Danske Terma holder vejret: Ansvarlig for perfekt ExoMars-landing i dag

Termos strømforsyning og sensorer sidder i bunden af landeren, som når Mars onsdag eftermiddag. Illustration: Terma

Kl. 16.48 i dag kulminerer ESA’s ExoMars-mission, når landingsmodulet Schiaparelli – forhåbentligt – lander sikkert i det røde støv på Mars med en vejrstation om bord for i mindst fire dage at undersøge planetens klima.

På det tidspunkt sidder der også et gruppe spændte Terma-ingeniører i ESA’s kontrolcenter i Darmstadt i Tyskland og hjemme i Lystrup og venter på nyt fra modulet, hvis landing er fuldstændig afhængig af en boks på 5,5 kg, leveret af det danske firma.

»Det bliver med nerverne uden på tøjet. Hvis vores boks ikke virker, bliver der ingen succesrig landing,« fortæller Kim Plauborg, afdelingschef for rumelektronik i Terma.

Læs også: ESA: Er der liv på Mars, så finder vi det

Boksen, som han taler om, er den såkaldte RTPU (Remote Terminal and Power Unit), som er en strømforsyning kombineret med styre- og sensorelektronik, der udfører alle de relevante målinger under landingsprocessen.

Enheden sidder i bunden af selve landeren på en stor flad tallerken og indeholder den elektronik, som er med til at styre hele landingssekvensen.

Schiaparelli har lagt an til landingen siden søndag eftermiddag, da modulet blev adskilt fra satellitten Trace Gas Orbiter i en afstand af ca. 1,5 mio. km fra Mars. Trace Gas Orbiter’en fortsætter onsdag ind i kredsløb 400 km over planeten for bl.a. at snuse efter metan i atmosfæren.

Læs også: Rumfart er en milliardindustri i Danmark

Termas enhed vil være spækket med elektronik og veje 5,5 kg. Illustration: Terma

De sidste 75 minutter før landingen bliver instrumenterne tændt, hvorefter de sidste seks minutter af landingen går med at bremse modulet op fra en topfart på 21.000 km/t.

11 km fra overfladen er hastigheden reduceret til 1.700 km/t, og det er her, varmeskjoldet må give op og bliver skudt væk fra fartøjet ved hjælp af sprængladninger. Schiaparelli tager så de sidste kilometer ned til overfladen i en faldskærm med en diameter på 12 meter. Den skal få landeren ned til 1,1 km højde.

Herefter er atmosfæren så tynd, at der ikke er modstand til yderligere opbremsning, men så bliver ni små raketmotorer tændt og bremser landeren helt ned til 4 km/t til den er to meter over overfladen. De sidste par meter får den lov at falde, hvilket den gerne skulle kunne tåle, da en 'honeycomb'-struktur i bunden fungerer som pude og afbøder stødet.

Læs også: MarsOne er vigtig – men Elon Musk kommer (måske) først

Krydser fingre

Hele sekvensen med landing, fjernelsen af varmeskjoldet og faldskærm samt aktivering af raketmotorer er forprogrammeret inden frigørelsen og bliver styret af en computer via RTPU’en. Det betyder, at der ikke er mulighed for at rette op på fejl undervejs, understreger Kim Plauborg.

»Vi kan kun krydse fingre nu, og det er lidt specielt. Desuden er der ti minutters forsinkelse på signalerne, så vi regner faktisk først med at høre fra landeren to timer efter landingen,« siger han.

Årsagen er, at data skal sendes ned via eksisterende satellitter i kredsløb, bl.a. ESA’s MarsExpress-satellit, og det kan først ske, når den er placeret på det optimale sted i forhold til Jorden.

Læs også: Mars-missionerne står i kø – se dem her

Foruden de videnskabelige elementer af denne mission skal den også tjene som forløber for 2020-missionen, som har en rover med om bord. Her er det ikke Terma, der leverer landingselektronikken, men ifølge Kim Plauborg betyder det meget at være med denne gang. Til 2020-missionen skal Terma i stedet levere software til roveren.

»Kassen opsamler data, der gør os klogere på, hvad der sker under en landing, når man buldrer ind i atmosfæren. Det er investering fra vores side, men nu har vi fået etableret et produkt, som vi ser, der er et marked i,« siger han.

»I dag bliver en dag med nerverne uden på tøjet, men vi ved, at vi har gjort alt, hvad vi kunne,« siger Kim Plauborg, som selv vil følge begivenhederne fra Termas kontor i Lystrup.

Emner : Mars