Danske solcellegadelamper sættes op i London

Transport for London sætter nu gadelamper op, som skal drives af sollys opfanget af dansk-opfundne solcellegadelamper.

FRANKFURT Under Cop15 i København i 2009 opsatte den danske virksomhed solcelledrevne gadelamper foran Bella Center i København. Lamperne var udskældt for deres lave lysniveau og høje pris, men i dag står de i en række lande og er på vej op i Londons gader.

Transport For London, der står for en stor del af den britiske hovedstads infrastruktur, herunder gadebelysningen, har indkøbt to lamper, der skal være selvforsynende med strøm fra solen, når de i løbet af foråret installeres i det centrale London.

Solcelle-gadelamperne findes i dag i en række forskellige versioner. De mindste vejer kun 95 kg og kan sættes op af to mand uden særligt udstyr. Den løsning er målrettet Nigeria, hvor opsætningen af lamperne ellers blev et problem. Foto: Christian Østergaard

Læs også: Bella Centrets udskældte solcellelamper erobrer nu verden

Fra off-grid til storby-grid

Håbet hos Scotia er, at de to lamper bliver de første af mange solcellegadelamper i den britiske hovedstad, fortæller virksomheden til den tyske lys-messe Light and Building.

Solcellegadelamperne er i dag blandt andet installeret i lande, der ikke har udbredte elnet i alle områder. Der gælder særligt byer som Abu Dhabi og Rhiad, men nu begynder salget i flere europæiske lande som Tyskland og England også at tage fart, fortæller kommerciel direktør og partner i Scotia, Gorm Teichert.

»Vores mål har været at aktivere den passive struktur, som en gadelampe er. Vores lamper kan enten være helt selvforsynende eller udveksle el med nettet,« siger han og peger på, at CO2-afgifter derfor har været en væsentlig hjælp til udbredelsen af virksomhedens lamper.

Læs også: Bella Centrets solcellemaster med LED er for svage til gadelys

De to lamper i London skal indtil videre være selvforsynende uden nogen kobling til elnettet. I stedet lagrer lamperne strøm i et batteri i løbet af de lyse timer, som udnyttes i de mørke timer. Det regnestykke går ifølge Gorm Teichert normalt i plus, så lamperne producerer mere el, end de bruger.

Undgår dyr nettilkobling

De mest kraftige lamper fra virksomheden er i dag udstyret med LED’er, der bruger op til 24 W. Med disse kraftige lamper kan det dog være nødvendigt at dæmpe belysningen i de timer, hvor udnyttelsen er lav, eller indbygge sensorer, så lyset kan dæmpes, når der ikke er nogen på vejen, fortæller Gorm Teichert.

Det positive regnestykke gælder i øvrigt også de danske lamper foran Bella Center, understreger han. Det skyldes dog til dels, at lamperne er nettilkoblede og derfor kan komme af med ekstra strøm om sommeren og modtage det om vinteren. Når lamperne i London ikke skal kobles til nettet, er der derfor også mindre tekniske problemer på spil.

Læs også: Lysmaster med solceller præsenteres som nye gadelamper

»Det er dels fordi der er tale om et forsøg, men også for at demonstrere, at man godt kan undvære at koble dem til nettet,« siger Gorm Teichert og peger på, at de høje britiske priser for at koble en gadelampe til elnettet har fået Transport for London til at overveje denne løsning.

Lamperne findes i dag i tre versioner; som stand-alone-lamper med batterier, som nettilkoblede lamper uden batterier samt i en kombination, hvor batterierne bruges til at aflaste nettet og spare penge ved at købe strøm billigt og sælge den dyrt.

Netop denne mulighed er mere oplagt i Storbritannien end i mange andre lande, da udgifterne til gadebelysning i de seneste år er blevet så høje, at mange kommuner vælger at slukke eller dæmpe lyset i perioder. Hertil kommer, at det britiske elnet er notorisk ustabilt.

Se Scotias egen præsentation af teknologien i videoen:

,

Kommentarer (7)

Jeg vil foreslå at man laver nogle tilsvarende lamper til at sætte ude på landet, hvor der er bustoppesteder. Jeg kører ofte rundt i landet, også når det er mørkt. Ved busstoppesteder ser jeg ofte personer med lommelygter eller mobiltelefoner med lys, bare for at de bliver set.

Hvis man nu lavede en lille lampe der kunne oplyse pladsen, så kunne man være mere tryg.
Det skal bare laves simpelt, så prisen kan holdes nede. En stander med et solpanel, en LED-lysgiver og en trykknap med timer (som en trappeautomat). Første person på stedet trykker så på knappen og lyset tænder i et stykke tid (måske 20 min.), hvorefter det slukkes igen. Et fornyet tryk giver lys i 20 min. igen.

Hvem kan lave det? Jeg har skrevet til LP med forslaget, men fik beskeden tilbage, at teknologien ikke var moden til det. Øh, nå ...

  • 10
  • 0

Jeg forstår konceptet på et eneste specifikt område: Gadelamper med batterier i områder uden tilgængelig nettilslutning, f.eks. i Afrika. På samme måde som solcellepaneler forbundet direkte til brugsstedet ofte er den ideelle løsning steder hvor el-infrastrukturen er utilstrækkelig.

Men på samme måde som ideen med energiplushuse så gælder det også for gadelygter: med det samme at gadelygterne kan forbindes til eksisterende elinfrastruktur, så er der ikke noget rationale tilbage for selvproducerende gadelygter. Gadelygter er på ingen måde en optimal platform for hverken batterier eller solceller, så hvorfor dog gå den vej? Der er pludselig mange hundrede små solceller og/eller batterier, når kommunen med garanti har et eller andet sydvendt tag et sted der er LANGT mere velegnet til formålet og nordpool til at købe "lagringsydelser" langt billigere end noget batteri kan gøre det. Og med samfundsøkonomiske briller skulle de slet ikke tænke på solceller, men investere i vindmøller i stedet.

Samsø er på grænsen af den størrelse en enhed kan have for at det er giver nogenlunde mening at forsøge sig med selvforsyning i en region med veludbygget elinfrastruktur og her kun fordi det fungerer som et laboratorium for hvor langt man kan presse iderigdommen for at komme op med innovative løsninger. Mindre enheder som nul- eller plusenergihuse, biler med solceller på taget og gadelygter giver absolut nul mening i Europa, hvis ikke for andet end feel good effekten.

  • 10
  • 1

Jeg vil foreslå at man laver nogle tilsvarende lamper til at sætte ude på landet, hvor der er bustoppesteder. Jeg kører ofte rundt i landet, også når det er mørkt. Ved busstoppesteder ser jeg ofte personer med lommelygter eller mobiltelefoner med lys, bare for at de bliver set.


Jeg troede at der slet ikke var stoppesteder ude på landet.. Man stiller sig bare ud til hovedvejen og venter på bussen. Når de ankommer signalerer man med sin mobil eller en lommelygte så chaufføren ved at man skal med. I dagslys er det naturligvis nok at give tegn med hånden...

  • 1
  • 1

Jeg vil foreslå at man laver nogle tilsvarende lamper til at sætte ude på landet, hvor der er bustoppesteder.


Det er jo netop én af de ting de har på hylden, som giver mening også i dansk kontekst.

Undgår dyr nettilkobling

De mest kraftige lamper fra virksomheden er i dag udstyret med LED’er, der bruger op til 24 W. Med disse kraftige lamper kan det dog være nødvendigt at dæmpe belysningen i de timer, hvor udnyttelsen er lav, eller indbygge sensorer, så lyset kan dæmpes, når der ikke er nogen på vejen, fortæller Gorm Teichert.

  • 2
  • 0