Danskere afslører landminer med farveskiftende molekyle

10. marts 2009 kl. 11:276
Et farveskift fra gult til grønt afslører om et molekyle opdaget af danske forskere er kommet i kontakt med sprængstoffet TNT.
Artiklen er ældre end 30 dage

Forskere på Syddansk Universitet har fundet frem til et molekyle, der skifter farve fra gult til grønt, når det går i forbindelse med sprængstoffet TNT (trinitrotoluen).

Håbet er, at det kan føre til et stof, som kan afsløre, om der er landminer, skriver Videnskab.dk.

»Vi har fundet ud af, at det virker både i opløsning og i fast materiale. Nu kommer arbejdet med at få denne grundforskning udviklet, så det kan anvendes udenfor laboratoriet,« fortæller Jan O. Jeppesen. Han er professor på Institut for Fysik og Kemi på Syddansk Universitet og leder af den forskergruppe, der har fundet frem til molekylet.

Foto: Videnskab.dk Illustration: Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Molekylet minder i sin opbygning om en pincet. Det har en krop med to fangarme. Når molekylet kommer i nærheden af TNT, genkender og fanger det så at sige TNT-molekylerne mellem pincet-armene. Samtidig sker der det, at molekylet skifte farve.

Syddansk Universitet har eksperimenteret med at blande sand med TNT og placere det som runde cirkler. Derefter oversprøjtede de det med sensormolekylet, og umiddelbart efter kunne der tydeligt ses runde grønne cirkler på det sprøjtede område.

Kan ikke bruges rent

Generelt kræver det en lang godkendelsesprocedure, inden der gives tilladelse til at sprøjte kemiske stoffer ud i naturen, og derfor leder forskerne efter alternative metoder.

»En mulighed kunne være at støbe molekylet ind i en form for plastiktæppe, som kan lægges ud over et område på for eksempel 50 x 50 meter, og som kan skifte farve de steder, hvor der er TNT i jorden underneden. På den måde vil molekylet ikke blive blandet med jord, men kan fjernes igen efterfølgende uden problemer,« siger Jan O. Jeppesen til Videnskab.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han understreger dog, at det endnu ikke er fastlagt, hvordan man vil gå til værks i den praktiske brug af molekylet. I første omgang handler det om at finde en virksomhed, der kan se en god forretning i at bruge forskningen til at udvikle et konkret produkt.

Det danske selskab Aresa har tidligere kastet sig ud i arbejdet med sporing af landminer ved hjælp af planter, der skifter farve, hvis der er miner under. Men faldende priser på minerydning samt manglende virkning af planterne har gjort, at selskabet nu i stedet investerer i minefyldt jord.

Dokumentation

Videnskab.dk's artikel
Aresa

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. marts 2009 kl. 17:38

probleet er vel også at plasten skal fjernes før minen kan fjernes og hvordan man lige kan finde den hvis plasten f.eks blæser op. og når den først har skiftet farve er det stykke vel ubrugeligt dertil kommer vel prisen sikkert ikke helt billigt fremstile plasten så kan den konkurere med elektronisk scanning af arealet

5
10. marts 2009 kl. 15:45

Ovenstående artikel kan umiddelbart lyde lovende. Der har været forskellige lignede forsøg herunder Aresa. Fælles for dem er, at de ikke har været designet til operationel anvendelse. Det praktiske anvendelsesorienterede element må være det der er i højsædet under udvikling af nye metoder. Det er det der afgør om en metode kan anvendes og om den er egnet. De parametre der er bestemmende er sikkerhed, pris og hastighed. Som udvikler vil det være nærliggende at tage udgangspunkt i at det nye produkt skal kunne matche disse parametre og helst værrre bedre.

4
10. marts 2009 kl. 13:14

Så skal det være et tungt tæppe, da land miner som regel skal have et tryk på x antal kilo før de sprænger

Der skal ud med tæppet. Hvis det er et mineområde, og hvis minen er bevaret godt, vil den måske virke. Jeg tænker praktisk teknik med at ligge tæppet ud i landmine zoner. Man kunne jo også skyde det ud som et fuglenæt fanger gør det !!

3
10. marts 2009 kl. 13:05

Det er her - og det gælder fsv også for Aresa teknologien - et problem at landminerne jo i grunden stort set skal være opløst og dermed (sandsynligvis) ubruglige/u-sprængbare for at levere tilstrækkeligt med udslagsgivende sprængstof. Så paradokset er at der hvor der ligger en forholdsvis ny og således aktiv og dødsensfarlig mine der vil TNT'en ligge fint indesluttet i flere lag plastik og således IKKE være ude i den omkringliggende jord. Og således (som gættet) modsat fsva den tærede mine hvor detonationsmekanikken sandsynligvis er forsvundet for år siden!

2
10. marts 2009 kl. 13:03

Så skal det være et tungt tæppe, da land miner som regel skal have et tryk på x antal kilo før de sprænger

1
10. marts 2009 kl. 12:33

Hvis du lægger et tæppe over en landmine, springer den jo. Har man tænkt over det inden man vader ud og kikker efter landminer ?