Dansker med til at finde det yngste sorte hul i Mælkevejen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansker med til at finde det yngste sorte hul i Mælkevejen

Nye observationer med Nasas Chandra-røntgenteleskop afslører, at supernovaresterne W49B måske indeholder resterne af det seneste sorte hul, som er dannet i vores egen galakse Mælkevejen.

Opdagelsen er gjort af en gruppe astronomerne under ledelse af Laura Lopez fra MIT med deltagelse af Sarah Pearson fra Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet i København.

Supernovaresterne i W49B ser ud til at være dannet ved en sjælden eksplosion, hvor materiale er blevet sprøjtet ud ved polerne af en roterende stjerne.

W49B befinder sig 26.000 lysår borte og er ifølge Laura Lopez resultatet af en stjerne, som har endt sine dage på en usædvanlig vis.

Læs også: Røngten-nova afslører sort hul i Mælkevejen

Når en stor stjerne løber tør for sit brændstof, falder dens centrale dele sammen. Dette sætter en kædereaktion i gang, som hurtigt ender med en supernovaeksplosion.

Normalt er de fleste af disse eksplosioner symmetriske, hvor resterne fra stjernen bliver blæst ud i alle retninger.

I tilfældet med W49B viser det sig imidlertid, at materialet ved polerne blev slynget ud med en meget højere hastighed end materialet fra ækvator. Det tyder på en bipolar Type Ib/Ic-supernova.

Det var jetstrømmene af materiale fra polerne, som primært har været med til at skabe og forme de supernovarester, vi ser i dag.

Læs også: Døende toner fra rummet giver viden om sorte huller

W49B gløder kraftigt i røntgenområdet, hvilket er med til at fortælle om den kraftige eksplosion. Ved at kortlægge de forskellige grundstoffer i supernovaresterne kunne astronomerne sammenligne dem med teoretiske modeller af stjerneeksplosioner.

Jern viste sig at være dominerende, og svovl og silicium var fordelt jævnt i resterne. Herudover er W49B's aflange og ellipseformede struktur også et tegn på en asymmetrisk eksplosion.

Ud over undersøgelserne af eksplosionen fandt astronomerne ud af, at eksplosionen ikke havde efterladt en roterende neutronstjerne, men et sort hul.

De erkender, at det stadig ikke er bevist, da man ikke kan se et sort hul, men manglen på en neutronstjerne efterlader kun denne ene anden mulighed.

De nye resultater er baseret på to og en halv dages observationer med Nasas Chandra-røntgenteleskop. Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Astrophysical Journal.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Pressemeddelelse fra NBI

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Astronomer har længe ledt efter mørk masse som kan forklare diskrepasnen mellem den masse der kan ses og den tyngdekraft der kan måles i universet.

(Wikipedia
Kun ca. 4–5% af universets stof kan ses direkte – denne procentsats er udledt af gravitationseffekten på det synlige stof og dets placering og bevægelse. Ca. 23–25% formodes at være mørkt stof. De resterende ca. 70–73% formodes at bestå af mørk masse)

Den enkleste forklaring mener jeg at det må dreje sig om den tyngdekraft der udgår fra sorte huller. Jeg har altid troet at de rkun var et sort hul i hver galakse, men hvis det viser sig at der er flere, burde dette let kunne forklare den tyngdekraft som astronomerne mangler

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten