Danske virksomheders forsknings-satsning står i stampe

Danske virksomheders investeringer i forskning herhjemme er ikke steget i fem år. Der er for lidt af den tekniske forskning, som virksomhederne efterspørger, mener interesseorganisationen Dansk Industri (DI).

Samtidig finder organisationen ikke de danske universiteter tilstrækkeligt erhvervsrettede, og ifølge underdirektør Charlotte Rønhof er det et problem for Danmark.

DI har undersøgt, hvilke forskningsområder de danske virksomheder forventer bliver mest relevante for deres arbejde. Her scorer teknisk videnskab suverænt højest.

43 procent af virksomhederne regner således med at få brug for mere teknisk forskning. Derefter følger natur- og samfundsvidenskab med henholdsvis 20 og 16 procent. Den offentlige prioritering af forskningsmidler bør afspejle de behov, mener DI.

»Det står i skarp kontrast til, hvor mange midler der er sat af til de enkelte områder. Der er tale om flere milliarder kr., der skal investeres i teknisk forskning, hvis andelen skal svare til den efterspørgsel, som virksomhederne giver udtryk for, at de har brug for,« udtaler Charlotte Rønhof i en pressemeddelelse.

Siemens er en af de virksomheder, der efterspørger mere teknisk forskning. Den skal blandt andet bruges, så der er flere ingeniører at rekruttere i blandt, lyder det fra kommunikationsdirektør John Finnich.

»Vores egen forskning og udvikling er forholdsvis kortsigtet, men vi har også behov for forskning, der kan danne grundlag for vores udvikling af produkter længere frem i tiden. Desuden får vi brug for flere dygtige ingeniører, og vi tror på, at god forskning også giver flere og dygtigere kandidater, som vi kan rekruttere blandt.«

DI understreger, at humaniora også er vigtigt - tekniske videnskaber skal bare prioriteres højere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Efter min mening er årsagen, at udbuddet af "forskertyper" en reduceret voldsomt i uddannelsessystemet efter man fandt på slogan'et "fra forskning til faktura". Her ændredes de højere tekniske uddannelser sig fra at producere bredt videnskabeligt funderede kandidater med mulighed for at "gå på tværs" til at producere teknologiske specialarbejdere med en snæver grundvidenskabelig horisont.

  • 2
  • 0

Fra pressemeddelelsen:

Kun 3 pct. af virksomhederne mener, at humanioraforskning vil være relevant for virksomheden i fremtiden.

Det, sammen med at investeringer i erhvervslivet i Danmark overvejende er politisk styret (via tilskud mm), gør at forskningssatsning og konkurrencestyrede investeringer i Danmark står i stampe.

Hvor mange humanister har et land brug for? Det er på tide at sætte loft på, ellers bliver danmark en nation af glatbarberede.

  • 0
  • 1

blev født, havde Danmark ca. 2 forskere: Bohr og Finsen. Til gengæld havde vi en - i forhold til landets størrelse - uendelighed af fremstillingsvirksomheder, startet af smede, bønder, ingeniører og andre opfindsomme. Det var dengang, det kunne betale sig at arbejde, og selv om det var slidsomt, og ofte fulgt af fiasko og ruin, så var udsigterne alligevel tillokkende.

I dag er alt anderledes. Efter at socialisterne i DI sammen med LO fik lukket langt størstedelen af de danske virksomheder, er det gået op for dem, at selv om virksomhederne udnyttede, udbyttede, nedsled og udsultede de stakkels arbejdere, så var det måske alligevel godt at have nogle, til at skaffe penge til den evigt sultne stat.

Og det skal gøres af den Anders Foghske vej - fra forskning til faktura kombineret med indvandring fra Mellemøsten og Afrika. ---- Det skal nok blive godt.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten