Danske svin får stadig mere af et antibiotikum, der nu stemples som kritisk vigtig for mennesker

Illustration: Rosa-Maria Rinkl og Wikimedia Commons

Forbruget af antibiotikaen Neomycin til behandling af svin er steget kraftigt de seneste par år. Det får nu eksperter til at advare mod risikoen for resistens, skriver DR.

I maj måned var forbruget af stoffet i år steget med 80 pct., når man sammenlignet med de første fem måneder i 2017. Fra 2016 til 2017 var der ligeledes tale om en stigning på 50 pct.

Læs også: Smågrise får fem gange så meget medicin som mennesker: Nu skal vores børn undvære penicillin

Neomycin er et af de mest brugte antibiotika til at behandle sygdomme på de danske svinebestande, men samtidig er stoffet nært beslægtet med den medicin, som gives til patienter med ukendte infektioner. Derfor kan det høje forbrug i landbruget true behandlingen af mennesker.

Læs også: Landmænd fordoblede indkøb af kritisk antibiotikum måneden før kravene blev strammet

»Jo større forbruget er, jo hurtigere vil der ske en resistensudvikling. På et tidspunkt vil vi få patienter ind på sygehuset, som er dødssyge, og som vi giver en behandling, der viser sig ikke at virke, fordi bakterien er resistent,« siger Michael Pedersen, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, til DR.

Læs også: Kunstig tarm og bakteriofager skal afhjælpe overforbrug af antibiotika og zink

Ifølge formanden kan det især være livstruende for patienter på landets akutmodtagelser, der har behov for at komme hurtigt i behandling, hvis medicinen ikke virker.

Anbefalet af Fødevarestyrelsen

Neomycin er i dag et af de stoffer, som Fødevarestyrelsen anbefaler til at behandling af svin i landbruget, der blandt andet er beskrevet i en vejledning fra april i 2018.

Medicinen har haft ry for at være et af de mindre risikofyldte typer af antibiotika at bruge i landbruget, men en ny rapport fra Det Europæiske Lægemiddelagentur modsiger nu de tidligere anbefalinger.

Læs også: Her er Danmarks plan for reduceret brug af antibiotika

Her har forskerne valgt at stemple Neomycin og lignende søsterstoffer som en kritisk vigtig gruppe af antibiotika til mennesker.

Fødevarestyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen over for DR men vil efter sommerferie se på, om den nye udmelding skal have konsekvenser for behandlingen af dyr i landbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Niels Hausgaard lavede engang en joke om et krydstogtskib der var stødt på grund, og førstestyrmanden spørg så kaptajnen, om han skal beordre passagererne i redningsbådende. Hvortil kaptajnen svarer at det ville helt sikkert være det rigtige at gøre, men han er bange for om det vil gå ud over omsætningen i baren.

Det virker fuldstændig vanvittigt at vi står overfor en trussel om antibiotika resistens, der kan sende os tilbage til en tid hvor simple infektioner kan medfører død og amputation, uden at man er villige til at tage et opgør med landbrugets brug af antibiotikum.

På den korte bane vil det helt sikkert medfører en nedgang for den danske svineproduktion, men på den lange bane åbner man op for udviklingen af innovative løsninger på de problemer der lige nu løses af antibiotikum, og vi får muligheden for at blive førende indenfor produktionen af antibiotikafrit svinekød, et nichemarked der helt sikkert vil vokse i fremtiden.

  • 0
  • 0

at forbruget af af antibiotika er reduceret og ikke giver problemer? Er de ikke klare over, at de selv og deres medarbejdere er mest udsat for resistente bakterier? I sidste ende bliver landbruget nødt til bygge egne hospitaler, når de offentlige hospitaler afviser at behandle deres folk af frygt for smittefare!

  • 0
  • 0

Historien er en to år gammel sommeragurk, der siden er blevet skudt ned, fordi Neomycin kun anvendes lokalt i tarmen hos grise, og fordi resistens generelt er et næsten ukendt begreb i veterinær praksis. Det havde været fornuftigt at afvente bare en enkelt kvalificeret kommentar inden udgivelsen..

  • 0
  • 0

Kære Allan Olesen. Har du også et argument?

@Flemming, det har han sikkert ikke, så skulle det da være første gang!

Jeg mener at vide, at der er en aftale mellem læger og dyrlæger vedrørende antibiotika, så dyrlæger ordinerer antibiotika, der ikke anvendes i den humane medicin. Er det korrekt? Jeg kan bare ikke rigtig forstå, at så mange blandt debattørerne her og andre steder, der går ind for at man skal undlade at behandle syge dyr. Det er jo konsekvensen af mange forslag om at undlade at bruge antibiotika til svin, aht. bl.a. MRSA, som i øvrigt ikke er særlig farlig, de få dødsfald der kendes, stammer overvejende af patienter med blodforgiftning. Der er mange der er kornisk inficeret med MRSA uden at vide det.

  • 0
  • 0

Jeg kan bare ikke rigtig forstå, at så mange blandt debattørerne her og andre steder, der går ind for at man skal undlade at behandle syge dyr

Stråmand. Jeg går skam ind for, at de skal behandles. Behandlingen kan passende foregå med en boltpistol. En syg gris er jo blot en fejlproduceret vare.

Antibiotika er farligt legetøj og skal ikke misbruges til at rette op på antallet af fejlproducerede varer, blot for at en erhvervsdrivende kan forbedre sin produktivitet.

Hvis den manglende mulighed for brug af antibiotika så medfører for stor produktivitetsnedgang, fordi for mange fejlbehæftede varer skal bortskaffes, så må den erhvervsdrivende jo justere sine produktionsmetoder, indtil han rammer det økonomiske optimum mellem fremstillingspris og fejlrate.

  • 0
  • 0

De herrer Flemming Møller og Per A. H. har vist ikke læst artiklen, for argumenterne står jo der, og de er klare for enhver naturvidenskabeligt anlagt.Mørkepredere!

Søren, du er en ganske fin landbrugsekspert, det viser masser af indlæg. Mht. antibiotika, så har du ikke helt læst eller forstået mit inglæg? Derfor har jeg kopieret en statistik, begået af fagfolk, og har lagt den i mit faglige lager: https://www.dropbox.com/s/82arc7dz3u56yi7/... Som man kan se ligger vi i top som sædvanligt, men det er ikke nok for landbrugets modstandere.

N.P.Jensen, netop. .

  • 0
  • 0

Stråmand. Jeg går skam ind for, at de skal behandles. Behandlingen kan passende foregå med en boltpistol. En syg gris er jo blot en fejlproduceret vare.Antibiotika er farligt legetøj og skal ikke misbruges til at rette op på antallet af fejlproducerede varer, blot for at en erhvervsdrivende kan forbedre sin produktivitet.

@Allan, jeg tvivler ikke på at du er meget mere velbevandret indenfor antibiotika end læger og dyrlæger, der faktuelt samarbejder mht. antibiotika. Dine indlæg er gennemsyret af meningen om at syge dyr endelig ikke må behandles med antibiotika, det er for farligt. Du burde være stort af at Danmark er det land, der anvender "MINDST" antibiotika, jfr. statistikken, her er den igen https://www.dropbox.com/s/82arc7dz3u56yi7/...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten