Danske varmeværkers bioaske indeholder for meget radioaktivt stof fra Tjernobyl
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Danske varmeværkers bioaske indeholder for meget radioaktivt stof fra Tjernobyl

Illustration: Deutsches Pelletinstitut

Flere danske fjernvarmeværker fyrer med træpiller og træflis, der indeholder et radioaktivt stof, cæsium-137. Når det forbrændes, opkoncentreres stoffet i asken og kan derved komme til at overskride gældende grænseværdier for håndtering af radioaktivt materiale.

I to ud af ti undersøgte værker indeholdte bioasken mere end 100 Bq per kg, hvilket er i strid med strålebeskyttelsesloven, når ikke værkerne har fået tilladelse til at håndtere radioaktivt materiale af Sundhedsstyrelsen.

Det er uvist, hvor mange andre danske varmeværker, der anvender biomasse med radioaktivt indhold og om koncentrationen i bioasken er så høj, at medarbejderne håndterer radioaktiv bioaske i strid med reglerne.

Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde

Det radioaktive stof i træprodukterne, Cs-137, stammer fra Tjernobyl-ulykken i 1986, og dermed afhænger koncentrationerne i asken i høj grad af, hvor værkerne importerer deres træ fra.

Ifølge enhedschef i Strålebeskyttelse ved Sundhedsstyrelsen Mette Øhlensschlæger er der ikke tale om sundhedsskadelige niveauer. Varmeværkerne har dog ansvaret for at følge med i og overholde reglerne på strålebeskyttelsesområdet uanset helbredsrisikoen.

Ikke opmærksomme på problemet

Undersøgelsen af de ti varmeværker blev foretaget af Force Technology for Dansk Energi og Dansk Fjernvarme efter henvendelse fra Sundhedsstyrelsen. Inden da var ingen af de to brancheorganisationer opmærksomme på problemet.

»Vi var slet ikke opmærksomme på, at der var cæsium-137 i træprodukterne, og at det var et problem,« siger teknisk konsulent ved Dansk Fjernvarme Kate Wieck-Hansen.

Læs også: Fracking forurener floder og søer med radioaktivt affald

Ved energiselskabernes organisation Dansk Energi var de bevidste om, at træ kan indeholde lave koncentrationer af Cs-137, oplyser chefkonsulent Kristine Grunnet. De vidste derimod ikke, at det blev koncentreret i asken ved afbrænding.

Ny undersøgelse skal afgøre årlig stråling

Endnu en undersøgelse skal nu afgøre, om værker med for høje koncentrationer af Cs-137 kan fritages fra kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det kræver, at de personer, der er i berøring med asken, ikke bliver udsat for højere strålingsværdier end 10 µSv pr. år. Til sammenligning bliver den gennemsnitlige dansker ifølge Sundhedsstyrelsen udsat for 3.000 µSv årligt fra naturligt stråling.

Læs også: Energi-ingeniører siger nej til importerede træpiller

Force Technology er ved at beregne, hvad niveauet for Cs-137 i bioasken skal ligge under, så grænsen for årlig stråling overholdes.

Med baggrund i de niveauer skal de enkelte værker vurdere, om de er omfattet af strålebeskyttelseslovgivningen, fortæller Mette Øhlenschlæger.

»Niveauerne af Cs-137 i bioasken forventes for nogen af værkerne at ligge over de fastsatte undtagelsesniveauer for Cs-137, og for andre at ligge under. Værkerne skal altså kunne dokumentere, om de skal reguleres i forhold til strålebeskyttelseslovgivningen eller ikke. Hvis de er omfattet af lovgivningen, skal de kontakte Sundhedsstyrelsen,« siger hun.

Nedfald fra Tjernobyl-ulykken

Det betyder højst sandsynligt ikke, at hver af Dansk Fjernvarmes omkring 150 medlemmer, der benytter træbiomasse, behøver at måle koncentrationerne af Cs-137 i deres bioakse-bunker for at sikre sig, at de ligger under grænseværdierne, fortæller Kate Wieck-Hansen fra Dansk Fjernvarme.

»Det tror jeg ikke, der bliver tale om. Men vi skal selvfølgelig have afklaret, hvad der er tilfredsstillende for at kunne leve op til lovgivningen. Vi er i fortsat dialog med Sundhedsstyrelsen, så vi kan ikke konkluder noget på nuværende tidspunkt,« siger hun.

Da forureningen med Cs-137 stammer fra Tjernobyl-ulykken i 1986, afhænger koncentrationerne i høj grad af, hvor værkerne importerer deres træ fra.

Undersøgelsen af bioasken fokuserede både på værker, der anvender træ fra særligt forurenede områder og værker, der i produktionen blander træ fra forskellige oprindelseslande, oplyser Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

De konkluderer, at det »primært er de varmeværker, der fyrer med træprodukter fra områder, der blev væsentligt forurenet med Cs-137 efter Tjernobylulykken i 1986, som har udfordringen.«

Læs også: Ekspert: Styrelse burde ikke godkende radioaktivt affald

Derfor forventer Kate Wieck-Hansen, at værker, som på baggrund af deres træimport, er i risiko for at overskride værdierne, enten vælger at søge om godkendelse til at håndtere askerne, eller blot kan skifte importland.

»Det er et begrænset antal forurenede områder, der er tale om, så der er masser af andre steder vi kan få træet fra, hvor det ikke er kritisk,« siger hun.

Omstilling fra kul

Mette Øhlensschlæger fortæller, at Sundhedsstyrelsen først blev opmærksomme på problemstillingen i slutningen af 2016 i forbindelse med pressedækningen af varmeværkernes omstilling fra kul til biomasse og den dertilhørende større import af træprodukter.

»Der ved vi fra svenske erfaringer, at Cs-137 i bioaske, kan betyde, at blandt andet håndtering og opbevaring af bioasken kan være omfattet af reglerne på strålebeskyttelsesområdet,« siger hun.

I 2016 blev næsten hele forbruget af træpiller og omkring en tredjedel af forbruget af træflis importeret, viser tal fra Klimarådet. Omtrent halvdelen heraf stammede fra Estland og Letland, mens omkring en fjerdedel stammede fra Sverige og Rusland.

Hvis nogle af de varmeværker, der har taget importeret træ til sig, viser sig at overskride værdierne, skal de søge om tilladelse til at håndtere radioaktivt materiale af Sundhedsstyrelsen - hvis de da fortsat vælger at importere træprodukter fra de forurenede områder,

Dette vil dog primært medføre mere ‘administrativt besvær,’ fortæller Kate Wieck-Hansen fra Dansk Fjernvarme.

Læs også: Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste

Selve håndteringen af den forurenede bioaske bliver ikke påvirket, hvis da værkerne i forvejen lever op til arbejdsmiljøreglerne, fortæller Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.

»Hvis man lever op til arbejdsmiljøreglerne, så lever man også som udgangspunkt op til strålebeskyttelsesreglerne, når det gælder hensynet til medarbejderne på det her område,« siger Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.

Er hvad en helt normal gennemsnitsperson indeholder naturligt af radioaktiv aktivitet. Så med den grænseværdi, så skal enken der modtager urnen med sin afdøde mands aske også have tilladelse fra strålemyndighederne, da koncentrationen nødvendigvis også må være koncentreret der, uden at have været i nærheden af Tjernobyl ulykken.

Nu står der selvfølgeligt ikke hvor meget over den grænseværdi som der er målt i asken, men om ikke andet understreger sundhedsstyrelsen flueknepperiet meget godt:

"Det kræver, at de personer, der er i berøring med asken, ikke bliver udsat for højere strålingsværdier end 10 µSv pr. år. Til sammenligning bliver den gennemsnitlige dansker ifølge Sundhedsstyrelsen udsat for 3.000 µSv årligt fra naturligt stråling."

Det er der hvor man kan sige, pas på når det regner, fordi der stiger strålingen til mere end det dobbelte af den normale baggrundsstråling, eller rettere mere end 10 µSv, målt på Midtsjælland.

Så måske var løsningen mere at ændre på en urealistisk regulering. Det vil i hvert fald være noget billigere samfundsøkonomisk, uden en tilnærmelsesvis målbar ændring i folkesundhed. Så kunne vi bruge pengene der hvor det faktisk gør noget fornuftigt for folkesundheden, feks. bedre regulering og bekæmpelse af luftforurening.

  • 21
  • 1

I de år vi har fyret med kul, indeholdt asken mange forskellige radioaktive isotoper, Radon, Thorium, Uran, Bly m.fl.
Niveau har været lave i kul, men ved forbrænding opkoncentreres de i asken, hvilket heller ikke overrasker i forbrænding af træ. Vi finder sikkert meget andet, der i træets levetid har aflejret sig på træet og optaget i træet.

Hvad bruges asken til? Bliver det spredt på marker, fortyndes det jo.

  • 7
  • 1

"Det kræver, at de personer, der er i berøring med asken, ikke bliver udsat for højere strålingsværdier end 10 µSv pr. år. Til sammenligning bliver den gennemsnitlige dansker ifølge Sundhedsstyrelsen udsat for 3.000 µSv årligt fra naturligt stråling."

Personer der er i berøring med asken må ikke udsættes for en stråling som er 0,3% af den stråling de naturligt udsættes for.

Er der nogen der kan forklare det?

  • 14
  • 0

Mon ikke det skyldes en enhedsfejl i artiklen :) på sundhedsstyrelsens hjemmeside står der: 0,9 uSv/h for askebunken og 3 mSv/år for en gennemsnitsdansker...

Passer meget godt, fordi det vil tilsammen med de 3mSv, give en årlig dosis på omkring 10mSv.

Men dertil virker de 3mSv fra naturlige kilder meget underestimeret, fordi igen som et eksempel fra Midtsjælland, målt nærmest hver dag igennem et år 1m over en alm. grusvej uden granitskærver, kommer den naturlige baggrundstråling sjældent under 0,6 uSv/h hvilket giver 5,2mSv årlig dosis, og det er kun for baggrundsstrålingen uden af medregne dosis modtaget naturligt fra fødevarer, medicinsk diagnostik mm. Man kan også tilføje at i andre dele af landet er baggrundstrålingen endnu højere og højere end de 0,9 uSv/h.

  • 11
  • 0

Mon ikke det skyldes en enhedsfejl i artiklen :) på sundhedsstyrelsens hjemmeside står der: 0,9 uSv/h for askebunken og 3 mSv/år for en gennemsnitsdansker...

Det svare til omkring 3300 timer/år eller rundt det dobbelte af et normalt arbejdsår.
Så skal man bare undgå ar indånde aske støv, og tage bad/skifte tøj efter arbejde, hvis det støver meget.
Men der er bare et almindeligt godt råd ved støvet arbejde, det meste "arbejdsstøv" skal man ikke tage med hjem.

  • 8
  • 0

I 1986 satte stålværket i Frederiksværk geigertæller på alle kranerne, der hentede skrot jern op ad skibene. Man burde måske gøre det samme de steder der kommer træ/flis ind i landet?

  • 2
  • 3

Bo - sammenlign spredningen af CS-137 https://www.leksikon.org/art.php?n=2570 med statistiken for hvorfra vi får vores piller s13 i https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti... og s11 i https://www.skovforeningen.dk/media/traefl... for flis.

Dette er nærmest en ikke-historie da man kun har fundet forhøjet Cæsium værdier på 2 ud af 10 undersøgte fjv-værker. Stort set ingen værker bruger piller, da det er for dyrt i f.t. flis.

Som jeg ser det, er det maks. 10% af importen, der kan være problematisk.

Tror ikke nogen værker gider bøvle med cs-137 for at spare 50-100 kr/t, eller også finder de 3-4 store importører ud af at fortynde de problematiske piller.

  • 9
  • 0

Men dertil virker de 3mSv fra naturlige kilder


De 3 mSv er ikke fra naturlige kilder, det er det gennemsnitlige niveau som en gennemsnitsdansker bliver udsat for... Inkl. flyrejser, røntgen osv. Niveauet varierer naturligvis alt efter hvor i Danmark man bor, højere på Bornholm og sikkert lavere i Jylland... Man kan ikke tage udgangspunkt i niveauet på en grusvej. Det vil jo også afhænge af hvor tit man går på den pågældende vej, eller om man sidder afskærmet i en bil...

  • 1
  • 1

Spørgsmålet er hvorfor disse regler overhovedet eksisterer? I artiklen står der "Ifølge enhedschef i Strålebeskyttelse ved Sundhedsstyrelsen Mette Øhlensschlæger erder ikke tale om sundhedsskadelige niveauer. " - Hvis det ikke er skadeligt hvad skal vi så overhovedet med disse regler?

Man må undre sig over hvorfor de syntes at 100 Bq/kg i aske er specielt interessant når f.eks. kaffepulver typisk indeholder 1000 bq/kg? Og hvad med aske fra australsk kul som ligger på 3000 bg/kg - ah det er sikkert fordi de 100 bq stammer fra Tjernobyl hvorimod det andet er "naturligt" - se herunder:

Idet hele taget er det bekymrende at den danske strålebeskyttelslov slet ikke fokuserer på sundhedskadelige tilstande og undtager "naturlig" stråling. Jf. "§ 1 Stk. 2. Radioaktive stoffer, der forekommer naturligt i det menneskelige legeme, er undtaget fra loven. Stk. 3. Udsættelse for naturlig stråling er undtaget fra loven."

Så vi ender med at fokusere på ufarlige udslip fra kernekraftværker altimens at f.eks. olie- og gødningsindustrien kan pumpe vores have fulde af radioaktivitet i mængder som er hundrede gange højere.

Læs mere om "Naturally-Occurring Radioactive Materials (NORM)" her: http://www.world-nuclear.org/information-l...

Jeg opfordrer til at loven burde ændres så der kommer mere fokus på sundshedsskadelige tilstande uden skelnen til "naturlig" kontra "ikke-naturlig" stråling.
Mvh
Steen

  • 5
  • 0

Flere har antydet, at problemet mest skyldes mangel på "almindelig sund fornuft", når grænseværdier fastsættes.
Jeg gætter på (men har ikke målt det), at asken fra min brændeovn indeholder visse mineraler, hvor koncentrationen overskrider grænseværdien.

  • 1
  • 0
  • 1
  • 0