Danske vindmøller satte i 2020 ny rekord

Illustration: Vestas

I 2020 producerede danske vindmøller 16,27 TWh sammenlignet med 16,11 TWh i forhold til året før. Det er en ny rekord, oplyser interesseorganisationen Wind Denmark i en pressemeddelelse.

Den rekordhøje vindproduktionen svarede i 2020 til 46,1 procent af danskernes elforbrug sammenlignet med 47,1 procent året før. Når den rekordhøje vindproduktion i 2020 ikke fører til en rekord i vindandelen, så skyldes det et lidt højere elforbrug sidste år sammenlignet med 2019.

»Det er en rigtig god nyhed for den grønne omstilling, at vi nu er nået dertil, at vindenergien når nye højder i årsproduktionen. Den samlede produktion er en ny danmarksrekord, og en vindandel på godt 46 procent er intet andet land i verden i stand til at fremvise i deres elsystem,« lyder det fra Jan Hylleberg, der er administrerende direktør i Wind Denmark.

Vindproduktionens andel af danskernes elforbrug kunne dog have sat en ny rekord på omkring 51 procent og med en samlet produktion på cirka 17,7 TWh, hvis ikke produktionen fra vindmøllerne var blevet nedreguleret, lyder det fra Wind Denmark.

»Vi oplevede i 2020 også en rekord i mængden af specialregulering, hvilket betyder, at de danske vindmøller har været slukket i perioder, hvor strømmen kunne have været brugt i for eksempel varme- og transportsektoren, hvis efterspørgslen og kapaciteten i elnettet havde været til stede,« lyder det fra Jan Hylleberg.

Han kalder mængden af specialregulering for både en god og en dårlig nyhed.

»Den høje mængde regulering fra vindmøller er et tegn på, at vindenergi som teknologi er modnet og er klar til at understøtte elsystemet, når der er behov for det. På anden side er den høje mængde specialregulering også et tegn på, at der er fortsatte kapacitetsproblemer i elnettet i Tyskland, og at der mangler fleksibelt elforbrug herhjemme, som kan udnytte den vedvarende energi, når den er til rådighed. Det er super ærgerligt og en udfordring, vi for alvor skal have gjort kål på i dette år,« lyder det fra ham.

Den rekordhøje produktion fra de danske vindmøller i 2020 skyldes, at det blæste en smule mere sidste år end i 2019, men også at der var flere danske vindmøller til at bidrage til den grønne omstilling.

2020 var det første år, hvor havvindmølleparken Horns Rev 3 producerede hele året. På land blev landvindmølleparken på Thorup Sletten indviet i september måned med 18 vindmøller og en samlet kapacitet på 77 MW. Thorup Sletten var ved udgangen af november 2020 den eneste kommercielle vindmøllepark, der var blevet nettilsluttet i 2020. Hertil kom flere testvindmøller og et par husstandsvindmøller, skriver Wind Denmark.

Læs også: Rekordlav CO2-udledning fra danskernes elforbrug i 2019

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Taishan 1&2 EPR værker på 2 x 1.660 MWe(netto), leverer årligt omkring 27 TWh og har kostet 47 mia kr. For at være ligeså økonomiske skal de danske vindmøller med den produktion kun have kostet 30,8 mia kr. Problemet er, at de været mange gange dyrere og mens Taishan holder i 60-100 år, så kan de danske møller køres til skrot efter 20-25 år. Hvortil kommer at møllerne ikke levere strømmen stabilt, de leverer kun når vinden blæser, mens kernkraftværker leverer den mest stabile energi med den højeste kapacitetsfaktor af alle energikilder.

  • 23
  • 41

Er en stigning på 0.99% noget at råbe hura for?

Bestemt ikke! - og som HHH er inde på, burde en kapacitetsfaktor for de to år indgå i artiklen.

Men artiklen påpeger jo også netop problemet med nedregulering. Vi er pinedød nødt til at gøre noget, enten via bedre transmissionskapacitet til lande der kan aftage - til eget forbrug eller hydro-storage, og/eller ved mere intelligente forbrugsmønstre/national storage. Men mon ikke dette vil komme i nær fremtid - når der nu bliver større og større mængder strøm til rådighed med en marginalomkostning meget tæt på 0?

  • 23
  • 2

Vi har en latterligt lille flaskehals øst-vest Danmark, som jævnligt er årsag til prisforskelle mellen øst og vest.

Ud over prisforskelle, så er negative priser i vest og positive i øst er ikke ualmindelige, en solid opgradering af øst/vest forbindelsen vil næsten eliminere sådanne prisforskelle og give plads til endnu mere VE.

Fleksibelt elforbrug skal nok komme i takt med flere og flere finder ud af hvor nemt det er.

Lidt oplysning i dagspressen fra interesse organisationen, en nemt tilgængelig hjemmeside med løbende opdateringer så skal det nok komme.

Den aktuelle interesse organisation kunne jo selv blive aggregator på fleksibelt elforbrug og fjernstyre alverdens ting for private.

  • 23
  • 1

Ja de er måske billigere, men kunne næppe bygges til samme penge i DK. Dertil skal du også huske at der nok også er store driftomkostninger at drive sådanne kernekraftværker og opmaganisering af radioagtive restprodukter. Vindmøllernes KWh-pris er også indregnet i deres relative kortere levetid.

  • 18
  • 6

Ja de er måske billigere, men kunne næppe bygges til samme penge i DK. Dertil skal du også huske at der nok også er store driftomkostninger at drive sådanne kernekraftværker og opmaganisering af radioagtive restprodukter. Vindmøllernes KWh-pris er også indregnet i deres relative kortere levetid.

Selvom prisen var den dobbelte (det er den ikke!) så ville KK stadig være langt det billigste. Driftomkostninger? Brokdolf i Tyskland som jeg har besøgt,holder en O&M på 10 øre kWh, incl opmagasinering af brugt bændsel. Så meget for store driftomkostninger.

  • 15
  • 26

Nu har jeg endelig fået en elbil, og bestilt en mere (altså så jeg har 2). Egentlig ville det mest økonomiske være, at jeg bare betalte for strømmen og så fik elafgiften retur, som man kan i DK. Men Skat har afgjort, at det kan man ikke, hvis man har solceller. Så dvs. at det er økonomisk dumt at have både solceller og elbil, hvilket jo er helt absurd.

Heldigvis kan man godt få et Clever abonnement selvom man har solceller. Hvordan de gør det ved jeg ikke. Muligvis tager de det bare som tab.

Sagen er bare, at det jo er fast pris. Jeg betaler hver måned, og så kan jeg bruge alt det jeg vil. Det giver mig dermed hverken incitament til at køre pænt eller til at lade på offpeak tider.

Der er altså lidt langt til det der "smart grid" i praksis, når man ikke rigtig tænker tingene igennem synes jeg.

  • 47
  • 2

Taishan 1&2 EPR værker på 2 x 1.660 MWe(netto), leverer årligt omkring 27 TWh og har kostet 47 mia kr.

Selvom prisen var den dobbelte (det er den ikke!) .....

Jo, den ville højest sandsynligt være MEGET mere end den dobbelte.

Hinkler Point C, er nu budgetteret til 186 mia kr, hvilket er ret præcis 4 gange så dyrt som i Kina, for et anlæg af ret præcis samme type og størrelse, og de har næppe annonceret den sidste budgetoverskridelse.

Kinesiske konsortier bød også ind på at bygge akraftværker i UK, mens budrunden for HPC stod på, men de kunne ikke tilbyde det billigere end EDF.

Jeg gad godt høre din begrundelse for at et tilsvarende anlæg skulle være billigere at installere på Dansk grund end i UK, let alone alle de omkostninger vi skulle igennem, for overhovedet at kvalificere landet til at drive akraft.

  • 35
  • 5

Hej Jesper Ørsted

Selvom prisen var den dobbelte (det er den ikke!) så ville KK stadig være langt det billigste.

Jamen så skal du jo bare overbevise nogen investorer.

Der er måske en udfordring i at finde nogen der er kloge nok til at have 50 mia i pengetanken og dumme nok til at tro på dine servietberegninger. De sidste 40 år er investorer gået forbi atomkraft.

Og så har vi slet ikke talt om risikoen og danske politikeres lyst til at føre en selvstændig udenrigspolitik.

  • 35
  • 5

DK elnet havde 2020 et energiforbrug på 36TWh. Med brint som energibærer kan der i nye underjordiske saltkaverner lagres energi til DK elnet til flere års energiforbrug. Se link

Med elektrolyseanlæg kan vind/solcelle strøm omdannes til brint og med opgraderet naturgas til brint gasnet kan brint lagres i underjordiske saltkaverner.

Siden 2014 har Gas Storage DK arbejdet med brint elektrolyse og brint lagring i undergrunden. Og målet er i 2025 at etablere 350MW elektrolyseanlæg, 200GWh brint underjordisk lager mellem Hobro og Viborg med 320MW komprimeret luft energi anlæg. Se link

NEW, LARGE-SCALE HYDROGEN HUB TO SUPPORT DENMARK’S GREEN TRANSITION. Dec 2020

https://en.energinet.dk/-/media/0AED18958E...

https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/20...

Side 2017 har Energinet udført test med gradvis brint i naturgasnet. Og har bevist med lækagetest og sikkerhedstest over flere år, at 15% brint er mulig umiddelbart at tilføre naturgasnet. Og yderligere test op til 30% brint vil blive udført. Se link

Energy Storage – Hydrogen injected into the Gas Grid via electrolysis field test

https://en.energinet.dk/About-our-news/New...

https://en.energinet.dk/-/media/05ED24206F...

Brint elektrolyse anlæg har ca 75% virkningsgrad. Kraftværk gasturbiner har elektrisk virkningsgrad 30% og bruger nu naturgas, men turbine fabrikanter har i mange år gradvis opgraderet fra naturgas til brint brændstof.

Og blandt andet GE, Mitsubishi og Siemens udvikler kraftværk gasturbiner til gradvis drift fra naturgas til 100% brint. Se links

Siemens Energy's 2030 hydrogen pledge

https://www.siemens-energy.com/global/en/n...

https://power.mhi.com/special/hydrogen/art...

https://www.ge.com/content/dam/gepower/glo...

Men brint som energibærer er med nuværende teknologi eneste mulighed for sæsonlagring af især sol/vindenergi.

Elnet overbelastes med nye GW/MW solcelle/vindmølleparker og solenergi kan ikke udnyttes om sommeren.

For at få økonomi i fremtidige solcelle/kæmpevindmølleparker er der nødvendigt med elektrolyseanlæg og nat/dag/sommer/vinter brint lagring.

Naturgasnet kan allerede nu gradvis opgraderes til 15% brint (2025 30% brint?) og solcelleparker/vindmølleparker med adgang til elektrolysanlæg kan lagre produktion, som ikke kan afsættes om sommeren? Se link

https://energinet.dk/-/media/0B87D7EE1FBE4...

Energinet har kendskab til nye, mulige solcelleprojekter med en samlet kapacitet på op til 16 GW og mulige vindkraftanlæg på land og kystnært på ca. 5 GW. Til sammenligning har alle Danmarks vindmøller i dag en samlet kapacitet på ca. 6 GW. Realiseres alle de nye solprojekter, vil de på en perfekt solskinsdag kunne levere, hvad der svarer til omkring det dobbelte af Danmarks totale elforbrug.

Energinet RAPPORT LANGSIGTET STRUKTUR FOR ELTRANSMISSIONSNET 2020

https://energinet.dk/-/media/5E04558E734E4...

  • 8
  • 6

Et atomkraftværk er bygget til at fungerer i 60-80 år, dvs 2-3 gange så længe som vindmøller. Et atomkraftværk kan levere 24/7, dvs 2x mere end vindmøller. Atomkraftværker leverer inerti til nettet, det gør vores VE med deres elektroniske konvertere ikke. Atomkrafværk kan leverer fjernvarme direkte på det eksisterende fjernvarme net. Kraftværket fylder 1/1000 af "vedvarende energikilder", og behøver ikke bygges 20-30 km ude i havet. Atomkraftværket giver stabile vellønnede jobs til 200-300 mennesker.

Ja, atomkraft er dyrt.

  • 12
  • 24

Igen den sædvanlige halvkvædede vise om vindenergien. Artiklen fortæller jo ikke hvor meget el der blev afregnet for af danske forbrugere samme år, men kun hvor meget el vindmøllerne producerede til det internationale net, og dette sættes så i relation til et ukendt dansk forbrug.

Da elnettet er ret internationalt, er artiklen således ret utroværdig, bortset fra det glade budskab om at møllerne producerer ganske godt. Fint nok, men det er jo hverken en nyhed eller epokegørende.

  • 13
  • 15

Men artiklen påpeger jo også netop problemet med nedregulering. Vi er pinedød nødt til at gøre noget,

Hvorfor skal VI pinedød gøre noget? Hvis du laver en fabrik der producere mere end forbrugerne aftager, så er det vel først og fremmest fabrikkens problem.

Den almindelige forbruger må være forvirret. Dels får vi at vide at vi skal spare på elforbruget (energimærker her og der) og en absurd høj pris. Dernæst alle mulige indlæg om at vi skal bruge mere el og bruge det smart.

  • 14
  • 19

Nårrr ja. Glemte lige en ting.

Atomkraft virker, nu og her.

Vi skal ikke " bare lige opfinde" batterier, og lagerer og bygge Brintfabrikket og "Smart grids", og omdanne dyrelort til biogas, og fælde enorme skovområder for at brænde den.

Atomkraft fungerer og vi har 60 års erfaring med at bygge det.

Atomkraft er dyrt, fordi nogen modarbejder det ved enhver lejlighed.

  • 9
  • 26

Hej Michael Foscolo

Atomkraft er dyrt, fordi nogen modarbejder det ved enhver lejlighed.

Igen skal vi høre på Michael Foscolos flæberi.

Faktum er at atomkraft har prøvet de, som Michael Foscolos korrekt skriver, sidste 60 år.

Atomkraft kunne ikke engang slå igennem i 70erne, der hvor man var bange for oliesheiker, hvor både den direkte støtte og fra det militære kompleks var massiv.

Nu kan både sol og vind producere til halv pris, og det under fri konkurrence, med lokal tilslutning og uden et planøkonomisk regime. Kun hvis vi sætter den fri konkurrence ud af kraft og vender tilbage en stram statslig styring og støtte vil atomkraft have en chance.

  • 26
  • 8

Hej Jesper Ørsted

Selvom prisen var den dobbelte (det er den ikke!) så ville KK stadig være langt det billigste.

Jamen så skal du jo bare overbevise nogen investorer.

Det kom jeg også tidligere kommet til at foreslå Michael Foscolo i Facebook gruppen "Atomkraft -ja tak". Hvilket øjeblikkelig betød at jeg blev smidt ud af gruppen. Selvom jeg egentlig er positiv overfor atomkraft - bare det kan betale sig. Det ses jo også tydeligt at verdens samlede effekt fra atomkraft er stagneret de senere årtier. Mens effekten fra, og investeringerne i, sol og vind er mangedoblet inden for samme periode.

  • 29
  • 1

Nu kan både sol og vind producere til halv pris, og det under fri konkurrence, med lokal tilslutning og uden et planøkonomisk regime. Kun hvis vi sætter den fri konkurrence ud af kraft og vender tilbage en stram statslig styring og støtte vil atomkraft have en chance.

Man kan ikke bare sidestille vindkraft og atomkraft. Atomkraftværket kører 24/7 uafhængig af vejret, og man kan skrue op og ned for produktionen på et panel. Det vil selvfølgelig være godt primært at bruge vindenergien, men Vorherre puster altså ikke lige meget hele tiden. Koster det mere per Kwh? Javist - men vi priser forsyningssikkerhed højt.

Så er der diskussionen om transmissionskabler, og dermed få strømmen frem til forbrugeren, selvom han bor længere væk. Her rager diskussionspartene yndlingsretterne ned fra hylden efter behov til debatten.

'Hvis vi skal have atomkraft skal vi bygge mange, da man ikke kan sende strøm fra den ene ende af landet til den anden'

'Når det ikke blæser, så får vi bare strøm fra Norges vandreservoirer'

Man parkerer vindmøller når det blæser fordi tyskerne betaler danskerne for ikke at trykke prisen. Hov - kan man godt sende strømmen så langt alligevel?

Hmm - ragede jeg også ned fra hylden 😏

  • 3
  • 22

Nu kan både sol og vind producere til halv pris, og det under fri konkurrence, med lokal tilslutning og uden et planøkonomisk regime

Ahva?

Markedsprisen er ikke det samme som driftomkostninger.

Fri konkurence? Et marked hvor man kan producerer og presse prisen ned grundet forskel i udbud og efterspørgsel eller få penge for at stoppe produktionen for at udjævne forskellen på udbud og efterspørgsel, samtidigt med at andre producenter der må overtage produktionen når der ikke er noget vind eller sol uden samme kompensation eller førsteret til produktion. Ja kan vel næppe kaldes fri konkurrence.

Lokal tilslutning, ja som er finansieret af energinet, altså forbrugerne og staten. Synes ellers også vi får afvide at de afhænger af nationale og internationale forbindelser til udveksling.

Samt ikke planøkonomisk? Siden hvornår? Vindproducenterne betaler hverken tilsutning, udvekling, ballanceregulerkraft/ energilager, men får tilgengæld tilskud som nævnt ovenover.

Så er du sikker på det ikke er dig der sidder lidt og flæber bag skærmen?

  • 5
  • 31

Som jeg tidligere har nævnt: Selv til den forhøjede pris er HPC stadigvæk billigere end dansk vindkraft og som jeg også tidligere har nævnt, er de eneste årsager til at HPC er så dyr, er, fordi det er et prototypeværk og fordi man har valgt at finansiere det med 9% rente. Havde man fået et statslån til 2%, så ville man kunne skære min 50% af prisen.

Med dine kreative serviet-kalkyler kan alting billigere end dansk vindkraft. Det er derfor der er noget der hedder LCOE.

Faktum er:

  • at HPC foreløbig er budgetteret til 25x Horns Rev 3, som ville nok til at genere 1,4x det danske elforbrug uden brændsler, og du har (stadig!) ikke leveret en rationel begrundelse for at det ikke ville være betydeligt dyrere at opføre HPC eller et lignende anlæg i Danmark.

  • Kineserne indgav tilbud på nye anlæg i UK, 2-3 år efter byggeriet var startet i Taishan, så de kunne jo have tilbudt et mage til i UK, hvis det var billigere end EDF's pris - med det kunne de ikke!

  • at, til forskel fra foreløbig 4 havvindmølleprojekter i Tyskland og Holland, er der er INGEN der tilbyder strøm fra ny akraft i Europa til ren markeds-elpris, uden subsidier.

Og hvis HPC er et prototypeværk, så er alle akraft-byggerier i den størrelse prototyper. HPC er nr 3 og 4 i serien efter Olkiluoto 3 og Flamanville 3, med de smårevisioner tiden nu engang bringer, og projektet er netop budgetteret på baggrund af erfaringerne fra de to foregående, som begge er endt i økonomiske katastrofer for producenterne.

Atomkraft er en dead end!

  • 36
  • 3

Fri konkurence? Et marked hvor man kan producerer og presse prisen ned grundet forskel i udbud og efterspørgsel eller få penge for at stoppe produktionen for at udjævne forskellen på udbud og efterspørgsel, samtidigt med at andre producenter der må overtage produktionen når der ikke er noget vind eller sol uden samme kompensation eller førsteret til produktion. Ja kan vel næppe kaldes fri konkurrence.

Hvad i alverden vil du så kalde fri konkurrence?

Når man ikke kan levere billigt, må man nøjes med at levere, når der ikke er billige varer/ydelser i udbud. Det er sådan fri konkurrence fungerer.

At begynde at kompensere (statsstøtte) nogen fordi de har høje brændsels- og driftsomkostninger, er da lige præcis det stik modsatte af fri konkurrence.

  • 33
  • 1

Det må siges at være synd for Jan Hylleberg, at hans interesseorganisation endnu ikke har haft held til at indføre et sovjetisk system, hvor forbrugerne må behage at indrette sig efter producentens forgodt befindende.

  • 2
  • 20

Med dine kreative serviet-kalkyler kan alting billigere end dansk vindkraft. Det er derfor der er noget der hedder LCOE.

Faktum er:

at HPC foreløbig er budgetteret til 25x Horns Rev 3, som ville nok til at genere 1,4x det danske elforbrug uden brændsler, og du har (stadig!) ikke leveret en rationel begrundelse for at det ikke ville være betydeligt dyrere at opføre HPC eller et lignende anlæg i Danmark.

Kineserne indgav tilbud på nye anlæg i UK, 2-3 år efter byggeriet var startet i Taishan, så de kunne jo have tilbudt et mage til i UK, hvis det var billigere end EDF's pris - med det kunne de ikke!

at, til forskel fra foreløbig 4 havvindmølleprojekter i Tyskland og Holland, er der er INGEN der tilbyder strøm fra ny akraft i Europa til ren markeds-elpris, uden subsidier.

Og hvis HPC er et prototypeværk, så er alle akraft-byggerier i den størrelse prototyper. HPC er nr 3 og 4 i serien efter Olkiluoto 3 og Flamanville 3, med de smårevisioner tiden nu engang bringer, og projektet er netop budgetteret på baggrund af erfaringerne fra de to foregående, som begge er endt i økonomiske katastrofer for producenterne.

Atomkraft er en dead end!

Du har ikke sat dig ind i tingene: OL 3, Flamanville 3 og HPC 3 er alle EPR protyper lavet i parallel. Der er mao. ikke bygget noget før dem. Nu har man stort set ikke opført noget i Europa meget længe, derfor er vi nødt til at gå til Rusland og Asien for at kigge på nyopførelser. Og så er det ikke byggeprisen på HPC 3 der var høj, men derimod den rente den blev opført til. Hvis du låner 100 kr til 9% i 10 år, så stiger gælden til 236, 74 kr. Hvis du nu i stedet lånte 100 kr til 2% i 10 år, så ville gælden kun stige til 121,90 kr. Jeg håber du kan se forskellen. Og så forresten er der INGEN der tilbyder strøm fra ny vindkraft og solenergi til en markeds-elpris, uden subsidier( vi undtager her hustandsinstallationer og andre småtterier, der ganske enkelt ikke er værd at beskæftige sig med).

  • 3
  • 25

Dum som jeg er, tog jeg artiklens overskrift bogstaveligt.

Dumt ! Ja!

Efterhånden kan man ikke læse en artikel på ing.dk, før debatten straks afspores af en af de fanatiske a-krafttilhængere.

Michael Foscola (MF)skriver i #16:

Atomkraft er dyrt, fordi nogen modarbejder det ved enhver lejlighed.

Jeg vil omformulere MFs vrøvl til:

Det er umuligt, at få ørenlyd til at drøfte konstruktive løsninger af problemer ved overgangen til ikke-fossil energiproduktion. Straks fyldes debatten med infernalsk støj fra bl.a. Jesper Ørsted, Michael Foscola, Rolf Hansen m.fl. som konstant blævrer løs om a-kraft, uanset hvad emnet egentlig er.

Kunne I ikke fremvise bare en smule pli - holde Jer til emnet eller tie stille ?!

  • 35
  • 2

Hvis I viste den pli at tale sandt, ikke møntet specielt på dig Søren Ploug. Men som en replik på din sidste sætning

Vindmøllerne satte ny rekord. Store fanfarer. Fantastisk. Den slags rekorder må da høre ind under Pyrus domænerne.

Der blev produceret en større procentddel 47,1% el i 2019 end de 46,1 % der blev produceret i 2020....det er godt nok en rekord......Hvad er højest, rundetårn eller et tordenskrald

Der er for meget politik ,der blandet ind i dette spørgsmål, som folk normalt ikke kan gennemskue .

Ligesom Mette har kunnet lukke landet ned, uden den store modstand, så kan Akraftmodstanderne fremmane scener, der kan gøre folk meget usikre ,fordi de er bange for ting der siges at være farlige

Som eksempel tzunami ulykken der i 2011 direkte dræbte 22000 personer......og også ødelagde et Akraftværk.

Denne hændelse bliver fremstille som det var Fukoshima Akraftværkets skyld at de 20000 mistede livet. Sådan gør man folk bange med bevidste fordrejninger.

Man skal godt ned i teksterne for at finde indrømmelserne. Teksten i det følgende link ,nævner ikke med et ord , de 22000 der også døde af Tzunamiens ødelæggelse af byerne på den japanske Østkyst , men konstaterer at der var fire der blev forbrændt, men overlevede. Læs selv!

Fra https://da.wikipedia.org/wiki/Fukushima_I-...

Fire mennesker blev ifølge japanske medier såret ved kollapset, og radioaktiviteten er 20 gange højere end normalt på stedet. En japansk regeringstalsmand siger, at der er tale om en meget alvorlig situation. Ingen er døde ved ulykken, men nogle medarbejdere blev forbrændt og indlagt.

Der kan findes mange lignende Links

  • 4
  • 30

Du har ikke sat dig ind i tingene: OL 3, Flamanville 3 og HPC 3 er alle EPR protyper lavet i parallel. Der er mao. ikke bygget noget før dem.

Okay, så du har formuleret din helt egen definition af begrebet "prototype". Taishan 1&2 er så også prototyper iflg din definition, for der var jo bygget endnu færre af dem, da byggeriet startede i 2009.

Hvorom alting er, så var der INGEN, ej heller kinesiske konsortier, der kunne byde ind med noget billigere end EDF's "prototype", så hvor vil du hen med den diskussion?

Og så er det ikke byggeprisen på HPC 3 der var høj, men derimod den rente den blev opført til. Hvis du låner 100 kr til 9% i 10 år, så stiger gælden til 236, 74 kr. Hvis du nu i stedet lånte 100 kr til 2% i 10 år, så ville gælden kun stige til 121,90 kr.

Har du snart flere fødder at skyde dig i?

" The offer of credit guarantees was seen as crucial to unlocking the deal to build HPC, as it would allow EDF to borrow money at extremely low interest rates because, effectively, the guarantees meant financiers were lending to the British government, which clearly has a far superior credit rating to EDF."

https://www.nuclearconsult.com/wp/wp-conte...

Men ja, det er jo blot en del af virkeligheden for atomkraftværker, at man skal regne med byggetider og forrentning på langt over 10 år, før de genererer den første indtægt. Det gælder også i Kina, kan du se.

Og da vi heldigvis ikke har tradition i Danmark, for at lade skatteyderne garantere for entreprenører med lav kreditværdighed, så har du hermed selv spottet en af de mange årsager til at HPC ikke kan bygges til samme pris i Danmark.

Og så forresten er der INGEN der tilbyder strøm fra ny vindkraft og solenergi til en markeds-elpris, uden subsidier( vi undtager her hustandsinstallationer og andre småtterier, der ganske enkelt ikke er værd at beskæftige sig med).

"Vattenfall is erecting the Hollandse Kust Zuid offshore wind farms in the Netherlands. With a combined capacity of 1.5 GW"

"When all four farms are completed, they will collectively comprise Europe’s largest, subsidy-free offshore wind farm. That is, offshore wind farms without any guaranteed feed-in tariff." https://stateofgreen.com/en/partners/vatte...

"Breakthrough ‘zero bid’

For two of the projects – OWP West and Borkum Riffgrund West 2 – DONG Energy made bids at zero EUR per MWh, i.e. these projects will not receive a subsidy on top of the wholesale electricity price. https://orsted.com/en/company-announcement...

"EnBW submitted a bid for a the construction of the wind farm with a capacity of up to 900MW and without subsidy support under the country's Renewable Energy Act (EEG)." https://www.4coffshore.com/news/enbw-gets-...

"Jul 29, 2020

The CrossWind consortium, a joint venture between Shell in the Netherlands and Eneco, is delighted to have been awarded the tender for the subsidy-free offshore wind farm Hollandse Kust (noord). https://www.shell.com/media/news-and-media...

"These landmark projects will be built on a subsidy-free basis, with Llanwern being the largest subsidy free plant and also the largest solar farm in the UK to date, the company said." https://renews.biz/60530/nextenergy-to-bui...

2 - 3 - 4 - 5 - 6 - - - and counting!

  • 27
  • 2

Hvis du låner 100 kr til 9% i 10 år, så stiger gælden til 236, 74 kr. Hvis du nu i stedet lånte 100 kr til 2% i 10 år, så ville gælden kun stige til 121,90 kr. Jeg håber du kan se forskellen.

Håper du forstår at rentenivået har noe med et prosjekts risiko å gjøre! Ville jeg låne penger til HPC 3 til 2% rente? Naturligvis vil jeg ikke det! At noen er fornøyd med 9% rente for et slikt prosjekt med enorm risiko, er imponerende!

Dette poenget har jeg også påpekt tidligere, men intet av fornuft synes å Jesper Ørsted å kunne registrere eller ta inn over seg!

  • 21
  • 2

Enhver sammenligning af vindmølle-el-produktionen med det danske totalforbrug er meningsløs i en national CO2-vurdering, da el udveksles med udlandet. Så: Måske derude er nogle der har kendskab til hvor meget af denne danske VE-mølle-el der endte med at blive købt af danske forbrugere ?

  • 2
  • 18

Det var et svar til Søren Ploug. Du hedder vist Lund til efternavn.

Søren Ploug bad os om at vise PLI. og ikke blande akraft ind en vindmølle tråd. Du og ligesindende holder jer bestemt ikke tilbage med jeres indstillinger i Akraft debatter.

Så gav jeg bare et eksempel på hvorfor det kunne gå så politisk slemt for Akraft. Længere er den ikke.

Men når du spørger: "Hvor er linket, der fremstiller det som Fukushimaværkets skyld at de 22.000 mistede livet?

Så kommer jeg desværre til at tænke på Dirk Passer i hans og Keld Petersens sketch tømmerflåden.

For du har ikke forstået mit indlæg, antageligt fordi du ikke læser mine tekster og hvem jeg henvender mig til, for jeg skrev vist: "følgende link ,nævner ikke med et ord , de 22000 der også døde af Tzunamiens"

Læs selv

Man skal godt ned i teksterne for at finde indrømmelserne. Teksten i det følgende link ,nævner ikke med et ord , de 22000 der også døde af Tzunamiens ødelæggelse af byerne på den japanske Østkyst , men konstaterer at der var fire der blev forbrændt, men overlevede.

  • 3
  • 20

For du havde ikke forstået mit indlæg, antageligt fordi du ikke læser mine tekster og hvem jeg henveder mig til, for jeg skrev vist: "følgende link ,nævner ikke med et ord , de 22000 der også døde af Tzunamiens" Læs selv Man skal godt ned i teksterne for at finde indrømmelserne. Teksten i det følgende link ,nævner ikke med et ord , de 22000 der også døde af Tzunamiens ødelæggelse af byerne på den japanske Østkyst , men konstaterer at der var fire der blev forbrændt, men overlevede. Læs selv!

Den er vist helt gal med dig, Bjarke. Læs lige mit indlæg igen, og se hvad det var jeg citerede.

Problemstilling:

  • Du fremfører, uden dokumentation og i strid med debatreglerne, en særdeles kontroversiel påstand om at Fukushima-nedsmeltningen fremstilles som skyldig i de 22.000 dødsfald.
  • I stedet for at dokumentere din påstand, poster du to linjer senere et link, der dokumenterer det stik modsatte.

Dit næste indlæg skal vise om selv denne simple problemstilling er for kompliceret til at du forstår det.

  • 21
  • 1

Det er ikke kun flaskehalse og tysk betaling der gør at møllerne krøjes ud.

Det skyldes også alt vores gamle og forældede elværks teknologi der gør at fyrbøderne ikke kan sendes hjem når vinden blæser, men bare skal fortsætte med at skovle alskens bandbare materialer på bålet.

Og dertil kommer at der er en del af disse bålsteder der får solid statsstøtte pr produceret Kwh. Hvilket også er med til at skabe de lave og negative priser der gør at møllerne må lukkes ned i tide og utide.

  • 11
  • 5

Hvad i alverden vil du så kalde fri konkurrence?

Når man ikke kan levere billigt, må man nøjes med at levere, når der ikke er billige varer/ydelser i udbud. Det er sådan fri konkurrence fungerer.

At begynde at kompensere (statsstøtte) nogen fordi de har høje brændsels- og driftsomkostninger, er da lige præcis det stik modsatte af fri konkurrence.

@ Søren Lund

Du glemmer så bare, at behovet ikke kun er (f.eks. årlige) TWh, men snarere GW i takt med forbruget. - Ligesom når en rute-busvognmand skal love at køre i al slags vejr og altid nok til, at næsten alle kommer med. Hvis man giver en vognmand lov til istedet at køre som vinden blæser, og en anden lov til at "samle op" imod forhøjede billetpriser, vil heller ikke den anden forsøge at få alle med, for de sidste passagerer vil ikke betale den skyhøje pris billetterne ville koste, hvis nr 2 busvognmand skulle være standby med nær den fulde kapacitet. Der vil så ikke længere være tale om et troværdigt tilbud, og de passagerer, der har råd/kørekort/...?, vil vælge alternativ transport, der overordnet set er mindre hensigtsmæssig, medens resten står med håret i postkassen.

Hvis du ikke kan lide statsstøtte (o.l.), er de oplagte alternativer, at de fluktuerende el-producenter enten 1) pålægges at etablere effektilpasningen bag egne elmålere, eller 2) afkræves en effekttilpasningsafgift til støtte af andre aktører, der vil supplere med den fornødne regulerbare produktion og/eller "el-til-el-lagring".

I tilfælde af både "1" og "2" tror jeg, at backup-ydende central (effektiv, miljøvenlig og økonomisk rationel) biokraftvarme på overvejende billige lokale organiske restprodukter ville være noget af det første, de frie markedskræfter allerede nu ville række ud efter, hvis opskaleringen af den dertil fornødne lavtemperaturforgasser, ikke var blevet mølposet i 2014. Dette især, hvis de politikere, der siger, at de gerne vil have CO2-reduktion i en fart, smølede sig til at belønne, at sådan velvalgt biokraftvarme kunne producere CO2 ækv.-negativt af hele tre kombinerbare årsager: a) undgåelse af metan fra alternativ forrådnelse i det fri, b) deponering af biokoks og c) deponering af CO2 fra røgen (hvor jeg ville starte med - mest nyttige - "a" og "b").

Det ville også være fornuftigt at støtte den samtidigt mulige regiolnalt omfordelende (vandmiljøbeskyttende og fosforimport-behovs-begrænsende) recirkulation af termisk oprensede (foraskede) næringsstoffer, dvs. uden fortsat udspredning af bl.a., lugtstoffer, hormonlignende stoffer, smittestoffer, mikroplast og fordampelige tungmetaller (som Cd i halm).

Og især i Californien, Sydamerica, Australien og nu selv Sibirien bør det også overvejes at støtte bio-energi for således at reducere risikoen for vanskeligt kontrolerbare naturbrande.

Både den interne omkostning til effektilpasningen i alternativ "1" og den fornødne effekttilpasningsafgift i alternativ "2" vil være "kunstigt" forhøjet, så længe politikerne fortsætter med at presse el-markedsprisen ved - skævvridende - at fremme den fluktuerende produktion med gratis infrastruktur og CfD-aftaler (med virkning noget nær garanterede mindstepriser).

Og til Rolf:

Med biokraftvarme kan man spare en masse (inkl. ressourcebegrænset bio-brændsel) på at regulere/lukke ned i tidsrum, hvor en overordnet set fornuftigt dimensioneret fluktuerende kapacitet rækker. Det kan man ikke i samme grad med a-kraft, som bl.a. derfor ikke passer godt til danske forhold.

Man kan endda - også ved senere tilføjelse - indrette nævnte pyrolyse- og forgasningsbaserede biokraftvarmeværker på i stedet at levere biobrændstoffer i tidsrum med rigelig fluktuerende el-produktion og heller ikke på dette punkt kan a-kraften "være med".

Så Søren:

Måske kunne du foreslå dine vindkraft-venner at holde op med at spænde ben for en både fornuftigere og hurtigere VE-kombination. Se f.eks.: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaem... Især hvis vore politikere skulle se fornuften i mine løsninger "1" og/eller "2", fordi støtte-/fællesomkostningerne til nye og gamle CfD aftaler, PtX, ekstra infrastruktur og dårligere prisforhold ved eludveksling med udlandet tårner sig op, kan resultatet af sådan uartig og brødnidsbetonet adfærd blive dyrere for de fluktuerende aktører og dvs. et skud i egen fod.

  • 3
  • 7

@ Søren Lund

Du glemmer så bare, at behovet ikke kun er (f.eks. årlige) TWh, men snarere GW i takt med forbruget. - Ligesom når en rute-busvognmand skal love at køre i al slags vejr og altid nok til, at næsten alle kommer med. Hvis man giver en vognmand lov til istedet at køre som vinden blæser, og en anden lov til at "samle op" imod forhøjede billetpriser, vil heller ikke den anden forsøge at få alle med, for de sidste passagerer vil ikke betale den skyhøje pris billetterne ville koste, hvis nr 2 busvognmand skulle være standby med nær den fulde kapacitet. Der vil så ikke længere være tale om et troværdigt tilbud, og de passagerer, der har råd/kørekort/...?, vil vælge alternativ transport, der overordnet set er mindre hensigtsmæssig, medens resten står med håret i postkassen.

Hvis du ikke kan lide statsstøtte (o.l.), er de oplagte alternativer, at de fluktuerende el-producenter enten 1) pålægges at etablere effektilpasningen bag egne elmålere, eller 2) afkræves en effekttilpasningsafgift til støtte af andre aktører, der vil supplere med den fornødne regulerbare produktion og/eller "el-til-el-lagring".

Peder Stoholm, jeg skrev ikke at jeg ikke kan lide statsstøtte. Jeg skrev at statsstøtte ikke er fri konkurrence, men derimod det stik modsatte. Vi er selvfølgelig enige om at statsstøtte kan have sin berettigelse, ligesom fri konkurrence ikke er hensigtsmæssig i enhver henseende.

Vi betaler i forvejen en vis kapacitet for at stå til rådighed som backup. Det er en opgave, der udbydes i fri konkurrence via energinet.dk, parallelt med selve elproduktionen, og som behøves, hvad enten elproduktionen består af vindmøller eller atomkraftværker.

Vi behøver derfor ikke at hjælpe dyre, ineffektive, brændselskrævende kraftværker med at konkurrere, når der er billigere og renere strøm til rådighed.

NB; hvis vi havde robotaxier, der kunne køre på billig vindkraft, uden at skulle betale fast løn til en chauffør, kunne det jo være billigere for både samfundet og gamle fru Hansen ude på heden at hun prajer en sådan, frem for at køre 8 tons tom bus forbi hende hver anden time?

Måske har hun endda sparet så meget i busbilletter + kommuneskat til de mange tomme busser, at hun også kan betale en manuel taxi, hvis robotaxien en dag skulle svigte.

  • 12
  • 1

Hvorfor skal VI pinedød gøre noget? Hvis du laver en fabrik der producere mere end forbrugerne aftager, så er det vel først og fremmest fabrikkens problem.

Den almindelige forbruger må være forvirret. Dels får vi at vide at vi skal spare på elforbruget (energimærker her og der) og en absurd høj pris. Dernæst alle mulige indlæg om at vi skal bruge mere el og bruge det smart.

Svend F - thumps up herfra. Dit indlæg er svært at være uenig i.

Overproduktion skal ikke udnyttes for enhver pris. Det skal udnyttes i den grad det kan betale sig.

Når vi pt har overproduktion, som det tilsyneladende ikke kan betale sig at udnytte, er det dels fordi der er for lidt af den, til at det kan betale sig at etablere de anlæg, der kan udnytte den, dels fordi vi har et tåbeligt afgiftssystem, der straffer brugen af overskydende grøn strøm, som derfor bliver curtailled, i stedet for at fortrænge eksempelvis opvarmning og transport på fossile brændsler.

  • 11
  • 0

Tak for linket 4. januar. Men så forstår jeg ikke den megen polemik om "flaskehalse" og stoppede møller, for med den % der opgives der, er der da næsten en komplet ballance imellem det totalt producerede og det afregnede med danske forbrugere. Differencen er jo rundt 1% og det kan vel ikke hidse nogle op ?

  • 4
  • 8

Miljøminister Svend Auken og EnergiministerJan Sjursen var imod elopvarmning og i 1994 skrev Jan Sjursen under på et forbud mod, at lave elvarme i nye huse . Her er jeg helt enig med Søren Lund i , at begrænsningen af elvarme, medførte flere installationer af pillefyr og bevarelse af oliefyr.

  • 3
  • 8

Tak for linket 4. januar. Men så forstår jeg ikke den megen polemik om "flaskehalse" og stoppede møller, for med den % der opgives der, er der da næsten en komplet ballance imellem det totalt producerede og det afregnede med danske forbrugere. Differencen er jo rundt 1% og det kan vel ikke hidse nogle op ?

Som det fremgår af teksten i linket, så producerede dansk vind og sol tilsammen mere end 50% af forbruget, men kun 49% er deklareret i det danske forbrug. Mindst 1% af den danskproducerede vind og sol må således være eksporteret.

I realiteten er det mere, da vi selv ind imellem importerer vindmøllestrøm fra bl.a. Tyskland, mens vi enten sender vores egen vindmøllestrøm videre nordpå, eller lukker ned for vindmøller, fordi elprisen kommer under 0, når tyskerne eksporterer meget strøm til Danmark.

Som det fremgår af artiklen, producerede de danske vindmøller 47,1% og 46,1% af forbruget i hhv 2019 og 2020, men den fortæller jo ikke hvor meget de ville have produceret, hvis ingen møller var blevet lukket ned, så vi ved jo ikke hvor stor den omtalte flaskehals var.

Om den nominelle kapacitet var 50% og 3,9% blev lukket ned, eller om det blæste 3% mindre end i et nominelt vindår og 0,9% blev lukket ned, kan vi ikke udlede af informationerne.

Antallet af timer, hvor elprisen var under 0, kan dog give et hint, da visse møller, herunder alle havvindmøller instaleret efter 2012 samt alle landvindmøller installeret efter 2017, lukkes ned automatisk, når elprisen er under 0. Hvis nogen gider, kan disse data downloades fra energinet.dk eller emd.dk/vind.

Jeg tvivler stærkt på at de udgjorde mere 4% af årets timer i 2020, men hvis de gjorde, har det jo været godt for min elregning, så det har i hvert fald svært ved at hidse mig op. ;-)

  • 16
  • 0
  • ak ja, hvad den mand ikke har efterladt sig af ulykker på energipolitikken som vi stadig slås med. Tænk engang: Han hypede vindmøller til elproduktion og fik forbudt elopvarmning af huse. Ak ja, den slags er svært at komme ud af igen.
  • 1
  • 20

ak ja, hvad den mand ikke har efterladt sig af ulykker på energipolitikken som vi stadig slås med. Tænk engang: Han hypede vindmøller til elproduktion og fik forbudt elopvarmning af huse. Ak ja, den slags er svært at komme ud af igen.

Må jeg gøre opmærksom på at elvarmeforbuddet trådte i kraft i 1988, midt i Schlüters regeringstid, så hvordan i alverden kan Svend Auken få skyld for det?

Det er derimod korrekt at han hypede vindmøller til elproduktion, og gjorde dermed Danmark til showroom for den industri, der nu står i spidsen for verdens energiomstilling.

Jeg ved det for nogen er smerteligt at indrømme at det er en socialdemokrat, der har æren for det erhvervs-eventyr, der mere end rigeligt erstattede tabet af værftsindustrien, med kan du ikke lige præcisere:

Hvori består ulykken?

  • 23
  • 0

Miljøminister Svend Auken og EnergiministerJan Sjursen var imod elopvarmning og i 1994 skrev Jan Sjursen under på et forbud mod, at lave elvarme i nye huse .

Elvarmeforbuddet blev ikke etableret under Jan Sjursen, det trådte som sagt i kraft midt i Schlüters regeringstid, men det blev rigtignok revideret af Jan Sjursen i 1994, da man TILLOD lavenergihuse, som ikke havde vandbårne varmesystemer, at bruge elvarme.

Just saying!

  • 16
  • 0

Indtil den 30. september 2020 kunne man gå ind i www.Energinet.dk /markedsdata og time for time hente udførlig oplysning om elproduktion, -forbrug, - im og eksport m.m. Enhver kunne således i et excel ark fremstille kurver over vindkraften og dermed selv få øje for vindkraftens absurditet. Og f.eks. konstatere, at vindkraftens andel af forbruget i de første 9 måneder af 2020 svingede mellem 0 (NUL) og 210 % af elforbruget, med en middelværdi på 45% i hele perioden. Højest i februar med 59 % og lavest i september med 26%. Og der er ikke kun tale om variationer fra time til time, som måske kunne klares med en eller anden form for lager. Ugegennemsnittene for vindydelsen varierede mellem 3,31 og 0,55 GW, hvor vindmølleydelsen jan-sep 2020 i gennemsnit var1,8 GW. 1 million elbiler med en batterikapacitet på 50 kWh kunne i princippet lagre 50 GWh. Så blev elbilejerne bedt om at levere strøm tilbage til nettet i en af de stille uger, så elforsyningen kom op på gennemsnittet, 1,8 GW, ville batterierne være tømt på 50/(1,8-0,55) = 40 timer. Men der er 168 timer per uge. Og mon ikke det ville blive lidt svært at få elbilejerne til at aflevere deres strøm i en stille uge? Der må etableres en ganske anden form for back up. Og nu vil man udvide kapaciteten med 12 GW havvind, der kan beregnes at ville koste 250-300 milliarder kroner- før alt det løse - kabler først og fremmest. Viking Link med en kapacitet på 1,4 GW er kalkuleret til 11 milliarder kroner. En direkte forholdstalsregning giver en omkostning på 94 milliarder kroner for et kabel med en kapacitet på 12 GW. Tallet er selvfølgelig usikkert, men mon ikke de glæder sig hos NKT og andre kabelfabrikanter? Det kan forudses, at vindkraftkapaciteten kommer op på ca. 4 GW landvind og ca. 14 GW havvind med en ydelse på mellem ca. 0 og knap 18 GW med en middelværdi på omkring 8 GW. Måske kommer der så 1 GW solkraft oveni. I alt 9 ”grønne” GW. Det nuværende elforbrug er lige godt 4 GW. Da det næppe er planen, at vi skal producere til eksport, skal vi altså forøge vort elforbrug til omkring 9 GW, og som vist ovenfor må vi så også have en back-up kapacitet på ca. 9 GW. Hvordan det så skal gå til, og forudsat hvilken investering? Danmark har hidtil kunnet trække på navnlig svensk og norsk vandkraft både til at modtage dansk overskudsstrøm og til at levere back-up når vi manglede. Har man husket at sikre sig, at denne mulighed vil eksistere når vi 5 dobler den ukontrollerbart varierende elenergi? Hvis ikke står man med noget af et problem! PtX vil det lyde fra temmelig mange uvidende fantaster. De 12 GW nye havmøller vil i gennemsnit yde ca. 6 GW. Bortset fra at det hele rent teknisk ikke kan lade sig gøre, kunne man teoretisk forvente et benzinudbytte på 22% af den indsatte elenergi. Denne benzinmængde vil med dagens priser på markedet i Rotterdam have en værdi på 2-3 milliarder kroner per år. Efter, at der er investeret 250 milliarder i vindmøller, hvortil kommer alt det løse, som også vil være et trecifret milliardbeløb.

Så kære vindmølleelskere. Jeres ideer er blankt vanvid.

  • 3
  • 21

Det kan forudses, at vindkraftkapaciteten kommer op på ca. 4 GW landvind og ca. 14 GW havvind med en ydelse på mellem ca. 0 og knap 18 GW med en middelværdi på omkring 8 GW. Måske kommer der så 1 GW solkraft oveni. I alt 9 ”grønne” GW. Det nuværende elforbrug er lige godt 4 GW.

Den dag vindkapaciteten er 18 GW, hvilket jeg ser frem til, er forbruget ikke "lige godt 4 GW", men snarere noget i retning af 4 GW traditionelt elforbrug + 2 GW til eltransport + 2 GW til elopvarmning + 2 GW fleksible energiintensive industrier, herunder brændstoffer til fly og skibe = 9,5 GW i snit.

18 GW med godt 50% kapacitetsfaktor, er derfor et ganske glimrende match.

Kun det traditionelle elforbrug på 4 GW er nødvendigt at dække på specifikke tidspunkter som i dag. Alle de andre kan lagres i de systemer de består af, og behøver således ikke at følge nden klassiske klassisk forbrugskurve, men kan bruge strømmen når den er i overskud.

Størstedelen af vindkraften vil desuden være installeret ude i Nordsøen, med direkte kabelforbindelse til både Norge, UK, Holland og Tyskland, og kan derfor udveksles med disse lande, og hvis ikke det skulle være nok til at få 18 GW til at dække 4 GW traditionelt forbrug, så kan du snart iagttage en hastigt voksende kapacitet af store gridbatterier, som allerede er i fuld gang i Kalifornien, hvor de nu installerer adskillige batterianlæg i GW-størrelse.

Og hvorledes kom du frem til 250 mia kr for 12 GW?

Det er jo 22,5 millioner pr MW. Kriegers Flak koster dog kun 16,5 mio pr MW. Det er blevet en del billigere, siden KF blev projekteret, og det vil være endnu billigere 10-20 år ude i fremtiden, hvor det meste af de 12 GW bliver installeret.

Vi taler altså om langt mindre end 200 mia kr for 12 GW.

De 12 GW nye havmøller vil i gennemsnit yde ca. 6 GW. Bortset fra at det hele rent teknisk ikke kan lade sig gøre, kunne man teoretisk forvente et benzinudbytte på 22% af den indsatte elenergi. Denne benzinmængde vil med dagens priser på markedet i Rotterdam have en værdi på 2-3 milliarder kroner per år. Efter, at der er investeret 250 milliarder i vindmøller, hvortil kommer alt det løse, som også vil være et trecifret milliardbeløb.

Så kære vindmølleelskere. Jeres ideer er blankt vanvid.

Hvorom alting er, så kommer vi ikke udenom at udfase fossil energi, ej heller hvad angår de brændstoffer, der skal bruges til fly og skibe, og hvis ingen kan producere den givne mængde til 2-3 mia kr, så bliver de dyrere.

Har du en billigere teknologi end overskydende vindmøllestrøm, der kan levere energien til 2-3 mia kr brændstoffer pr år - gerne en der inkluderer "alt det løse", så den kan omsætte el til brændstof, uden det koster ekstra - så sig da endelig frem.

Faktisk lyder det da ikke helt vanvittigt at kunne sælge for 50-75 mia kr brændstof indenfor den finansielle levetid, ud af en investering hvoraf de 22% < 43 mia kr.

I særdeleshed når der er tale om en sekundær omsætning.

  • 13
  • 2

@ Søren Lund

Herefter en række kommentarer til dit svar til mig (i #37):

""" Peder Stoholm, jeg skrev ikke at jeg ikke kan lide statsstøtte. Jeg skrev at statsstøtte ikke er fri konkurrence, men derimod det stik modsatte. Vi er selvfølgelig enige om at statsstøtte kan have sin berettigelse, ligesom fri konkurrence ikke er hensigtsmæssig i enhver henseende."""

Jeg antager, at det her er underforstået, at du ikke synes om mine to nævnte alternativer til (f.eks. stats-)støtte af fornøden regulerbar kapacitet.

Og mener du mere konkret, at det - med CfD aftaler – er hensigtsmæssigt selektivt at støtte den fluktuerende elproduktion i tidsrum, hvor elmarkedsprisen tydeligt fortæller, at der i forvejen er rigelig, frem for - mere teknologineutralt og forsyningssikkerhedsfremmende - fortrinsvis at støtte, når høje elmarkedspriser indikerer et behov for øget kapacitet?

""" Vi betaler i forvejen en vis kapacitet for at stå til rådighed som backup. Det er en opgave, der udbydes i fri konkurrence via energinet.dk, parallelt med selve elproduktionen, og som behøves, hvad enten elproduktionen består af vindmøller eller atomkraftværker."""

Lad os hellere diskutere helheden og fremadrettet, så det ikke overses, at behovet for det, du kalder "en vis" backup kapacitet bestemt ikke er uafhængig af, hvordan systemet i øvrigt sammensættes. Forresten har Energinet vist pt. adgang til at trække på en hel masse i høj grad allerede afskrevet og derfor billig backup-kapacitet, men hvoraf meget snart udfases og hvad så i stedet?

""" Vi behøver derfor ikke at hjælpe dyre, ineffektive, brændselskrævende kraftværker med at konkurrere, når der er billigere og renere strøm til rådighed."""

Udgangspunktet er nu -omvendt -, at evt. nye biokraftvarmeværker vil skulle afsætte deres elproduktion til et el-marked, hvor elprisen - hyppigt og tidsmæssigt vanskeligt forudseeligt - er hårdt presset af subsidieret fluktuerende produktion, ligesom de potentielle investorerne til især capex-tunge brændselsfleksible og høj-effektive centrale biokraftvarmeværker fortsat yderligere skræmmes langt væk af politikernes negative holdninger til bio-energi, som ivrigt vedligeholdes af ikke mindst salgspotentiale-fikserede vindmøllelobbyister. Selv klimarådet har ladet sig binde på ærmet, at ”biomasse” skævvridende støttes af manglende afgifter, selvom der mig bekendt heller ikke er afgift på indfaldende vind og sol, og samme afgift på el uanset VE-kilde.

Jeg er enig i, at biokraftvarmeværkerne bør være effektivt motiverede til at lukke ned, i tidsrum, hvor et SAMFUNDSØKONOMISK FORNUFTIGT OMFANG af billigere fluktuerende kapacitet rækker, men må frygte, at du taler for en mere rigelig fluktuerende kapacitet, og at du antager, at Energinet kan trylle noget fortsat capex-fri backup-kapacitet/PtX ud af den blå luft, hver gang det fluktuerende alligevel ikke slår til.

Effektivitet er svær at lægge til grund for en rationel sammenligning af vind og biokraftvarme, men jeg googlede mig alligevel lige til dette: "En ideel vindmølle kan maximalt udnytte 59% af vindens energi (Betz' formel). I praksis er det bedste man kan opnå med en moderne mølle omkring 45%". Det ligner meget det opnåelige for et stort biokraftvarmeværk i kondensdrift (hvor restvarmen ligeledes går tabt). I tidsrum med behov for restvarmen er bio-kraftvarmeværket derimod en klar vinder målt på totaleffektivitet. For danske biokraftvarmeværker bliver effektiviteten af overordnet interesse, når den bæredygtigt opnåelige biomasse er nærmere disponeret og for vind i/nær Danmark, når de økonomiske placeringer er nærmere disponeret. I begge tilfælde spiller andre landes VE-behov en væsentlig rolle.

At bio-kraftvarmeværkerne er brændselskrævende, er vel snarere en fordel, hvis brændslerne overvejende er organiske restprodukter, der ellers - på en række måder- vil være miljø- og klimabelastende? Og grundet dit ord "renere", vil jeg yderligere gentage at velvalgt bio-kraftvarme på velvalgte organiske restprodukter kan være CO2ækv.-negativ af hele tre kombinerbare årsager, medens vindmøller "kun" er næsten CO2-neutrale.

Og må landmændene, skovejerne, biogasanlæggene, kommunerne og andre restproduktgenererende aktører ikke få indtægter for levering af brændsler i stedet for udgifter til alternativ og mindre nyttig miljørigtig bortskaffelse?

””” NB; hvis vi havde robotaxier, der kunne køre på billig vindkraft, uden at skulle betale fast løn til en chauffør, kunne det jo være billigere for både samfundet og gamle fru Hansen ude på heden at hun prajer en sådan, frem for at køre 8 tons tom bus forbi hende hver anden time? Måske har hun endda sparet så meget i busbilletter + kommuneskat til de mange tomme busser, at hun også kan betale en manuel taxi, hvis robotaxien en dag skulle svigte.”””

Forklar mig gerne, hvad dette måtte have med pointen i min bus-analogi at gøre.

Det, du nævner, kan også gøres på en god blanding af fluktuerende og regulerbar el og så med den fordel, at der med større sikkerhed kan rekvireres en tilstrækkeligt opladet taxi/minibus.. Må det kun være på vindmøllestrøm?

  • 3
  • 9

Jeg antager, at det her er underforstået, at du ikke synes om mine to nævnte alternativer til (f.eks. stats-)støtte af fornøden regulerbar kapacitet.

Jeg antager du mener:

1) pålægges at etablere effektilpasningen bag egne elmålere, eller 2) afkræves en effekttilpasningsafgift til støtte af andre aktører, der vil supplere med den fornødne regulerbare produktion og/eller "el-til-el-lagring".

Altså pålægge producenter af billig, CO2-fri strøm at regulere ned eller straffe dem, hvis de ikke gør, så producenter af dyr, sort strøm får lettere ved at afsætte. Det er jo indlysende dumt, så selvfølgelig synes jeg da ikke om det.

Jeg beskrev for dig hvordan backup bydes ind under fri konkurrence, som kapacitet, ikke som produktion, så der benyttes jo allerede langt bedre alternativer til statsstøtte (til at producere dyr, sort strøm under konkurrenceforvridende forhold), end dem du foreslår.

Og mener du mere konkret, at det - med CfD aftaler – er hensigtsmæssigt selektivt at støtte den fluktuerende elproduktion i tidsrum, hvor elmarkedsprisen tydeligt fortæller, at der i forvejen er rigelig, frem for - mere teknologineutralt og forsyningssikkerhedsfremmende - fortrinsvis at støtte, når høje elmarkedspriser indikerer et behov for øget kapacitet?

Vi har ikke CfD aftaler i DK. Vi bruger garanteret mindstepris for et begrænset antal fuldlasttimer. De betyder at vi nu har en stor penetration af vindmøller, hvoraf langt de fleste er ude over støtteperioden, og fungere under rene markedsvilkår.

Du synes at være nærmest religiøst besat af ordet "fluktuerende", og antyder nærmest det burde være strafbart. Måske skulle sætte dig ind i hvordan vores elsystem fungerer.

Jeg og andre har forklaret det her på ing.dk lige siden penetrationen var 20%, og opponenterne af vindkraft lovede at vi ville få blackouts og ekstremt dyr elforsyning, hvis vi udvidede penetrationen.

Nu er over 50% (and counting) af vores produktion fluktuerende, og alligevel har vi den højeste forsyningssikkerhed i verden og blandt de laveste elpriser i Europa - helt i tråd med hvad jeg og andre har forklaret gennem alle årene - så nu vil jeg blot opfordre opponenterne til selv at sætte sig ind i hvorfor det fungerer, i stedet for at præke deres fordomme ud i det absurde.

  • 12
  • 1

Det stemmer ikke med Fakta, når jeg sammeligner med mine belgiske venner og slet ikke med priserne i det følgende link

https://mreast.dk/elpriser-i-eu-tyskland-o...

Du er godt klar over at 'taxes and levies' betyder 'skatter og afgifter' ikke? - hvilket du gentagne gange har fået forklaret ikke har noget at gøre med den underliggende rå elpris.

At de politikere vi har valgt har fastsat skatter og afgifter så slutkundens elregning er uforholdsmæssigt høj har intet at gøre i en diskussion om prisen på el.

  • 16
  • 0

Karsten jeg kan godt læse, men det er mig der skal betale for mit strømforbrug.

Prisen for varer her i landet består af varepris+afgifter+ skat+moms = salgspris.

Hvis du kan anvise mig et sted hvorfra jeg kan nøjes med at betale varepris, ja så lægger jeg mig fladt ned, for ja vareprisen her er den laveste i EU.

Jeg er idag en privatperson, der ikke kan fratrække moms og selektive afgiftsrabatter, som jeg kunne som fabrikant.

  • 0
  • 16

Det stemmer ikke med Fakta, når jeg sammeligner med mine belgiske venner og slet ikke med priserne i det følgende link

https://mreast.dk/elpriser-i-eu-tyskland-o...

Fakta er, som den blå graf viser, at vi da grafen blev skrevet ud, havde vi den 5. laveste elpris i Europa, og at Belgiens elforsyning er næsten dobbelt så dyr som den danske.

Private danske elforbrugere betaler i tillæg Europas højeste skat via elregningen. Du er vel ikke så forstokket at du ikke forstår at skatten ikke har noget med omkostningerne i vores elforsyning at gøre?

  • 16
  • 1

Lucky Luke og Speedy Gonzales har fundet sine overmænd. I har modtaget mit indlæg hurtigere end jeg kunne rette det og tilføje et ekstra link. Vi er nok ved at dø af kedsomhed 😁

@Søren Lund

Produktionspriser har intet med salgspriser at gøre. Heldigt for sælgere😉

Da jeg ikke er tankelæser(desværre) så er dækker ordet "elpriser" den pris jeg skal betale, altså salgspris+ moms.

  • 0
  • 20

Så kære vindmølleelskere. Jeres ideer er blankt vanvid.

Men det er tros alt den eneste realistiske løsning der eksisterer...

Ja, planen er at meget af vores energiforsyning skal omlægges til el. Dvs. vi kan ikke fortsat hælde fossilt benzin og diesel på personbilerne, vores toge skal ikke køre på diesel, vores fly og skibe skal have andre brændstoffer end olie og jetfuel udvundet på fossile kilder... Og ikke mindst, vi skal have gennemført omlægningen inden 2050. Det er en kæmpe opgave og den kræver kæmpe investeringer, det er der ingen der benægter eller ikke har forstået...

Elbiler skal naturligvis ikke stå stille i vindstille uger for at holde spænding på nettet, hvem kunne da finde på at komme med sådan et åndsvagt forslag? Du skal heller ikke fyre i sommermånederne med din private varmepumpe, for at producerer varme nok til at dække dit vinterbehov... Det kan virke fornuftigt når man ser på en middelværdi, men det er ikke en realistisk løsning... Energien skal være til rådighed når der er behov for den og der hvor behovet er. Det er den opgave der skal løses...

Den hellige gral er ikke velbevaret bare fordi der kommer et par energiøer i 2030, det er bare første skridt... Vi skal have udvidet VE i hele Europa for at kunne klare den opgave vi har pålagt os selv og det ser jo ikke ud til at der er nogen der kommer og hjælper VE-producenterne... Vi skal have gang i alle løsninger og systemet skal være gennemtænkt så vi netop ikke forringer vores forsyningssikkerhed.

Og ja, planerne indeholder midlertidige overgangsløsninger såsom biomasse til varmeproduktion, men de er jo allerede ved at blive skrevet ud af ligningen igen. Og ja, planerne indeholder værktøjer som endnu ikke tages i brug og endnu ikke er helt færdigudviklet, men hvor man formoder at den tekniske udvikling går hurtigere end behovet opstår og derfor er klar når behovet er der. f.eks. store varmelagre til fjernvarmeværker således at de kan oprette 3-4 måneders varmelager.

Men er der så et alternativ? Ja, vil nogle atomkraftelskere påstå... Atomkraft kan det hele, på den halve tid og koster slet ikke noget... Men kom med en plan for at designe, godkende og implementere 20-30 atomkraftværker i Danmark, inden 2050, på hver 1200 MW og husk alle de politiske kampe også skal være gennemført. Der ud over skal der også foretages alt det andet for at elektrificere samfundet (og Bornholm skal også være dækket)... Eller er det mere realistisk at der skal opføres +500 nye atomreaktorere på 1200 MW, fordelt ud over hele Europa? Stadig inden 2050...

Kan vi så undvære atomkraft? Nej, kom nu i gang med at få dem opført... Udskift de gamle aldrende som det ikke kan betale sig at levetidsforlænge og få nu opført nogle nye... For hvert atomkraft i kan få færdiggjort i Europa, der er der en vindpark eller et par solparker mindre som VE-producenterne ikke også skal opfører... Der vil altid være en grundbelastning som de kan byde ind på og der skal opføres mere end 2-300 reaktorer før de ikke mere kan nøjes med at slås om grundvelastningen... Kom nu i arbejdstøjet :)

  • 4
  • 6

Karsten jeg kan godt læse, men det er mig der skal betale for mit strømforbrug.

Prisen for varer her i landet består af varepris+afgifter+ skat+moms = salgspris.

Og med samme argumentation beklager du dig så også over bilfabrikanternes eksorbitante priser på bilerne i Danmark?

Hele din underliggende præmis for at vedblive i samme argumentation synes at være at VE er dyrt og upålideligt. Hvilket er et temmeligt svært synspunkt at forsvare når vareprisen og forsyningssikkerheden objektivt set netop ikke er respektivt høj og lav.

  • 10
  • 1

så nu vil jeg blot opfordre opponenterne til selv at sætte sig ind i hvorfor det fungerer, i stedet for at præke deres fordomme ud i det absurde.

@ Søren Lund

Jeg synes ikke, at din debatform plejer at være helt så stødende, og jeg har også fået nok af, at det er umuligt at holde fokus på andet end det du løbende vælger, idet du tillægger mig alt muligt som jeg hverken har skrevet eller mener. Læs evt. igen, og lad så være med at overfortolke, det jeg skriver.

Og jo, CfD aftaler synes desværre at ville være den politisk foretrukne model for nye vindmølleparker. https://www.regeringen.dk/media/8887/aftal... Grunden til, at jeg ikke i højere grad beskæftiger med de hidtidige garanterede mindstepriser, som i endnu højere grad ville sparke den sunde og naturlige bremseklods for fluktuerende kapacitet væk (=ødelæggelse af eget marked ved samtidig overproduktion) er, at jeg gerne vil være konstruktiv og se fremad, i stedet for at hænge mig i en fortid, som der alligevel ikke kan gøres noget ved, og hvor jeg trods alt deler din glæde over, at særdeles favorable rammebetingelser har hjulpet den danske vindmølleindustri til at være førende i verden.

Jeg synes bare mere overordnet, at VE bør være en god og forsyningssikker blanding, hvor intet overdrives baseret på skævvridende støtte (alt regnet med), for derved at udkonkurrere noget andet godt og vigtigt. Ellers bliver opfyldelse af målene for så vidt angår VE (/forsyningssikker fossil udfasning), CO2 reduktionen, og miljøet i øvrigt unødigt langsom, vanskelig og dyr. Det er meget sportsligt at forsøge at bestige et bjerg med den ene arm bundet på ryggen og startende i bunden af en kløft (læs uden effektivt backup-ydende, CO2ækv.-negativ mv. bio-kraftvarme), men opstigningen bliver - især på den sidste del - unødig vanskelig, langsom og bekostelig, - lad os sige med mange pauser og behov for mere avanceret klatreudstyr (læs ekstra og særligt ineffektivt udnyttet fluktuerende kapacitet og behov for også de dyreste/mindst effektive former for PtX mv.).

Og er det slet ikke bare lidt ærgerligt, at den danske - gennem årtier opbyggede - førerposition vedr. brændselsfleksibel og høj-effektiv central kraftvarme allerede nu er ved at være destrueret, i stedet for at være videreudviklet til et yderligere dansk VE- og klima-"hit". Og hvor et endnu større hit kunne være det gode VE-samspil med samtidig styr på både vandmiljøet og andet vigtigt, som kombinationen af næsten kun vindmøller og dyr og/eller tabsbehæftet PtX trods alt ikke er velegnet til.

Jeg kunne nu - ligesom du - runde af med noget nedladende og fornærmende, men jeg synes ikke, at det er konstruktivt.

  • 3
  • 8

Prisen for varer her i landet består af varepris+afgifter+ skat+moms = salgspris.

Hvis du kan anvise mig et sted hvorfra jeg kan nøjes med at betale varepris, ja så lægger jeg mig fladt ned, for ja vareprisen her er den laveste i EU.

Hvis varepris+afgifter+ skat+moms er for høj for dig, hvad sker der så, hvis vi hæver vareprisen?

Jeg synes, du skal være glad for, at vi her i landet kan producere varen til en meget lav pris.

Du skal ikke ønske dig udenlandsk varepris, for der vil naturligvis komme de samme afgifter, skatter og moms på som før.

  • 14
  • 0

Pris for nye Havvindmøller. ”Equinor og SSE har sikret finansiering på knap 50 milliarder og truffet endelig investeringsbeslutning på de første 2,4 GW af Dogger Bank-projektet. GE debuterer sine Haliade X-møller på 13 MW på Dogger Bank-projektet, hvor de første ventes installeret i 2023. | Foto: GE Renewable Energy Energiwatch: 26.11.20 kl. 09:30.”

Jeg har ikke sagt, at vort fremtidige elforbrug skulle være i gennemsnit 4 GW, blot spurgt hvad det vil koste i investeringer at forøge forbruget til 9 GW. Og hvordan vi vil håndtere den omstændighed, at den ”grønne” ydelse vil variere ukontrollabelt mellem ca. 0 og ca. 18 GW. Og hvor meget, der skal investeres. Hvis nogen skulle tro på en europæisk supergrid, kan jeg oplyse, at vind- og solkraftydelsen i Polen, Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen varierede mellem 5 GW og 85 GW i 2019. Dermed burde den supergrid være manet i jorden.

Atomkraft ”Astravets-værket med sine to VVER-1200 reaktorer har været otte år undervejs. Byggeriet stod russiske Atomstroyexport for, og pengene, 10 mia. dollars, er lånt af den russiske regering. Illustration: Wikipedia Hviderusland har startet Astravetsværket kun 55 km fra Litauens hovedstad, Vilnius. I protest har Litauen stoppet for import af strøm. Af Thomas Djursing 30. nov 2020 kl. 09:519” Artiklen kan anbefales.

Sætter man dens tal ind i et regneark og angiver en forrentning på 4% p.a., en dollarkurs på 6,3 DKK/US $ en byggeperiode på 8 år og driftsomkostninger, alt inklusive svarende til offentliggjorte svenske tal på 120 kr/MWh, vil udgifterne være betalt efter 30 driftsår med en elpris på 356 DKK/MWh. Den tilsvarende pris for Doggerbanke møllerne med en beregnet byggetid på 3 år og anslåede driftsudgifter på 150 DKK/MWh ender på** 406 DKK/MWh.** Nu brillerer vindmølleindustrien med at skjule sine regnskaber godt, og i hvert fald ville jeg gerne have et korrektiv til den anslåede driftsudgift på 150 DKK/MWh. Jeg er ikke i tvivl om at Søren Lund og andre vil komme med alle mulige krumspring for at bevise, at Thomas Djursings artikel er fuld af løgn, og for at forklare at vindmøllernes ukontrollerbart variable ydelse mellem ca. 0 og ca. fuld kapacitet nærmere er en fordel end en ulempe. På et eller andet tidspunkt må det vel gå op for den tænkende del af befolkningen, at elektricitet der skal føres frem gennem kostbare havkabler af flere hundrede kilometers længde og i øvrigt varierer som beskrevet og derfor vil kræve kostbare back-up systemer, burde være et dødfødt misfoster, og tilmed er væsentligt dyrere end alternativerne. Man kan tilføje, at jeg ikke er vidende om, at andre reaktorer end Tjernobyl, der var og er en erkendt fejlkonstruktion, har kostet menneskeliv i de 63 år, vi har haft atomkraft på nettet.

PtX. Vi savner stadig en seriøs kalkulation for, hvad dette nonsens vil koste.

Sammenligning Frankrig og Tyskland Og i øvrigt vokser atmosfærens kuldioxidindhold med under halvdelen af den mængde kuldioxid der udvikles ved afbrænding af fossile brændsler. Så vi bør ikke stræbe højere end en halvering af denne. Frankrig har vist vejen og Tyskland den forkerte vej, som det fremgår af tallene nedenfor: Per person i 2019

.......Kernekraft......Vind+ Sol.......Kuldioxid  

 ......watt...................  watt..................  kg

France .........681.......................79...................4466

Germany ....103.....................237...................8189

  • 1
  • 12

Atomkraft ”Astravets-værket med sine to VVER-1200 reaktorer har været otte år undervejs. Byggeriet stod russiske Atomstroyexport for, og pengene, 10 mia. dollars, er lånt af den russiske regering.

@ Søren

Allerede her går det galt med dine antagelser/forudsætninger. Der er ikke nogen chance for at bygge et atomkraftværk i Danmark på 8 år. Ikke en gang den politisk proces vil kunne gennemføres på 8 år.

På et eller andet tidspunkt må det vel gå op for den tænkende del af befolkningen, at elektricitet der skal føres frem gennem kostbare havkabler af flere hundrede kilometers længde og i øvrigt varierer som beskrevet og derfor vil kræve kostbare back-up systemer, burde være et dødfødt misfoster, og tilmed er væsentligt dyrere end alternativerne

Og endnu en af dine antagelser/forudsætninger som rammer helt ved siden af. Også atomkraft kræver back-up

  • 10
  • 1

Den tilsvarende pris for Doggerbanke møllerne med en beregnet byggetid på 3 år og anslåede driftsudgifter på 150 DKK/MWh ender på** 406 DKK/MWh.** Nu brillerer vindmølleindustrien med at skjule sine regnskaber godt, og i hvert fald ville jeg gerne have et korrektiv til den anslåede driftsudgift på 150 DKK/MWh

Inden du kommer for langt ud i dine fantasier om driftomkostninger for vindmølleparker synes jeg du skal prøve at se nærmere på Middelgrundens Vindmøllelaug hvis regnskaber er offentligt tilgængelige.

Over en 17 års periode er de gennemsnitlige driftomkostnigerne for denne lille, uheldsramte park under 15øre/kwt.

  • 12
  • 0

Ja. I mine funderinger over atomkraftens muligheder tillader jeg mig at se bort fra den beklagelige omstændighed, at dansk energipoitik stadig bygger på de hysteriske og uvidende damemennesker, der med blå ble om hoved stod på Christiansborg Slotsplads i 1978 og skrålede : "Hvad skal Ind, Sol og vind. Hvad skal væk, Barsebäk". Og jeg tillader mig også at se bort fra den belæring, jeg for nogle år siden modtog fra en journalist fra et vore store dagblade:" Du må forstå, at der findes to slags virkeligheder. Den virkelige og den politiske, og at sidstnævnte ikke nødvendigvis har noget at gøre med den første." Men jeg håber stadig, at den virkelige virkelighed en dag går op for de fleste. 15 øre/kWt svarer jo meget godt til mit gæt på 150 kr/MWh = 15 øre/kWt. Men derfor vil jeg stadig gerne se et ordentligt regnskab for vore store havmølleparker. Naturligvis må også atomkraft have back-up. Har du én reaktor må du have fuld back up. Men jo flere du har, jo relativt lavere back-up behøves der. Jeg har f.eks. aldrig hprt at Frankrig behøver fuld back-up for sine ca. 50 atomreaktorer. Til gengæld kan alle vore - så vidt jeg husker 501 - havmøller gå i NUL. SAMTIDIGT. kONKLUSION NU SOM FØR: VINDENERGI DUR KUN SÅ LANGT BACK-UP'en rækker. Så inden man kastersig ud i at smide flere hundrede milliarder i off shore vindmølleparker synes jeg dog, at man lige burde undersøge dette spørgsmål. Og indhente en pris for den nødvendige back-up. Ovenfor er der bemærket noget om batterier i Californien. Men naturligvis ikke noget om disses pris. Og heller ikke noget om kapaciteten i forholdet til behovet. Typisk for den foragt for kendsgerninger, der kendetegner den vestlige verdens energidebat.

  • 4
  • 6

Naturligvis må også atomkraft have back-up. Har du én reaktor må du have fuld back up. Men jo flere du har, jo relativt lavere back-up behøves der. Jeg har f.eks. aldrig hprt at Frankrig behøver fuld back-up for sine ca. 50 atomreaktorer.

@ Søren

Tak. Du er noget mere realistisk en del atomkrafttilhængere. Dit udsagn er imidlertid kun delvis rigtigt, for det forudsætter tilstrækkelig overførselskapacitet i transmissionsnettet. Og det er der som bekendt ikke p.t. f.eks. mellem DK1 og DK2.

  • 9
  • 0

Sætter man dens tal ind i et regneark og angiver en forrentning på 4% p.a., en dollarkurs på 6,3 DKK/US $ en byggeperiode på 8 år og driftsomkostninger, alt inklusive svarende til offentliggjorte svenske tal på 120 kr/MWh, vil udgifterne være betalt efter 30 driftsår med en elpris på 356 DKK/MWh.

Hadde du vært villig til å låne ut penger i 2012 på 4% rente til bygging av et atomkraftanlegg der siste avdrag vil bli betalt i 2050? Bare en stat ser seg i stand til å gå inn i et risikoprosjekt på slike vilkår.

For Dogger Bank-prosjektet er finansiering nå klarert, men selve prosjektet er vel knapt startet (selve utbyggingen). De første turbiner kan begynne å levere strøm allerede i 2023. Alt av utgifter til turbiner, kabler og utbygging er kjent. Til og med inntektene er kjent minst et tiår fram i tid.

Sett fra finansieringssiden er dette to meget forskjellige prosjekter!

  • 10
  • 0

Kendte indtægter 10 år frem. Ja når man er frigjort fra markedet og kan forlade sig på statsmagtens voldsapparat. Men Sovjetunionen brød jo også sammen. Bl. a. på grund af gigantisk sløseri med ressourcer. Og i øvrigt investerer ordentlige mennesker ikke i virksomheder, der kun eksisterer i medfør af statens støtte.

  • 3
  • 11

Kendte indtægter 10 år frem. Ja når man er frigjort fra markedet og kan forlade sig på statsmagtens voldsapparat

Har du hørt om PPA-kontrakter (Power Purchase Agreement) der private interesser bygger ut en vindpark og andre private interesser gjør avtale om å kjøpe strømproduksjonen neste tiår? Eller UK (og andre land) som utlyser vindparkutbygginger der beste prosjekt vinner og privat utbygger står for finansiering, utbygging og all risiko. Hva har dette å gjøre med "statsmagtens voldsapparat" å gjøre? Tenker du kanskje på Kina og diverse prosjekter der?

  • 10
  • 3

Private investeringer med en lang tids horisont forudsætter naturligvis lov og orden og forudsigelihed og et vist minimum af rationalitet. Ikke lige netop hvad der kendetegner vest europæisk energi politik. Men jeg turde godt investere i polsk atomkraft. Eller i Finsk.

  • 1
  • 7

Så inden man kastersig ud i at smide flere hundrede milliarder i off shore vindmølleparker synes jeg dog, at man lige burde undersøge dette spørgsmål. Og indhente en pris for den nødvendige back-up.

Hvorfor adskiller dette udsagn sig fra dit udsagn om atomkraft?

Ja, vindmøller kræver backup... Ja, atomkraft kræver backup... Og i begge tilfælde skal man have vurderet den nødvendige backupmængde... Og i begge tilfælde behøver backupmængden ikke at svare til den fulde produktionskapacitet, men udelukkende til det forventet forbrug i en periode med effektmangel...

Hvis du f.eks. ser på det danske elnet, så har vi en af verdens bedste forsyningssikkerhedder, men vi har ikke fuld backup for vores vindkraft. Meget bedre forsyningssikkerhed end f.eks. Frankrig... Ja, vi har brugt mange penge på at kabellægge, men vi har stadig en af de laveste produktionspriser på el (inkl. drift af elnettet og PSO)... Vi har en stor import/eksport, men er det et problem? Det har Frankrig også...

Skulle vi op på at have 50 atomkraftværker i hver netområde? Så snakker vi altså om 100 i lille Danmark (og Bornholm er stadig glemt), enten skal vores elforbrug mangedobles eller også skal de ned i nogle størrelser som giver mening for det danske net... Snakker vi om 5-10 reaktorere (ikke værker) i hvert netområde, så snakker vi igen om 100 % backup...

  • 8
  • 0

15 øre/kWt svarer jo meget godt til mit gæt på 150 kr/MWh = 15 øre/kWt.

Jeg tror du missede min pointe, måske med vilje?

Eller du mener måske lille, uheldsramt passer på store off-shore parker med møller der er flere generationer nyere, placeret på langt bedre lokaliteter og drevet af professionelle firmaer der har dette som hovedkompetance?

Kapacitetsfaktoren over de 17 år der er regnskabstal for, er forøvrigt 26,3% - ikke freregnet driftstop (dvs. rent produktion/mærkeeffekt). Det kan de store parker nok gøre en anelse bedre.

  • 9
  • 0

Jeg er ikke i tvivl om at Søren Lund og andre vil komme med alle mulige krumspring for at bevise, at Thomas Djursings artikel er fuld af løgn, og for at forklare at vindmøllernes ukontrollerbart variable ydelse mellem ca. 0 og ca. fuld kapacitet nærmere er en fordel end en ulempe.

Som vores system er bundet sammen, er det hverken en fordel eller en ulempe. Det er ret ligegyldigt, så længe cyklerne ikke er længere end de kan rummes i en lille brøkdel af de skandinaviske magasiner.

Langt vigtigere er det at vindmøllerne hvert eneste år siden 1979, har leveret langt størsteparten i vintermånederne.

Ulempen opstår først hvis en stor del af kapaciteten udebliver i måneder gennem højsæsonen, hvilket du kan se et glimrende eksempel på her: https://drive.google.com/file/d/1iCFsmkJDC...

På et eller andet tidspunkt må det vel gå op for den tænkende del af befolkningen ...

Har du overvejet at finde et debat-forum, der repræsenterer "den tænkende del af befolkningen", i stedet for en flok dumme ingeniører med indsigt energisektoren?

  • 10
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten