Danske virksomheder ansøger om patenter som aldrig før: Novozymes er i toppen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske virksomheder ansøger om patenter som aldrig før: Novozymes er i toppen

Illustration: Novozymes

I 2018 blev der søgt 174.317 europæiske patenter. Det viser en ny opgørelse fra det Europæiske Patentkontor. 2.390 af dem er søgt af danske personer og virksomheder – en stigning på over 14 procent fra 2017, hvor vi søgte 2.089 europæiske patenter.

Danmark tager dermed en europæisk tredjeplads, hvis antallet af ansøgninger ses relativt til befolkningens størrelse – kun overgået af Schweiz og Holland.

Inden for landets grænser tegner der sig også et klart billede: Virksomheder i København tegner sig, med 1.465 ansøgninger, for størstedelen af ansøgningerne om europæisk patent i 2018, efterfulgt af Midtjylland med 550 patentansøgninger.

Til sammenligning ansøgte virksomheder i den tyske delstat Bayern om 8.238 patenter, mens virksomheder i Stockholm og Greater London søgte om henholdsvis 2.280 og 1.943 patenter.

>
Opgørelse over de ti danske virksomheder, som i 2018 har søgt flest patenter ved Det Europæiske Patentkontor Illustration: EPO

Handel med samfundet

Novozymes tegner sig for 192 af de ansøgte patenter. Nogle af dem er resultatet af tidligere års forskning og patenter, mens andre er på helt nye enzymer. Overordnet gælder det, at man patenterer ting løbende og så tidligt som muligt – og ofte før man ved, om man reelt kommer til at bruge patentet, oplyser virksomheden til Ingeniøren.

»Vi patenterer også opfindelser, som vi sidenhen finder ud af, at vi ikke kommer til at bruge, og derfor trækker vi patentet tilbage. Vi har selvfølgelig en idé om, at de vil kunne bruges, men vi patenterer så tidligt, at vi endnu ikke har udviklet det færdige produkt omkring dem,« siger Lise Abildgaard Ryberg som er patentchef ved Novozymes

Derfor gælder der også for Novozymes, at man i nogle tilfælde vælger ikke at opretholde patentet i de fulde 20 år, som man ellers kan holde det. I så fald forbliver beskrivelsen af patentet i public domain, og andre kan frit bruge enzymet, men ikke tage patent på det.

»Patentsystemet er en slags handel med samfundet. Vi får 20 år, hvor vi kan ekskludere andre fra at bruge vores opfindelse og sikre os, at vi har tjent vores forskning hjem – men når patentet hører op, er det tilgængeligt for alle og forklaret så grundigt, at andre umiddelbart kan bruge det,« siger hun.

»Alternativet er, at alle holder alting hemmeligt.«

Patent på patent på patent ...

Der ligger typisk en del forskning bag hvert enkelt patenteret enzym, men der er et stykke fra patent til færdigt produkt. Ifølge Lise Ryberg tager det typisk 2 til 5 år. Desuden er der oftest flere patenter og teknologier i rækken, før man har et færdigt produkt. Beskyttelsen af et produkt kan bygge på tidligere patenter fra tidligere år. Eksempelvis har Novozymes udviklet et enzym, som man tilføjer kyllingefoder, for at lade kyllingen bedre kan optage næringsstoffer fra foderet.

»Der kan sagtens være produkter, som er beskyttet af patenter, som er indleveret over flere år: Først et patent der dækker enzymet, men så lærer man, at det kan bruges til kyllinger – og indleverer en patentansøgning, der dækker det. Vi patenterer således løbende, i takt med at vi gør nye opfindelser,« siger hun.

Det vil også figurere i de 192 ansøgninger, hvis Novozymes har søgt om patenter, som virksomheden ikke har fået.

»Det kan være, at der er andre, der har beskrevet det samme som det, vi søger patent på, og så kan vi ikke få patentet – det er den typiske årsag. Det kan også være så indlysende en opfindelse, at den ikke retfærdiggør et patent,« siger Lise Abildgaard Ryberg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten