Danske veje gøres klar til selvkørende biler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske veje gøres klar til selvkørende biler

‘Every driver shall at all times be able to control his vehicle or to guide his animals.’

Sådan hedder det i Wienerkonventionen om trafiksikkerhed fra 1968, som er underskrevet af omkring 70 lande, heriblandt Danmark.

Dengang blev selvkørende biler med den største selvfølgelighed kategoriseret som science fiction, men i dag kan man skimte de intelligente køretøjer meget klart i horisonten.

Således også i Vejdirektoratet, som er ansvarlig for store dele af den infrastruktur, der skal facilitere de selvkørende biler.

Som det formuleres af Andreas Egense, der er afdelingsleder for sektoranalyse, har Vejdirektoratet ‘ét produkt på hylden’. Og det produkt er veje. De planlægger veje, de bygger veje og de driver veje.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: Grafik: Lasse Gorm Jensen

»Det er rasende dyrt at bygge veje, og vi bygger dem med henblik på, at de skal holde i 100 år,« siger han.

100 år er lang tid at se frem i tiden. Om bare 20 år ser verden ganske anderledes ud. Da kører de selvkørende biler i et eller andet omfang rundt på vejene, og derfor skal der allerede nu tænkes i at optimere vejene til fremtidens intelligente køretøjer.

Ingen fejlinvesteringer

I Vejdirektoratet forsøger man netop at kigge 20-30 år ud i fremtiden. Man vurderer, hvordan trafikken kommer til at se ud, og på hvilke områder der er behov for investeringer.

Og med tanke på, at det er ‘rasende dyrt’ at bygge veje, er det utrolig vigtigt, at man i planlægningen er på forkant med udviklingen.

»Det er vigtigt, at vi ikke kommer til at fejlinvestere som følge af, at vi overser en teknologisk udvikling,« fortæller Andreas Egense.

De selvkørende biler er svære at forberede sig til. De fleste er enige om, at de kommer, men hvornår de er at finde i trafikken er umuligt at sige med sikkerhed.

Man taler i virkeligheden om to forskellige teknologiske udviklinger, som skal finde hinanden, før bilerne for alvor kan gøre en forskel.

Den ene er den selvkørende teknologi, hvor bilen er i stand til at køre af sig selv. Det begynder man allerede nu at se eksempler på, blandt andet med Teslas software version 7.0 til Model S, hvor det er muligt at køre uden at have hænderne på rattet.

Den anden teknologi skal forbinde bilerne og få dem til at kommunikere med hinanden, således at når den forankørende bil bremser, skal den fortælle det til bilen bagved, som på et splitsekund selv bremser ned.

»Når de to teknologier smelter sammen, så begynder der at kunne ske en meget effektiv afvikling af trafikken,« siger Andreas Egense.

Undgå overraskelser

Hos Vejdirektoratet er tre ting vigtige i forberedelsen til den situation:

Vejene skal være i god stand; der må ikke være huller eller andet i asfalten, som kan overraske bilen. Derudover handler det om klar og tydelig markering i form af striber på vejen, så bilen kan holde banen, og til sidst skal bilens kameraer også kunne aflæse vejskiltene, som skal være tydelige og i god stand.

»Det handler i vidt omfang om at undgå overraskelser. Den her teknologi kan godt lide forudsigelighed,« fortæller Andreas Egense.

»Derfor overvejer vi at gennemkøre vores veje for at afdække, hvor der kan være eventuelle udfordringer for de selvkørende biler.«

Vejdirektoratet må heller ikke blive taget på sengen i sine fremtidige investeringer. Eksempelvis er det vigtigt, at man ikke lægger sig fast på teknologi, som udviklingen overhaler.

Det gælder eksempelvis, når de skal indkøbe spoler, radarer, kameraer eller trafikreguleringer, der i fremtiden kommer til at snakke sammen med de selvkørende biler i et eller andet omfang.

»Vi skal undgå at låse os fast i et forkert spor og komme til at investere i udstyr, som viser sig at være overflødigt, fordi markedet trækker i en anden retning end de teknologier, vi lægger os fast på. Vi skal kunne udvikle systemet og koble nye moduler på, som kan være med til at håndtere den kommunikation, der skal være mellem bilerne og vejsiden,« siger Andreas Egense.

Ikke mindre trængsel

En af de ting, man i Vejdirektoratet har gjort for at spå om effekten af de selvkørende biler, er at bruge simuleringer. Eksempelvis har de simuleret Holbækmotorvejen, som den ville fungere, hvis et spor var dedikeret til selvkørende biler, hvilket gav en kapacitetsforøgelse på 30 procent i det dedikerede spor.

Et dedikeret spor er nødvendigt, da det er meget vanskeligt at opnå mere effektiv trafikafvikling, hvis de selvkørende og de manuelle biler skal deles om vejen. Kapacitetsforøgelsen opstår nemlig især, fordi de selvkørende biler kan køre tættere på hinanden.

Kapacitetsforøgelsen på 30 procent blev lagt ind i en eksisterende trafikmodel, der indeholder en masse informationer, blandt andet om hvordan folk rejser, hvor de bor, hvor de kører hen for at komme på arbejde, hvor meget det koster at køre en bil etc.

Modellen indeholder i forvejen biler, kollektiv transport og til dels også bløde trafikanter, men altså ikke selvkørende biler.

Konsekvensen af den tilføjede parameter om kapacitetsforøgelse gav et billede af en forøgelse på 1,5 procent i trafikarbejdet, som indikerer, hvor meget vi kører. Samtidig faldt forsinkelsestiden med 25 procent.

Plotter man flere variabler ind i modellen, bliver resultatet et andet, men Andreas Egense ser dog klart et mønster i modellerne:

»Det trækker i retning af, at selvkørende biler vil give mere trafik. De vil øge mobiliteten i samfundet, men de vil ikke nødvendigvis give mindre trængsel,« siger han.

På vej til næste niveau

Der findes stadig skeptikere, som ikke tror, de selvkørende biler nogensinde kommer til at indgå i trafikken på lige fod med manuelle biler. Andreas Egense mener, det blandt andet afhænger af definitionen.

»Skeptikerne tager udgangspunkt i den fuldautomatiske bil og definerer det som en, der kan fragte din hund til hundefrisør og hjem igen. Det perspektiv ligger formentlig længere ude i fremtiden,« siger han.

Society of Automotive Engineers (SAE International) deler udviklingen inden for selvkørende biler op i seks kategorier fra ingen automatisering til fuld automatisering.

Lige nu befinder vi os på tærsklen til niveau tre.

»I niveau tre kan man sådan set godt sætte sig til at læse avis, mens bilen kører sig selv, men man skal stadig være klar til at overtage styringen, hvis bilen beder om det,« siger Andreas Egense.

Der er dog lige noget med den der Wienerkonvention, der skal ændres på, før vi ser en hel vejbane med folk, der læser avis. For det varer ikke længe, før fremtiden er her, og føreren ikke længere controls his vehicle or guides his animal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I Vejdirektoratet forsøger man netop at kigge 20-30 år ud i fremtiden. Man vurderer, hvordan trafikken kommer til at se ud, og på hvilke områder der er behov for investeringer.

Forsøget er godt nok - men "disruptive technologies" (DR) gør det umuligt. Vejdir. (VD) skalerer liniært fremad, men DR er exponentielle i deres implementering.

Det skal ikke forstås således, at VD kan opgive deres tolkning af fremtiden. De skal måske have en endnu bredere lup på - end de idag har.

Fornylig bragte ING en artikel om autonome droner, som kunne flyve med op til 50 km/t mellem træerne. Her var ingen vejstriber, som bliver tilsneede - eller vejskilte, som skal aflæses!

http://ing.dk/video/video-autonom-mit-dron...

Hvordan kan man tro, at der er behov for vejstriber eller vejskilte, som skal aflæses???? Så har man da ingen visioner om fremtiden!

Selvkørende biler kan godt lide forudsigelighed

Jf. ovenstående er det et selvmål. Tænker man ikke længere end det, så har man tabt.

Et dedikeret spor er jeg i princippet enig i - som starten på revolutionen - men det skyldes, at det dedikerede spor vil tilbyde konduktiv overførsel af elektricitet til køretøjet.

https://www.youtube.com/watch?v=N75Au-P12x...
Jeg linker med vilje til det mest håbløse scenarie.

Køretøjerne vil ligge betydeligt tættere på hinanden end VD "visionen" - måske endda kofanger ved kofanger, idet samtlige køretøjer vil bremse på samme tid, når det forreste køretøj bremser. Kofanger mod kofanger kræver måske "puffer" som jernbanevogne - men de giver samtidig en suveræn nedsættelse af luftmodstanden og derved en energieffektivitet, som ikke tidligere er set ved transport på gummihjul.

Der er naturligvis mange visioner i ovenstående, men det er sådanne visioner, som er på vej til at blive demonstreret i offentlig vej, så de er nok ikke så langt ude, som når man i 60'erne drømte om førerløse køretøjer.

En væsentlig pointe har VD dog helt ret i - vejene bør være super vedligeholdte, så der ikke pludselig opstår huller mv.

  • 1
  • 3

Hvordan kan man tro, at der er behov for vejstriber eller vejskilte, som skal aflæses???? Så har man da ingen visioner om fremtiden!

Mon der findes nogle standarder for vejsideudstyr? Aflæsning af vejstriber og kantsten mv. er vel en slags nødløsning indtil der bliver lagt spoler eller andet teknik, som kan indikere overfor bilen hvor vejen befinder sig, tilladte hastigheder og andet, som kunne være interessant for bilen at vide.

Hvis der ikke findes nogen standarder pt, så kan jeg godt se det er svært at gøre andet end det de lægger op til.

  • 1
  • 0

"Derudover handler det om klar og tydelig markering i form af striber på vejen, så bilen kan holde banen, og til sidst skal bilens kameraer også kunne aflæse vejskiltene, som skal være tydelige og i god stand."

Har Andreas Egense nogensinde kørt om vinteren i Danmark? Skal der indlægges varme og vaskeanlæg i vejbanen og i skiltene?

Jeg synes det er godt, at VD har nogle visioner, men de skal tilpasses virkelighedens verden.

F.eks. også de juridiske, som er fuldkommen uafklarede.

En tænkt situation: en bil er grundet en defekt blevet hængende i højre spor og venter på vejhjælp. Midterstriben er fuldt dobbelt markeret og en meter fra den havarerede bil.
Bagfra kommer en selvkørende bil. Hvad skal den gøre?
I øjeblikket kan den kun blive stående bag den havarerede bil, da den ikke må overskride den dobbelte midterlinie. Og med den næste selvkørende bil bliver det ikke bedre. Og med den næste...

Den menneskelige chauffør vil tænke: "Nå, når der ikke længere er modkørende trafik kører jeg uden om."
Jeg tvivler på, at Politiet vil se det som en alvorlig overtrædelse.

Der er masser at tænke over. Hvordan integrerer man "selvkørende biler" med "tænkende-menneske biler".
Efter min mening er det alt sammen App-Hype.

Bent.

  • 4
  • 3

Hvis der ikke findes nogen standarder pt, så kan jeg godt se det er svært at gøre andet end det de lægger op til.


@Lars
Du tænker også genereisk udvikling. Vi er nu her på udviklingstrinnet og vi kan se lige frem til der - i lineær udvikling. Sådan er udviklingen ikke og man skal virkelig udfordre sig selv og sine. Udviklingen er eksponentiel.

Allerede sidst i 70 erne var GPS så udviklet, så man i princippet kunne lande et fly (militær) på en hvilken som helst plads uden yderligere hjælpemidler - +/- 10 - 20 meter, så vidt jeg husker.

Avancerede kørecomputerne i dag har helt opdaterede vejkort samt gyroer, så de selv i en tunnel ved hvor de er - selvom de ikke kan "læse" GPS signalet.

Droner kan flyve mellem træerne (vejsidemarkeringer??) med 50 km/t.
Ovennævnte er blot eksempler, der viser, at man ikke har behov for spoler, vejsidemarkeringer mv. Prøv at slippe normal ingeniørtænkning med lineær udvikling.

Din håndholdte telefon er stærkere end de stærkeste computere i 60'erne, som fyldte ?? bygninger.

Hvem siger forøvrigt, at vi vil transportere os i biler om 20 - 30 år?

@Bent
Autonome køretøjer vil også selv tage bestik af situationen og køre udenom holdene biler og andre objekter.

  • 0
  • 4

I øjeblikket kan den kun blive stående bag den havarerede bil, da den ikke må overskride den dobbelte midterlinie. Og med den næste selvkørende bil bliver det ikke bedre. Og med den næste...

Nej, den kører bare udenom. Der er jo ikke nogen fare på færde, og vi skal fremad. Så komplicereret er problemet heller ikke. F.eks. kører Google's selvkørende bil selv udenom vejarbejde og ignorerer striberne.

Der er masser at tænke over. Hvordan integrerer man "selvkørende biler" med "tænkende-menneske biler".

Tager man Google's bil, så har de opsamlet en masse "hvad-nu-hvis" situationer, som billister støder ind i, når de skal kommunikere med andre billister. F.eks. i USA, når man holder ved et kryds uden lyskurver, er der ofte problemer med, hvem der bør køre først. Der har man programmeret bilen til at krybe fremad først, når der er ingen, der bevæger sig.

Bilen er beregnet til at køre og kommunikere og samarbejde med medtrafikanter. Det betyder, at man kan ikke bare stoppe og vente dumt til faren driver over.

Hvis en cyklist f.eks. vil krydse vejen foran en selvkørende bil, kan du signalere det, og at bilen så sætter farten ned kan så antages som, at den har set dig, og du kan krydse vejen. Gør den ikke det, må du vente til den har kørt forbi.

Hvem der har ret i den situation er egentligt ligegyldigt, for ingen kom til skade, og problemet blev løst, uden at der var noget specifikt facit på det. Om færdselsloven er fulgt eller ej skal vægtes lige med den kommunikation, der foregår ude på vejen, fordi man kan ikke bare antage at alle overholder færdselsloven.

  • 5
  • 1

Efter min mening er det alt sammen App-Hype.


Det minder mig om dengang i 80'erne. hvor TV-Avisen interviewede direktøren for Københavns Lufthavn. Han fortalte stolt, at lufthavnen skam var begyndt at forberede til landing og takeoff af private flyvende biler som han forventede ville komme indenfor ganske få år ;-)

Hvis hypen om selvkørende biler betyder, at staten tager sig sammen til at reparere vejene rundt omkring i landet, og giver kommunerne økonomi til det samme, er det jo en stor gevinst for alle, men måske en drøm på linie med den flyvende bil.

  • 4
  • 0

"Har Andreas Egense nogensinde kørt om vinteren i Danmark? Skal der indlægges varme og vaskeanlæg i vejbanen og i skiltene?"

Nu skal skilte jo ikke nødvendigvis kun skulle kunne aflæses optiskt i fremtiden.

  • 3
  • 0

Hvornår har et digitalt tiltag taget 60 år at indføre fra første enheder til salg?
Det vil jo højest tage 15 år og størstedelen af kurven (for nye biler) er måske 5 år.
Når først de første er til salg så går det meget stærkt.

Dog kan det tage lidt tid med at få de første på plads. Kunstig intelligens opgaver er besværlige i detaljerne.
Tesla har undervurderet sværheden men aktive sensorer kan gøre opgaven let ligesom google har demonstreret.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten