Dansker for vild i det norske jobmarked: »Som at gå ind i verdens største legetøjsbutik«

Det lyder umiddelbart ikke særlig svært. 16.000 ledige ingeniørjob, en oliebranche i boomende vækst og en kultur, der i store træk minder om den danske. Drømmen om at arbejde i Norge burde i teorien være nem at realisere, men i virkeligheden er det ikke så ligetil.

Det fortæller den danske fysiker og maskinmester Martin Garmund, der er norsk gift og efter seks måneders jobjagt i Norge netop flyttet med familien til Asker lige uden for Oslo. Her er han nu ansat som udviklingsingeniør i virksomheden Aker Subsea A/S, der blandt andet leverer boreudstyr til olieindustrien.

Vejen til drømmejobbet i Norge har imidlertid været belagt med hårdt arbejde og periodevis frustration:

»Det har været som at gå ind i verdens største legetøjsbutik, men ikke kunne orientere sig, fordi udvalget er alt for stort. Hurtigt gik det op for mig, at selvom der på overfladen var et hav af muligheder, var det ikke dem alle, der var realistiske for mig,« siger Martin Garmund.

Stødte ind i 'HR-barriere'

Udfordringen bestod først og fremmest i at danne sig overblik over den norske oliebranche. Hvilke virksomheder var de dominerende spillere på markedet, hvilke ydelser leverede de, og hvilke rekrutteringsbehov havde de? For Martin Garmund, der kom fra lyslederfiberbranchen, var det en voldsomt tidskrævende opgave at sætte sig ind i en ny industri.

»Jeg googlede rundt, men det var umuligt at få overblik over de mange olie- og servicevirksomheder, der eksisterer,« forklarer han.

De cv'er han lagde ind på norske rekrutteringsvirksomheders hjemmesider gav heller ikke det store udbytte, da hans bredt sammensatte uddannelse ikke passede ind i cv-skabelonerne.

»Jeg ramte det, jeg kalder for 'HR-barrieren'. Selvom jeg har kompetencer, der bruges inden for olie- og servicebranchen, kunne jeg af gode grunde ikke skrive, at jeg var f.eks. reservoiringeniør, og mit cv dukkede derfor ikke op, når virksomhederne søgte efter den titel på databaserne,« siger Martin Garmund, der ud over maskinmesteruddannelsen og en cand.scient. i fysik fra Niels Bohr Institutet også har en bachelor i geologi.

En dag stødte han ind i en artikel på Ingeniøren online, der fortalte historien om en kvindelig dansk ingeniør, der havde gjort karriere i den norske olieindustri.

Læs også: Dansk ingeniør i Norge: »Det er næsten for rosenrødt«

Martin Garmund besluttede sig for at kontakte hende for at få gode råd til, hvordan han skulle knække koden til det norske arbejdsmarked. Kvinden, der hed Anne Raffn, gav ham et langt bedre branchekendskab og opfordrede ham desuden til at tage telefonisk kontakt til et specifikt norsk rekrutteringsbureau, som hun havde gode erfaringer med.

»Da jeg først fik mulighed for at beskrive mine kompetencer mundtligt over for konsulenterne, gik det stærkt. De var tydeligvis sultne efter kandidater,« siger Martin Garmund.

Allerede få uger efter rejste han til Norge for at gennemføre det første interview med bureauet. To dage efter interviewet blev han indbudt til den første reelle jobsamtale, der efter ugers forhandling endte med et jobtilbud.

Inden kontrakten nåede at falde på plads, blev Martin Garmund tilbudt et andet af de job, han havde søgt, og indkaldt til samtale hos en tredje arbejdsgiver.

»Når du først har fundet en vej op på karrusellen, går det stærkt. Men du skal have arbejdsgiverne i tale, før de forstår, hvad du kan.«

Klædt på til lønforhandlinger

Anne Raffn hjalp ikke alene med at skaffe kontakt til de rigtige mennesker, hun kunne desuden skaffe lønstatistik via sin norske fagforening, som Martin Garmund ikke havde adgang til. Med de informationer i hånden var han klædt på til lønforhandlinger på et udenlandsk jobmarked.

»Ud over det rent praktiske var min mentor en uvurderlig støtte i de perioder, hvor jeg var lige ved at miste troen på, at det norske arbejdsmarked havde brug for mine kompetencer. Hun hjalp mig med at holde skruen i vandet,« siger Martin Garmund.

I dag er Anne Raffn blevet en del af det faste mentorkorps i IDA og står parat til at hjælpe andre danskere, der gerne vil til Norge. Ifølge chefkonsulent Charlotte Faber, der har ansvaret for IDAs mentorordning, viser Martin Garmunds historie tydeligt værdien af mentorer.

»Det er et voldsomt spring for mange at søge job i udlandet: Ny kultur, nyt arbejdsmiljø og nye udfordringer for den familie, som ofte skal flytte med. En mentor kan give svar på mange af de spørgsmål, der følger med det skift,« siger hun.

I øjeblikket har IDA ikke mange udenlandske mentorer, men foreningen overvejer at starte en ny mentorordning med fokus på ingeniører, der vil prøve deres kræfter af i udlandet.

For Martin Garmund er der ingen tvivl om, at Anne Raffn blev et vendepunkt i hans jobsøgning:

»Hun åbnede døre for mig, som jeg aldrig selv kunnet have åbnet,« fortæller han.