Dansker tester verdens første håndprotese med indbygget følesans
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansker tester verdens første håndprotese med indbygget følesans

Illustration: Lifehand 2

En dansk patient har i en måned testet en kunstig hånd med naturtro føleegenskaber. Testpatienten selv er begejstret for forsøget, hvis resultater netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science Transnational Medicine.

Hånden, som har fået navnet Lifehand 2, modtager ikke blot impulser fra hjernen i realtid, men sender også information den anden vej, så bæreren af håndprotesen kan føle former og hårdhed på objekter.

Nervebanernes beskeder til og fra hånden leveres via elektroder, der løber mellem nerverne i patientens overarm og håndprotesen. Gennem elektroderne kunne projektets testperson, Dennis Aabo Sørensen, få oplysninger fra hvert eneste led i hånden og dermed ikke blot føle, om han havde noget i hånden, men også mærke hårdheden og formen på genstanden. Det lod sig gøre ved hjælp af trykfølere i fingerspidserne og håndfladen, som blev sendt via elektroderne til de to store nervebaner, som dækker næsten hele hånden.

Læs også: Første dansker med naturtro elektronisk håndprotese

»Det sansemæssige feedback var en utrolig oplevelse for mig. Jeg brugte protesen som en naturlig hånd. Jeg kunne virkelig "føle" den, når jeg bevægede den. Som om særlige vibrationer fortalte mig, når jeg fik fat på et objekt, og hvordan det var lavet. Det var utroligt at være i stand til at føle objekternes forskellige konsistens og vide, om de var hårde eller bløde, og at være klar over, hvordan jeg holdt om dem. Det føltes ekstremt naturligt,« forklarer Dennis Aabo Sørensen i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Illustration: Lifehand 2

Efter en prøveperiode på 30 dage måtte Dennis Aabo Sørensen igen opgive at have en venstre hånd med følelse i, da myndighedernes godkendelse ikke rækker til mere end en test på 30 dage, før hånden er endeligt godkendt. Efter 30 dage fungerede 90 pct. af de elektroder, Dennis Aabo Sørensen havde fået indopereret, stadigvæk. Netop at få elektroderne til at have permanent kontakt til nervebanerne gennem længere tid er ellers en af udfordringerne i projektet.

Læs også: Følende robothånd i brug i Sverige

Dennis Aabo Sørensen håber, at udviklingen af denne type proteser kan komme ham og andre patienter til hjælp i fremtiden, mens en af forskerne bag projektet, lektor Winnie Jensen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet, også ser frem til, at teknologierne bag hånden kan bruges i endnu flere sammenhænge.

»Vi forventer, at de implanterbare teknologier, der kan generere specifikke følelser eller sensorisk feedback, på langt sigt vil åbne nye muligheder for andre grupper af patienter, f.eks. rehabilitering af rygmarvsskadede via neurale proteser. Derudover undersøger vi i øjeblikket, om de samme teknologier og sensorisk feedback kan bruges som en ny form for terapi til at lindre fantomsmerter hos amputerede,« siger Winnie Jensen i pressemeddelelsen.

Forskernes egen video med den følende håndprotese

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter en prøveperiode på 30 dage måtte Dennis Aabo Sørensen igen opgive at have en venstre hånd med følelse i, da myndighedernes godkendelse ikke rækker til mere end en test på 30 dage, før hånden er endeligt godkendt

Det lyder sgu da lidt underligt. Der er vel ikke ligefrem noget farligt ved det der setup? Var det ikke bedre at teste videre - og se hvor længe det blev ved med at virke?

  • 3
  • 0

Der står at 10% af elektroderne i hans overarm har mistet kontakten. Hvad hvis flere mister kontakten? Manglende signal er nok ikke problemet, nok nærmere hvis der kan ske et forkert signal til nervebanen. Er sikker på de har styr på deres teknik, men vi har godkendelser for at sikre at der ikke er småfejl i udstyr som kan være skadeligt.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten