Den danske transport er sort som kul, og det er kun blevet værre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Den danske transport er sort som kul, og det er kun blevet værre

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Transporten og særligt bilerne på vejene er Danmarks største klimaproblem.

Mens transportsektoren i 1990, basisåret for Danmarks forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen, udgjorde 16 procent af vores samlede emissioner af drivhusgasser, så var det i 2017 steget til 28 procent. Det viser den officielle indberetning af de danske emissioner til FN, som bliver udarbejdet af Aarhus Universitet, og som udkom i april.

Landbrugets klimabelastning har fyldt en del i valgkampen, og også landbrugets andel af det samlede udslip af drivhusgasser er steget, men ikke så kraftigt som transportens. De seneste ti år har landbrugets emissioner været stort set konstante, mens produktionen er steget.

Transportens emissioner af opvarmende gasser toppede i 2007, inden finanskrisen satte ind og medførte et ordentligt dyk de efterfølgende år. Men siden 2013 er udslippet steget svagt år for år.

Det er vel at mærke, uden at den allerstørste og kraftigst voksende miljøsynder, internationale flyvninger, er medregnet. De tæller ligesom skibsfarten ikke med i vores opgørelser til FN.

Artiklen fortsætter under grafen.

91 procent af udslippet sker på vejene

Her udgør vejtransporten hele 91 procent af transportens udslip. Personbiler, som er den største enkeltsynder, udleder ca. halvdelen af sektorens CO2.

Intet tyder på, at det vil blive bedre i fremtiden. Tværtimod fortsætter danskerne med at købe flere biler, ligesom lastbiltrafikken fortsat vil stige. Selv om nye biler er mere sparsomme med brændstoffet end gamle, forudser Energistyrelsen, at energiforbruget i transportens vil stige 0,5 pct. hvert år helt frem til 2030, så langt som styrelsens basisfremskrivning rækker.

Læs også: Leder: Lad os være ærlige – vi laver hjulspind på klimaregningen

Hvad der er værre for klimaet er, at elbilerne ikke vil slå rigtigt igennem i statistikken inden 2030. Selv til den tid vil 93 procent af energiforbruget i sektoren dækkes af fossiler, forudser styrelsen. Det er en forbedring på kun to procentpoint i forhold til 2017, og de skyldes, at danskerne kan køre med eltog, når den igangværende elektrificering af jernbanen er gennemført.

Læs også: Elbilerne udebliver: Om 13 år er 92 procent af transporten stadig kulsort

Energistyrelsens basisfremskrivning bygger udelukkende på den politik, som allerede er vedtaget. Netop elbiler er det eneste punkt, hvor transportens klimabelastning har haft en plads i valgkampen. Den afgående regering lancerede allerede i efteråret en plan for at skaffe 1 million grønne biler, elbiler og opladningshybrider, på vejene inden 2030 og nedsatte en kommission, der nu regner på, hvordan det kan lade sig gøre. Socialdemokratiet vil gøre en halv million såkaldt grønne biler til et bindende mål i 2030.

Tænketank: Det går den forkerte vej

Imidlertid er problemet, som den grønne tænketank Concito påpeger, at Danmark de seneste år har ført en politik, der peger stik modsat af en grøn retning for transporten.

Læs også: Minister om DSB’s passagertab: »Det er ikke et mål i sig selv, at danskerne kører med tog«

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget ellers en aftale om »en grøn transportpolitik«. Den skulle indebære, at halvdelen af væksten i trafikken skulle ske i den offentlige transport, hovedsageligt på jernbanen. Det var voldsomt ambitiøst, da bilerne står for over 80 procent af transporten, og målet var aldrig i nærheden af at blive opfyldt. I de seneste år har DSB endda tabt passagerer, mens biltrafikken og bilsalget er steget til nye rekordhøjder.

Læs også: Trods baneinvesteringer på 74 milliarder: Passagererne flygter fra DSB

Artiklen fortsætter under grafen.

Det har blandt andet været ansporet af lavere registreringsafgift, som har gjort bilerne billigere, og som blev vedtaget under den forrige regering.

Den sænkede skat på biler er en af de beslutninger, som den grønne tænketank Concitos transportekspert, Henrik Gudmundsson, fremhæver, når han konstaterer, at for klimaet er det gået den forkerte vej med den danske transportsektor.

Planlægning understøtter flere biler

Den beslutning står dog ikke alene. Også udbygning af motorvejene har gjort det enklere at komme hurtigt frem, mange steder dog kun i en kort årrække. Forskningen viser nemlig, at trængslen vender tilbage, fordi trafikken stiger.

Læs også: Fem år efter udvidelse: Mere kø på Københavns ringmotorvej end nogensinde

»Det har fjernet nogle flaskehalse, som man så finder nogle andre steder nogle år senere,« som Henrik Gudmundsson udtrykker det.

Han fremhæver endelig Norge, der ofte bliver nævnt som eksempel på, at det kan betale sig at favorisere elbiler. Her kører over halvdelen af de nye biler på strøm, men samtidig vokser vejtrafikken.

Henrik Gudmundsson henviser desuden til, at planlægning betyder meget for trafik. Her har Storkøbenhavn forsøgt at tøjle biltrafikken med det såkaldte stationsnærhedsprincip, en væsentlig del af den fingerplan, der i mere end et halvt århundrede har sat rammerne for udbygningen af hovedstaden. Men den seneste revision af Fingerplanen lemper kravene til at bygge nær stationer, igen med risiko for mere biltrafik til følge.

Læs også: Leder: Regeringen udvander 72-årig vinderopskrift for hovedstaden

Vi prioriterer arbejdsmarkedspolitik højere end klima og miljø

Så når Henrik Gudmundsson betragter den danske transportpolitik, bliver hans konklusion, at Danmark tidligere lå lunt i svinget. Vi havde relativt få biler sammenlignet med andre europæiske lande. Men i de seneste år har politikerne givet slip på ambitionerne.

»Danmark har prioriteret at have et højt udbud af transport. Det skulle være lettere, sjovere og billigere at have bil. Vi har brugt mange penge på jernbanen, men bare fordi man investerer i kollektiv transport, får man ikke et frygteligt stort klimaudbytte. Man får et større udbud af transport,« siger han.

Henrik Gudmundsson fremhæver også befordringsfradraget som et eksempel på, at vi belønner et stort udbud af transport.

»Danmark prioriterer arbejdsmarkedspolitik højere end klima og miljø,« lyder hans konklusion.

Klimarådet: Det er dyrt at begrænse transporten

Klimarådets transportkyndige medlem, forskningsleder Niels Buus Kristensen, mener heller ikke, at Danmark har gjort ret meget for at reducere transportens belastning af klimaet. Men det er der, pointerer han, gode grunde til.

»Betalingsvilligheden for transport er meget stor. Det gør det samfundsøkonomisk dyrt at begrænse omfanget,« siger han.

Klimarådet mener, at elbiler er midlet, som endelig kan knække kurven og nå de nødvendige CO2-reduktioner, og har derfor foreslået en pulje til at sætte skub i salget hurtigt.

Læs også: Klimarådet: Giv danskerne tilskud til 100.000 nye elbiler

»Det vigtigste er, at de fossile biler hurtigt bliver udfaset af nybilsalget. Den dag, det sker, vil der gå 10-15 år, inden de er stort set væk fra vejene,« siger han.

»Indtil videre har de politiske initiativer ikke været tilstrækkelige til at få gang i salget af elbiler. Lige nu er vi i et vadested, fordi mange vurderer, at elbiler bliver konkurrencedygtige i løbet af få år. I løbet af de næste par år vil producenterne markedsføre et langt flere forskellige elbil-modeller,« forudser Niels Buus Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor skriver I kun om el-biler?
Den helt oplagte løsning, som hjælper, både i transportsektoren og landbruget, er jo biogas!
Hvorfor vente på at biler med miljøbelastende batterier slår igennem på markedet, når det grønneste brændstof suser rundt i gasnettet lige under vores fødder?

  • 10
  • 36

Man kan lægge elafgiften om til en fossil brændsel afgift. Som det er nu er elbiler ikke konkurrence dygtige.
Man kan starte produktion af syntetisk brændsel, brint, methan og benzin baseret på strøm vand og CO2, så folk har et alternativ til fossilt brændsel.
Men vigtigst er dog at man ikke spænder ben for de vedvarende energikilder, lagring og en ny organisering af elnettet. I dag giver afgiftsystemet anledning til mange krumspring der bare bliver dyrere for samfundet.

  • 28
  • 2

Den helt oplagte løsning, som hjælper, både i transportsektoren og landbruget, er jo biogas!
Hvorfor vente på at biler med miljøbelastende batterier slår igennem på markedet, når det grønneste brændstof suser rundt i gasnettet lige under vores fødder?

@Kim
Der er nok begrænset interesse for bionaturgas, fordi det p.t. er den suverænt dyreste form for VE.
Og fordi der af flere gange har været stillet spørgsmålstegn ved hvor “grønt” bionaturgas er når biogasanlæggene var piv-utætte og sendte stinkende skyer af methan ud over lokalområdet . Methan der jo som bekendt er en drivhusgas der er omkring 25 gange værre end CO2
Men for den tungere del af erhvervskøretøjer kan det - måske - blive nødvendigt at se på bionaturgas.

  • 34
  • 4

Som vist i EU projektet CyberMove (2000-2004) er der meget at hente ved at etablere kollektiv trafik efter et nyt princip: DualMode, hvor bus og tog smelter sammen.
Ved at bruge RUF teknologi kan man etablere en ny form for kollektiv trafik, hvor mange små enheder kan give høj kapacitet samtidig med at rejsetiden er kortere end med bil.
Komfort niveauet er på højde med bilens og man kan blive bragt fra dør til dør, da togvognen også er en lille elektrisk bus.
Når et skinnenetværk for kollektiv trafik så er etableret, kan bilproducenterne begynde at producere meget attraktive elbiler, som kan bruge skinnen på de lange stræk og fortsætte lokalt via vejnettet. Strøm fra skinnen betyder små batterier. Påkobling af hybrid enhed betyder samme rækkevidde som en benzinbil.

  • 6
  • 19

Det er vel at mærke, uden at den allerstørste og kraftigst voksende miljøsynder, internationale flyvninger, er medregnet
...
Her udgør vejtransporten hele 91 procent af transportens udslip

Hvis vejtransport står for 91 procent hvordan kan fly (og skibe) være den største synder????
Eller er de 91 eksklusiv fly og skibe???
Kunne der evt linkes til kildemateriale som viser at fly og skibe langt overgår vej transport????

  • 11
  • 0

Hvorfor ikke sætte krav om, at "alt" godstransport på land skal ske via jernbanerne (med undtagelse af korte ture fra station til virksomhed). I første omgang kunne man jo kigger på den godstrafik som køre i transit i gennem Danmark.
Kan man få fjernet (de fleste) lastbiler, så bliver der også mindre trængsel på vejene.

  • 8
  • 16

Man kan lægge elafgiften om til en fossil brændsel afgift.

NEJ! Ikke flere afgifter som staten bagefter ikke kan undvære indtægten fra.
Hele miseren består netop i, at staten går fallit hvis vi gør alt det rigtige. Alting er så syltet ind i afgifter, undskyldt med at vi skal være sunde/grønne/leve længere/etc., at vi slet ikke kan gennemskue hele halløj'et.
Halvdelen - hvis ikke mere - af hvad du har tilbage efter skat, sluges af staten i form af afgifter og moms.

Der skal forbud på bordet! Man kan finde ud af at forbyde heroin og DDT og stanleyknive, men CO2-udledning som åbenbart er ved at slå hele verden ihjel, kan man kun finde ud af at lægge afgifter på!

Hvis ikke verdens politikere og ledere vil vise at de tager det alvorligt, hvordan kan man så forvente at borgerne gør?
ER politikere dumme, eller lader de bare som om?

Jeg sidder her og glor på mit valgkort. Jeg har mest af alt lyst til at bruge det som lokumspapir. Så gør det da mere nytte end som invitation til ufrivillig deltagelse i klovnenummeret 'Folketingsvalgets svar på X-faktor: Stem på det bedste sludrechatol!'

  • 9
  • 24

Der bør på europæisk plan satses meget mere på, at fragte gods med tog, skibe, pramme, og dermed minimere lastbilerne.

Så kan man begrænse en hel del forurening og samtidigt spare på vedligehold af vejene, de holder simpelthen længere, hvis den tunge trafik bliver minimeret.

Lokalt har man så opsamlingssteder for gods som så kan videre fordeles ud med mindre el lastbiler til de kortere afstande.

  • 24
  • 0

Godstransport og personbiler er to separate emner, som skal løses på hver sin måde.

  1. Godstransport
    Måske er biogas som nævnt, en mulighed. Som nævnt kræver det undersøgelser.

Måske er skinnetransport som foreslået muligt ? Men det er ikke indlysende.
Hvis skinnetransporten blev reorganiseret, så det fik samme efffektivitet som kanal-toget mellem Frankrig og England, og priserne blev konkurrencedygtige, er det OVERHOVEDET muligt - i Danmark - at flytte en væsentlig del til skinner ?
- er der kapacitet ?
- eller kan hurtigere passagertog og langsommere godstog ikke kombineres på de eksisterende skinner til en høj-kapacitets-mulighed ?

  1. Personbiler udgår 50% af transportsektoren. Men hvordan fordeler disse 50% sig på formål ?
    Hvis de 35-40% er pendling, og vi ser væk fra den røde utopi om at flytte alle til kollektiv transport, så kan det være en overvejelse HVORDAN pendling kunne gøres mere miljøvenlig.
    Her synes hybrid-bil teknologien at være mulig - fordi pendling ligger mest under el-grænsen for disse biler.
    Var det så ikke et godt sted at fokusere ?
  • 5
  • 4

Lad folk gøre hvad de vil, sålænge fossilt kulstofskat bliver betalt, når fossilt kulstof fjernes fra dets naturlige jordskorpedepoter. Den fossile kulstofskat skal overføres som tilskud til CO2-neutralt syntetisk brændstof, så det er billigere end fossilt kulstof/brændstof.

Så simpelt er det.

Hvis CO2-neutralt syntetisk brændstof benyttes, er det (stort set) ligemeget om det brændes af i fri luft, i et fly, skib, tog eller bil. I alle tilfælde bidrager det netto ikke til kulstof i atmosfæren. Dvs den fossile-CO2 fra fx køretøjer vil styrtdykke ved anvendelse af CO2-neutralt syntetisk brændstof.

Danmark har allerede teknologien. Med rigtigt placerede afgifter på fossile brændstoffer og CO2-neutrale syntetiske brændstoffer, kan vi (EU) starte nu (2018)!

Flydende CO2-neutralt syntetisk brændstof kan gemmes i flere år på fx dunke. DME (dieselerstatning) skal dog gemmes under tryk.

Vupti - og hele den nuværende EU køretøjspark, fly, skib og tog blev CO2-neutral.

20. januar 2015, videnskab.dk: Elektrolyse gør al energi fra vindmøller værdifuld:
Citat: "...
Når vindmøllerne producerer mere strøm, end vi kan nå at forbruge, bør vi lagre den overskydende energi som CO2-neutrale syntetiske brændstoffer, mener en gruppe forskere fra DTU. De syntetiske brændstoffer kan nemlig uden videre fyldes i en almindelig bilmotor
...
Den CO2, der bruges til fremstillingen af syntetisk brændsel, kan opsamles enten fra luften eller fra kraftværker baseret på biobrændsel, og da CO2 indgår i elektrolyseprocessen, øges CO2-mængden i atmosfæren ikke, når for eksempel syntetisk benzin bruges i bilerne. De syntetiske brændstoffer er derfor CO2-neutrale
...
Teknisk set kan vi begynde allerede nu
...
Så er der endelig økonomien. Skal vi ikke bare straks gå i gang med at bygge elektrolyse- og katalyseanlæg til fremstilling af CO2 neutrale syntetisk brændstoffer?

Svarene er:

1) Jo, både det tyske firma Sunfire, og danske HTAS (i samarbejde med andre partnere i Danmark) er allerede gået i gang med at bygge og afprøve sådanne anlæg for at se, hvor længe de kan holde i praksis og for at undersøge om der er forhold/problemer, der indtil nu er blevet overset i forsknings- og udviklingsarbejdet i laboratorierne.

2) Men svaret kan også være: Nej, det giver næppe økonomisk mening straks at bygge anlæg til fremstilling af syntetiske brændsel i stor stil, fordi der er fortsat for lidt overskydende el. Det er kun i få korte perioder om året, at der produceres alt for meget el med vindmøllerne. Når teknologien er fuldt udviklet, kan man lave diesel fra H2O og CO2 via elektrolyse til sammenlignelig pris som diesel koster i dag, men det er ikke rentabelt at investere i disse anlæg endnu. Først når vi producerer væsentligt over halvdelen af vores elektricitet med vind eller andre vedvarende energikilder, bliver det nødvendigt med energilagring i stor stil.
..."

Så selv Danmark har alt for lidt VE i 2018 i form af solpaneler og vindmøller. Det kan der hurtigt rettes op på hvis politikernes og befolkningens vilje er der.

Det er sund fornuft selv at lave brændstoffet, end at skovle penge ud af EU/Danmark.

Vores store udfordring bliver, hvorfra vi skal skaffe ny CO2-neutral asfalt?

Hvis vi laver det af CO2-neutral brændstof, bliver EU/Danmark CO2-negativ !

.

30. jul 2010, ing.dk: Risø på vej med syntetisk benzin til 5,5 kroner per liter.

Artikel er 6 år gammel. Hvad venter vi på?:

1. nov 2012, ing.dk: DTU bag markant effektivisering af (omvendte) brændselsceller til elektrolyse:
Citat: "...
I runde tal svarer det til, at det kræver 3,2 kWh (vindmølle)strøm at fremstille én Nkbm syntesegas
...
Her fandt man frem til, at mindre end en fjerdedel af produktionsprisen for syntesegassen (H2 + CO) vil komme fra elektrolyseanlægget. Langt den største del vil være prisen på elektricitet fra vindmøllerne. [eller andre VE-kilder] Med en kWh pris på 20 øre skønner forskerne, at energiindholdet i syntesegassen vil have en pris, der svarer til en råoliepris på 75 dollar
...
Hvis syntesegassen anvendes til fremstilling af grøn benzin, skønner forskerne, at den grønne benzin først vil være konkurrencedygtig, hvis råolieprisen kommer op omkring 150 dollar pr. tønde, eller der kommer en afgift på den fossile olie af samme størrelse.
..."

-

11. jun 2018, ing.dk: Canadisk virksomhed indfanger CO2 til en sjettedel af prisen:
Citat: "...
For bare 100 dollars pr. ton [0,1 dollar/kg 66øre/kg] – eller en sjettedel af, hvad det hidtil har kostet – kan CO2 trækkes ud af luften og omdannes til klimaneutralt brændstof.
...
I en totrinsproces kan luftens CO2 indfanges og omdannes til ren CO2, der kan indgå i produktion af flydende brændstof. Det har den canadiske virksomhed Carbon Engineering vist i samarbejde med forskere fra Harvard University.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin Joule og kan læses her.
..."

-

Alternativ effektiv måde at omdanne CO2 og H2O til længere carbonkæder. Nu også omvendte brændselceller i Rutgers University i USA?:

19 December 2018, videnskab.dk: Forskere vil forvandle CO2 til produkter, som i dag laves af olie.
Når olien slipper op, har vi stadig brug for at lave en masse produkter, som i dag er baseret på olie. Rundt omkring i verden arbejdes der nu mod at kunne lave andre stoffer af CO2 gennem en slags kunstig fotosyntese
:
Citat: "...
I stedet for at bruge varme og tryk til at sætte reaktioner i gang har den amerikanske forskergruppe brugt elektrolyse til at omdanne CO2. Stoffet, det skal reagere med, er noget så enkelt som vand. Det ligner kunstig fotosyntese, fordi det bruger energi, CO2 og vand til at danne nye forbindelser.
Forskerne har fundet nye katalysatorer, som består af en blanding af fosfor og nikkel – stoffer, som er billige og lettilgængelige. Det får reaktionerne til at ske. Ved hjælp af en elektrokemisk proces mener de at kunne danne avancerede molekyler, som kan laves om til plast og en række andre produkter.
Resultaterne har de publiceret i en forskningsartikel.
»Resultaterne demonstrerer, at elektrisk energi er ekstremt effektivt, hele 99 procent, uden det behøver varmeenergi. Høj temperatur eller højt tryk er ikke længere nødvendigt. Det hele sker ved stuetemperatur i et apparat, der minder om en brændselscelle, men som kaldes en 'electrolyzer',« skriver Charles Dismukes, som har ledet arbejdet, i en email til Forskning.no.
..."

Issue 9, 2018, pubs.rsc.org: Selective CO2 reduction to C3 and C4 oxyhydrocarbons on nickel phosphides at overpotentials as low as 10 mV:
Citat: "...
We introduce five nickel phosphide compounds as electro-catalysts for the reduction of carbon dioxide in aqueous solution, that achieve unprecedented selectivity to C3 and C4 products (the first such report). Three products: formic acid (C1), methylglyoxal (C3), and 2,3-furandiol (C4), are observed at potentials as low as +50 mV vs. RHE, and at the highest half-reaction energy efficiencies reported to date for any >C1 product (99%). The maximum selectivity for 2,3-furandiol is 71% (faradaic efficiency) at 0.00 V vs. RHE on Ni2P, which is equivalent to an overpotential of 10 mV, with the balance forming methylglyoxal, the proposed reaction intermediate.
..."

  • 4
  • 8

...kulbrinterne direkte og afgiftsæt tunge køretøjer - det er fx helt ude i hampen at flexibus ikke betaler vægtafgift for brug af infrastrukturen.
Når man er igang så fjern kørselsfradraget.
Hvis transportsektoren skal udlede mindre, er der ingen teknologiske fix her og nu som ikke kræver en øget betaling hos forbrugeren.

  • 10
  • 3

Ingen kan vel være overrasket over de seneste års udvikling. Så længe politikere ikke kan sige ordene mobilitet og miljø i samme sætning - eller bare i samme ministerium - så er der ingen styring af udviklingen på miljøsiden. Mobilitet koster energi og miljø. Alle de tekniske diskussioner er kun småjusteringer. Men billigere biler, højere fartgrænser, kørekort til flere (yngre), flere højklassede veje. Og næsten ingen solgte elbiler. Helt ærligt, havde nogen ventet at der ikke kom nogen regning?

  • 22
  • 0

Det ville være dumt at bruge al form for brændsel som generer / recirkulerer alle de gasser der er for meget af i atmosfæren. Det skal ned i undergrunden igen som kompensation for alle de fossile brændstoffer der er hevet op i gennem tiderne.
Alternative skal disse gasse 'indfanges', hvilket jeg ikke tror på er overkommeligt.

Mht el-biler/batterier skal vi også passe på med hvordan disse produceres, da det på kort sigt ifbm produktionen vil kræve enorme energi mængder som først giver et break-even efter lang tid brug.

Dvs at vi skal være kloge og acceptere at hvis vi virkelig vil gøre noget for miljøet, så koster det !!

Men desværre så er det i dag ofte profit-jagten der driver værket og tilsidesætter det fornuftige.

  • 0
  • 1

Svar på:

Det ville være dumt at bruge al form for brændsel som generer / recirkulerer alle de gasser der er for meget af i atmosfæren. Det skal ned i undergrunden igen som kompensation for alle de fossile brændstoffer der er hevet op i gennem tiderne.

Hej Jesper

Det sker automatisk - sålænge land og vand økosystemerne ikke bryder sammen:

ETH Zurich. (2019, March 14). Ocean sink for human-made carbon dioxide measured. ScienceDaily:
Citat: "...
As reported in the latest issue of Science, the researchers have found that the ocean has taken up from the atmosphere as much as 34 gigatonnes (billions of metric tonnes) of human-made carbon between 1994 and 2007. This figure corresponds to 31 per cent of all anthropogenic CO2 emitted during that time.
..."

Rutgers University. (2019, April 24). Major deep carbon sink linked to microbes found near volcano chains: Scientists show how microbes help store millions of tons of carbon dioxide. ScienceDaily:
Citat: "...
Up to about 19% more carbon dioxide than previously believed is removed naturally and stored underground between coastal trenches and inland chains of volcanoes, keeping the greenhouse gas from entering the atmosphere, according to a new study.
...
"Our study revealed a new way that tiny microorganisms can have an outsized impact on a large-scale geological process and the Earth's climate," said co-author Donato Giovannelli, a visiting scientist and former post-doc in the Department of Marine and Coastal Sciences at Rutgers University-New Brunswick. He is now at the University of Naples in Italy.
..."

University of Birmingham. (2019, February 18). World's biggest terrestrial carbon sinks are found in young forests. ScienceDaily:
Citat: "...
More than half of the carbon sink in the world's forests is in areas where the trees are relatively young -- under 140 years old -- rather than in tropical rainforests, research shows.
..."

  • 2
  • 0

Der bør på europæisk plan satses meget mere på, at fragte gods med tog, skibe, pramme, og dermed minimere lastbilerne.


Det har man også prøvet på gennem mange år fra EUs side. Probelmet er af de nationale regeringer modarbejder det. Også i Danmark bliver det modarbejdet af regeringen.

Nogle eksempler fra den nuværende regering der direkte modarbejder målet med mere gods på jernbaner:
højere hastigheder for lastbiler
extra lange lastbiler
flere veje og motorveje som er gratis at bruge
lavere broafgift
nedlæggelse af jernbaner
nedlæggelse af havnespor og industribanespor
forsinkelse og aflysning af elektrificeringen af jernbanen

  • 15
  • 3

ikke prioriterer at skabe hjemmearbejdspladser.

Rigtig megen personbils transport er til og fra arbejde. Mere effektive biler er en ineffektiv metode til at nedbringe forbruget.

En SUPER effektiv metode er at fjerne behovet for transporten. Det burde være totalt indlysende at der politisk bør skabes bedre rammer og incitament for at denne omstilling kan ske.

  • 14
  • 0

ny organisering af elnettet

Norge bevæger sig også hen mod højere elpris om eftermiddagen, hvor mange kommer hjem fra job og lader el-bilen https://www.tu.no/artikler/smart-elbil-lad...
Til gengæld bliver der lavere elpriser om natten.

Norge har mange flere elbiler end Danmark, men elnettet kan foreløbig klare den ekstra belastning. Men når elbiler bliver flertal, er man nødt til at bruge tidsstyring for at udjævne forbruget. Det er nemt, de fleste elbiler kan selv styre det, men der skal signaler udefra for at folk vil bruge det. Det kommer også til at gælde i Danmark, så den politiske diskussion kan ligeså godt forberede sig på det.

  • 12
  • 0

"Der skal forbud på bordet! Man kan finde ud af at forbyde heroin og DDT og stanleyknive, men CO2-udledning som åbenbart er ved at slå hele verden ihjel, kan man kun finde ud af at lægge afgifter på!"

Jeg er enig i at et totalforbud mod udledning af co2 sikkert vil være meget effektivt til at modvirke den globale opvarmning.

For totalforbuddet vil resultere i at verdensøkonomien kollapser. Det vil højst sandsynligt ende i krige, og ultimativt i en atomkrig. Den vil så medføre atomvinteren, så slutfacit bliver en reduktion af menneskeheden fra milliarder til milloner. Så voila - problemet med global opvarmning er løst - i hvertfald for nogle tusinde år.

Nej, der tror jeg mere på glidende overgange, og her er (stigende) afgifter hensigtsmæssige. Hvis man f. eks. vedtog at øge co2 afgiften med 5% pr. år de næste 30 år, så kan folk disponere ud fra det og omstillingen foregå i god ro og orden, og de nødvendige erstatningsteknologier blive udviklet.

  • 11
  • 1

“......og i de seneste år har politikerne sørget for, at vi belaster klimaet endnu mere.”

Så sælger Ingeniøren igen aflad.

Det hele er nemlig regeringens skyld, det har naturligvis ikke noget med bilisterne at gøre. Sæt dig bare ud i bilen med god samvittighed, det hele er Venstres skyld.

Alle har forslag til hvordan de andre skal ændre deres forbrug, selv har vi åbenbart ikke tænkt os at bidrage med andet end at pege fingre.

Hvordan kan man overhoved lade vær med at købe en Mercedes når afgiften er sænket fra 180% til kun 150%?

  • 9
  • 18

Det er ikke bilisternes skyld at samfundet er indrettet, som det er. Det er i den grad politikernes. Det er dem, som står for retningen samfundet skal udvikle sig i - det er faktisk deres job. De har så ganske vidst aldrig været deres ansvar voksent, men når man ikke vil erkende at jordens areal er endeligt og dermed sætte nogle fornuftige rammer - så kører lortet af sporet.

Jeg tvivler seriøst på at vi kan redde situationen nu.

  • 8
  • 3

Der er ikke 30 år til omstillingen. Det er vanvittigt optimistisk at tro at man kan blive ved med at køre med stadigt ringere oregrades, udtømte have, forgiftet alt, alle vilde dyr udryddet - og så løse det hele med en omstilling til el-biler...

Det er sgu det mindste af vores problemer - og ikke engang der kan vi lave en nævneværdig indsats...

  • 4
  • 3

Hvis vejtransport står for 91 procent hvordan kan fly (og skibe) være den største synder????
Eller er de 91 eksklusiv fly og skibe???
Kunne der evt linkes til kildemateriale som viser at fly og skibe langt overgår vej transport???? +4 0

Personbiler står for ca 45% av CO2-utslipp i transportsektoren innenlands. Den store elefanten i rommet er danskers flyvninger i utlandet. Disse gir like store (eller større når faktoren 1,9 i flyhøyde tas med) CO2-utslipp som danske personbiler. Det er sælig lange fritidsreiser som bidrar til de ekstreme utslipp (opp til 2,4 tonn CO2 for en person en reise t/r, likt ca en personbils CO2-utslipp et år).

Ikke bare er CO2-utslippene enorme, men de øker mer enn noe annet år for år (ca 5%) og kan eksplodere den dagen kinesere og indiere kommer opp på vårt velstandsnivå!

  • 7
  • 3

Vækst giver i sig selv øget klima og miljø belastning fordi folk får flere penge mellem hænderne.

Midt i denne vækst valgte politikerne helt bevidst at fordyre elbiler og gøre fossilbiller billigere.

Dertil kommer den førte politik omkring solceller der har betydet megen usikkerhed på solcellefronten, det betyder at mange står med et: "Jamen, hvornår ændres reglerne igen, igen igen..... ? "

Alt ovenstående betyder at pengene fra væksten havner i sorte fossilbrændere, frem for elbiler og solceller.

De klassiske forligspartier fører sortest mulig politik, for at få flest mulige afgiftskroner i kassen.

  • 10
  • 3

Mon ikke bilisme folket også har andre ting på hjernen end deres bil ?
Og mon ikke at der findes folk uden bil som også har stemt på et af forligspartierne bag formøkelsen?


OK. Jeg forsøgte mig med lidt underfundig humor, men det har du åbenbart stirret dig så blind på, at det generelle budskab røg over hovedet på dig:

Vi vælgere kan ikke påstå, at vores handlinger er politikernes skyld, for vi har selv valgt dem ind. Hvis vi ville have haft dem til at gøre noget andet, skulle vi have valgt nogle andre politikere ind.

  • 7
  • 3

Det er forkert adresse at lægge transportsektoren for had. De kører fordi der er et uhyrligt overforbrug af ufornødenheder i samfundet. Hvis man fra i morgen undlod at købe ting, der ikke er brug for, ville nødvendig transport med et slag blive halveret. Men det kan man naturligvis ikke. De unge, som galer op om klimaet, holder sig jo ikke tilbage.
Heller ingen tør tale om verdens galopperende befolkningsvækst. Så længe ingen tør røre overforbrug og befolkningseksplosion vil det ikke lykkes at stoppe klinaændringen før katastrofen gør det.

  • 6
  • 3

Det er en uhyggelig læsning at se ned gennem diskussionen.

På den ene side har politikerne intet ansvar og ingen selvstændighed til at lede landet. - Det er befolkningen som "gør" det ved deres stemmer. Lobbyisme, oligarker, plutokrater har ingen indflydelse åbenbart.

På den anden side mener folk at der kan komme en meningsfuld overgang fra den "brændt jords" politik vort samfund er skabt på baggrund af. - Og det er de helt sikre på. Og det alene vha. afstemninger hvert 4 år...

Når først råstof, økosystem og forureningsproblemerne bliver virkeligt tydelige i de rigeste lande - så er det ALT ALT ALT for sent at løse dem på mindelig vis.

Jeg troede faktisk at ingeniører havde en smule begreb og forstand på tal og funktioner, men åbenbart ikke.

Arithmetic, Population and Energy
https://www.youtube.com/watch?v=sI1C9DyIi_8

  • 3
  • 1

Det er fint at tale om biler, men et indlæg i Maritme Denmark i dag, https://maritimedanmark.dk/?Id=41096, viser krydstogtskibe er et stort problem. Det er nok noget lettere at gøre noget ved. Det er helt klart at CO2 er et problem, men det kommer nemt til at overskygge andre miljøfaktorer. Her i Danmark tænker vi ikke så meget over det, men adgang til vand, for ikke at tale om rent vand er et meget større problem.

  • 1
  • 3

CO2-hotet är vetenskapligt avvisat i denna 2,6 miljoner år långa istid där föregående mellanistider var varmare, den just före 2,5 C varamer globalt och 8C under 6000 år på Grönland utan tipping points eller annat än possitiva effekter för det globala klimatet.

Ni vill inte ha modern kärnkraft och inga klimataktivister jag läst kräver en minskning av jordens befolkning m,ed 75%.

Elektricitet är en minoritet av de energiformer det moderna samhället kräver men modern massproducerad kärnkraft med hög nog temperatur kan växla mellan produktion av elektruicitet och H2.

Hydrogen kan förenas med CO2 och bilda basen för alla drivmedel och moderna motorer släpper ut renare avgasen än luften de drar in på syntetiska drivmedel.

Antingen visar ni en vetenskaplig studie som styrker CO2-hotet och blir världsberömda då ännu ingen lyckats, eller så går ni för massproduktion av modern kärnkraft eller att jordens befolkning ska minska med 75%

Vore inte ertamosfären mättad vid mycket lägre halt än dagens så skulle utstrålad energi i våglängden 15µm där bara koldioxid aggerar som växthusgas, variera som atmosfärens halt av koldioxid som ju varirerar ganska mycket efter årstider och regioner.

Jag fattar att barn som Greta, lika obildade vuxna och alla som lever på att energiskatter blir allt högre samt subvention av energisystem som har noll chans att bidra netto i fri konkurrens, stödjer CO2-hotet, men här på ing.dk är det intelligenta ingenjörer som altid bör utsätta påståenden såväl som egna åsikter för hårdast prövning.

Ni har ju Copenhagen Atomic och Seaborg, ni borde kunna inse att dansk klimatpolitik bara gynnar ett minskande antal av jordens befolkning?

Kom gärna med motargument SMHI och Skeptical Sciense har inga och blev arga då jag frågade.

Hur mycket lägre skulle den globala medeltemperaturen varit om inte mänsklig aktivitet i främst Indien och Kina förvandlat lika stor yta som Amazonas från öken till skog ellerm odlingar?

Ni kan räkna, då kan ni kolla om jag har rätt då jag påstår att Sahara strålar ut 16% mer energi än regionen skulle gjort om den var tät skog.

I början av denna mellanistid var det 2C varmare globalt för att Sahara var bevuxet vilket var ett resultat av att solen vart 20 000:de år är närmast det norra halvklotet på dess sommar så all havsis försvann under sommaren och ökad nederbörd gjorde att Sahara grönskade om än ej tät skog.

Det ledde till 6C högre årsmedeltemperatur på Svalbard och ett Medelhavsklimat över nästan hela den Skandinaviska halvön.

På det södra halvklotet är det mest hav som utjämnar temperaturen och inte tillåter stora mängder havsis.

Så hur står det till med funderingar i huvudet på danska ingenjörer?

  • 3
  • 9

krydstogtskibe er et stort problem


Ja - men tror du det løser verdens udfordringer med klimagasser, at stoppe den smule udledning i ft. resten?

Nedestående tal er uddraget Ill. Videnskab. De sikkert ikke for gode, men mon ikke størrelsesoredenen er indenfor et par træskolængder.

"Verdens" CO2-udledning om året [mia. tons]: 32

Strømforbrug: 13
Transport: 8
Industri: 6
Bygninger: 3 (el-forbrug under strømforbrug)
Andet: 2

Vi er nødt til også at gøre noget ved det der er svært. Kan politikere finde ud af det?

  • 3
  • 0

En højtemperaturreaktor kan fremstille brint ved opvarming af H2O med SO2 og I2 så dannes der HI+H2SO4 og O, HI opvarmes og der dannes fri H2 og I2, H2SO4 opvarmes, så der dannes H2O og SO2. Kræver 830°C procesvarme og med CO2 kan der laves synfuel til køretøjer. Det er nemmere at udskifte brændstoffet end bilerne og væsentligt hurtigere.

  • 5
  • 4

Går miljøafgifterne på benzin og diesel til investering i miljø?
Sikrer man sig, at disse investeringer medfører CO2 besparelser, der svarer til den, som er udledt af brændstoffet?

Det skulle ikke undre mig, at pengene til miljø, går til at investere i veje, og derved udbygge trafikken, og øge svineriet.

Løsningen er ganske enkelt, at lægge alle afgifterne på brændstof om til at være miljøafgifter. Og øremærk dem til at skulle investeres i miljø. Sæt krav til, at der som minimum derved skal spares en mængde CO2 der svarer til den udledte diesel/benzin. De samme miljøafgifter skal på diesel/benzin til erhvervslivet, og på fyringsolie.

Selvom benzinen og dieselen måske ikke stiger i pris, og selvom at vi kører ligeså meget på vejene - så vil vi derved opnå at for hver kilometer vi sviner mere til, så investerer vi også i, at der rydes op efter os. Det bedste er at overinvestere lidt - så behøver vi ikke at græde over større transport, for pengene investeres i CO2 besparelser.

  • 3
  • 0

Jag anser att Sverige 2.0 (efter den totala samhälleliga kolaps som kommer snart) ska bygga FS-MSR på bland annat Gotland.

Där kan svenskt kärnavfall omvandlas till energi som används för att producera "brint" eller elektricitet beroende på det lokala behovet av elkraft.

H2 kan dels användas i cementproduktion dels för som du skriver förenas med CO2 för att producera syntetiska drivmedel.

Jag försöker utveckla en småskalig syntetbränslefabrik som blir omöjlig att beskatta då den omvandlar brännbart avfall till syntetiska drivmedel, men jag har ändrat från svavel och jod som katalysatorer till betydligt högre temperatur.

Då kommer Gotland procucera exempelvis cement och syntetiskt flygbränsle för hela Europa samtidigt som alla ämnen i kärnavfallet som kräver längre slutförvar än 305 år kommer transmuteras.

Men det är stor mängder energi som kommer frigöras faktiskt mer än all olja och gas på Norsk sockel.

Klimapolitik handlar enbart om makrt genom allt dyrare regelverk och allt högre energiskatter då sdamhället automatiseras allt mer och ökad byråkrati inte lämngre kan hindra folket från att allt blir allt billigare då även den automatiseras.*

Visst är det trist att klimatpolitik inte handlar om klimat eller miljö eller ens det bästa för efterkommande?

Egentligen tror jag att denna maktfulkommlighet grundar sig i att makthavare inte vill lämna makt till folket, för de anser att vi är dumma och onda.

Demokrati klarade kanske bara 100 år?

  • 3
  • 4

@Erik Petersen:
Der er rigelig biogas til at begynde omstillingen.
Der kan potentielt produceres biogas nok til at dække hele den danske transportsektors forbrug, men det er naturligvis urealistisk i praksis.
Det jeg agiterer for er bare at man ikke venter på batteribilerne, men allerede nu gør en aktiv indsats for at få den tunge transport over på biogas. Det er både nemt, billigt og meget meget miljøvenligt!

  • 1
  • 2

@Jakob Rasmussen:
Biogasanlæggene får meget støtte ja, men det er egentlig fair nok for de producerer ikke bare vedvarende energi, de producerer stabil vedvarende energi, de reducerer brugen af kunstgødning, de reducerer udledning af metan og lattergas fra landbruget ganske kraftigt og de har evnen til at håndtere affald som eller kan være et problem at bortskaffe.
Der er mange flere positive effekter af biogasproduktionen end bare den grønne gas som produceres.

Flere her i trådene nævner syntetisk gas. Også på dette område kommer biogasanlæggene til at spille en central rolle. Når der på sigt kommer mere overskudsvindkraft skal denne bruges til brintproduktion på biogasanlæggene og reageres med CO2’en fra biogassen til yderligere metanproduktion.
Dette er den eneste reelle mulighed vi har i Danmark for at lagre den overskudsvindkraft vi har i udsigt når vi set 10-20 år frem i tid.

Myten om de utætte biogasanlæg kan vi godt pakke væk.
Undersøgelser har fundet enkelte anlæg som var alt for utætte, mens du kan være helt sikre på at det bliver fikset så snart det opdages.
Det er jo penge som ryger lige op i luften, så ingen ejer af biogasanlæg ønsker at miste gas til atmosfæren!

  • 3
  • 3

Biogasanlæggene får meget støtte ja, men det er egentlig fair nok for de producerer ikke bare vedvarende energi, de producerer stabil vedvarende energi, de reducerer brugen af kunstgødning, de reducerer udledning af metan og lattergas fra landbruget ganske kraftigt og de har evnen til at håndtere affald som eller kan være et problem at bortskaffe.
Der er mange flere positive effekter af biogasproduktionen end bare den grønne gas som produceres.

@Kim
Jamen er biogasanlæggene så bare en skjult landbrugsstøtte og en vej væk fra princippet om at “forureneren betaler”
For så er der da nok mange andre virksomheder som gerne vil have statsstøtte til bortskaffelse af affald
Men enig mht stabiliteten af produktionen. Det kunne tælle positivt til fordel for biogasanlæg. Men skal så holdes op mod andre muligheder for at udligne produktionen fra andre VE former.
Alt sammen ud fra ønsket om at få mest mulig VE for vore penge.

Myten om de utætte biogasanlæg kan vi godt pakke væk.
Undersøgelser har fundet enkelte anlæg som var alt for utætte, mens du kan være helt sikre på at det bliver fikset så snart det opdages.
Det er jo penge som ryger lige op i luften, så ingen ejer af biogasanlæg ønsker at miste gas til atmosfæren!

Så er det i hvertfald en meget konkret myte ikke ?
https://sn.dk/Kalundborg/Nu-vil-politikere...

  • 2
  • 1

Problemerne med biogasanlægget i Kalundborg handler ikke om metanudslip. De handler om lugt.

De håndterer bla. industriaffald, som lugter ekstra fælt, og blev fra politisk side bedt om at bygge det nede i byens industrikvarter.
Det siger sig selv at det er temmelig dumt og kun kan føre til problemer.
Havde ejerne selv kunne bestemme var det ikke blevet placeret midt i byen.

De gør alt hvad de kan for at håndtere lugtproblemer og har en hotline som byens beboere kan ringe på hvis de oplever lugt. Ved opkald rykker de ud for at registrere generne, men lugten er som regel væk for længst når deres vagt når frem til klageren.

Kalundborganlægget er på ingen måde repræsentativt for de danske biogasanlæg når det kommer til lugt. De er i særklasse et uheldigt eksempel, primært pga. kombinationen af det substrat de håndterer og beliggenheden.

  • 1
  • 2

Kalundborganlægget er på ingen måde repræsentativt for de danske biogasanlæg når det kommer til lugt. De er i særklasse et uheldigt eksempel, primært pga. kombinationen af det substrat de håndterer og beliggenheden.

@Kim
Det er ikke helt i overensstemmelse med de faktiske forhold. Der er mange klager over lugtgener fra biogasanlæg.
https://www.fyens.dk/odense/Biogas-udvidel...
https://www.jv.dk/esbjerg/Oesterbyen-advar...
https://vafo.dk/erhverv/Borger-klager-fors...
https://www.danskbiogasraadgivning.dk/krog...
https://nordjyske.dk/nyheder/biogas-afvise...
https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/det-s...

  • 3
  • 0

Jo det er helt sandt hvad jeg skriver.
Jeg siger ikke at Kalundborg er det eneste sted der har været luftproblemer, men det har været det værste eksempel i de seneste år.

Har du for øvrigt selv læst de artikler du henviser til?
Du sender 6 links, men flere af dem handler om frygt for lugt i planlagte anlæg og ikke konkrete problemer.

Der er altså godt over 60 biogasanlæg i Danmark og mange flere på vej.
Der er alle steder fokus på at undgå lugt og metanudslip og der er generelt meget få klager.
På grund af anlæg som Kalundborg og Fangel er der kommet en del frygt for lugt, men problemerne med lugt fra landbrugets gylle er altså reduceret markant de sidste 20 år!
Prøv at tænke tilbage til 90’erne.
Der lugtede altid af gylle på landet i foråret!
Det er en helt anden situation idag.
Det skyldes i høj grad biogasanlæggene og naturligvis også det, at man idag skal nedmulde gyllen indenfor få timer.

  • 2
  • 3

Jo det er helt sandt hvad jeg skriver.
Jeg siger ikke at Kalundborg er det eneste sted der har været luftproblemer, men det har været det værste eksempel i de seneste år.

@Kim
Måske, men som jeg dokumenterede bare ved en enkelt søgning, så er der rigtig mange andre steder i landet, hvor der er problemer med lugt fra biogasanlæg

Der er altså godt over 60 biogasanlæg i Danmark og mange flere på vej.

Du har selvfølgelig en jobmæssig interesse i biogasanlæg.
Men set fra mit synspunkt, så er vi også nød til helt overordnet at forholde os til hvad vi får for den støtte der gives til at få sat gang i den vedvarende energi. Så måske skal vi ikke have flerebiogasanlæg.
Sidste “teknologineutrale udbud viste, at sol og vind er tæt på at kunne klare sig på markedsvilkår (2,28 øre/kWh i støtte)
Biogas er meget langt derfra
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk...

  • 2
  • 1

Desværre lidt sent at disse aspekter af den stigende transport på vejene. Man kan undre sig over hvor nemt spil div. lobbyister fra bilindustrien, asfaltindustrien og olieindustrien, har haft det med at fremhæve mere transport som det eneste saliggørene.

Fablerier om 1 mill. elbiler osv... løser ikke der grundlæggende problem. Nemlig at der bliver transporteret alt for meget hid og did.
En del af det er kun grundet økonomiske incitamenter og dermed slet ikke til gavn for miljø og trængsel.

Alt for billig vejgodstransport med massiv social dumping og postkassefiduser fyldt med fattige og desperate filippinere, ukrainere og kazakstanere, udløser en ekstra miljøbelastning for vejgodstransporten på 30% !!

Ergo hænger den sociale dumping i transportet tættere sammen med klimaudfordringerne er nogle har lyst til at sige højt.
Og hvorfor er det så fedt at folk er ved at pendle deres liv væk?

Måske skulle Ingenøren kigge lidt på den vinkel?:

http://www.ostrasmaland.se/kalmar/professo...

  • 2
  • 1

Der er altså godt over 60 biogasanlæg i Danmark og mange flere på vej.
Der er alle steder fokus på at undgå lugt og metanudslip og der er generelt meget få klager.
På grund af anlæg som Kalundborg og Fangel er der kommet en del frygt for lugt, men problemerne med lugt fra landbrugets gylle er altså reduceret markant de sidste 20 år!
Prøv at tænke tilbage til 90’erne.
Der lugtede altid af gylle på landet i foråret!

Nu bor jeg selv 2 km fra et af de største biogasanlæg i Danmark, og jeg oplever aldrig luftgener... men jeg kører også dagligt forbi et andet biogasanlæg, og her lugter det kraftigt med en kvalmende sur prut lugt et par gange om året, oftest i dagevis af gangen.

Som ex. bondknold fra 5 roerække, så mener jeg, at jeg er mere end kvalificeret til at bedømme forskellen på luften af henholdsvis biogas og almindelig gylle.

Man kan på ingen måde sammenligne den kvalmende luft fra et biogas med gylle. Gyllen har en skarp lugt, som man vænner sig til i løbet af nogle få sekunder,. Oftest lugter man kun gyllen i en kort periode, hvorefter den enten forsvinder eller man vænner sig til den.

Lugten fra et biogasanlæg er i en helt anden kategori med en kvalmende lugt, som man ikke bare lige vænner sig til. Lugten er mindre skarp, men langt mere kvalmende og vedvarende.

Forstår mig ret; Jeg går ind for en kraftig udbygning af biogas i Danmark for at sikre vores bacup muligheder i et VE-samfund, men jeg kan godt forstå folks bekymring over lugtgenerne. Enten skal biogasanlæggene placeres flere km fra nærmeste beboelse eller også skal der være nultollerence overfor lugtgenerne.

  • 7
  • 0

Hjemmearbejde er en af de absolut bedre løsninger.

Problemet med løsningen er at den kræver massive holdnings-og adfærdsændringer. Hos ledere, der skal styre deres kontrol-gen (de findes stadig i stort omfang...) og hos medarbejdere, der skal være lige så tilgængelige for kollegaerne når de arbejder hjemmefra, som når de er på kontoret (der er stadig mange der i praksis opfører sig som om hjemmearbejde er en slags fridag, og undlader at tage telefonen - de overser at Skype viser hvor længe de har været væk fra skærmen eller evt. off-line - og de sidder jo ikke i møde derhjemme...).

Dette er tildels et generationsproblem, men kun til dels. Og det tager generelt lang tid at ændre holdninger og adfærd, men det betyder ikke at man ikke skal begynde. Jo før jo bedre..., mange bække små..., jo flere tiltag i den rigtige retning jo bedre.

Og sidst men ikke mindst er hjemmearbejde en utrolig billig måde at reducere transportens CO2-udslip :)

  • 2
  • 1

Den CO2, der bruges til fremstillingen af syntetisk brændsel, kan opsamles enten fra luften eller fra kraftværker baseret på biobrændsel, og da CO2 indgår i elektrolyseprocessen, øges CO2-mængden i atmosfæren ikke, når for eksempel syntetisk benzin bruges i bilerne. De syntetiske brændstoffer er derfor CO2-neutrale


CO2 fra cementproduktion er også en glimrende kilde, ikke mindst da koncentrationen er højere end fra de andre kilder. Det er den bl.a. fordi der frigives CO2 ved reaktionen

CaCO3 -> CaO + CO2.

Så uanset hvordan cementovnene opvarmes, kommer der (fossil) CO2 ud. Jeg mener dog denne CO2 til en vis grad optages af cementen igen ad åre. Under alle omstændigheder er cement vanskeligt at undvære.

  • 0
  • 0

Der går nogle år før alle køretøjer på benzin og diesel er udfaset og erstattet af grønne alternativer, så måske skulle man overveje at anvende den nuværende teknologi mere effektivt. Indfør et bidrag til en klimafond i stil med offerfonden ved hastighedsoverskridelser. Drop 130 km/t på motorveje og genindfør maks. 110 km/t eller mindre!? En del biler er i dag med fartpilot, måske adaptiv samt vejbaneassistent. Lad os dog bruge den nye teknologi til noget og drop det håbløse "hold til højre" vandvid på motorveje for lovlydige bilister. Færre vognbaneskift er lig færre uheld og kortegekørsel i overhalingsbaner koster mindre energi grundet mindre vindmodstand. Hold til venstre, op på topfart og på med fartpiloten. Skrevet af en som nok er lidt træt af at blive fanget bag lastbiler, så andre kan køre for stærkt. PS. Jeg holder til højre.

  • 3
  • 6

Heller ingen tør tale om verdens galopperende befolkningsvækst. Så længe ingen tør røre overforbrug og befolkningseksplosion vil det ikke lykkes at stoppe klinaændringen før katastrofen gør det.

Sschy - du nævner da vel ikke befolkningseksplosionen, som et element i klimaforandringerne? Uha -da, det er jo i den grad politisk ukorrekt.
Jeg kan huske det gamle hit med The Archies "A summerprayer for peace" fra 1970. Her sang man om Three billion people og nævner mange enkelte landes befolkningsstørrelser.
Siden er menneskers forurening og ressourceforbrug steget. Gad vide hvorfor mon!
Hmm - hvordan ville verden mon se ud i dag, hvis vi for eksempel blot var tre milliarder.

  • 2
  • 1

...at der ikke er nogen rigtig incitament for erhvervslivet til at skifte til el:
* erhvervslivet betaler ikke registreringsafgift og moms
* erhvervslivet trækker en masse andre udgifter fra i skat
...og de omgår miljøzoner ved at køre i 3500 kg køretøjer - ofte med overlast for ingen opdager det alligevel, politiet er jo underbemandet.

Erhvervslivet skal betale deres del af miljøkagen!

  • 1
  • 5

Skrevet af en som nok er lidt træt af at blive fanget bag lastbiler, så andre kan køre for stærkt. PS. Jeg holder til højre.

Enig i at danskere er elendige til at vise hensyn til de, som kører lidt langsommere end venstre vognbane, men som også har brug for - og ret til - at overhale langsommere køretøjer.

Jeg kan så pudse glorien og meddele, at jeg altid selv lader langsommere køretøjer trække ud til overhaling, hvis jeg har en "hurtig dag". Eller kommer forbi således, at der danner sig et passende hul bagved. Men oftest det første.

Der er alt for mange bilister, som "lukker hullerne" i venstre spor for at komme 20m længere frem. Et godt eksempel er to biler fanget i højre spor bag en lastbil. Når den sidste bil har overhalet, trækker den bageste af de 2 biler ud og skynder sig at spærre den forreste bil bag lastbilen inde, så vedkommende måske bliver fanget igen af en række biler i venstre spor, som kommer med 140 km/t, imens man selv kører 85. Her er tale om at give en medtrafikant en meget stor ulempe for selv at vinde 1-2 sekunder. Det har jeg oplevet utallige gange. Det er mere reglen end undtagelsen, desværre.

  • 2
  • 1

Hej Kim og Erik, samt alle andre.
Hvor meget biogas man kan skaffe, og hvorfor der kun skrives om el?
Det der skrives om er vist hovedsageligt afhængigt af hvem der er bedst til at sælge halve sandheder og fortielser om bivirkninger til journalister, som tilsyneladende primært er helt og aldeles ukritiske overfor de som har en teknologi som kan redde verden.
Der skrives altså om andet end el, der ofres spalteplads på især brint, specielt netop nu hvor der har været det store held, at en norsk station har sat focus på risisi ved brint, netop idag læste jeg her i avisen at det opbevares ved ca 1000bar. en lastbilchauffør skal jo have særligt sikkerhedskursus hvis han skal transportere en 5 liter tank med 200 bar, desuagtet mener mange mennesker at det er ønskeligt at alle nye uerfarne privatbilister fræser rundt med en 1000 bar brinttank, det syntes jeg altså ikke.

  • 0
  • 1