Danskere afslører landminer med farveskiftende molekyle
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danskere afslører landminer med farveskiftende molekyle

Forskere på Syddansk Universitet har fundet frem til et molekyle, der skifter farve fra gult til grønt, når det går i forbindelse med sprængstoffet TNT (trinitrotoluen).

Håbet er, at det kan føre til et stof, som kan afsløre, om der er landminer, skriver Videnskab.dk.

»Vi har fundet ud af, at det virker både i opløsning og i fast materiale. Nu kommer arbejdet med at få denne grundforskning udviklet, så det kan anvendes udenfor laboratoriet,« fortæller Jan O. Jeppesen. Han er professor på Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet og leder af den forskergruppe, der har fundet frem til molekylet.

Foto: Videnskab.dk

Molekylet minder i sin opbygning om en pincet. Det har en krop med to fangarme. Når molekylet kommer i nærheden af TNT, genkender og fanger det så at sige TNT-molekylerne mellem pincet-armene. Samtidig sker der det, at molekylet skifte farve.

Syddansk Universitet har eksperimenteret med at blande sand med TNT og placere det som runde cirkler. Derefter oversprøjtede de det med sensormolekylet, og umiddelbart efter kunne der tydeligt ses runde grønne cirkler på det sprøjtede område.

Kan ikke bruges rent

Generelt kræver det en lang godkendelsesprocedure, inden der gives tilladelse til at sprøjte kemiske stoffer ud i naturen, og derfor leder forskerne efter alternative metoder.

»En mulighed kunne være at støbe molekylet ind i en form for plastiktæppe, som kan lægges ud over et område på for eksempel 50 x 50 meter, og som kan skifte farve de steder, hvor der er TNT i jorden underneden. På den måde vil molekylet ikke blive blandet med jord, men kan fjernes igen efterfølgende uden problemer,« siger Jan O. Jeppesen til Videnskab.dk.

Han understreger dog, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan man vil gå til værks i den praktiske brug af molekylet. I første omgang handler det om at finde en virksomhed, der kan se en god forretning i at bruge forskningen til at udvikle et konkret produkt.

Det danske selskab Aresa har tidligere kastet sig ud i arbejdet med sporing af landminer ved hjælp af planter, der skifter farve, hvis der er miner under. Men faldende priser på minerydning samt manglende virkning af planterne har gjort, at selskabet nu i stedet investerer i minefyldt jord.

Dokumentation

Videnskab.dk's artikel
Aresa

Kommentarer (6)

Det er her - og det gælder fsv også for Aresa teknologien - et problem at landminerne jo i grunden stort set skal være opløst og dermed (sandsynligvis) ubruglige/u-sprængbare for at levere tilstrækkeligt med udslagsgivende sprængstof. Så paradokset er at der hvor der ligger en forholdsvis ny og således aktiv og dødsensfarlig mine der vil TNT'en ligge fint indesluttet i flere lag plastik og således IKKE være ude i den omkringliggende jord. Og således (som gættet) modsat fsva den tærede mine hvor detonationsmekanikken sandsynligvis er forsvundet for år siden!

  • 0
  • 0