Danske vandværker indfører vandingsforbud

7. juni 2018 kl. 10:41
Danske vandværker indfører vandingsforbud
Illustration: Bilanola, BigStock.
Flere vandværker har svært ved at følge med, når vi i sommervarmen drikker, bader og vander løs for at holde os selv og haven på toppen. Derfor beder de nu danskerne fokusere mindre på plænen, så der er nok vand til os alle.
Artiklen er ældre end 30 dage

Varmerekorderne i maj har fået danskerne til at bruge mere og mere vand. Mens varmen ikke ser nogen ende foreløbigt, er vandværkerne tvunget helt i knæ.

Danskernes vandforbrug er nu så højt, at flere mindre vandværker beder kunderne om at undlade at vande græsplænen, skriver DR.

»Vi har sagt, at folk skal lade være med at vande græsplænen og fylde badebassinet. Det er drikkevand, det er ikke til sjov og spas,« siger Klaus Borgstrøm, formand for Langebæk Stationsby Vandværk, til DR.

Vandværket er i forvejen presset af at skulle levere til dobbelt så mange som normalt, da der er fundet pesticider hos et nabovandværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Hver tiende boring indeholder for mange sprøjte-rester

Vi bruger dobbelt så meget vand

Ved Døjringe Vandværk i Sorø satte de et lignende forbud i kraft for nogle dage siden, da der blev pumpet dobbelt så meget vand ud som normalt.

Her oplever de, at danskerne faktisk reagerer på forbuddet, og at folk har taget pænt imod det.

Læs også: Pesticidrester i hovedstadens drikkevand udløser landsdækkende kontrol

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandværkernes organisation Danva opfordrer også danskerne til at tænke sig om, før de hælder tusindevis af liter vand i havebassinet.

Vandingsforbuddet skal sikre, at der er nok vand til alle borgere og deres dyr, og de skal i Danvas øjne prioriteres over vanding af haven eller en kold dukkert.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger