Flere danske fjernvarmeværker fyrer med træpiller og træflis, der indeholder et radioaktivt stof, cæsium-137. Når det forbrændes, opkoncentreres stoffet i asken og kan derved komme til at overskride gældende grænseværdier for håndtering af radioaktivt materiale.
I to ud af ti undersøgte værker indeholdte bioasken mere end 100 Bq per kg, hvilket er i strid med strålebeskyttelsesloven, når ikke værkerne har fået tilladelse til at håndtere radioaktivt materiale af Sundhedsstyrelsen.
Det er uvist, hvor mange andre danske varmeværker, der anvender biomasse med radioaktivt indhold og om koncentrationen i bioasken er så høj, at medarbejderne håndterer radioaktiv bioaske i strid med reglerne.
Læs også: Danmark er dybt afhængigt af træpiller, flis og brænde
Det radioaktive stof i træprodukterne, Cs-137, stammer fra Tjernobyl-ulykken i 1986, og dermed afhænger koncentrationerne i asken i høj grad af, hvor værkerne importerer deres træ fra.
Ifølge enhedschef i Strålebeskyttelse ved Sundhedsstyrelsen Mette Øhlensschlæger er der ikke tale om sundhedsskadelige niveauer. Varmeværkerne har dog ansvaret for at følge med i og overholde reglerne på strålebeskyttelsesområdet uanset helbredsrisikoen.
Ikke opmærksomme på problemet
Undersøgelsen af de ti varmeværker blev foretaget af Force Technology for Dansk Energi og Dansk Fjernvarme efter henvendelse fra Sundhedsstyrelsen. Inden da var ingen af de to brancheorganisationer opmærksomme på problemet.
»Vi var slet ikke opmærksomme på, at der var cæsium-137 i træprodukterne, og at det var et problem,« siger teknisk konsulent ved Dansk Fjernvarme Kate Wieck-Hansen.
Læs også: Fracking forurener floder og søer med radioaktivt affald
Ved energiselskabernes organisation Dansk Energi var de bevidste om, at træ kan indeholde lave koncentrationer af Cs-137, oplyser chefkonsulent Kristine Grunnet. De vidste derimod ikke, at det blev koncentreret i asken ved afbrænding.
Ny undersøgelse skal afgøre årlig stråling
Endnu en undersøgelse skal nu afgøre, om værker med for høje koncentrationer af Cs-137 kan fritages fra kravet om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det kræver, at de personer, der er i berøring med asken, ikke bliver udsat for højere strålingsværdier end 10 µSv pr. år. Til sammenligning bliver den gennemsnitlige dansker ifølge Sundhedsstyrelsen udsat for 3.000 µSv årligt fra naturligt stråling.
Læs også: Energi-ingeniører siger nej til importerede træpiller
Force Technology er ved at beregne, hvad niveauet for Cs-137 i bioasken skal ligge under, så grænsen for årlig stråling overholdes.
Med baggrund i de niveauer skal de enkelte værker vurdere, om de er omfattet af strålebeskyttelseslovgivningen, fortæller Mette Øhlenschlæger.
»Niveauerne af Cs-137 i bioasken forventes for nogen af værkerne at ligge over de fastsatte undtagelsesniveauer for Cs-137, og for andre at ligge under. Værkerne skal altså kunne dokumentere, om de skal reguleres i forhold til strålebeskyttelseslovgivningen eller ikke. Hvis de er omfattet af lovgivningen, skal de kontakte Sundhedsstyrelsen,« siger hun.
Nedfald fra Tjernobyl-ulykken
Det betyder højst sandsynligt ikke, at hver af Dansk Fjernvarmes omkring 150 medlemmer, der benytter træbiomasse, behøver at måle koncentrationerne af Cs-137 i deres bioakse-bunker for at sikre sig, at de ligger under grænseværdierne, fortæller Kate Wieck-Hansen fra Dansk Fjernvarme.
»Det tror jeg ikke, der bliver tale om. Men vi skal selvfølgelig have afklaret, hvad der er tilfredsstillende for at kunne leve op til lovgivningen. Vi er i fortsat dialog med Sundhedsstyrelsen, så vi kan ikke konkluder noget på nuværende tidspunkt,« siger hun.
Da forureningen med Cs-137 stammer fra Tjernobyl-ulykken i 1986, afhænger koncentrationerne i høj grad af, hvor værkerne importerer deres træ fra.
Undersøgelsen af bioasken fokuserede både på værker, der anvender træ fra særligt forurenede områder og værker, der i produktionen blander træ fra forskellige oprindelseslande, oplyser Sundhedsstyrelsen på deres hjemmeside.
De konkluderer, at det »primært er de varmeværker, der fyrer med træprodukter fra områder, der blev væsentligt forurenet med Cs-137 efter Tjernobylulykken i 1986, som har udfordringen.«
Læs også: Ekspert: Styrelse burde ikke godkende radioaktivt affald
Derfor forventer Kate Wieck-Hansen, at værker, som på baggrund af deres træimport, er i risiko for at overskride værdierne, enten vælger at søge om godkendelse til at håndtere askerne, eller blot kan skifte importland.
»Det er et begrænset antal forurenede områder, der er tale om, så der er masser af andre steder vi kan få træet fra, hvor det ikke er kritisk,« siger hun.
Omstilling fra kul
Mette Øhlensschlæger fortæller, at Sundhedsstyrelsen først blev opmærksomme på problemstillingen i slutningen af 2016 i forbindelse med pressedækningen af varmeværkernes omstilling fra kul til biomasse og den dertilhørende større import af træprodukter.
»Der ved vi fra svenske erfaringer, at Cs-137 i bioaske, kan betyde, at blandt andet håndtering og opbevaring af bioasken kan være omfattet af reglerne på strålebeskyttelsesområdet,« siger hun.
I 2016 blev næsten hele forbruget af træpiller og omkring en tredjedel af forbruget af træflis importeret, viser tal fra Klimarådet. Omtrent halvdelen heraf stammede fra Estland og Letland, mens omkring en fjerdedel stammede fra Sverige og Rusland.
Hvis nogle af de varmeværker, der har taget importeret træ til sig, viser sig at overskride værdierne, skal de søge om tilladelse til at håndtere radioaktivt materiale af Sundhedsstyrelsen - hvis de da fortsat vælger at importere træprodukter fra de forurenede områder,
Dette vil dog primært medføre mere ‘administrativt besvær,’ fortæller Kate Wieck-Hansen fra Dansk Fjernvarme.
Læs også: Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste
Selve håndteringen af den forurenede bioaske bliver ikke påvirket, hvis da værkerne i forvejen lever op til arbejdsmiljøreglerne, fortæller Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.
»Hvis man lever op til arbejdsmiljøreglerne, så lever man også som udgangspunkt op til strålebeskyttelsesreglerne, når det gælder hensynet til medarbejderne på det her område,« siger Mette Øhlenschlæger fra Sundhedsstyrelsen.
