Danske virksomheder forsømmer at bruge smarte produkter

Illustration: Hounö

Alt for få danske virksomheder formår at gøre deres produkter smarte. Det er konklusionen i en nylig undersøgelse fra Teknologisk Institut (TI), der viser, at kun hver femte ud af de 455 adspurgte fremstillingsvirksomheder udstyrer deres produkter med sensorer.

Endnu færre – 13 procent – har produkter, der automatisk foretager handlinger på baggrund af informationer og beregninger.

Helt overordnet er det kun omkring hver fjerde virksomhed, der tilkendegiver, at de aktivt arbejder med smarte produkter.

Smarte produkter kan tilføre værdi

Stig Yding Sørensen, centerchef for Analyse og Erhvervsfremme på Teknologisk Institut, medgiver, at der tegner sig et billede af, at netop smarte produkter er en blind vinkel hos mange fremstillingsvirksomheder.

»Mange virksomheder har nok indset, at de kan arbejde mere effektivt ved at digitalisere produktionen, og det er også super vigtigt. Men man forsømmer måske tilsvarende at udvikle nogle nye digitale produkter,« siger han og understreger, at produktet naturligvis skal kunne sælges.

»Men hvis man kan tilføje noget nyt til sine produkter, kan man jo tilføre ekstra værdi.«

Spørger man Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør ved Alexandra Instituttet, er han ikke overrasket over, at det tilsyneladende kniber med den digitale innovation på produktsiden.

»Vi har nu været gennem 15 år med lean, så vi er blevet rigtig gode til at optimere – og det skal man ikke kimse ad. Men det betyder jo så også, at der ikke sker så meget nyt. Har man en organisation, der er blevet leanet gennem 15 år, ligger det jo lige for at blive ved med at gøre det, man altid har gjort.«

Han tyer til en skofabriks-allegori for at understrege sin pointe: Man kan sagtens have verdens mest optimerede læderskofabrik – men hvis kunderne pludselig begynder at gå med sandaler eller med smarte sko, kan det være ligegyldigt, hvor effektivt man producerer sine lædersko.

»Det er jo forholdsvist simpelt at indsamle information om, hvad dine kunder bruger dine produkter til, hvad de gerne vil bruge dem til, eller hvad de mangler. Alle de her ting ville man kunne måle på med produkter, der har noget intelligens indbygget.«

Problemer er ofte organisatoriske

Det gode er, at den form for dataopsamling i dag kan gøres forholdsvist billigt, tilføjer Anders Kofod-Petersen. Det svære er at finde de rette kompetencer til at gøre det.

»Der er meget få tekniske problemer i verden – de fleste af dem er organisatoriske,« som han udtrykker det.

I sidste ende kan det koges ned til kompetencer:

»Vil man gå fra en klassisk lean-­virksomhed til en servicemodel, så skal man bibeholde de kompetencer, man allerede har, men man skal også have nogle kompetencer ind, man måske ikke er bekendt med. Det kan være tekniske kompetencer, men det kan også være kompetencer, som ligger ovre i den blødere ende som antropologi og adfærdsdesign, og det er ikke nødvendigvis discipliner, man er så komfortabel med i en teknologivirksomhed,« siger Anders Kofod-Petersen.

Han opfordrer derfor virksomhederne til at indgå i forskellige former for teknologisamarbejder med andre aktører.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er det for nogle "smarte produkter" virksomhederne forsømmer at bruge? Det kunne være godt med nogle eksempler der giver mening i denne sammenhæng.

  • 0
  • 0

Tværtimod. Men man kan da bruge alle værktøj forkert, og hvis man forsømmer at tænke på hvor ens industri er på vej hen, ja så forsømmer man det uanset hvilke andre ting man gør. Lean er også fremragende til at understøtte kreativitet. Man skal bare gøre det rigtigt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten