Danske veje er hårdt ramt af vinterskader

28. maj 2013 kl. 07:086
Danske veje er hårdt ramt af vinterskader
Illustration: Hulivejen.dk.
Det bliver dyrt at lappe de danske veje efter vinteren, fordi temperaturen ofte svingede omkring frysepunktet.
Artiklen er ældre end 30 dage

En ekstra hård vinter får over 55 procent af landets kommuner til at vurdere, at der skal bruges flere penge end sidste år til vejrenovering. Det skriver nyhedsbrevet Momentum, som Kommunernes Landsforening udgiver.

»Det er hyppige skift mellem frost og tø, der for alvor giver problemer for vejene. Det er langt bedre for vejene, hvis det konstant er minus 10 grader. Denne vinter har temperaturen svinget meget omkring nul. Og når den gør det, så tør vejbanen op, og der, hvor der er revner i vejbanen, kommer vandet ned, og så fryser det, hvorefter asfalten løfter sig. Og så kommer hullerne. Det er derfor, der har været ekstremt mange huller i år,« siger Peter Bjørno Jensen, driftschef i Rudersdal Kommune, til Momentum.

Rudersdal er en af de kommuner, som skal bruge ekstra penge på at renovere vejnettet. Kommunen har fundet 11.000 skader, som kommer til at koste omkring 4,2 millioner kroner at udbedre.

»De her rigtig slemme vintre kommer jo ikke så hyppigt, men med den megen væde og al den pendling omkring nul grader lugtede det ubehageligt af, at det kunne blive lige så slemt som i starten af 1970’erne. Da havde vi en vinter, der var rigtig ondskabsfuld, og hvor flere veje bogstavelig talt vendte bunden i vejret. Så galt gik det heldigvis ikke denne vinter, men vinteren var klart værre end de senere år,« siger Lars Bolet, lektor og medlem af trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, til Momentum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kommunale vejnet udgør 95 procent af de offentlige veje med 69.907 kilometer. Ifølge Lars Bolet har det kommunale vejnet længe været i ringe stand, og den hårde vinter har langt fra hele skylden.

»Tendensen går desværre ikke umiddelbart mod, at det bliver bedre i disse år. Det vil derfor kræve en stor indsats at sætte de veje i stand, som man ønsker at bevare,« siger Lars Bolet til Momentum.

»Det er bestemt ikke småpenge, der er tale om. Beløb på op mod 12 milliarder kroner har været nævnt, men om det kræver det halve eller det dobbelte er svært at vurdere. Men vi snakker uden tvivl om milliarder,« tilføjer han.

Martin Damm (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og borgmester i Kalundborg Kommune, erkender, at kommunerne har et efterslæb, når det gælder vedligeholdelsen af vejene.

»Efterslæbet har et omfang, der gør, at det vil tage tid at få vejene op på rette niveau, men det bliver kun værre, hvis vi ikke handler nu. Der er dog også mange, der er i gang og står over for et større renoveringsarbejde, som vil strække sig over de kommende år,« siger han til Momentum.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
28. maj 2013 kl. 20:38

Svaret er her - persontransport kan sendes i luften:

.11. mar 2013, Den flyvende bil er helt hen i vejret: Hvad med en stor quadrocopter?:http://ing.dk/blog/den-flyvende-bil-er-helt-hen-i-vejret-156880#comment-509376http://ing.dk/blog/den-flyvende-bil-er-helt-hen-i-vejret-156880#comment-509773Styringen er godt på vej:http://ing.dk/blog/den-flyvende-bil-er-helt-hen-i-vejret-156880#comment-510306

Oversvømmelse, jordskælv, snedriver osv. generer ikke nævneværdigt for lufttransport.

Kun orkan og overisende vejr skal undgås.

7
28. maj 2013 kl. 11:53

Man kan mene hvad man vil om pengekassen, men havde vejene været ordentligt lavet, så var der ikke brug for en så stor pengekasse. Men nu er der så brug for en pengekasse et andet sted.... (udover bedre standarder)

5
28. maj 2013 kl. 10:01

Jeg bor i Tallinn, og her siger man at man kan genkende en fuld billist på at han kører lige ud - alle andre i zig-zag. Der er ikke en vej uden huller, og nogle er så store, at 2 baner er blevet til en osv. Problemet er at man bruger 4 gange så meget salt som tilsvarende byer (ca 400000indb) (som Max Tranebæk skrive), at man ikke kører sneen ud af byen, at vejenes standard er fra sovjettiden samt at der er "kronisk pengemangel" (ca 4 millioner eur om året, der er vurderet at der skal bruges 12) Zig-zag kørslen skaber nogle uheld når man forsøger at undgå et hul, men fra Tallinn kommunes side er det billigere end et lave vejene :) Selv kører jeg stadig 30 på nogle veje her, da de ganske enkelt ikke er bedre.

Sidst jeg så det var der iflg avisen over 1400 store huller (dvs huller der kan skade biler) i Tallinn. De "små" er ikke regnet med, men trist at se at de ikke laves og kan "vokse". Samtidig siger de at de lapper hullerne - men det er nu ikke noget jeg ser. Fx på vej til børnehaven er der et hul midt i et kryds, og det har været der i et par måneder... åbenbart er der vigtigere huller, eller der ikke flere penge - det sidste er nok korrekt, jeg har ikke set noget arbejde i over en måned, og med alle de huller her er så er der nok at lave.

Her er nogle billeder:http://www.tallinncity.ee/1167468/maanteemuuseum-otsib-eesti-porutavamat-lookaukuhttp://www.delfi.ee/news/paevauudised/eesti/fotod-varsti-variseb-tallinn-labi-asfaldiaukude-maapoue.d?id=65674894og en videohttp://www.reporter.ee/2013/02/28/tallinna-tanavatel-vohavad-lookaugud-lohuvad-autosid/

De lokale er godt trætte af det og har deres egen måde at protestere påhttp://www.tallinncity.ee/919014/tallinnas-istutati-tanavaaukudesse-lilledhttp://www.tallinncity.ee/1218740/fotod-asula-tanava-lookaukudesse-istutati-puud-ja-poosad/

4
28. maj 2013 kl. 09:14

Jeg forstår godt at vores veje lider hver vinter, med alt det vejsalt der bliver hældt på vores veje. Jeg forstår ikke at det ikke er gået op for alle, at vejsalt er meget skadeligt for asfalt, beton, fodtøj, med meget mere. Det nedbryder stort set alt, måske også vores grundvand. Det vil være meget mere fornuftigt, at vi alle anskaffet os nogle gode vinterdæk og så kun salte, hvor det er absolut nødvendig.

2
28. maj 2013 kl. 08:32

Tyskland, som jo er "et af de lande vi plejer at sammenligne os med" har da betydelig ringere veje end vi har. De sætter ofte bare permanente skilte op med "Strassenschäden", og så fikser de det et par år efter, når de når der til. Og jeg tvivler på at danida får bygget særlig mange verdensklasse veje i udlandet i forhold til de veje vi har. Danmark er jo plastret til med asfalt.