Danske virksomheder i Kina: »Vi bliver på trods af stigende lønninger«
Selv om kinesiske ingeniører ikke længere er til salg for billige penge, er Kina stadig en strategisk vigtig destination for etablering af forskning og udviklingsafdelinger uden for Danmark. Sådan lyder det samstemmende fra Grundfos og Novozymes, der har haft udviklingsaktiviteter i Kina gennem flere år.
»De kinesiske ingeniørlønninger er steget markant, men det er stadig betydeligt billigere at lave forskning i Kina end i Danmark. Desuden er vi her ikke på grund af lave omkostninger, men for at være tæt på de kinesiske kunder og forstå deres behov,« fortæller projektdirektør i Novozymes Carsten Lauridsen, der tidligere har været forskningschef i Kina.
Lønstigningerne har ikke fået biotekvirksomheden til at omlægge sine forskningsaktiviteter. Tværtimod er den kinesiske R&D-afdeling den hurtigst voksende forskningsafdeling i Novozymes.
»Vi overvejer på ingen måde at trække vores forskningsaktiviteter ud af Kina på grund af stigende løn. Den globale diversitet giver vores forskning ekstra styrke og skaber innovation,« siger Carsten Lauridsen.
De samme toner lyder fra Grundfos, der har to danskere og 113 kinesere siddende i virksomhedens kinesiske forskningsafdeling.
»Det betyder ikke så meget, at vi efterhånden skal betale det samme for en erfaren kinesisk ingeniør som for en dansk, så længe han bare har samme kompetencer,« fortæller Søren Ishøy, der har arbejdet for Grundfos i Kina siden 2004 og nu er Regional Fulfillment Manager for Kina og Nordøstasien.
Et voksende kinesisk marked var den primære årsag til, at pumpevirksomheden kom til Kina, og det er grunden til, at de bliver der - stigende lønninger eller ej. For Grundfos handler det om at kunne følge markedet tæt på og hurtigt kunne udvikle nye produkter, der passer til de lokale behov.
»Højere aflønning får ingen konsekvenser for vores udviklingsafdeling,« siger Søren Ishøy.
Work-life balance
Begge peger på, at de stigende lønninger er en konsekvens af, at kampen om ingeniørerne er intensiveret. For en erfaren kinesisk ingeniør er jobmulighederne vokset i takt med, at flere og flere udenlandske virksomheder har etableret sig i Kina, og flere kinesiske selskaber har påbegyndt en globaliseringsproces, som kineserne finder attraktiv.
»Der er blevet hårdere konkurrence om specialisterne, særligt inden for it- og udvikling, og de kan være svære at holde på. Den økonomiske krise har dog betydet, at medarbejderne er blevet lidt mere loyale og tænker mere på jobsikkerhed,« siger Søren Ishøy.
Men selv om kineserne efterhånden godt ved, hvad de er værd, og kræver deres værdi afspejlet på lønchecken, har den generelle velstandsstigning i Kina betydet, at det ikke længere bare er lønnen, der tæller. Begrebet work-life balance er begyndt at vinde indpas i den kinesiske kultur, og her har de danske virksomheder er fordel, forklarer Søren Ishøy:
»Vi har haft flere medarbejdere, som smuttede over til amerikanske virksomheder, der kunne tilbyde dem mere i løn, men som er vendt tilbage til os, da de foretrækker et skandinavisk arbejdsmiljø.«
Begge virksomheder beretter om en medarbejderomsætning på 2 til 5 procent, hvilket er lavt i forhold til mange andre virksomheder i Kina, der slås med en medarbejderomsætning på 20-25 procent.
