Danske tomater klimasviner otte gange mere end sydeuropæiske

Illustration: Bigstock/Aleksandr Shyripa

Selv om lokalt producerede fødevarer ofte bliver fremhævet som mere klimavenlige, bør den klimabevidste forbruger vælge sydeuropæiske tomater frem for danske.

Tomater dyrket i danske drivhuse udleder nemlig omkring otte gange så meget CO2, som de der bliver dyrket på en spansk eller italiensk mark.

Det viser en række forskeres kortlægning af klimaaftrykket og forsyningskæden for europæiske tomater. Resultatet er fremlagt i en forskningsartikel i Journal of Industrial Ecology.

En af forskerne bag undersøgelsen er Gang Liu, professor MSO ved Syddansk Universitet.

I en pressemeddelelse fra universitetet fortæller han, at tomater der bliver dyrket på en mark udleder omkring 80 kg. CO2 pr. ton, mens tomater der bliver dyrket i et drivhus udleder 700 kg. CO2 pr. ton.

»Generelt udleder den sydeuropæiske tomatproduktion mindre CO2, fordi tomaterne i større grad gror på åbne marker. I Spanien, som producerer flest tomater i Europa, vokser 40 procent af tomaterne i drivhuse, men når avlerne i Sydeuropa anvender drivhuse, bruger de også mindre varme,« siger Gang Liu ifølge pressemeddelelsen.

Transport opvejer ikke opvarmning

Inden danske forbrugere kan sætte tænderne i en italiensk tomat, skal den gennem Europa. Oftest transporteres tomaterne i lastbiler, hvilket udleder CO2.

Alligevel tyder forskernes resultat på, at klimabelastningen fra transporten ikke opvejer belastningen fra energien, som skal bruges til opvarmning af de danske drivhuse.

Derfor bør man altså gå efter tomater, som produceres på åbne marker frem for i drivhuse.

»Vi har en lille tomatproduktion i Danmark. Vi importerer langt de fleste tomater fra Holland, Spanien og Italien, og de bliver formentligt fragtet hertil med lastbil. Klimafordelen ved at købe lokalt, og dermed undgå transport, er langt fra nok til at opveje drivhusets klimapåvirkning,« siger Gang Liu.

Danskernes yndlingsgrøntsag

Selvom den danske tomatproduktion er relativ lille, er tomaten en af danskernes yndlingsgrøntsag.

Ifølge en COOP-undersøgelse fra 2017 er tomater i hvert fald den grønsag, som danskerne købte flest af. Samtidig stiger forbruget også af forarbejdede tomater.

Udover opvarmning og transport er madspild også en stor klimasynder, når det kommer til tomater. Ifølge pressemeddelelsen fra Syddansk Universitet blev der i 2016 produceret 18 millioner tons tomater i Europa, men kun 11 millioner tons endte med at blive spist. Størstedelen af spildet sker, når tomaterne forarbejdes.

»Når det er sagt, kan det ud fra et klimaperspektiv være fornuftigt at anvende forarbejdede tomatprodukter uden for sæsonen,« siger Gang Liu.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon ikke det vil være mest intelligent at skelne mellem tomater dyrket i DK om sommeren og tomater dyrket i DK ude for sæsonen. Der er ingen tvivl om at sidstnævnet har stor miljøbelæstning (gælder selvfølgelig al opvarmet drivhus-dyrkning). Man kan bare indføre en CO2 afgift der kan mærkes, så vil disse miljø-belastende drivhus-aktiviteter bliver justeret ind helt automatisk.

  • 53
  • 5

Jeg får en dårlig samvittighed over, at købe danske tomater, der sikkert bliver dyrket under bedre arbejdspladsforhold end i Spanien. Danske drivhuse kan meget fin blive opvarmet af overskudsvarme fra bl.a. datacentre, men så melder Skat sig... Hvis vi nu opførte en række CMSR kunne overskudsvarmen både gå til fjernvarme og drivhuse samtidig med, vi fik løst CO2-hysteriet i væsentlig grad og fik naturen til at fremstå uden vindmøller og solpaneler.

  • 28
  • 25

CO2 rengskaber er jo fint nok til en del af klimaet, hvad med vandforbrug og så er der jo kemien i miljøet og arbejdsbetingelserne i arbejdsmiljøet, vi skal da hele vejen rundt i CSR, før vi kan vølge hva der er det bedste køb.

  • 38
  • 2

Mon ikke det vil være mest intelligent at skelne mellem tomater dyrket i DK om sommeren og tomater dyrket i DK ude for sæsonen.

Det står lidt indirekte i artiklen.

»Når det er sagt, kan det ud fra et klimaperspektiv være fornuftigt at anvende forarbejdede tomatprodukter uden for sæsonen,«

Spørgsmålet er så om hollandske tomater ikke også er ramt af klima.

At jeg foretrækker danske tomater, skyldes at de som regel smager bedre. Men når jeg er i Spanien smager spanske tomater sjovt nok endnu bedre. Jeg ved ikke om det er fordi de tomater der importeres til Danmark er for billige, eller om det er transporten der har kostet kvalitet.

  • 17
  • 1

virkeligheden er ofte lidt mere kompleks end en overskrift !

Den gode historie - Energi fra solvarmeanlæg er vel bæredygtigt OG klimavenligt ! - Brug af vepse til at spise bladlus frem for pesticider eller kemi er vel bæredygtigt ! - Kortere transport er vel bæredygtigt og klimavenligt ! - El til belysning er jo delvist vindstrøm

Den triste historie - C02 til planterne hele året er ofte fra naturgas-røg - alternativet er dyrt - Varme i vinterhalvåret (ofte fra naturgas)

Muligheden - Biomasse kan erstatte naturgas og er i dag et reelt alternativ som vil blive indfaset, hvis der er god økonomi i det. I Sverige bruges biomasse.

  • 15
  • 2

Det er ikke så ligetil at sammenligne forholdene. Der er både CO2, arbejdsforhold, og miljø at tage højde for. Miljø er både hygiejne og brug af sprøjtemidler. Bliver der vandet med spildevand? Hvilke sprøjtemidler anvendes - er nogle af dem systemiske , så de efterfølgende findes i selve tomaten? Hvor meget kontrol er der i Spanien - og hvilken opvarmningsform er anvendt ved drivhusdyrkning i Danmark. Så vidt jeg ved, er mange af de fynske drivhuse på fjernvarme - måske oven i købet spildvarme. Så det er altså ikke nok at vurdere ud fra CO2 forbruget til dyrkningen alene - og reelt må vi vel stadig være temmelig meget i vildrede, når vi står i supermarkedet. Måske bliver det så alligevel dagens billigste - eller de som smager bedst, der ryger i kurven?

  • 19
  • 1

**Flere pesticider i de importerede **

Inden Ingeniørens læsere råt sluger, at de skal fortære sydeuropæiske tomater af hensyn til klimaet, skal de lige tænke på, at der langt hyppigere findes rester af pesticider i de importerede tomater fra Sydeuropa end i dansk producerede.

Der er også langt flere forskellige pesticider og i større mængder i de importerede tomater.

Det fremgår tydeligt af de årlige rapporter om rester af pesticider i fødevarer, som udgives af Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Så kan vi da bare spise økologiske tomater, vil nogle nok sige.

For to år siden citerede jeg en polsk forsker for, at italienske økologer måtte bruge 576 forskellige sprøjtemidler, heraf 160 med indhold af kobber. Danske økologer har ca. 40 midler til deres rådighed. Nogle af disse er harmløse, mens andre er ret så giftige.

Af de årlige rapporter fra Det europæiske Fødevareagentur, EFSA, fremgår det, at der er en del rester af pesticider i økologiske fødevarer.

I 2018 var der ifølge EFSA næsten tre gange så mange overskridelser af grænseværdien i økologiske fødevarer, som der var i de konventionelt producerede danske fødevarer – henholdsvis 1,4 og 0,5 pct. af prøverne.

  • 22
  • 5

Læs hellere Bjørn Lomborgs nye bog, som anmeldes her

https://newcriterion.com/issues/2021/1/eas...

Hysteriet om klimaet omfatter nu også danske tomater - Foruden de bøvsende køer - og landbruget generelt, etc etc

Eliterne har kronede dage med deres gruppetænkning, som minder om kejserens nye klæderm mens de vigtige reelle problemer glemmes til fordel for atronomiske beløb som kunne være brugt på at løse reelle problemer.

  • 21
  • 42

At jeg foretrækker danske tomater, skyldes at de som regel smager bedre. Men når jeg er i Spanien smager spanske tomater sjovt nok endnu bedre. Jeg ved ikke om det er fordi de tomater der importeres til Danmark er for billige, eller om det er transporten der har kostet kvalitet.

Enig. Tomater og grøntsager fra store drivhuse er ofte næsten uden smag. Jeg ved ikke om det kan skyldes kunstgødning i for lang tid, der gør jorden biologisk død så rødderne keder sig, i forhold til rigtig kulturjord.

Jeg kender planteavlere, som har valgt at opføre svinestalde, selvom det i sig selv ikke længere kan betale sig. Men gødningen derfra, den giver planterne ude på markerne sundhed og styrke.

  • 5
  • 8

Særligt drivhusgrønsager tilsættes jo ekstra CO2 for at øge udbyttet. Planterne kan sagtens udnytte højere doser. Er det CO2 der bruges som fotosyntesegødning trukket fra i regnskabet, eller er det som sædvanligt overset i den politisk bestilte forskning?

Hvor er planteforskerne? For ecology-forskere ser vel ikke på helheder eller praksis?

  • 7
  • 23
  • vi kan jo også bare forbyde tomater her på 55 grader nord ! Kartoflen er jo i familie med tomaten, så den må være tilstrækkeligt.
  • Her er virkeligt et emne for de klimahysterikerne i Folketinget.

Måske den gode forsker skulle supplere sin artikel med hvor meget en normal dansk tomatspiser faktisk forårsager af ulykker ? - det er næppe meget, og kan vel opvejes af at bære sine varer hjem i egen spånkurv.

  • 10
  • 19

Måske er der lidt proportionsforvrængning henover, vi må endelig ikke spise en dansk tomat udenfor sæsone, men charterturen sydpå med fly, eller en dages rundrejse i USA er bare fedt. Hvem tror for alvor på at danske avlere kan få økonomien til at hænge sammen ved kun at anvende produktionsfaciliteterne halvdelen af året?

Hvis nogle flyruter lukker p.g.a. coronaen er det et frygteligt tab.

DET ER DOG TIL AT BRÆKKE SIG OVER ALT DET FLUEKNEPPERI IMENDS MAN SKIDER PÅ DE REELLE PROBLEMER (undskyld sproget)

  • 35
  • 6

Der henvises til et kort resume, som ikke giver megen information, og en pressemeddelelse, der giver fejl 404.

Der bruges ikke pesticider i dansk produktion af tomater og agurker, kun biologisk bekæmpelse. Det er for dyrt at bruge pesticider, da der er 3 dages karenstid, dvs produktionen i 3 dage skal kasseres.

Alle danske gartnerier bruger regnvand, også til potteplanter. Hovedårsagen er, at grundvandet har et stort indhold af calcium og et højt pH, så en gødningsopløsning skal starte med salpetersyre, og så er man låst fast, rent kemisk. Det bliver ikke bedre af at salpetersyre kun kan købes som mættet, og det er ikke til at håndtere.

Men for at starte et sted, kan journalisten dokumentere overskriften?

  • 12
  • 1

Energi er kun eet af dem - der er som nævnt mange flere parametre man skal forholde sig til for at vurdere bæredygtighed.

Mht CO2 pr kg/km er det iøvrigt turen hjem fra supermarkedet der er værst ..

  • 8
  • 1

Tomater og BLOMSTER dyrket i opvarmede drivhuse i bla DK viser hvor stort et behov der er på at indføre co2 afgift på ALT. Ja altså hvis man reelt vil nå en co2 reduktion på 70 % , men der er mange der vænder det "bekvemme blinde øje til" :-(

  • 9
  • 4

Så var der endnu en tråd, der forsvandt i ........

Tak for henvisning til artiklen, jeg har læst den og ikke fundet noget om dansk tomatproduktion, kun i tabel S6, hvor drivhusproduktionen af tomater i Danmark udleder 678,99 kg CO2/t og i Spanien 546,58. Det får jeg ikke til 8 gange større og jeg undrer mig også lidt over 2 decimaler på sådan en beregning.

I det største danske tomatgartneri står der 3 skibsmotorer, der kører på naturgas og laver strøm. Varmen går i drivhusene, udstødningen også, som CO2 gødning og hvor megt af strømmen, der bruges i gartneriet eller går på nettet ved jeg ikke, men hvordan beregner man sådan en konstruktion?

Og igen: Kan overskriften dokumenteres?

  • 9
  • 1

Jeg får en dårlig samvittighed over, at købe danske tomater, der sikkert bliver dyrket under bedre arbejdspladsforhold end i Spanien.

Hvad får dig til at tro at arbejdspladsforholdene i den danske landbrugsproduktion er bedre end i Spanien? Det jeg ser når jeg kommer til Danmark imponerer mig desværre ikke.

Spanien er ikke et u-land. De har for eksempel det bedste vejnet i Europa. Mine spanske kolleger er sammen med Rumænerne nogen af de bedst uddannede.

  • 5
  • 3

NVJ

Eliterne har kronede dage med deres gruppetænkning, som minder om kejserens nye klæderm mens de vigtige reelle problemer glemmes til fordel for atronomiske beløb som kunne være brugt på at løse reelle problemer.

Der er hverken noget galt med gruppetænkning eller eliter.

Især ikke når gruppetænkningen er korrekt og eliterne faktisk er de fremmeste.

Det koster ikke penge at løse klimaudfordringen, man tjener penge på det.

Dem der hyler er folk som hylder taber teknologier som for eksempel kernekraft eller fossil energi.

Mere end 80% af de stemmeberettigede i OECD landene syntes vi skal løse klima problemet og det er ovenikøbet for hovedpartens vedkommende folk som tror på fossil industriens propaganda om at det vil koste vækst og velstand at pensionere fossil energi.

  • 4
  • 9

Gunnar Buck

Inden Ingeniørens læsere råt sluger, at de skal fortære sydeuropæiske tomater af hensyn til klimaet, skal de lige tænke på, at der langt hyppigere findes rester af pesticider i de importerede tomater fra Sydeuropa end i dansk producerede.

Udmærket indlæg og så skulle man måske også huske på at vi ikke spiser tomater for vandindholdet eller næringsindholdet, men for smag og sundhed.

700kg CO2 for et tons som kommer fra Dansk standard strøm skulle indikere at der er brugt 700 / 135 gram CO2 = 5.185kWh.

Og det endda under forudsætning af at der er anvendt strøm på tidspunkter, hvor der er gennemsnitlig CO2 emission.

Der er 297kWh energi i et tons tomater, så angiveligt er der anvendt 17.5 gange så meget energi for at producere dem.

  • 3
  • 4

En af mine bekendte fik for en del år siden til opgave at finde ud af, hvordan man kunne få mere smag i danske tomater.

Det var vist nok et projekt for Irma.

Resultatet var, så vidt jeg husker, at der skulle (en måske speciel type) jord omkring tomaternes rødder, så de ikke skulle dyrkes på stenuld i et vandbad med gødning. Og det giver vel god mening.

  • 8
  • 1

2018 var der ifølge EFSA næsten tre gange så mange overskridelser af grænseværdien i økologiske fødevarer, som der var i de konventionelt producerede danske fødevarer – henholdsvis 1,4 og 0,5 pct. af prøverne.

@Gunnar, igen et godt og solidt indlæg fra dig. Fint nok at nogle prøver af få andre til at udlede mindre CO2, det gør man altså ikke ved at lade fly transportere jordbær uden jordbærsmag fra de kanariske øer eller lign., og derefter brokke sig over pesticidrester så små, at et helt livs indtagelse via fødemidler svarer til giftmængden i en enkelt kop kaffe! I Spanien er man skam bevidst om sundhed. I restauranterne slår man diverse skadedyr i salaten ihjel med Rodalon! Så er man sikret mod diarrhe. Jeg bliver aldrig veganer.

  • 2
  • 9

PAH - det glæder mig, at du ikke bliver veganer, især i Spanien, for Rodalon er giftigt ved indtagelse! Til gengæld kan det ikke slå skadedyr ihjel, men brugt rigtigt er det er godt desinfektionsmiddel.

  • 8
  • 0

Eliterne har kronede dage med deres gruppetænkning, som minder om kejserens nye klæderm mens de vigtige reelle problemer glemmes til fordel for atronomiske beløb som kunne være brugt på at løse reelle problemer.

Der er hverken noget galt med gruppetænkning eller eliter.

Især ikke når gruppetænkningen er korrekt og eliterne faktisk er de fremmeste.

Det koster ikke penge at løse klimaudfordringen, man tjener penge på det.

Når jeg snakker om eliter er det de dannede eliter som ikke har videnskabelig indsigt - og som er socialiseret til at tro på videnskaben - uden mulighed for selvstændig stillingtagen.

Du er måske medlem her og bifalder gruppetænkning? HC Andersens eventyr om Kejserens nye klæder beskriver udmærket hvordan det fungerer.

Hele miseren er vældigt godt beskrevet af nestor i klimaforskning professor Richard Lindzen fra MIT. Han taler om den videnskabelige og den traditionelle kultur, som allerede blev beskrevet af CP Snow for længe siden:

"Global Warming for the Two Cultures"

Fra indledningen citerer jeg nedenunder. Hvis man læser resten af linket får man en god forståelse af hvad sagen (hysteriet og udviklingen af gruppetænkningen i bl. a. FN regi) drejer sig om fra en fremragende videnskabsmand.

"A good many times I have been present at gatherings of people who, by the standards of the traditional culture, are thought highly educated and who have with considerable gusto been expressing their incredulity at the illiteracy of scientists. Once or twice I have been provoked and have asked the company how many of them could describe the Second Law of Thermodynamics. The response was cold: it was also negative. Yet I was asking something which is the scientific equivalent of: Have you read a work of Shakespeare’s? I now believe that if I had asked an even simpler question – such as, What do you mean by mass, or acceleration, which is the scientific equivalent of saying, Can you read? – not more than one in ten of the highly educated would have felt that I was speaking the same language. So the great edifice of modern physics goes up, and the majority of the cleverest people in the western world have about as much insight into it as their Neolithic ancestors would have had. I fear that little has changed since Snow’s assessment 60 years ago. While some might maintain that ignorance of physics does not impact political ability, it most certainly impacts the ability of non-scientific politicians to deal with nominally science-based issues. The gap in understanding is also an invitation to malicious exploitation. Given the democratic necessity for non-scientists to take positions on scientific problems, belief and faith inevitably replace understanding, though trivially oversimplified false narratives serve to reassure the non-scientists that they are not totally without scientific ‘understanding.’ The issue of global warming offers numerous examples of all of this. I would like to begin this lecture with an attempt to force the scientists in the audience to come to grips with the actual nature of the climate system, and to help the motivated non-scientists in this audience who may be in Snow’s ‘one in ten’ to move beyond the trivial oversimplifications."

  • 4
  • 10

Jeg ville prøve på at sætte mig ind i klimaskeptikernes synspunkter og søgte på Richard Lindzen. En artikel om CO2 og klima findes på

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/...

Jeg kom ikke ret langt før jeg holdt op med at læse, det var en figur med luftfugtighed i atmosfæren, hvor luftfugtigheden er udtrykt som RH. Siden tråden nu drejer sig om tomater, så udtrykkes luftfugtigheden i drivhuse ikke som RH, men som specifik mætningsdeficit, g vanddamp pr. kg luft der mangler i at luften er mættet. Det skyldes primært, at mængden af vanddamp i luft er meget temperaturafhængig, og at luft ændrer rumfang med temperaturen.

At Richard Lindzen kan bruge RH viser, at han ikke helt har forstået hvad luftfugtighed er.....

  • 7
  • 1

Lindzen er ikke tomatgartner,

EN blandt mange ting han ikke er - faktisk er Lindzen ikke noget som helst - mere - stoppede på MIT i 2013.

Han har været klimaforsker på MIT, men hans nuværende holdning til klimaet er så langt ude i hampem, at mange af hans tidligere på MT har følt det nødvendigt offentligt at undsige ham. Se evt her

"Debattører" der føler sig kaldet til at bruge Lindzen (og lignende) som kilde i klimadebatten, mangler i den grad saglige argumenter for deres kontroversielle påstande - og kan derfor ikke tages alvorligt.

  • 8
  • 3

Svend: Jeg skrev ikke om absolut luftfugtighed, men specifik. Både RH og absolut er gram/m3.

Du har ret i, at RH ikke kan bruges uden temperaturen - gør Lindzen det?

Årsagen til at gartnere bruger specifik mætningsdeficit er penge, bedre plantekvalitet og færre svampesygdomme.

Mætningsdeficit er luftens tørrende evne og bestemmende for svampespores spiring på planter. Styres luftfugtigheden efter en mætningsdeficit på 3,0, så svarer det ved 20 grader til 79,3% RH, ved 18 grader til 76,5% RH og ved 22 grader til 81,7% RH. Styres der i stedet efter 80% RH, så kommer man hurtigt i problemer med lidt svingende temperaturer.

Så måske skulle Lindzen snakke lidt med en dansk gartner?

  • 7
  • 1

NVJ

Når jeg snakker om eliter er det de dannede eliter som ikke har videnskabelig indsigt - og som er socialiseret til at tro på videnskaben - uden mulighed for selvstændig stillingtagen.

Du er måske medlem her og bifalder gruppetænkning? HC Andersens eventyr om Kejserens nye klæder beskriver udmærket hvordan det fungerer.

Nu slår du nok ingen som specielt videnskabelig eller fakta observant.

Du er på ingen måde istand til at forholde dig til videnskabelig information, der faktisk syntes at prelle af på dig.

Vi har reelle problemer med at udledninger fra fossil energi smadrer miljø, sundhed, økonomi og klima.

Problemerne er lette at løse teknisk og økonomisk.

Der hvor problemerne ligger er at få iværksat løsninger, og det skyldes vildledte politikere.

Du vildleder helt konsekvent det bedste du har lært med en tydelig bias imod videnskabelig konsensus indenfor klimaforskning, og imod rene og skære fakta vedrørende fx priser på vedvarende energi.

  • 6
  • 3

PAH - det glæder mig, at du ikke bliver veganer, især i Spanien, for Rodalon er giftigt ved indtagelse! Til gengæld kan det ikke slå skadedyr ihjel, men brugt rigtigt er det er godt desinfektionsmiddel.

Du har ret, Rodalon er giftigt, det er kaffe også, her er over 1000 forskellige stoffer, hvoraf ca. 26 er cancerogene og andre er mutagene. Rodalon er giftigt hvis det indtages i en bestemt stor dosis, dn effekt er ikke at bekæmpe de ret uskadelige insekter, men derimod at få bugt med svampe og lign, der kan forårsage diarrhe. Nogle har meget morsom fundet ud af, at drikkevand er mere giftigt end glyphosat (roundup). Men så skal man da også drikke 6-7 liter dagligt! Der skal nemlig mere glyphosat i 6-7 liter vand til at virke som en giftig dosis. I virkeligheden benyttes den dødelige dosis (LD-50 værdien) ikke for pesticider, men derimod den laveste målelige værdi.

  • 1
  • 12

Vi har reelle problemer med at udledninger fra fossil energi smadrer miljø, sundhed, økonomi og klima.

Enig, men det gælder ikke drivhustomater der kan dyrkes med kontroleret atmosfære med 1000 ppm CO2. Så måske mangler klimaforskeren kontakt med en Hortonom, til at forklare lidt om drivhuseffekt i drivhuse for plantekulturer?

Hvad ligner det at ingeniøren bruger "klimasviner" fra dumme-danskordbogen?

Læses den artikkel der linkes til, virker værket meget overfladisk og forholder sig ikke detajleret. Er SDU center for plantevidenskab? Eller er det kun udvidet købmandsskole?

Slå gerne op hvad en Hortonom er, før der udsjunges ja og amen til alt fra økoklosterets uvidenskablighed.

  • 3
  • 3

Slå gerne op hvad en Hortonom er, før der udsjunges ja og amen til alt fra økoklosterets uvidenskablighed.

Enig, problemet er at da mange for ca 30 år siden rejste CO2-problemet, der kunne løses med massiv erstatning af kul/olie med atomenergi, så havde det ingen interesse. Det var dengang at TV fik sat gang i økobevægelsen, det var også TV og andre medier der styrede folks mening om atomenergien, den holder fortsat godt ved. At et højere CO2-indhold bevirker en større plantevækst er skolestof i dag, naturen er den absolut største leverandør af CO2, hvis drivhuseffekt efterhånden er faldet mere end 50 gange, beregnet efter Lambert-Beerloven, som flere klimagassers effekt kan beregnes efter. Den antropogene CO2-effekt ligger i småtingsafdelingen, ca. 4-5% totalt.

  • 3
  • 11

CO2, hvis drivhuseffekt efterhånden er faldet mere end 50 gange, beregnet efter Lambert-Beerloven,

Fakta chcek:

CO2's drivhuseffekt er ganske rigtigt ca. 1/50 del sammenlignet med en hypotetisk situation helt uden CO2.

Det giver dog kun mening at sammenligne med situationen før den industrielle revolution, hvis man vil kvantificere CO2's indflydelse på AGW. Her var koncentrationen 270-280 ppm - ikke 0, som eksemplet ovenfor fordrer

FAKTA er, at CO2 ændringens indflydelse på vores temperaturstigning aldrig har været større i den tid, der har levet mennesker på planeten end nu. Blot siden 1960 er den årlige temperaturstigning som følge af menneskeudledt CO2 fordoblet.

Alt sammen beregnet efter Lambert-Beer - men på de værdier af CO2, vi kender - og ikke på tåbelige hypotetiske værdier.

Så nej: CO2's drivhuseffekt er ikke faldet - tværtimod er den steget - og stigende

  • 8
  • 3

Hvad er det lige, du mener, det har at gøre med mit fakta check (stavet rigtigt denne gang) på Per A's CO2- manipulation?

Det er artiklen øverst, hvor ingeniøren bruger ordet "klimasviner" om danske tomater. Fakta-check for denne artikkel mangler, særligt da kontroleret klima i drivhus ikke kan sammenlignes med friland. Særligt ikke hvor CO2 koncentrationen med fordel kan sættes op til 1.000 ppm i drivhuse. Ren energi husholdning er ikke tilstrækkeligt.

Derfor min harme. Plantevidenskaben er holdt udenfor og ingeniørens kildekritik bliver derefter. Per burde vide hvordan planter dyrkes i drivhuse i dag.

Beklager hvis jeg holder mig til emnet for artiklen og overskriften i denne tråd.

  • 3
  • 2

Jan C. Damgaard. Det er fuldt berettiget, at du skælder ud over den overskrift… og vender tilbage til den. Debatten under artiklen viser jo tydeligt, at det er forkert at sammenligne tomater, dyrket på friland i Spanien, med tomater dyrket i drivhus i Danmark. Det var også derfor, jeg skrev om rester af pesticider, der ikke hører med i CO2-debatten, men rykker balancen mod Spanien og andre sydeuropæiske lande, hvis vi skal se, hvem der sviner mest. Debatten viser jo også, at det er forkert at generalisere, fordi opvarmning af danske drivhuse har mange forskellige kilder, så man ikke bare kan regne med at de er opvarmede ved fossilt brændsel. Hvordan vil man regne, hvis de er opvarmede med spildvarme, solvarme, flisfyring eller bioas. Du påpeger, at plantevidenskaben holdes udenfor, og du har i tidligere indlæg peget på, at vi har hortonomer i Danmark. Det faktum, at plantevidenskaben holdes udenfor, er jo ikke nyt for Ingeniøren. Denne avis har jo ofte opført sig, som var den talerør for Danmarks Naturredningsforening og lignende organisationer, frem for at bringe reel, faglig viden. Om hortonomer og KU Science Da jeg blev agronom fra Landbohøjskolen i 1970 var der to linjer hortonomer og fire linjer agronomer. Landbohøjskolen findes nu i KU Science og KU Sund. Hortonom- og agronomuddannelserne findes nu især under Institut for Plante- og Miljøvidenskab Det institut har nu 25 naturvidenskabelige og biovidenskabelige bacheloruddannelser og 36 forskellige kandidatuddannelser. Science er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 fuldtids bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på godt 3 mia. kr. Instituttet producerer masser af viden, som Ingeniøren med fordel kunne følge og skrive om .. og vel også gør det engang imellem. Se mere: https://www.science.ku.dk/

  • 5
  • 2

FAKTA er, at CO2 ændringens indflydelse på vores temperaturstigning aldrig har været større i den tid, der har levet mennesker på planeten end nu. Blot siden 1960 er den årlige temperaturstigning som følge af menneskeudledt CO2 fordoblet.

@Fl. R. fakta er at vi har haft 4 perioder med varmere klima end det vi ser nu, prøv nu lige at forholde dig til de fakta, som jeg har videregivet fra kompetente forskere. Forhold dig til det faktum, at på trods af en voldsom CO2-udledning i perioden 1960 til 1980, så faldt den globale temperatur, det var først efter 1980-erne det tog lidt fart opad, heldigvis.

Dine beregninger vedrørende CO2 og temperaturudviklingen er amatøragtige, de er direkte forkerte, idet du har blander det hele sammen til kun at gælde de antropogene udledninger! De antropogene CO2-udledninger ligger på ca. 9 GTC/år. Planters respiration tegner sig for ca. 60 GTC/år! Altså næsten 7 gange så meget! Den mikrobielle omsætning ligger på ca. 60 GTC/år! Havet udsender ca. 7 GTC/år. Så dine gentagne fejlberegninger af den antropogene andel beløber sig til de ca. 14% som jeg flere gange uden held har forsøgt at forklare dig, det et så skrønen om nordenvinden der blæser frisk over ækvator er åbenbart lidt vanskeligt stof?

At temperaturen faldt fra 1960 til op i 70-erne har jeg selv oplevet, i 1962 frøs vandrørende ind i mit huset i 1.5 m dybde. På trods af en voldsomt CO2-udledning. I 70-erne skrev U. Korsbech så en artikel om CO2 som drivhusgas, den gad ingen rigtig læse. Nu er der tonsvis af stillinger, der er kommet med på vognen.

Hvorfor kan klimafreaks ikke regne? Alt skal læsses af på CO2, selv temperaturfaldet fra 1997 og ca. 17 år frem bliver benægtet gang på gang, mit link til temperaturkurven gennem de seneste 8000 år bliver affejet med at "jeg går efter spidserne på kurven!" Det er noget nonsens, kurverne er behandlet matematisk, men et par debattører fandt så en spids fra 1997, som de så udråbte til "klodens største temperatur siden Istiden! Ak ja, der blev fokuseret på spidsen fra La Nina, kurven er siden 1997/98 faldet en del, Nej, vi har flere gange haft perioder med højere temperasturer, end det vi ser i dag. I følge forskningen.

Den varmeste tid i planetens historie forekom for ca. 8000 år siden, hvor vi i Danmark havde subtopisk klima, med forekomster af sumpskildpadder mv. Det stod der i min skolebog. Hvornår bliver du klar over, at der er adskillige klimafaktorer, ikke bare CO2? Så din ofte gentagne programerklæring er direkte forkert.

Hvorfor gør du os ikke tjeneste at læse lidt op på de mange artikler i "Ingeniøren" for 10-15 år siden? Så ville du vide, hvorfor IPCC tog fejl mht. varmeperioden i den første halvdel af 1900-tallet, men er kendte fejlen. Hvad mener IPCC om den pt? Jeg har udklip og fotokopier af disse, men der er ophavsret på disse, find dem selv i arkivet. Fin hvad præsident Bolin mente og skrev dengang. For temperaturen var stigende i denne periode, endda uden CO2.

Men du er ikke den eneste, der regner forkert, det har jeg set klart i debatten om metans GWP-effekt, det er fejl som enhver folkeskoleelev også kan finde. Kan du?

  • 0
  • 8

eg kom ikke ret langt før jeg holdt op med at læse, det var en figur med luftfugtighed i atmosfæren, hvor luftfugtigheden er udtrykt som RH.

@Bent, Vi der har fult med fra IPCCs start ved, at dr. Lindzen var en af guruerne indenfor IPCC, han har faktisk lagt de videnskabelige grundsten vedrørende klimagassernes effekter. Det var ham man kaldte på når der skulle bruges klimafysik. Men har havde ikke behov for at springe på "klimavognen", som man skulle dengang, hvis man ville begå sig indenfor klimaforskningen, det blev klart da hele Climagate-skandalen rullede (pga. læk af privat korrespondence da man lagde disse ind på udenlandske servere.) I Lindzens tid far de videnskabelige fact i højsædet, det er det ikke mere. Af samme grund har over 30.000 forskere med mindst en phd-grad skrevet under på dn såkaldte "OregonPetition". De har skrevet en række fremragende artikler om oxon, metan som drivhusgas m.v. Tomaterne, ja man laver da forsøg i drivhuse, bl.a. tilføres der 2-3 gange normal CO2-mængde for at optimere udbytterne.

  • 0
  • 8

AKTA er, at CO2 ændringens indflydelse på vores temperaturstigning aldrig har været større i den tid, der har levet mennesker på planeten end nu. Blot siden 1960 er den årlige temperaturstigning som følge af menneskeudledt CO2 fordoblet.

@Flemming, som nævnt er din beregning fyldt med fejl, du regner helt åbenlyst med at CO2-stigningen er menneskqabt, som vist ovenfor er dine forudsætninger falske. Den antropogene udledning er faktisk ret lille, det er den mikrobielle udledning, der er den elt store bidragyder. Og mikroorganismerne kan altså ikke medregnes som "menneskabt". Det må du hellere rette rundt omkring i diverse debatgrupper, hvor du ofte har bragt denne vildfarelse på bane., den antropogene stigning ligger omkring bare ca. 14%.

Og hvad mon Vikingetidens, bronzealderen, Romertiden og "den minoiske periodes" globale varme mon så kan skyldes? Ikke CO2, ikke metan, men hvad så? Ikke CO2. Iskerneforskningen har forlægst bevist, at fortidens klima styrede CO2-mængden, ikke omvendt.

Uanset hvor meget man hører af skrig og skrål om CO2, så vil den fortsætte stigningen fremover. Klodens befolkningtal siger med en mængde svarende til Frankrigs indbyggertal, altså årligt. Det vil kræve en masse fossil energi at få dem sat i arbejde og brødfødt. Men ret lige dine gentagne misforståelser vedrørende den antropogene CO2-udledning. Og Lindzen var altså topforskeren indenfor klima dengang IPCC blev startet. Sammen med Chou, Christy m.fl.

  • 0
  • 7

PAH: Du henviser til mine bemærkninger om luftfugtighed, men skriver noget om klima.

RH er fint når man skal beskrive hvordan mennesker føler luftfugtighed, skal man have den biologiske effekt af luftfugtighed er specifik mætningsdeficit et bedre valg.

Kan du omregne nogle af Lindzen's målinger i RH til specifik mætningedeficit og forklare mig, hvorfor RH er bedre?

Hvis luftfugtigheden i er drivhus styres efter mætningsdeficit og man tager f eks en måneds målinger, ca. 20.000 stk, så vil styringen i 85% af observationerne være den samme uanset deficit eller RH styring, men i 7,5% vil der mangle styring og i 7,5% vil der være en unødig styring. - hvilket er lige så slemt.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten