Danske og tyske ministre i fælles løfte: Femern-tunnel bliver godkendt næste sommer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske og tyske ministre i fælles løfte: Femern-tunnel bliver godkendt næste sommer

Foto: Femern A/S

Slesvig-Holstens uafhængige miljøinstans LBV ventes at udstede den endelige godkendelse af Femern-tunnelen i sommeren 2018. Det var hovedbudskabet, da transportminister Ole Birk Olesen (LA) onsdag mødtes med Slesvig-Holstens nye ministerpræsident Daniel Günther (CDU) og transportminister Bernd Buchholz (FDP) i København.

»De sidste nødvendige redegørelser og beskrivelser fra Femern A/S vil blive afleveret i oktober. Herefter burde alle nødvendige input til den ansvarlige myndighed i Slesvig-Holsten være klar. Vi har aftalt, at målet fortsat er, at den tyske myndighedsgodkendelse bliver udstedt næste sommer,« erklærede Ole Birk Olesen efter mødet.

Læs også: Forsinkelse på Femern-godkendelse begrænses til halvt år

»Prognosen for den faste Femern-forbindelse er positiv. Vi er ikke i tvivl om, at projektet skal realiseres,« supplerede Daniel Günther på et pressemøde, der fandt sted i Transportministeriets mødelokale kaldet 'Femern'.

Ingen vaklen i Berlin

Den slesvigholstenske chef for den ny kaolitionsregering betragter Femern-selskabets trafikprognose som robust, selv om takstnedsættelsen på Storebælt vil mindske trafikken med op til 500 biler om dagen.

Der er tale om et transeuropæisk projekt med stor betydning for Sveriges, Norges og Finlands forbindelser med Italien og Spanien, fremhævede Daniel Günther over for en tysk journalist, der spurgte til en mulig forbundsregering med det Femern-kritiske miljøparti Die Grünen.

Også Tyskland mangler ingeniører til godkendelsen

Den danske minister erklærede fuld tillid til, at delstatsregeringen i Kiel gør alt, hvad den formår, for at støtte projektet.

Dermed forsøgte han at sætte punktum for sagen om hans brev til forbundstrafikminister Alexander Dobrindt (CSU) om forsinkelserne med at miljøgodkende verdens længste sænketunnel.

Læs også: Ole Birks bøn til tysk kollega: Er der alternative måder at godkende Femern-tunnelen på?

Slesvig-Holstens daværende statssekretær (viceminister) for trafik, Frank Nägele, forsikrede, at den slesvigholstenske regering er interesseret i den hurtigst mulige gennemførelse af tunnelen under Femer Bælt.

»Jeg har på vores møde udtrykt min anerkendelse for den store indsats, som den nye slesvigholstenske regering gør for at fremme processen mest muligt, herunder ved at ansætte en koordinator og sikre de nødvendige ressourcer,« erklærede Ole Birk Olesen.

»I Danmark har vi givet alle de nødvendige tilladelser til at sætte arbejdet i gang med sænketunnelen under Femer Bælt. Den sidste store udfordring for projektet er den igangværende tyske myndighedsgodkendelse. Vi er enige om, at det har meget høj prioritet at få udstedt myndighedsgodkendelse.«

Læs også: Regeringen vil betale tyske myndigheder for hurtigere behandling af Femern-ansøgning

Den pågældende myndighed LBV kan ikke bare ansætte ingeniører i bundter, for de findes ikke. Ingeniører er en mangelvare ligesom i Danmark på grund af byggeboom og anlægsplaner i hele Europa, påpegede økonomi- og trafikminister Bernd Buchholz. Han beroligede dog med, at bemandingen med ingeniører og jurister er i orden.

Enten vedtager de en lov, eller også kan løftet ikke bruges til noget...

Hvis løftet kunne bruges til noget, hvorfor skal der så spildes en masse tid og kræfter på at få det vedtaget?

  • 6
  • 1

meget svært ikke at læse ovenstående artikel som at det er fuldstændigt ligegyldigt hvilke indsigelser der er gjort, for projektet vil blive godkendt og gennemført uanset hvad. Det virker som om myndighederne betragter hele processen som en ren formalitet, der primært har til formål at give utilfredse borgere mulighed for at lufte deres utilfredshed - selvfølgelig uden at det i sidste ende kommer til at ændre noget som helst.
Tanken med at kunne gøre indsigelser mod et byggeri, er vel at det potentielt kan resultere i ændringer af projektet, eller i yderste konsekvens at projektet ikke kan godkendes. Og hvis det er tilfældet kan jeg ikke se hvorledes man et år før man er færdige med at gennemgå og forholde sig til indsigelserne kan garantere at projektet bliver godkendt.

  • 4
  • 1

Når man sender et projekt til høring må man normalt forudsætte at projektmageren har gennemtænkt og analyseret konsekvenserne for omgivelserne. Høringen er derfor principielt kun et spørgsmål om at sikre at der ikke er noget der er overset.
Derfor skal man normalt ikke forvente store ændringer i den slags projekter.

  • 1
  • 1