Danske universiteter med til at bygge Europas største supercomputer
De danske universiteter kommer til at have en ikke ubetydelig rolle, når en af Europas største supercomputere skal stå klar til brug ved udgangen af 2020. Danmark er nemlig en del af det konsortium af otte lande, der skal bygge en præ-exaskala supercomputer i Finland ved navn LUMI.
Claudio Pica er professor på Syddansk Universitet, hvor han leder afdelingen for Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC) National HPC Center. Som medlem af techlead-arbejdsgruppen i LUMI-konsortiet sidder han netop nu og er med til at designe og forberede indkøbet af den nye gigantiske supercomputer, der skal bygges i Finland.
Den nye supercomputer bliver i såkaldt præ-exaskala med en svimlende ydeevne på 200 petaflops, altså 200 millioner milliarder beregninger i sekundet.
»Deic's nationale supercomputere, som alle danske forskere kan anvende, har i dag begge en performance, altså ydeevne, på under én petaflop, og den kommende LUMI-supercomputer bliver 10 gange større end de største supercomputere i Europa lige nu, som ligger på 10-15 petaflops. Så det bliver et gigantisk skridt fremad,« siger Claudio Pica.
LUMI er en del af det europæiske supercomputer-initiativ EuroHPC, som EU-Kommissionen støtter med adskillige milliarder kroner.
Læs også: Computere for seks mia: EU klar til at købe otte nye gigantiske supercomputere
I dag er verdens kraftigste supercomputer Summit-anlægget, der står i Department of Energy’s Oak Ridge National Laboratory (ORNL) i Tennessee og er bygget af IBM. Det har en maksimal ydeevne på op til 200 petaflops. Så den nye LUMI-supercomputer kommer op i samme kategori.
»Europa har i mange år lidt under, at vi ikke har været i besiddelse af de helt kraftige supercomputere i toppen af top-500-listen. Nu har vi finansiering på plads, så vi kan bygge tre exascale supercomputere og fem lidt mindre petaskala-computere.«
Finland rakte ud til Danmark
Det var faktisk de finske kolleger fra det nationale supercomputercenter CSC, der rakte hånden ud til de danske universiteter og inviterede dem indenfor i det nye konsortium LUMI, som består af i alt otte lande. Ud over Danmark og Finland er Belgien, Tjekkiet, Norge, Poland, Sverige og Schweitz med i konsortiet, ligesom også Holland og Estland overvejer at deltage.
»Vi blev kontaktet af finske CSC – IT Center for Science, fordi vi har en lang tradition for nordisk samarbejde inden for High Performance Computing (HPC). I foråret vedtog Danske Universiteter, at Danmark gerne ville deltage i LUMI-konsortiet, og siden har jeg været involveret i arbejdet med at forberede ansøgningen til EuroHPC,« siger Claudio Pica.
Bedst værktøj til kunstig intelligens
Den kommende LUMI-supercomputer bliver i stand til at håndtere en bred række af videnskabelige applikationer, ligesom danske virksomheder også får mulighed for at lægge billet ind på at udnytte de kommende computermuskler i Finland.
»Maskinen kan bruges til mange typer forskning, men vil være særligt god til kunstig intelligens, eksempelvis machine learning, fordi vi forventer, at den kommer til at indeholde så mange acceleratorer, altså GPU’er (grafikkort, red.), som gør, at man kan skrue på op for hastigheden på beregningerne. Det bliver et af de bedste værktøjer til kunstig intelligens i Europa og overstiger langt, hvad vi har kapacitet til selv at opbygge i Danmark,« siger Claudio Pica.
Læs også: Dansk forskning sakker bagud på computerkraft
Koster 1,5 milliard på seks år
Siden Danske Universiteter trådte ind i LUMI-konsortiet, har Claudio Pica brugt tiden på først at blive blandt de otte nye EuroHPC-centre, og nu skal det gå stærkt med at sætte gang i det enorme udbudsproces omkring indkøbet af den nye supercomputer, som forventes at koste 150 millioner euro, altså over 1,1 milliard danske kroner, i hardware-indkøb.
»Udbudsprocessen fungerer ved, at LUMI-konsortiet beder leverandørerne om at byde ind med, hvor meget performance, de kan levere for et fast beløb på omkring 150 millioner euro,« siger Claudio Pica.
Udgifterne til LUMI-supercomputeren bliver dækket halvt af EU og halvt af de otte involverede lande. Forventningen er, at supercomputerens samlede omkostninger ender på 200 millioner euro fordelt over computerens forventede levetid på seks år.
Danmark skal hvert år betale omkring 7,5 millioner kroner for at være med. Ifølge EuroHPC-tidsplanen skal LUMI-supercomputeren være funktionel ved udgangen af 2020.
»Så vi har ikke meget tid, når du tager i betragtning, at vi skal investere i omegnen af en milliard kroner,« lyder det fra Claudio Pica.
Læs også: Her går supercomputeren aldrig i sort
Energi-negativt aftryk
Når danske forskere får brug for regnekraft ud over det sædvanlige, skal de pakke kufferten og drage nord på mod det midterste af Finland i byen Kajanii, der belejligt ligger lige op ad flere store kolde søer.
»Et af de vigtigste argumenter for, at vi har vundet retten til at bygge en af de helt store præ-exaskala-computere, er, at vi kommer til at drive den nye supercomputer effektivt på grund af placeringen Kajanii, hvor vi har adgang til fri vandkøling og grøn strøm fra vandkraft. Faktisk bliver det en af de få, hvis ikke den eneste, supercomputer i verden, der har et negativt CO2-aftryk, fordi vi kan genanvende overskudsvarmen fra datacenteret,« siger Claudio Pica.
Hvad er de største udfordringer ved at design og opbygge LUMI?
»At sikre, at vi har den rigtige og nødvendige energi og køling til at styre maskinen. For at opnå den ekstreme performance, er det vigtigt, at maskinen hele tiden opererer med den optimale hastighed. Ikke bare ude i den enkelte node, men også i netværket, der forbinder noderne. Det bliver også krævende at kunne føde data hurtigt og korrekt ind i maskinen,« siger Claudio Pica.
Han forventer, at LUMI-supercomputeren skal levere omkring 1 TB data i sekundet.
»Det er ret meget, i forhold til hvad vi kan i Danmark lige nu, hvor de største supercomputere kan føde ind med omkring 50-100 GB i sekundet. Så vi skal op og være 1.000 gange hurtigere,« siger Claudio Pica.
Har vi overhovedet kompetencerne i Danmark til at bruge LUMI?
»Det er et godt spørgsmål, for det vil være en skam at købe en af verdens største og smukkeste computere, hvis ingen kan bruge den. Konsortiet og EuroHPC er opmærksomme på den udfordring. En af fordelene ved vores konsortium er, at vi faktisk er otte lande og ikke kun et eller to. Vi bygger en ny maskine med hardware, men har også kompetencer i vores netværk,« siger Claudio Pica.
En af de mest anvendte supercomputere i Danmark lige nu er Computerome, der er designet og dedikeret til life science-forskning, blandt andet inden for helgenom-sekventering af dna. Men netop bioinformatik og life science er forskningsfelter, der traditionelt har haft svært ved at udnytte de konventionelle supercomputere.
»Bioinformatik og life science vil ofte benytte sig af cloudcomputing til tunge beregninger, fordi fleksibiliteten er større, mens supercomputere oftere består af mere rigide miljøer, fordi fokus udelukkende er på at sikre den højest mulige ydeevne. Med LUMI vil vi gerne innovere og skabe bedre sammenhæng mellem konventionelle supercomputere og cloudcomputing, så vi kan få et cloud-lignende miljø med supercomputer-ydeevne. Jeg tror, at vi kan få endnu flere til at få øjnene op for supercomputere, hvis vi bevæger ned af den sti,« siger Claudio Pica.
Læs også: Datacentre i Danmark kan koste borgerne 400 millioner kroner årligt fra 2030
