Danske svin får stadigt mere antibiotika
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske svin får stadigt mere antibiotika

Forbruget af antibiotika til svin i det danske landbrug er fortsat stigende. I de to første måneder af 2013 steg det med ni procent pr. kilo produceret svinekød sammenlignet med samme periode sidste år.

Desuden var forbruget af antibiotika til svineproduktionen steget med 10,5 procent pr. kilo produceret kød ved en sammenligning mellem 2011 og 2012.

Det viser beregninger, som DR Nyheder har fortaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Fødevarestyrelsen. Tallene dokumenterer, at stigningen fortsætter, selv om politikerne har sat sig et mål om, at forbruget skal ned.

DTU-professor Frank Aarestrup er bekymret over stigningen.

»Det er en ganske betragtelig stigning, og det kan vi ikke være særlig stolte over. Det går helt klart i den helt forkerte retning,« siger han til dr.dk.

Frank Aarestrup forklarer, at det stigende forbrug er et problem, fordi der derigennem bliver frembragt flere resistente bakterier. De resistente bakterier kan overføres til mennesker gennem kødet og uden at de kan behandles med antibiotika.

Forbruget af antibiotika faldt ellers med cirka 20 procent fra 2010 til 2011. Det skete, efter at ordningen med gule kort til svineproducenter, der bruger meget antibiotika, blev indført.

DR har fundet 9% stigning/kg svinekød i de 2 første måneder i 2012 i forhold til et tidligere år!
Ved at tage udgangspunkt i andre måneder kunne man et hvilket som helst resultat frem, som man måtte ønske.
Tallene skal desuden ses i lyset af, at landbruget skar meget ned på antibiotika i 2010.
At beregningen i antibiotikaforbrug pr. kg giver et misvisende resultat gør DRs undersøgelse noget amatøragtigt, for herved medregnes ikke de mange kg kød, der slagtes i udlandet.

DTUs ekspert - Frank Aarestrup - er meget bekymret, for det kan betyde øget risiko for flere resistente bakterier overføres til mennesket via kødet.
Aarestrup ser ikke ud til at være opmærksom på, at man anvender andre typer antibiotika til svin end de, der anvendes til mennesker. Derfor er det forkert umiddelbart at konkludere, at resistente bakterier på svin ikke kan bekæmpes med de midler, der anvendes i den humane medicinering.
Landbruget gør en stor indsats for at nedbringe forbruget af antibiotika, men det kan være langt værre at undlade at behandle syge dyr.
Unødigt antibiotikaforbrug skal undgås - både til mennesker og til dyr. Men det er meget vigtigt at man arbejder intenst med at udvikle andre metoder - det arbejdes der intens med - se f.eks.:

http://www.dr.dk/Nyheder/Viden/Naturvidens...

  • 5
  • 6

....:-(
Vi har heste og hvis man har mistanke om at de har orm skal man aflevere gødningsprøve fra hver hest til undersøgelse.
Hvis de har orm kan man så allernådigst få lov at købe ormekur.
Svinene får bare medicin hver dag, 24x7.....

  • 2
  • 1