Dansker lancerer pletfri skjorte – sådan da
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Dansker lancerer pletfri skjorte – sådan da

Labfresh lancerer den pletfri skjorte, som er god til rødvin - mindre god til makeup. Illustration: Labfresh

Der er ikke noget mere ærgerligt end en stor fed plet af kantinens karrysovs lige før mødet med bestyrelsen. Eller en stor rødvinsplet lige før brudevalsen.

En del af udfordringerne ved at bære hvid skjorte vil danske Kasper Brandi Petersen nu forsøge at komme til livs med sin nanoskjorte, der holder de fleste pletter og svedplamager fra døren.

»Jeg har selv arbejdet i Mærsk og stået på mange havne og er blevet helt grå af partikler i luften og sved fra varmen. Man blev så beskidt, og det blev jeg irriteret over,« siger iværksætteren, som med firmaet Labfresh netop har afsluttet sin Kickstarter-kampagne, der bidrog med over 1,1 mio. kroner.

750 kroner for en skjorte

For de 750 kroner, som støtterne skal lægge for en hvid skjorte, får de sprød, hvid bomuld med flere lag coating efter fransk opskrift.

Kasper Brandi Petersen og businesspartner (og kæreste) Lotte Vink, som han har startet Labfresh med. Illustration: Labfresh

Kasper Brandi Petersen er nemlig gået sammen med en gruppe forskere fra Paris med baggrund fra universitetet i Lille, som har haft en tekstilcoating med de smudsafvisende kulstofmolekyler liggende i et par år, indtil der kom danske øjne på den.

Læs også: VIDEO: Se den pletfri skjorte blive sølet til

Han foretrækker dog ikke at kalde skjorten for ’noget med nano’, for nanomaterialer har gennem årene ikke opbygget verdens bedste renommé – især ikke, når det gælder nanosølv i bakteriehæmmende tekstiler, som – måske – har vist sig både sundheds- og miljøskadeligt.

Kroppen skal kunne ånde

Kasper Brandi Petersen hævder dog, at der ikke er noget at komme efter i hans skjorte. Der er intet sølv i, og selv om der er brugt det udskældte fluorstof PFC (per-/polyfluorinated compound), som i sin langkædede form er svært nedbrydeligt i naturen og i kroppen, så skulle den kortkædede variant C6 være bedre at bruge.

»Den er det bedste kompromis. Den lukker ikke stoffet så hårdt af, at kroppen ikke kan ånde - til gengæld er den ikke helt umulig at plette, selv om man skal gøre sig umage. Vi synes, det blev et godt kompromis,« siger Kasper Brandi Petersen.

PFC er baseret på kulstofatomer i kæder af varierende længde omgivet af fluor. Hvor f.eks. de svært nedbrydelige C8-varianter bl.a. udleder biproduktet PFOA (perfluorooctanoic acid), skulle C6-biproduktet PFHA (perfluorohexanoic acid) efter sigende skulle gøre stoffet mere nedbrydeligt i naturen end C8.

Skjorten er bedst til flydende materialer, som preller af efter et stænk vand. Lidt mere besværligt er det med de tykke, fedtede varer. Illustration: Labfresh

Læs også: Kinesere virkeliggør lysende tøjfibre

Toksikolog forsigtig med nanostoffer

Professor og toksikolog på Aarhus Universitet Eva Bonefeld-Jørgensen er dog ikke helt villig til at frikende C6 generelt, da hun mener, at vi også skal være forsigtige med de kortkædede fluorerede kemikalier.

»Med min kemiske viden inden for disse stoffer er jeg ganske uenig i, at der ikke er noget at komme efter. Studier har vist, at C6 også er svært nedbrydeligt, og at nedbrydeligheden ikke afhænger af kædelængden alene,« siger Eva Bonefeld-Jørgensen og fortsætter:

»Der er f.eks. fundet høje koncentrationer af PFHxA (C6) i hjerne-, lever- og lungevæv fra mennesker, og når nogle stoffer i dag anses som sikre, så er det, fordi der er lav risiko for akut toksicitet og ophobning. Men det betyder ikke, at det ikke ophobes over tid eller ikke kan give sundheds risiko i fremtiden.«

Pletfri kræftrisiko?

Eva Bonefeld-Jørgensen giver som eksempel, at nogle kortkædede stoffer er lige så svært nedbrydelige i miljøet som deres langkædede homologe, og mener, at den nuværende stigende global produktion og anvendelse af disse kortkædede fluoreredede kemikalier kan føre til stigende spredning i miljøet og eksponering og ophobning i mennesker, som vil fortsætte i en uoverskuelig tid.

»Hvis der i fremtiden viser sig risici forbundet med disse korkædede alternativer, og regulerende foranstaltninger er nødvendige, vil det tage årtier at få en global reduktion af stofferne i miljøet og mennesker,« advarer hun med henvisning til PFHxA og PFHxS, som hun peger på, er blevet klassificeret som hhv. 'muligt kræftfremkaldende og miljøbelastende' samt 'muligt giftigt for reproduktionsevnen'.

Læs også: Forskere laver kunstige muskler af nanogarn

Præcis hvilken type C6 der er benyttet i skjorten, er Kasper Brandi Petersen ikke klar over, da det er franskmændenes patenterede opskrift, men han er sikker på, at sikkerhedsgodkendelserne er på plads.

»Jeg ved ikke, præcis hvilke kemikalier der er i. Kun, at de er resin-baserede og Oeko-Tex-godkendte, som er en verdensomspændende frivillig sundhedsgodkendelse af tekstiler. Det er ikke nemt at blive certificeret af GOTS, REACH og OEKOTEX, hvoraf især netop REACH er et nyt strengt initiativ fra EU, der blev indført i 2008 for netop at højne kvaliteten af europæiske certificeringer. Vi er godkendt af dem alle, så skjorten er gennemtestet,« siger han og fortsætter:

»Vi har ikke udviklet nye kemikalier, men bruger derimod ældre gennemtestede og certificerede behandlinger på en ny måde. Jeg er sikker på, at C6 kan bruges på forkerte måder, men den måde, vi bruger det på, er 100 procent godkendt som sikker for både mennesker og naturen.«

Læs også: Dansk elcykel flyvende fra start på kickstarter-site

Flydende kost nemmest at få af

Kasper Brandi Petersen kom forbi Ingeniøren med sin skjorte, som vi udsatte for rødvin, kaffe, sovsekulør, karrypasta, foundation-makeup, banan og ketchup.

De flydende produkter, dvs. rødvin og kaffe, var der ingen problemer med. De løb bare af stoffet, når de fik et efterskyl med vand. Karrypastaen og ketchuppen var lidt mere udfordrende og krævede ekstra skyl, mens sovsekuløren og makeuppen blev hængende.

»Det er en større udfordring, når de er tyktflydende eller bliver påført hårdt, ligesom makeuppen, der blev sprayet direkte på. Derfor håber jeg heller ikke at rende ind i en flok kunder, der liiige skal gnide alt muligt ind i skjorten for at teste den, og så klager over den bagefter. Man gnider jo ikke pletter ind i sit tøj med vilje,« siger han og understreger, at løbet ikke er kørt for skjorten af den grund.

»Det burde stadigvæk gå af ved 30 grader i en almindelig maskinvask. Det tester jeg lige senere,« siger han og sender senere en e-mail, hvori han skriver, at pletterne er gået af.

Ingeniøren har dog ikke efterset skjorten eller haft mulighed for at verificere, at skjorten beholder 90 procent af sin effekt efter 60 vaske, så det er iværksætterens egen konklusion.

Læs også: Nanosølv - er det farligere end almindeligt sølv?

Opbakningen har som sagt været stor til danskerens projekt, som han kører med base i Amsterdam. Der har han boet i en årrække, hvorfra han har grundlagt hjemmesiden Cloakroom, som tilbyder ’personal shopping’ for mænd, og som nu er vokset til en 250 mand stor forretning.

Han solgte sin del af forretningen fra ved nytårstid og er nu gået ind i skjorteprojektet på fuld tid sammen med sin hollandske kæreste.

Hvordan man sikrer sig mod kopiering af ideen

Målet på Kickstarter var at samle 100.000 kr. ind til at få dannet et leverandørled, der kunne producere de første 200 skjorter. Allerede nu er det dog besluttet, at der skal bestilles 2.500 skjorter til ’backerne’, og produktionen foregår tre forskellige steder i Asien.

»Nogle er gode til at manipulere bomuldsfibrene og coate dem, andre er gode til at sy skjorten. Men det handler for os også om at sprede risikoen og ’opskriften’, så risikoen for ulovlig kopiering er så lille som mulig,« understreger Kasper Brandi Petersen.

Læs også: Nanopartikler i produkter bliver nu kortlagt i nyt register

Drøm at kreere bedre logistiksystem

Kasper Brandi Petersen er overvældet over interessen for skjorten, som åbner mulighed for, at han kan beskæftige sig med sin helt store interesse – logistik.

»Lige som it-udviklere drømmer om at skrive en revolutionerende kode fra bunden, så har jeg også en drøm om at udvikle et logistiksystem, som ingen har set før,« siger han og fortsætter:

»I dag tager det to måneder at producere skjorten, før alle lag coating er kommet på, og den tid vil jeg gerne have ned. Det bliver med en blanding af lidt Mærks-tricks og mine egne ideer,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

For nogle år siden var der et firma som markedsførte brandet "Nanocover" til lignende formål. Det var godt nok C8-PFAS, som nu stort set er udfaset.

C6-PFAS er næsten lige så problematisk sundheds- og miljømæssigt, men der er endnu ikke så mange undersøgelser af disse stoffer. Når disse kommer vil C6-PFAS også blive forbudt eller udfaset, som mange firmaer allerede har gjort for udendørs fritidstøj/skitøj etc.

En rapport fra MST i 2015 indeholder en god oversigt.

Jeg synes iøvrigt, at ing.dk artiklen er meget ringe og afspejler, at journalisten ikke ved ret meget om emnet. Magnus Bredsdorff kunne fx. havde skrevet den mere kvalificeret.

  • 4
  • 2

Trist at denne iværksætter tilsyneladende ikke ved, at REACH ikke er en certificeringsordning, men rent faktisk en lovgivning.

Han siger også, at deres coating er godkendt af GOTS, men GOTS forbyder alle former for PFC-forbindelser, så det er noget vrøvl.

  • 2
  • 1