Danske veje krakelerer og har brug for milliard-investering

De danske veje og broer krakelerer. Trods årlige bevillinger på omkring 670 millioner kroner til vedligeholdelse og drift af vejene, så vokser efterslæbet på vejenes vedligeholdelse.

Hvis broer og veje, herunder statsveje og amtsveje, skal tilbage til normaltilstand inden 2017, kræver det en ekstrabevilling på 5,5 milliarder kroner, fremgår det af et notat fra Rigsrevisionen.

I perioden fra 2004 til 2007 fik Vejdirektoratet omkring 1,5 milliarder kroner til at indhente en del af efterslæbet på statsvejenes vedligeholdelse, men i samme periode steg antallet af vejkilometer i kritisk tilstand.

I dag er andelen af vejkilometer, der har under tre leveår tilbage, vokset fra 56 procent til 65 procent. Årsagen er, at udskiftningen af vejene slidlag siden 1998 er sket i »et væsentligt langsommere tempo end forudsat i forhold til Vejdirektoratets definition på en normaltilstand,« lyder det i rapporten fra Rigsrevisionen.

»Hvis man vil have en høj vejstandard i Danmark, må man også betale for det, og det har man generelt ikke gjort. Der er nu en gang flere stemmer i at klippe snoren over til en ny motorvejsbro end at bevilge penge til at vedligeholde den,« siger lektor ved Aalborg Universitet, Henrik Harder, der er ekspert i vejplanlægning og byplanlægning til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dansk Vejforening er eller ikke begejstret for vejenes forfald, især fordi prisen på asfalt faldt mellem 15 og 30 procent i slutningen af 2004.

»Selv med uændrede bevillinger og en god prisudvikling skulle man da have forventet et resultat, der var betydeligt bedre end dette,« siger sekretariatschef i Dansk Vejforening Søren Bülow.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er ikke en nyhed, artiklen bliver foerst rigtig interressatn hvis man laeser den sammen med artiklen om de nye 60 tons lastvognstog. Er de danske veje dimensioneret til saadanne belastninger??

Lars

  • 0
  • 0

Jeg har stor ulyst til at skrive noget som kunne opfattes som forsvar for 60 meters lastvognstog, men med hensyn til vejslid er det ikke længden af køretøjet eller dets samlede vægt men derimod akseltrykket og det samlede antal aksler der passerer i vejens levetid som bestemmer sliddet. Og de lange lastvogsntog har givetvis samme akseltryk som alle andre store lastbiler.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Så vidt jeg har forstået er vejslid en funktion af vægten: 10 i 4. potens. Hvis det er korrekt, og man tager udgangspunkt i vægtafgiften for en benzindrevet personbil på godt 1 ton, som p.t. er 3.760 pr. år, burde vægtafgiften for en 60 ton lastbil være 603.76010.000=2.256.000.000 kr. pr. år. Men i virkelighedens verden betaler lastbiler på over 40 ton (med tre aksler eller flere) 6.905 kr. pr. år - ca. det samme som en personbil på 2 ton.

Det burde være muligt - og særdeles rimeligt - dels at omberegne vægtafgifterne, og dels at forhøje dem ensidigt for lastbiler, der med den nuværende praksis direkte subsidieres af privatbilerne. En omberegning ville dels flytte noget gods tilbage på skinner, og dels nedsætte det samlede transportarbejde.

  • 0
  • 0

Det er velkendt at det er de tunge køretøjer som ødelægger vejene og de lette som betaler for dem. Alle der har haft travlt med i tidernes løb at overfalde jernbanerne som uøkønomiske skulle tænke på dette. Desværre er det ikke bare et problem i Danmark men hele verden at landevejstransport modtager heftige subsidier i et omfang det nærmest trodser enhver beskrivelse.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Da lastbiler typisk kører flere kilometer end privatbiler, bliver misforholdet jo endnu mere grelt. Det kunne tænkes, at det er en af de væsentligste årsager til at regeringen ikke er positiv over for road-pricing. Det ville netop være ideelt til fordele afgifterne baseret på vægt og kørte kilometer, samt evt sted og tidspunkt.

  • 0
  • 0

Regeringen beskytter særinteresser - vi betaler gildet. Eftersom det er et verdensopspændende komplot i stil med landbrugstilskuddene kan der ikke gøres noget ved det medmindre alle gør det samtidigt - og det sker jo ikke. Tal om det frie marked. Det er forlængst sat ud af kraft ved hjælp af skatte/subsidiesystemet som gennemsyrer vores samfund. Vi er til nar.

I mellemtiden forfalder infrastrukturen og man sparer musikere væk fra radiosymfoniorkestret - for blot at nævne en konkret skandale.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg kan følge dig et langt stykke hen ad vejen (!), men såvidt jeg ved, er der intet til hinder for at et EU-medlem fastsætter sine egne vejafgifter - blot det gælder for alle uanset oprindelsesland. Her ville roadpricing være et ideelt værktøj, idet uden- og indenlandske køretøjer kunne stilles lige. Selv DSV er nået til den erkendelse, at roadpricing må komme.

  • 0
  • 0

Det er kompliceret - men det handler bl.a. om at man frygter at reducere konkurrenceevnen hos den etablerede industri i situationen hvor man retter skuden op. Det er et velkendt fænomen. At det vil gå ud over nogen som lever fedt på det eksisterende. F.eks. er der nu fremlagt en stribe rapporter til regeringen (ikke folket - regeringen prøver jo at holde dem skjult, men nogen af dem er jo blevet opdaget efterhånden) som siger at det vil være overordentligt fordelagtigt og økonomisk godt for landet som helhed at være voldsomt ambitiøs mht til at udfase fossile brændstoffer gennem gennemgribende besparelser og overgang til alternativ energiformer. Alligevel viger regeringen tilbage - hvorfor? Fordi (min mening) det vil ændre balancen i den eksisterende orden, nogen vil tabe andre vil vinde, omfordelingen er problemet. Et andet eksempel - hvorfor vil regeringen ikke begunstige hybridbiler? Fordi det vil betyde begunstigelse af Toyota og genere de andre fabrikanter. Skatteministeren vil ikke ramme sine venner i bilbranchen.

Osv. regeringen og det eksisterende magtsystem beskytter særinteresser dvs sig selv. I mellemtiden kan folket rende og hoppe.

Vi kunne også afskaffe landbrugsstøtten i Danmark, pengene ender i den sidste ende jo hos bankerne idet støtten skruer jord og bygningspriser i vejret så nye landmænd skal låne enorme summer - men det gør vi ikke før de andre gør. Så intet sker. Det er jo så heldigt at man har disse skatteydere som betaler stort set uden vrøvl.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Fat mod og forfægt dine synspunkter andre steder også.

Churchill skulle have sagt: "Jeg har fuld tillid til, at USA vil til slut vil træffe de rigtige beslutninger - efter omhyggeligt at have afprøvet alle andre muligheder."

Med en tilsyneladende indesluttet debat opnår vi næppe andet end at bekræfte os selv i vores eget udgangspunkt. Hvis ingen andre melder sig, må jeg konstatere, at det er flovt: Er der hos ing ingen der har synspunkter på trafik og vej/vægtafgifter ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten