Danske svin får mindre antibiotika og zink

Illustration: Danmap

Det lykkedes sidste år at reducere forbruget af medicin i den danske produktion af over 30 millioner grise.

En ny opgørelse fra Danmap, som forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut står bag, viser dermed, at resistente bakterier har fået lidt dårligere vilkår i staldene. Antibiotika giver nemlig de resistente bakterier bedre vilkår for at formere sig og dermed rykke over i mennesker, hvor infektioner kan blive vanskeligere at behandle.

»En reduktion af antibiotikaforbruget er en nødvendig forudsætning for at takle problemet med antibiotikaresistente bakterier. Fødevarestyrelsen har i de seneste år gennemført flere tiltag for at begrænse forbruget, og det er positivt at se, at forbruget fortsætter med at falde,« siger afdelingschef Flemming Bager fra DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Grise indtager 75 procent af al antibiotika, der bliver givet til dyr herhjemme, og dyr får igen omtrent dobbelt så meget antibiotika som mennesker målt i kilogram.

Læs også: Hver dag får 400.000 smågrise blandet resistensskabende antibiotika i foderet

Med den målestok faldt svinenes antibiotikaforbrug fire procent sidste år, viser rapporten. Først og fremmest glæder forskerne sig over, at forbruget af det bredspektrede tetracyklin er dykket med godt en fjerdedel på fire år, efter at der ellers har været tegn på, at udviklingen gik den forkerte vej.

Læs også: Danske svineproducenter øger brugen af antibiotika stik mod målsætningen

Tetracyclin har været i særligt fokus, fordi det har været udbredt i svineproduktionen, særligt til grise, der får diarré, når de fravænnes soen, typisk efter fire uger.

Læs også: Svineproducenter: Nu halverer vi forbruget af resistensfremmende antibiotikum

Forskerne har udviklet et mål for antibiotikaforbruget, som de finder mere velegnet end antallet af kilo, nemlig antallet af gennemsnitlige behandlingshyppighed. Den fortæller, hvor stor andel af en population af f.eks. grise, der på et givent tidspunkt er under behandling med antibiotika. Dermed tager det både højde for, hvilken type antibiotika der er tale om, og for udviklingen i antallet af dyr eller mennesker.

Behandlingshyppighed faldet 27 procent siden 2009

Her leverer svinefarmerne også en klar forbedring. Behandlingshyppigheden for svin faldt fem procent sidste år, og siden 2009 er der tale om et fald på 27 procent. Det skyldes hovedsageligt den mere restriktive brug af tetracyklin.

Indtil sidste år var det sorte får i svineproduktionen medicinsk zink. Det bliver tilsat foderet som zinkoxid, også for at forhindre fravænningsdiarré.

Læs også: Grisene bliver fravænnet efter fire uger, og så får de zink for at undgå diarré

Problemet er imidlertid, at et stort indtag af zink også medfører øget risiko for, at bakterierne bliver resistente over for antibiotika.

Endelig falder forbruget af zink-medicin også

Fra 2004 til 2010 steg forbruget af zink-medicin eksplosivt. Siden har der været tale om begrænsede stigninger, der dog var skjult af en forkert statistik, indtil Ingeniøren sidste år satte fokus på fejlen.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

I 2016 faldt forbruget af zink-medicin med fire procent. Selv om det er et begrænset fald sammenlignet med stigningerne den seneste årrække, så er det første gang, at udviklingen er vendt.

»De seneste års fokus på brugen af lægemiddelzink i svineproduktionen og sammenhængen mellem antibiotikaresistens og forbrug af lægemiddelzink er en mulig årsag til, at forbruget til svin er faldet,« siger Flemming Bager fra DTU.

EU-Kommissionen har forbudt zinkmedicin til svin. Landmændene har dog fem år til at indrette sig på forbuddet, og det bliver der ifølge deres brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, brug for.

Læs også: Forbud mod zinkmedicin: Ministerium frygter, at yderligere fem mio. grise skal have antibiotika

»Hvis den gode udvikling skal fortsætte, er der brug for at finde en løsning på, hvordan vi udfaser medicinsk zink, uden at det samlede antibiotikaforbrug stiger,« siger sektordirektør for svineproduktion Christian Fink Hansen i en pressemeddelelse.

Stolt landbrugsdirektør

Han mener, at der er god grund til at være stolt af den danske svineproduktion på baggrund af faldet i medicinforbruget.

»De gode resultater er jo ikke kommet af sig selv. Det skyldes en intensiv og målrettet indsats fra svineproducenter og dyrlæger,« siger han.

Også for mennesker falder antibiotikaforbruget, særligt markant blandt børn og unge. I 2016 fik 17 procent færre danskere udskrevet antibiotika end i 2007, viser Danmap-rapporten. I 2016 alene var faldet to procent, og samme fald fandt sted i hospitalernes brug af de kritisk vigtige antibiotika.

»Det er godt at se at det er antallet af behandlede patienter, der falder. Det tyder på, at der er skabt lydhørhed overfor, at ikke alle infektioner skal behandles med antibiotika, men mange infektioner går over af sig selv. Det er en udvikling, vi håber vil fortsætte,« siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er andre kilder til multiresistente bakterier. Men svineproduktion er en meget væsentlig kilde. Havde de reduceret til 5%, kunne man have glædet sig, men en redukton med 5% batter ikke. Afhængigt af hvordan reduktionen er nået, kan det faktisk give øget resistens. Der bruges milliader på terrorsikring. Antallet af dræbte i terror er forsvindende sammenlignet med hvad resistens har på samvittigheden. Hvad om man gjorde en reel indsats overfor resistens? Jeg har et par simple tiltag. Arbejdstilsynet stopper med at se igennem fingre med at folk arbejder i stalde med MRSA, det er for farligt. Besætningen skal slåes ned og det hele desinficeres. Om det er samfundet eller de enkelte landmænd, som skal betale, kan vi diskutere, men dødsfaldene stiger eksponentielt, der må handles nu!

  • 9
  • 6

Landmændene har dog fem år til at indrette sig.. ..... @Kurt Om det er samfundet eller de enkelte landmænd, som skal betale, kan vi diskutere, men dødsfaldene stiger eksponentielt, der må handles nu!

En ændring vil desværre først ske, når skaden er sket, uoprettelig, kostbar, og det bliver åbenlyst for alle, at andre end landbruget skal betaler regningen - derfor ses der ingen ændring i de første mange år - folk er meget mere optaget af Flipper, deres Gæsbog, shopping samt renteniveau på prioriteter og huskøb.

Både den nuværende regering samt en evt. en kommende med Mette F. har utallige bånd til landbruget (læs: personer & penge = lobby).

Og antallet af svin (~30 mio[1]) pr. år er mange gange flere samt vigtigere end mennesker, da vi daner kun vil aftager de billige "gris på gaflen rester" fra produktionen.

De gode 90% dele af grisen eksporteres til andre lande iflg. landbrugets lobbycentral ..http://www.lf.dk/viden-om/landbrugsprodukt...

[1] ..https://gylle.dk/prognose-for-2017-stoerst...

  • 0
  • 0

At branchens sektordirektør mener der er god grund til at være stolt af den danske svineproduktion på baggrund af sølle 5% fald, ændre ikke forbrugernes indstilling til medicinering af svin.

Uden en klar tilkendegivelse af det reelle forbrug pr svin over en længere periode kan medierne med jævne mellemrum give et falsk indtryk af faldende forbrug.

Forbruget faldt også tidligere! I 2011 skriver Statens Serum Institut: Antibiotikaforbruget til dyr faldt i 2010 med 3%. Faldet sker efter en konstant stigning i 10 år fra 83 ton i 2000 til 130 ton i 2009. Omkring 80% af det veterinære antibiotikaforbrug går til svineproduktion, og derfor er det primært forbruget til svin, som bestemmer den overordnede udvikling i forbruget. I juli 2010 faldt forbruget til svin brat, og det fortsatte året ud med et samlet fald på 5% i 2010. Forbruget per svin i 2010 var dog stadig 7% højere end i 2008 og 39% højere end i 2001.

Landbrugsavisen skriver marts 2016 at i 2014 var forbruget 86,025 ton aktivt stof, mens der i 2013 var et forbrug på 90,658 ton aktivt stof.

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten