Danske forskere eller personer, som tidligere har været ansat på danske universiteter, holder liv i den lyssky milliard-forretning hos pseudo-videnskabelige tidskrifter.
Stik imod deres accept eller viden bliver deres navne og troværdighed nemlig misbrugt. De står eksempelvis oplistet som redaktører eller som godkendere af peer-review studier. Det sker, selvom de ifølge Ingeniørens oplysninger hverken har læst tidsskrifterne eller sagt god for så meget som en linje i de indsendte studier.
Predatory journals – altså rovdyrstidsskrifter – kaldes disse tidsskrifter. Et af det største og yderst kontroversielle er Omics International, der publicerer 785 videnskabelige, digitale tidsskrifter indenfor bl.a. medicin, lægevidenskab, teknologi og ingeniørvidenskab.
Over 1 million publicerede videnskabelige artikler er Omics nået op på. Selskabet hævder, at de udfører peer review i samme grundige facon ligesom kendte udgivere som Nature og Science. Men meget tyder på, at denne peer review ingenlunde finder sted.
Således klager flere tilknyttede redaktører og forskere oplistet i peer-review-processen over, at de slet ikke har noget som helst at gøre med Omics International.
»For mit eget vedkommende er det irriterende, at de benytter ens navn til at give deres fake tidsskrifter en form for blåstempling. Men da der er tale om et kendt snydeforetagende, baseret i Indien, så er der nok ikke meget at gøre rent juridisk,« siger professor i anvendt marin økologi og modellering, Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet til Ing.dk.
Han modtager fem underretninger ugentligt vedrørende nye redaktør-opgave accepteret på vegne af Omics International eller studier han har godkendt til publicering i et videnskabeligt tidsskrift udgivet af Omics International.
Ing.dk har lavet en stikprøve i nogle af udgivelserne hos Omics International. Her finder man tillige navnene på andre nuværende eller pensionerede danske forskere. Vi forsøger at få kontakt til disse forskere for at høre om deres eventuelle tilknytning til det indiske firma.
En international journalistisk undersøgelse foretaget af 18 medier blandt andre Süddeutsche Zeitung, franske Le Monde, norske Afteposten, The New Yorker, The Indian Express og koreanske Newstapa har i juli afdækket markedet for fup-videnskab og pseudo-peer review-udgivelser i digitale tidsskrifter.
The Indian Express har kontaktet et udsnit af de indiske forskere, som står tilknyttet hos eksempelvis Omics International, for at høre, hvorvidt disse rent faktisk udfører arbejde for det tvivlsomme videnskabelige foretagende.
Ligesom Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet er der ingen af de indiske forskere, som har læst eller godkendt nogen videnskabelige studier indsendt og publiceret hos The Indian Express.
Prisen for en udgivelse hos Omics International er 948-11.577 kroner i gebyr. Det er tilsyneladende en god gesjæft, når der ikke er de større udgifter forbundet med at lægge tidsskrifter online eller aflønne fakta-tjekkere og videnskabelige redaktører, som vel at mærke udlåner deres navne til en overfladisk eller ikke-eksisterende peer-review proces.
Ifølge USA’s Federal Trade Commission (FTC) havde Omics International i perioden fra august 2011 til juli 2017 indtægter for mindst 322 millioner kroner.
FTC har anlagt sag mod Omics for svindel, da Omics International ifølge FTC slet ikke forelægger nogen af de indsendte artikler til de tilknyttede professorer i forbindelse med peer review-processen.
Stifter og adm.direktør for Omics International, Srinubabu Gedela, afviser al kritik overfor Indian Express og særligt anklagerne fra FTC.
»De kender slet ikke definitionen på et tidsskrift. De aner ikke, hvad peer review er. De er analfabeter. Videnskabsfolk er ikke analfabeter. De ved, hvilken artikel der bør publiceres i hvilket tidsskrift,« siger han.
Professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet stiftede bekendtskab med Omics International for to år siden. En masse autogenerede emails fra forskellige tidsskrifter under Omics, dukkede op i den danske forskers indbakke. Blandt andre fra OMICS-tidsskriftet Journal of Industrial Pollution.
»De har åbenbart sat mig på som tilknyttet redaktør uden min accept. Af de autogenererede email kan jeg se, at indenfor ganske kort tid bliver manuskriptet modtaget, tildelt mig som editor, og så er reviews færdige - ofte samme dag!. Det kan kun være fake science!,« siger Jacob Carstensen.
På det seneste har han også modtaget mails med oplysninger om, at han har påtaget sig redaktør-rollen for andre Omics- tidsskrifter eksempelvis Journal of Ecosystem & Ecography.
»Endnu mere spøjst, så har jeg modtaget en mail i sidste uge, om at jeg selv har fået accepteret en artikel til Journal of Biodiversity & Endangered Species,« fortæller Jacob Carstensen.
Trods hans irritation over at udlåne sit navn og renomme til fup-videnskab og den dertilhørende risiko for undermineringen af god videnskabelig praksis, har han undladt at kontakte Omics International.
»Min analyse af foretagendet viste, at der var tale om et såkaldt predatory journal, så jeg ville ikke røbe min eksistens så at sige og risikere at komme yderligere ind i deres beskidte forretning. Hidtil har jeg bare gemt disse mails, selvom jeg flere gange har haft lyst til at klikke på linket og så afvise manuskripterne,« erklærer Jacob Carstensen.
Artiklen fortsætter efter grafikken.
På den anden side sider vi tilbage med det ubesvarede spørgsmål om, hvorfor Omics sender mails til redaktører, som slet ikke udfører redaktørarbejde. Disse redaktører bliver dermed gjort opmærksomme på, at deres navne bliver misbrugt, og Omics risikerer jo at modtage klager.
»Jeg har også selv undret mig over, at jeg fik disse mails, da det måske var bedre for Omics, at jeg slet ikke vidste, at jeg står oplistet som redaktør. Måske gør Omics det for at kunne vise, at der er sendt mails til redaktører, men jeg er stadig lidt uforstående overfor dette,« funderer Jacob Carstensen.
At der findes tvivlsomme pseudo-videnskabelige tidsskrifter med en hullet eller ikke-eksisterende peer-review, der udnytter det ensidige fokus på forskeres antal af citationer og publikationer i tidsskrifter, er der intet nyt i. Tilbage i 2013 beskrev Science problemstillingen.
Bibliotekaren Jeffrey Beall opfandt betegnelsen predatory journals og står bag en liste over disse og udgiverne bag. På den optræder Omics, og Jeffrey Beall blev truet med retssag fra OMICS group i Indien, hvilket betød at han risikerede fængsling, hvis han kom til Indien.
Ifølge den journalistiske undersøgelse denne sommer af 18 større medier i Europa, USA og Asien er antallet af digitale videnskabelige udgivelser med tvivlsom eller ikke-eksisterende peer review tredoblet siden 2013 godt hjulpet af den øgede digitalisering og færre udgifter ved online-publikationer.
Firmaerne bag bryster sig at være ligeså nidkære med at anvende erfarne forskere til at vurdere de indsendte studier som velrenommerede internationale tidskrifter, eksempelvis Nature og Science. Men det er tilsyneladende mest af alt en facade for en pengemaskine udi fup-videnskab.
En metode i den journalistiske afdækning af rovdyrs-tidskrifterne har været at indsende fup-studier, som har været vrøvl og volapyk pakket ind med videnskabeligt lingo. Med sådan et vrøvle-studie lykkedes det to journalister at blive udgivet og tilmed præmieret af The World Academy of Science, Engineering and Technology (Waset).
»Vores undersøgelse viser, at peer review-processen oftest bliver droppet. Studier bliver tit udgivet få dage efter at de er blevet indsendt,« skriver to tyske journalister fra Norddeutscher Rundfunk, som begyndte afdækningen.
Flere Nobel-vindende forskere er rystede over omfanget af useriøse, tvivlsomme tidsskrifter.
»Dette her skal stoppes,« siger Robert Huber, biokemiker fra Technische Universität München til tyske NDR.
Læs også: Ejer af fake science-tidsskrift om peer review: Min kone har en baggrund inden for medicin
Ingeniøren prøver at følge op på problemstillingen. Har du tip, erfaringer eller baggrundsviden som kan hjælpe med at tilføje nuancer eller væsentlig info til dækningen, så er du yderst velkommen til at kontakte os.
En forespørgsel på Twitter viser indtil videre, at de tvivlsomme tidsskrifter desuden er aktive i bestræbelserne på at prøve at få danskere til at betale gebyrer for hurtigt at få publiceret artikler i såkaldte videnskabelige tidsskrifter:
Ja, men sletter dem rutinemæssigt.— Otto Brøns-Petersen (@OttoBrons) July 25, 2018
