Danske termoruder er fulde af miljøgift
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske termoruder er fulde af miljøgift

Tre fjerdedele af de termoruder, der blev sat ind i danske bygninger under byggeboomet i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne, indeholder store mængder af en af verdens 12 farligste miljøgifte, PCB.

PCB'en udgør op til 25 procent af det termokit, der klæber de to lag glas fast på den indre metalramme. Det er 5.000 gange højere end Miljøstyrelsens grænseværdi for farligt affald.

Allerede i 2002 vurderede en arbejdsgruppe for Miljøministeriet, at der i alt blev sat cirka 200 ton PCB ind i danske termoruder. Dengang forventede producenterne en levetid på 20 år, men svenske og norske erfaringer viser, at mange af ruderne stadig er på plads i bygningerne.

En stikprøveundersøgelse på genbrugspladsen i Hvidovre i 2008 viste, at ud af samtlige 386 termoruder, der blev indleveret i løbet af 14 dage, indeholdt 17 procent PCB. Ud fra det resultat skønner affaldsselskaberne, at danskerne hvert år kasserer termoruder med 2-3 ton PCB. (Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

»Der er fortsat mange termoruder med PCB tilbage i danske bygninger,« fastslår rapportens førsteforfatter, civilingeniør Niels Trap fra rådgiverfirmaet Golder Associates.

Nævnt i utallige rapporter

Adskillige rapporter har fremhævet termoruder som en væsentlig kilde til PCB, men ingen af dem har fastlagt, om de udgør et problem for sundheden i boliger.

En stikprøveundersøgelse blev udført på genbrugspladsen i Hvidovre i 2008 af Amagerforbrænding og Vestforbrænding. Ud af samtlige 386 termoruder, der blev indleveret i løbet af 14 dage, indeholdt 17 procent PCB. Ud fra det resultat skønner affaldsselskaberne, at danskerne hvert år kasserer termoruder med 2-3 ton PCB.

PCB'en må kun brændes af på Kommunekemi, men det bliver den ikke.

»Vi modtager relativt få ruder. Vi har ikke engang fået 1.000 i alt,« siger teknisk direktør Ole Kristensen.

Til sammenligning indsamler Norge årligt ca. 70.000 ruder med i alt ca. 2 ton PCB.

Langt de fleste danske ruder med PCB havner i affaldsforbrændingerne sammen med husholdningsaffald. Enkelte steder bliver ruderne endda smidt på lossepladsen.

Strider mod loven

Ifølge seniorforsker Marianne Thomsen fra Danmarks Miljøundersøgelser er begge dele imod loven.

»Det er uholdbart, at vi har et affaldssystem, som ikke sikrer, at affaldshåndteringen foregår i overensstemmelse med loven,« siger hun.

Miljøstyrelsen fremhæver i et skriftligt svar til Ingeniøren, at det er kommunerne, der skal sørge for, at reglerne bliver overholdt.

Men det er ekstremt dyrt. Og da de fleste ruder bliver samlet ind med erhvervsaffald i fri konkurrence, vil de selskaber, der følger reglerne, blot miste opgaven, påpeger specialkonsulent Hanne Johnsen fra interesseorganisationen Affald Danmark.

Derfor foreslog blandt andre Vestforbrænding et samarbejde med Miljøstyrelsen allerede i 2008, da de præsenterede fundet af PCB i danske termoruder. Svaret var det samme dengang: Det er kommunernes opgave.

Fortalte I Miljøstyrelsen, at Danmark hælder 200 ton af en af verdens 12 farligste miljøgifte ud som almindeligt affald, og styrelsen sagde: 'Tak, det er fint, tag hjem igen'?

»Ja, det var desværre, sådan det var,« fortæller specialkonsulent Brit Schøt-Nielsen fra Vestforbrænding.

Hvad synes du om det?

»Det er svært at forstå, at Miljøstyrelsen ikke springer op af æsken og siger, at vi må gøre noget,« svarer hun og tilføjer, at udtalelsen står for hendes egen regning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

[PCB'en udgør op til 25 procent af det termokit, der klæber de to lag glas fast på den indre metalramme. Det er 5.000 gange højere end Miljøstyrelsens grænseværdi for farligt affald.]

Jeg tror næppe MST grænseværdi er opgjort som procent af termokit. Tror du ikke det var smart at skrive hvad grænseværdien er som mg. pr. ton/kg el. lign.

  • 0
  • 0

@ Martin Kielland: Når du skriver du mener du så ikke journalisten Magnus Bredsdorff (mbr@ing.dk) ? Og i så fald burde kommentaren vel have været en mail til journalisten i stedet...? Men jeg kan selvfølgelig ikke se på dit indlæg om journalisten er kontaktet - i så fald kan Martin Kielland og andre blot ignorere denne kommentar.

  • 0
  • 0

Om det er 5000 gange eller mere er vel ikke så vigtigt. Det er vel mere vigtigt om vi mener der er styr på håndteringen af affaldet. Det jeg selv registrerer er at vinduesglas bliver opsamlet på genbrugspladser i containere, hvorfra jeg går ud fra det bliver "afsat til virksomheder" så som f.eks. Saint-Gobain Isover, som kan genbruge glasset til fremstilling af isolering. I den proces tror jeg metaldelen inkl. det farlige kit bliver sorteret fra og det kan så gå til kontrolleret afbrænding. Det er selvfølgelig noget de der har opsyn med genbrugspladserne må få verificeret. God weekend

  • 0
  • 0

Hej Martin

Du har naturligvis ret i, at Miljøstyrelsen opgiver grænseværdien i mg. pr. kg (ppm), hvilket jeg har regnet om til procent. Grænseværdien er i øvrigt 50 ppm.

Mvh.

Magnus Bredsdorff
Ingeniøren

  • 0
  • 0

For god ordens skyld:

Affald med indhold af PCB SKAL ikke afbrændes på Kommune Kemi.

Et indhold større end 50 ppm gør dette affald til farligt affald, der skal destrueres irreversibelt.

Den eneste mulighed for bortskaffelse i DK at brænde det på Kommune Kemi.

Der findes andre måder at destruere PCB irreversibelt i henhold til Basel Konventionen.

  • 0
  • 0