroner ved en ny model.

Ville jeg stemme på en idealistisk politiker der stillede op på baggrund af en anderledes vækstmodel, som tog vores miljø og planet med i overvejelserne? Ja

Ville Niels, Pia og Andreas stemme på ham? Det kommer vel an på hvor godt lobby'isterne har gjort deres arbejde.

  • 0
  • 0

I alt hvad du skriver viser du at du har forstået og beklager hvad er sker. Alligevel er indtrykket at du mener det er omsonst at forsøge at gøre noget ved det. Hvorfor?

De der vil arbejde for en anden vækstmodel er ikke idealister, men realister og det er vækststrategien som bygger på en illusion. Problemstillingen er ikke svær at forstå og ej heller virkelighedsfjern, men konkret og under udvikling, synlig for enhver der ser sig omkring.

Samtale er demokratiets motor. Hvis ikke du vil bruge dette eller ethvert andet debatforum til at diskutere vigtige emner og slå et slag for dine synspunkter - hvorfor er du så på et debat forum? Hvorfor argumenterer du for at sagen at tabt, at det ikke nytter, at vi er solgt. Hvad med dem som bor i samfund uden ytringsfrihed, hvad vil de tænke om den indstilling?

Du er ikke den eneste. Den ene efter den anden after den tredie melder ind at de forstår problemerne men ikke mener at det nytte at stritte imod. Det er virkeligt meget sørgeligt. Med den indstilling er det måske bedre med en stærk mand - for hvad skal vi med et demokrati som vi ikke bruger til at fremme vore synspunkter?

Lykketoft er ikke den eneste der har disse tanker, men pressen har ikke fokus på emnet (de fleste journalister har jo næppe fattet det) og så vidt jeg ved har ingen partier i Danmark sat det på programmet. (Det er en skandale.) Spørgsmålet om en ny vækstmodel er på programmet i Rio lige nu, og bl.a. Connie Hedegaard og Martin Lidegaard er sammen med mange andre politikere og førende økonomer stærke fortalere for at få en ny vækstmodel.

Se følgende om Rio conferencen:

"One of the Panel's most interesting ideas is a new approach to calculating growth by taking into account the use of resources and harm done to the environment. Connie Hedegaard, the European Commission´s Climate Chief, was a member of the High-level Panel. She told In Focus that the idea of pricing resources and the environment was one of the ideas she wanted to see in the final document of Rio+20.

"Right now we claim that we have growth when we are actually not having real growth because we create growth by depleting resources and by taking away opportunities from future generations", says Commissioner Hedegaard.

"We want a more sustainable way of creating our growth, and we must make that more visible and one way of doing that is by pricing resources, energy and harmful use of the environment."

http://www.unric.org/en/water/27340-rio20-...

  • 0
  • 0

Jamen det er da fantastisk at det bliver behandlet på højere plan. Jeg er glad for Connie Hedegaard, selvom jeg ikke stemmer på hendes parti. Hun fik om nogen klimaforandringerne på dagsordenen. Lad os håbe hun formår det samme i dette tilfælde.

Det eneste jeg i virkeligheden plæderer for er at der sker noget. At nogen gør noget. Gerne vores folkevalgte. Hvem ved, det kunne være det fik lidt af vælger tilliden tilbage til det erhverv.

Min frygt er at grådighed vil spænde ben for eventuelle tiltag. At nogle simpelthen vil bremse udviklingen mod et mere bæredygtigt system for personlig vinding (overskud på regnskaberne i store globale firmaer eventuelt).

Jeg tror der sidder en del desillusionerede mennesker derude og savner et projekt af denne kaliber, et projekt der kan genskabe lidt optimisme oven på krisen, hvor de rige blev rigere, og de fattige blev fattigere. Groft sagt.

  • 0
  • 0

Det eneste jeg i virkeligheden plæderer for er at der sker noget. At nogen gør noget. Gerne vores folkevalgte. Hvem ved, det kunne være det fik lidt af vælger tilliden tilbage til det erhverv.

Ja, det ville da være befriende hvis politikerne tør sige hvad de tænker. Det vil hjælpe hvis de mærker noget opbakning og får respons når de bevæger sig udover hverdagens banaliteter. Men der kommer jo i dansk politik altid en flue som afleder opmærksomheden fra de store emner.

  • 0
  • 0

Ja, det ville da være befriende hvis politikerne tør sige hvad de tænker. Det vil hjælpe hvis de mærker noget opbakning og får respons når de bevæger sig udover hverdagens banaliteter. Men der kommer jo i dansk politik altid en flue som afleder opmærksomheden fra de store emner.

Enig Søren, men jeg tror også at medierne bærer et stort ansvar.
Politikerne bruger i dag urimeligt meget tid på at forsvare sig og passe på at de ikke får sagt noget dumt. Dumheder og dårlige nyheder er jo ude med det samme, mens et positivt budskab er meget svært at trænge igennem med.

Her på Drejø har vi brug for vækst. Ikke i penge, men i antal fastboende.
Derfor prøver vi at "sælge" gammel ø-kultur, som går ud på, at man kan lave utroligt meget selv af simple midler og få noget meget værdifuldt ud af det.
Det har været næsten umuligt at få mediernes opmærksomhed på, at vi udbyder 10 højt kvalificerede kurser i een og samme uge, hvor man også for meget små penge kan opleve at være ø-bo for en uge.
"Køb, ærg dig og smid væk" skal afløses af kreativ begejstring !
Vi troede, at når 55 fastboende melder sig ud af den rådne banan og dårlig omtale, så måtte det da være en nyhed !
Men nej - sidste google-bare nyhed fra Drejø i de fynske medier er om en brændt sofa i 2010.
Vores arrangement kan ses på drejo.dk
'
Det samme oplever jeg med brændeovne.
1000 døde er gode nyheder for medierne.
Virkningsgrader >90% og stadig stigende er uinteressant.
Kondenserende drift og røg der der kan sendes nedad, er heller ikke interessant.

Man bliver deprimeret af dårlige nyheder, og det i sig selv kommer det ikke til at gå bedre af. Vi skal til at klare væsentlig mere for mindre, og det kræver gå på mod og optimisme. Både hos politiker og borger.

  • 0
  • 0

Enig Søren, men jeg tror også at medierne bærer et stort ansvar.

Medierne bærer et kæmpeansvar. Det er dem der har medier og tid til at formidle virkeligheden og afdække sammenhængene. Under valgkampen var "vækst" et at de hyppigste brugte udtryk blandt politikere og godtfolk og jeg bemærkede ikke eneste journalist som stillede spørgsmålet: vækst af hvad? (Den eneste jeg så der rejste det spørgsmål var Connie Hedegaard i et skriftligt indlæg). Lykketofts udmelding (vi kan ikke fastholde vækst som vi kender den) bliver der ikke fulgt op på endsige bliver gjort til et tema, men man ævler videre i de gamle spor. De massive globale direkte og indirekte skattetyderbetalte subsidier som der udbetales til stort set alle etablerede industrier (energi, minedrift, landbrug, stål, transport, tekstil, biler osv) nævnes stort set aldrig med et ord skønt de er med til at sætte den fri konkurrence ud af kraft (man sige vi lever i et markedssystem - det er jo løgn) fastholder forældede teknologier og kapitalstrukturer og hæmmer væksten af ellers konkurrencedygtige teknologier at vokse (f.eks. og især de grønne teknologier som kan være med til at løse forureningsproblemerne). Ikke en lyd i pressen. Er journalisterne fuldstændig blanke?

Hvornår har Deadline eller DR2s temaaften (vor fremmeste presse formidlere) beskæftiget sig med at analysere og forklare de økonomiske mekanismer bag investeringsbeslutninger (diskonteringsrenten f.eks. - en ren politisk beslutning, eller begrebet bag de eksterne omkostninger, kassetænkning, skismaet mellem privat og offentlig rentabilitet af investeringer osv). Hele det spil som bestemmer hvordan pengene bruges bliver behandlet som er det styret af naturlove som ikke står til debat.

Pyha..Men nu skinner solen.

  • 0
  • 0

Sikke et lille relevant guldkorn du der fandt frem. Jeg har fået en ny heltinde, Katarina Juselius.

»Politikerne elsker vækst, og i en opgangsperiode for en boble er der jo tale om vækst. Derfor griber de ikke ind, selv om denne vækst ikke er stabil og balanceret. Med en politikerhorisont på fire-otte år har man ikke lyst til at sige, at nu skal væksten bremses,« siger Katarina Juselius.

Hun påpeger, at standardteoriens modeller bygger på, at vækst bare kan fortsætte endeløst.

»Men på mange måder er væksten jo nu kommet så langt, at vi møder loftet i form af begrænsede naturressourcer.«

Skulle hun ikke knuse tallene mens Lykketoft spreder budskabet?

  • 0
  • 0

Politikerne elsker vækst, og i en opgangsperiode for en boble er der jo tale om vækst. Derfor griber de ikke ind, selv om denne vækst ikke er stabil og balanceret
...
Hun påpeger, at standardteoriens modeller bygger på, at vækst bare kan fortsætte endeløst.

Det er naturligvis foruroligende at de politikere der styrer vor del af verden ikke synes at have kørekort til det!
For vi ved jo godt at hvis det går galt økonomisk så risikerer vi at andre og stærkere kræfter kommer i spil.

Det er ved at være 100 år siden at uduelige europæiske politikere fumlede med en tændt lunte på Balkan, og nu ser de ud til at være igang igen!

Jeg tror ikke at grønne økonomiske teorier om begrænsede ressourcer og bæredygtighed har deres gang på jorden, derimod lærte vi dengang for 100 år siden og desværre også for 70 år at hvis vi har købt kanoner nok når det går løs så er der en chance for at få lov at være i fred, og hvis vi ikke har så kan det gå galt!

Så hvis politikere og økonomer er ved at lede os derhen igen så er det måske på tide at væbne os med andet end tålmodighed!

  • 0
  • 0

derimod lærte vi dengang for 100 år siden og desværre også for 70 år at hvis vi har købt kanoner nok når det går løs så er der en chance for at få lov at være i fred, og hvis vi ikke har så kan det gå galt!

Selvfølgelig. Militarisering er løsningen. Det må betyde atomvåben og folkebevæbning. Hvad med en fører?.

Jens Arnes rådgivning er som sædvanlig udenfor kategori.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig. Militarisering er løsningen. Det må betyde atomvåben og folkebevæbning. Hvad med en fører?.

Forkert.
Schweiz klarer sig glimrende uden fører og atomvåben.

  • 0
  • 0

Schweiz klarer sig glimrende uden fører og atomvåben.

Det har til gengæld både bjerge og folkebevæbning samt passer på alle banditternes penge. Man angriber da ikke sin egen bank.

Hvordan bærer vi os ad med at gøre som Schweitz?

Men det er jo slet ikke mig, men Jens Arne som vil have kanoner.

  • 0
  • 0

Men det er jo slet ikke mig, men Jens Arne som vil have kanoner.

Jeg har ikke skrevet at jeg vil have kanoner, Søren, det må stå for din regning.
Jeg minder bare om det gamle ord: Hvis du vil have fred, så forbered krig!

Og jeg vil ikke bruge for mange ord på det her, du tilhører som bekendt et politisk parti for folk der er så kloge at de aldrig bliver klogere, så det er under alle omstændigheder spildt på dig!

Men kanonerne kan du jo stadig se hvis du engang imellem vover dig nogle få skridt udenfor din dør, og der er endda lige udkommet en bog som antyder at de endog kan have haft en vis betydning.

Så det er måske ikke helt utænkeligt at i 1914 fik vi lov at være i fred fordi de konservative havde væbnet os til tænderne, og i 1940 gik det galt fordi dit parti som sædvanlig havde svigtet.

Så hvad koster i sidste ende flest menneskeliv, at kunne forsvare sig eller at lade stå til?

Forestil dig f. eks. at de 600 unge mennesker der døde i Oslofjorden den dag måske var det slet ikke var omkommet lige der hvis ikke de radikale havde undermineret Danmarks forsvar og ladt vejen til Norge åben?

Måske hypoteser, men med fortiden in mente kunne man måske godt synes at når de der i nutiden hænger danskerne ud for diverse skidt tidligere har ledt os ud i katastrofer, så kunne de måske også gøre det igen?

  • 0
  • 0

Jøsses. Hvordan endte vi lige i brandtaler om militær oprustning?

Historisk bliver Danmark voldtaget hvert halvtredsindstyvende år og politik er at indrette sig så skaderne bliver mindst mulige.
To indlysende muligheder er at stritte imod med næb og klør ,den anden er at smile og gøre som der bliver sagt.
40-45 perioden var efter radikalt ønske mest det sidste og gik ,må man sige, over al forventning.
Hvad man overser idag ,er at når tyskerne med 10000 - 20000 mand på rekonvalesens kunne få alle de fisk og mejeriprodukter ,som før var gået andetsteds hen og derfor for med lempe, er det ikke sikkert det går sådan næste gang.
Dengang var mere end halvdelen af befolkningen beskæftiget med landbrug og industri (der i parantes reparerede ubådsmotorer blandt andet).
I fremtiden vil det være mere økonomisk at fjerne alle de forkælede og halvuduelige danskere og kun beholde de allermest nødvendige til landbrug.
Det er ikke ret mange.
Derfor er Jens Arne Hansen og Søren Fs indlæg vigtige.

  • 0
  • 0

[quote]Jøsses. Hvordan endte vi lige i brandtaler om militær oprustning?

Historisk bliver Danmark voldtaget hvert halvtredsindstyvende år og politik er at indrette sig så skaderne bliver mindst mulige.
To indlysende muligheder er at stritte imod med næb og klør ,den anden er at smile og gøre som der bliver sagt.
40-45 perioden var efter radikalt ønske mest det sidste og gik ,må man sige, over al forventning.
Hvad man overser idag ,er at når tyskerne med 10000 - 20000 mand på rekonvalesens kunne få alle de fisk og mejeriprodukter ,som før var gået andetsteds hen og derfor for med lempe, er det ikke sikkert det går sådan næste gang.
Dengang var mere end halvdelen af befolkningen beskæftiget med landbrug og industri (der i parantes reparerede ubådsmotorer blandt andet).
I fremtiden vil det være mere økonomisk at fjerne alle de forkælede og halvuduelige danskere og kun beholde de allermest nødvendige til landbrug.
Det er ikke ret mange.
Derfor er Jens Arne Hansen og Søren Fs indlæg vigtige.
[/quote]

Aha. Jeg tror vidst jeg har bevæget mig ind på et område som har været oppe at vende tidligere. Sikkert et mægtigt spændende debat emne omend relevansen for denne tråd er gået hen over hovedet på mig. Gad vide om jeg er en af de forkælede halvuduelige danskere du nævner.

  • 0
  • 0

Gad vide om jeg er en af de forkælede halvuduelige danskere du nævner.

Jeg tror man skal være enig med Jens Arne og Niels for ikke at være uduelig. Selv mener de nok de er vældig duelige. Heldige asener. Der er nogen der aldrig sætter en fod forkert, det altid de andre som ikke kan finde takten.

  • 0
  • 0

@JAH

Så det er måske ikke helt utænkeligt at i 1914 fik vi lov at være i fred fordi de konservative havde væbnet os til tænderne...

... med gullaschbaroner, kollaboratører og andet godtfolk af blå observans.

;-)

  • 0
  • 0

Sikke et lille relevant guldkorn du der fandt frem. Jeg har fået en ny heltinde, Katarina Juselius.

Katarina Juselius har lige været i Deadline. Hun gentog præcist hvad Lykketoft mfl. siger: at væksten ikke kan fortsætte og at vi har brug for en ny økonomisk teori til styring af markedet.

Men hverken journalisten eller økonomi professor Torben Andersen syntes at fatte hvad hun talte om og jeg vil vædde på at de vil kværne videre med det sædvanlige vækstvrøvl en rum tid fremover. Som så mange andre der læner deres hoved op ad fortidens søde minder.

http://www.dr.dk/DR2/deadline2230/#/42634

.

  • 0
  • 0

Hun gentog præcist hvad Lykketoft mfl. siger: at væksten ikke kan fortsætte og at vi har brug for en ny økonomisk teori til styring af markedet.

  • og fra morgenkvisten havde P1morgen hyret Jesper Jespersen til at aflevere samme prædiken: Der er åbenbart tale om et konsolideret felttog fra DR, der nostalgisk mindes de glade 'Grænser for vækst'-dage! :)
  • 0
  • 0

Tak for tippet Hans Henrik. Og ikke bare DR - det er en trend!!! Den evige vækst er truet.

Alle mand til kanonerne.

Konspirationen er begyndt, lobby'isterne har saboteret deadline. Jeg kan ikke få lov at se det pågældende indslag :)

  • 0
  • 0

Flere af jer påpeger i debatindlæggene, at danskerne ville ligge meget bedre i opgørelsen, hvis man ikke medregnede vores store kødproduktion og andre dele af vores produktion.

Men så vidt jeg har forstået, er det vores FORBRUG, ikke vores produktion, rapporten ser på. Danskernes kødforbrug er faktisk det største i verden målt pr. indbygger - også større end amerikanernes - og det er blandt andet det, der får os så langt op på listen. Den danske svineproduktion har ingen betydning i regnestykket, for den tilskrives dem der forbruger svinekødet.

Til jer der mener, at fordi vi sparer på energien i vores huse, må vi ligge meget lavere, kan jeg sige, at desværre - i modsætning til hvad mange danskere nok går rundt og tror - så udgør vores energiforbrug i hjemmet kun en brøkdel af vores samlede klima- og miljøbelastning. Vores fødevareforbrug og vores vareforbrug (tøj, møbler, biler etc.) udgør en langt større del af vores samlede belastning. Så faktisk er det dér vi skal til at sætte ind, hvis det skal rykke.

Jeg mener, at Danmark både kan og bør være med til at rykke det globale billede. Hvis en ekstremt ressourceforbrugende befolkning som den danske kan vise, at det kan lade sig gøre at leve bæredygtigt og tidssvarende, kan vi blive rollemodeller for en lang række andre lande, og dermed trække verden i den rigtige retning.

  • 0
  • 0

Konspirationen er begyndt, lobby'isterne har saboteret deadline

  • du har ret: Jeg oplever det samme!

Jeg har henvendt mig til DR - men jeg tvivler dog på (effektiv) indsats her i weekenden! :)

  • 0
  • 0

...så udgør vores energiforbrug i hjemmet kun en brøkdel af vores samlede klima- og miljøbelastning. Vores fødevareforbrug og vores vareforbrug (tøj, møbler, biler etc.) udgør en langt større del af vores samlede belastning

  • nu bli'r jeg forvirret!: Menes der hermed, at 'biler' indgår i 'vores energiforbrug i hjemmet'??
    Hvad energiforbruget i hjemmet angår, vil jeg da mene, at forbrug til opvarmning (rum + vand) så [b]langt[/b] overgår forbruget til fødevarer og møbler mv., men jeg ser da gerne dokumentation for, at jeg tager fejl! :)

(Bør man forresten ikke have à priori 'ret til aflad', hvis man bor i et koldt område??).

  • 0
  • 0

Efter at have læst fru Christensens indlæg hælder jeg til den overbevisning at stemmeret skal gøres betinget af en prøve i kendskab til figuren Danmarks energistrømme 2010.
Oplysning skal der til.
Googl selv.
Danskere konsumere tilsammen ca 18PJ hvoraf allerhøjst 1(Een) kan blive til prutgas og landets energiforbrug samlet er over 800 PJ.
Enhver kan udfra samme diagram vurdere om boligopvarmning og privatkørsel bruger mere eller mindre end 200 PJ.

  • 0
  • 0

Jøsses. Hvordan endte vi lige i brandtaler om militær oprustning?

Hvad er det præcist du foreslår Jens Arne Hansen?

Jeg tror at de færreste af os med ingeniørbaggrund er uenige i at at man bør bestræbe sig på et minimalt ressourceforbrug og undgå spild.

Desværre fik dette i 70erne en ideologisk dimension som mere tog sigte på at skade vor samfundsorden end at nå målet om bæredygtighed.

Og så er vi ved det krigeriske for så bliver ord som bæredygtighed m.m. blot ammunition for aggressorer der vil erobre os eller sætte vore samfund tilbage til en førmoderne tid med knaphed og fattigdom.

Og når disse aggressorer, hvadenten det er stater eller organisationer, leder efter det svageste angrebsmål, så får de nemt øje på os som et lille nemt land hvor ovenikøbet en del af os er stærkt opdraget i "Grænser for vækst" ideologien.

Det er her Søren og ligesindede kommer ind i billedet som vores svage punkt hvor angrebet bedst kan sættes ind :-)

Og vi har set at angrebet virkede, vi har mistet erhvervsliv og produktion til steder der ikke tænker som os, bæredygtigheden har lidt under det, og vi er på vej ud i fattigdom fordi vi snart intet kan selv.

En anden årsag til at indtænke krigsrisiko er spørgsmålet om befolkningstilvækst:
For hvorfor anklage et lille relativt stabilt og velstående land med beskeden befolkningstilvækst, når lande ude i verden er blevet fattige og bruger mindre ressourcer pr person fordi de har tredoblet befolkningen på få år og fortsætter i fuld fart ad denne gale kurs?

Jeg vil slutte her, det var blot mit beskedne bidrag for denne gang til at bryde den grønne monotoni som hersker her!

  • 0
  • 0

Jeg vil slutte her, det var blot mit beskedne bidrag for denne gang til at bryde den grønne monotoni som hersker her!

Nej nej Jens Arne, bliv dog ved, det er vildt spændende.

  • 0
  • 0
  • her nogle ganske interessante (insider) betragtninger vedr. forskning, politik(ere), eksperter og interessegrupper:

Jeg fulgte din opfordring og læste analysen. Jeg kender naturligvis din indstilling, alligevel skuffer det mig at du vil lægge navn til at anbefale en så primitiv og tåbelig analyse, et sammensurium af de sædvanlige fjogede argumenter mod klimaforskningen, udokumenterede personbeskyldninger og anfægtelsen af forskernes hæderlighed og integritet.

Skribenten under pseudonymet PAW er en ægte repræsentant for benægterindustrien omend ikke blandt de skarpeste jeg har læst. Han kender sin opgave, har læst på lektierne, har givet dem lidt lokalkolorit (fra sin tid i Grønlandsministeriet), men forstår iøvrigt ikke en pind af det han kritiserer eller ønsker at forstå. I stedet udlægger, fordrejer og manipulerer han sine modstanderes synspunkter (politikernes og deres lakajer, forskerne) - for "sandheden" skal jo frem (han siger at man blev fyret hvis man ikke underkastede sig ministerens meninger, mon han selv blev offer for Aukens eller en andens tankepoliti? Spørgsmålet lader han hænge i luften)

Spørgsmålet er kun om han reelt forstår hvad klimaforskningen handler om eller blot ignorerer det. Jeg hælder til der første.

Når jeg undrer mig over at du vil anbefale sludderet er det naturligvis fordi det er under dit sædvanlige - iøvrigt ikke særligt høje - niveau. Det må da bekymre folk som dig der (utvivlsomt) tror på deres sag, at I ikke kan argumentere bedre for den. Men selvfølgelig, der er ikke noget som fordomme som forhindrer folk i at tænke.

  • 0
  • 0

...men forstår iøvrigt ikke en pind af det han kritiserer eller ønsker at forstå

  • men så kan vi da i det midnste glæde os over, at [b]du[/b] forstår alt! :)

...er det naturligvis fordi det er under dit sædvanlige - iøvrigt ikke særligt høje - niveau

  • [takker]
  • 0
  • 0
  • OK da: Så glæder vi os over, at du forstår næsten alt!

Ja, det er helt rigtigt. Du får et klap på hovedet. Men jeg forstår ikke hvordan du bærer dig ad med at bruge boldface i teksten. Vil du ikke forklare det?

  • 0
  • 0

Iøvrigt har vi mange flere kolde dage end f.eks. en gennemsnits spanier, så vi opvarmer vores huse i længere tid og forbruger nok mere strøm til lys.

Til gengæld bruger Spanien nok en del mere energi på aircondition om sommeren end Danmark, så det skal man lige huske at modregne.

  • 0
  • 0

Iøvrigt har vi mange flere kolde dage end f.eks. en gennemsnits spanier, så vi opvarmer vores huse i længere tid og forbruger nok mere strøm til lys.

Til gengæld bruger Spanien nok en del mere energi på aircondition om sommeren end Danmark, så det skal man lige huske at modregne.

  • 0
  • 0

Men jeg forstår ikke hvordan du bærer dig ad med at bruge boldface i teksten. Vil du ikke forklare det?

  • jo, naturligvis: Når man [b]ikke[/b] er logget ind, står der øverst i højre spalte:

Marker citater ved at kopiere teksten ind i kommentarfeltet. Indled med (quote) og afslut med (/quote)

  • hvis du erstatter 'quote' med 'b' (og benytter 'kantede paranteser'!), bliver 'den omsluttede' tekst fremhævet.
  • 0
  • 0

[quote]- OK da: Så glæder vi os over, at du forstår næsten alt!

Ja, det er helt rigtigt. Du får et klap på hovedet. Men jeg forstår ikke hvordan du bærer dig ad med at bruge boldface i teksten. Vil du ikke forklare det?[/quote]
Klik på "Citér" under HHH's tekst - så har du forklaringen.

  • 0
  • 0

Men så vidt jeg har forstået, er det vores FORBRUG, ikke vores produktion, rapporten ser på. Danskernes kødforbrug er faktisk det største i verden målt pr. indbygger - også større end amerikanernes - og det er blandt andet det, der får os så langt op på listen. Den danske svineproduktion har ingen betydning i regnestykket, for den tilskrives dem der forbruger svinekødet.

og det er så ikke rigtigt! Se http://chartsbin.com/view/bhy
(2007)
Luxembourg 136kg pr. indbygger
USA 122kg pr. indbygger
DK 98kg pr. indbygger (plads 11)

  • 0
  • 0

[i]Se her[/i]

Ja - vi kigger spændt!

;-)

Nej, af en eller anden grund fungerer italic ikke længere. Var ellers glimrende til at fremhæve citater og andet, som ikke er klippet fra tråden.

Bold og store bogstaver må jo kun bruges til enkelt ord ad gange, da det ellers anses som utilstedelig "råben". ;-)

  • 0
  • 0

Nej, af en eller anden grund fungerer italic ikke længere. Var ellers glimrende til at fremhæve citater og andet, som ikke er klippet fra tråden

  • enig i, at [b]kursivering[/b] bør være en mulighed! :)

(Det har vist ikke været tilfældet, så længe jeg har skrevet her(?)).

  • 0
  • 0

...

Nu ved jeg godt der cirkulerer dette fantasi-tal at hver dansker æder 147 kg kød om året. Det er tilbagevist 117 gange og enhver med en smule talsans kan se øjeblikkeligt at tallet er total manipuleret. 400 g/dag, spædbarn som olding...

Det tal fremkommer når man vejer alld dyr der kommer ind på slagterierne og fratrækker mængden af eksporteret kød, så må danskerne jo have spist resten.

Logik?

  • 0
  • 0

Istedet for at kaste vore malkekøer der ikke mere er tjenlige i mælke og kalveproduktionen på lossepladsen så laver vi dem om til burgere og millonbøf.

Og en hel del bliver til hunde og kattemad. Biblen kan læses påflere måder:o)

Og jeg spiser ikke kød til morgenmad, men havregryn og økologisk frokost fra Meyerskøkken og til aften spiser jeg hvad min kone serverer.

  • 0
  • 0

De 91 kg er kød... Beklager jeg kom til at srive "kør". I min familie bruger vi ikke så meget, mender er mange der spiser meget kør. 250g er jo bar en mellem bøf. Og der er jo mange der også smider noget med ud.....og det er jo med i tallet. Hvis vi spiser mere vegetarisk vil det være godt for vores CO2 regnskab... De min hjemmeside frugrøn.dk under klimavenlige måltider

  • 0
  • 0

Jeg har fulgt denne debat med interesse, uden at blande mig (ret meget), for den har været interessant.

Vi danskere vil gerne tilhøre verdens rigeste folk. Det kan vi være stolte af, men at vi sørme også bruger denne rigdom :-0 ahem - næ-øhh den eksporterer vi sandelig - eller hvad ?

Mig bekendt forærer vi ikke meget væk, så uanset hvor meget animalsk produktion som bliver eksporteret, bliver "returkommisionen" jo bare omsat til andet resourceforbrug. Ellers ville vores valutareserver nok se lidt anderledes ud end de gør.

250g animalsk indtag pr. dansker pr. dag.
Jamen du milde himmel. Det er jo ingenting, når vi lige husker at det ikke kun er bøffer, men også fedt, smør, mælk (tyk, let, skummet, yougurt, (mini næsten undtaget da det sgu ikke har meget med mad at gøre), leverpostej, "kød"pølse", kyllinger i alle afskyelige afskygninger, æg (i brød bl.a. til morgenmad Bjarke), og hvordan bliver det præsenteret i supermarkedet ? I en indpakning som er tungere end indholdet !.
Jeg vil mene, at kan man holde sig under 250g animalsk protein/snude/dag i Danmark, så er man allerede næsten vegetar, og i hvert fald ikke Sønderjyde.
Selv pattebørn lever det første stykke tid af animalsk produktion !!! (Men referer det venligst ikke til konen ;-)

I kan håne Anne-Grete for at have svært ved at stave, men det fører altså ikke til så fatale fejltagelser, som ikke at kunne tænke indenad, eller at kunne tælle animalske calorier.

Denne tråd oser af dårlig samvittighed over evt. at være værre i noget, end dem vi er vant til at håne for det værste svineri.
Der er fandens mange fattige mennesker i USA, og generelt spiser de fleste langt mere grønt end vi gør (måske undtagen i Texas).

I Østeuropa ryger hønsefødderne også med i gullashen - aad ! siger vesteuropæerne.

Vi smider utroligt meget mad ud (til forbrænding, i stedet for til hønsene/grisene).
Spildet er stort hele vejen fra jord til bord, så hvad der har været på bordet og alligevel havner i skraldespanden, repræsenterer et enormt spild.
Jeg kan desværre ikke finde den dokumentation i stensikkert vil efterlyse, men de sidste tal jeg har set (for år tilbage) var, at vi i DK og USA smider langt mere produceret, forarbejdet, kontrolleret og tilberedt mad ud, end vi reelt spiser.

Og så er der jo alt det andet vi forbruger !
Påstand: Vi kunne spare >75% af vores forbrug, helt uden at savne noget som helst.
Men det vil jo gå ud over produktionen vil nogen indvende !
Lever vi af produktion eller af forbrug ? Forbrug efter behov vel at mærke, og hvem skaber egentlig behovet ? Dem der har behov for forbrug eller dem der har behov for produktion ?

Nå undskyld, ketchupeffekten indfandt sig, og så havner det meste jo som regel ved siden af.
Drop jeres partipolitik og se seriøst på realiteterne.
Alt andet er bare afledningsmanøvrer for dårlig samvittighed......... som jeg deler med jer, med frysekapacitet på 2m³ hvor kun en brøkdel bliver spist, men æder strøm så længe det ligger der. Jeg køber brænde i Litauen fordi jeg ikke gider opleve mig selv som dumhellig.
Men jeg kunne fa..me godt tænke mig det anderledes.

  • 0
  • 0

ok, drop partipolitik, og få nogle grundholdninger til debat.
cc: Helbo... gode betragtninger, men DS tal fortæller altså, at det er 91 kg kød pr. dansker (omregent til det vi stopper ind i munden og i affaldssækken i private husholdninger) Mælk, ost m.v. kommer oveni.

ps For mig handler det ikke om dårlig samvittighed, men om en solidaritet med den 3. verden, og måske også med de danskere, der ikke har råd til jaguar og fede bøffer
ps2 når jeg blogger kommer der mange slåfejl.... nogle mere uheldige end andre

  • 0
  • 0

cc: Helbo... gode betragtninger, men DS tal fortæller altså, at det er 91 kg kød pr. dansker (omregent til det vi stopper ind i munden og i affaldssækken i private husholdninger) Mælk, ost m.v. kommer oveni.

Det tror jeg gerne, jeg har ikke sat mig ind i tallene, kun reflekteret på holdningerne, og jeg er ikke et sekund i tvivl om at vi er nogle svin forbrugsmæssigt.

"Kød" er et meget fleksibelt begreb, sikkert også hos Dansk statistik.
Hvor meget kød er der i en kødpølse ?
Fedt er også "kød" = animalsk.
Med-ister betyder "med fedt" da "ister" = fedt.
Nu kan vi købe medister med mindre fedt ! Burde det så ikke hedde "udenister" ?
Vi kan også for en merpris købe køkkensalt med mindre natriumclorid ?
= mindre i pakken, mindre salt = højere pris, fordi det lyder mindre giftigt.
Verden vil bedrages og vi lapper det i os.

Kød er ikke bare en bøf Michael, det kan såmænd også være det klister du bruger til at hænge tapet op med - og det kan såmænd være fint nok, da alternativet måske er noget der kræver endnu mere ressourceforbrug.
Til dit spørgsmål - ja det er jeg ret sikker på at jeg gør, også selvom jeg ikke tapetserer, og jeg ikke er en grovæder, og så skal du huske at lægge til hvad vi smider ud, efter det er produceret, forarbejdet, transporteret, og tilberedt.
Det du putter i munden er kun en meget lille del af forbruget.
Hvor stor en del af dit privatforbrug går egentlig til mad ?
Sandsynligvis højest 10-20%. Hvad går resten til ?
Sandsynligvis til andre som ikke producerer leverpostejsmadder, men spiser lige så mange af dem, og kører bil og betaler renter for bolig m.v. til nogen som heller ikke producerer leverpostejsmadder, men spiser lige så mange af dem.

Ja undskyld at jeg lige falder over dig Michael, for det er jo et ret generelt spørgsmål. Vi er meget storforbrugende af ressourcer i Danmark, og det kan vi ikke snakke os fra. Kun gøre noget ved.
Om vi er værre eller bedre end amerikanerne er vel ret ligegyldigt ?

Med 130 kommentarer til denne artikel synes det dog at være meget væsentligt, og det kan sgu undre mig.
Jeg føler mig tilbage i skolegården.
Jamen det var ham der begyndte -----> mens man selv pisser i bukserne.

  • 0
  • 0

Ja, meget spændende.vi kan jo opgøre vores forbrug i kr., energieforbrug "økologiske fodaftryk" ( som artiklen startede med, altså i hvor storo udstrækning vi udnytter naturens ressourcer)
Min konklusion er, at anvende co2 ekvivalenter som mål, dækker bredest.
Tak for gode indput
Ps kender I hinanden?

  • 0
  • 0

Jeg er principielt enig i at vi overforbruger in Danmark, men man skal bare overfalde de rette syndere og kødforbrug per dansker er ikke en af dem. Prøv med sukker. Det forbrug er fuldstændig grotesk. Da Lars og jeg var knægte fik vi højst een sodavand om ugen - og en 25 cl vel at mærke.

PS: Lars og jeg kender ikke hinanden fra andet end debatter her på ing.dk. Jeg har generelt stor respekts for Lars' meninger, men han har altså ikke ret per automatik!

Jo Michael, kødforbruget pr. dansker er helt sikkert en af dem + sukker + sodavand + postevand på flaske (emballage og totalt overflødig transport) o.s.v.
Den gennemsnitlige danske mand er 179 cm høj, vejer 83 kilo og skulle jeg argumentere som du og andre har gjort i denne tråd, ville jeg sige "NEJ, for jeg er 190cm høj og vejer kun 72kg". og her må jeg give dig ret. Det har jeg bestemt ikke pr. automatik eller ej - ret i. Jeg tager gennemsnitligt nok lige så meget fejl som alle andre.
Hvorfor er det så svært at erkende, at vi er født på rette tid og sted på denne klode, til at opleve intet mindre end toppen af kransekagen ?
At det så ikke holder i længden er jo ærgerligt, men vi er vel blandt dem der er bedst rustet til at gøre noget ved det, eller ???

  • 0
  • 0

Altså, der er indregnet al den brændstof "vores" skibsflåde forbruger på at transportere alle mulige andre landes varer. Dermed regnes der helt forkert. Det forbrug som skibe har, skal ligesom prisen på transporten, indregnes i varen og dermed det land der køber dem.

Så er Danmark LANGT nede på listen.

Iøvrigt har vi mange flere kolde dage end f.eks. en gennemsnits spanier, så vi opvarmer vores huse i længere tid og forbruger nok mere strøm til lys.

Jeg så den anden dag at et gennemsnits amerikansk hjem forbrugte 26.500kW - det er altså 3,5 gange det jeg bruger og jeg har elvarme...

Skibsflåden skal åbenbart medregnes når vi opgør BNP, men ikke når vi opgør miljøkonsekvenser. Det var da dejlig belejligt.

  • 0
  • 0

[quote]Altså, der er indregnet al den brændstof "vores" skibsflåde forbruger på at transportere alle mulige andre landes varer. Dermed regnes der helt forkert. Det forbrug som skibe har, skal ligesom prisen på transporten, indregnes i varen og dermed det land der køber dem.

Så er Danmark LANGT nede på listen.

Iøvrigt har vi mange flere kolde dage end f.eks. en gennemsnits spanier, så vi opvarmer vores huse i længere tid og forbruger nok mere strøm til lys.

Jeg så den anden dag at et gennemsnits amerikansk hjem forbrugte 26.500kW - det er altså 3,5 gange det jeg bruger og jeg har elvarme...

Skibsflåden skal åbenbart medregnes når vi opgør BNP, men ikke når vi opgør miljøkonsekvenser. Det var da dejlig belejligt.[/quote]

Naturligvis. Vi har en omsætning ved at transportere=del af BNP. Ligesom med transportpris og toldafgifter skal forbruget medregnes i varen. Alt andet er idioti. Desuden foregår transporten ikke i Danmark, så det kan ALDRIG være Danmark som sviner. Ellers skulle GM eller Toyota for den sags skyld stå som miljøsynderne overalt i verden fordi folk kører i deres biler - det er vel ikke fair ?

  • 0
  • 0