Danske slotte er klar med detaljerede planer for at undgå Notre Dame-brand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske slotte er klar med detaljerede planer for at undgå Notre Dame-brand

Illustration: Roskilde Domkirke

Der er udarbejdet præcise planer for, hvad der skal gøres, hvis Roskilde Domkirke igen går i brand. Og der findes prioriterede lister over hvilke kulturelle skatte, der skal reddes først, hvis et statsligt slot futter af. Administrationen i flere historiske bygninger har gjort sig solide tanker om brandsikkerhed, så ulykker som mandagens brand i den parisiske Notre Dame-kirke ikke gentager sig på dansk grund.

Det er særligt, når de gamle bygninger skal renoveres, at brandrisikoen bliver stor. Det fortæller René Jørgensen, der er vagt- og sikringschef i Slots- og kulturstyrelsen, og derfor har ansvaret for at brandsikre de statslige slotte, der blandt andet omfatter Amalienborg og Christiansborg.

»Vi er ekstremt strikse, når det kommer til renovering af bygningerne, og vi har særligt fokus på varmt arbejde. Vi stiller store krav til vores håndværkere om, at de kender til de risici, der er forbundet med arbejdet. Vi vurderer også ofte, der er behov for en brandvagt, der simpelthen står klar med brandslukningsudstyr,« siger René Jørgensen.

Varmt arbejde er, når håndværkere svejser eller bruger andre værktøjer, der kan kaste gnister. Ib Bertelsen, der er direktør i Brand & Sikring, er enig med René Jørgensen i, at varmt arbejde er en af de største risikofaktorer og en almindelig grund til brandulykker i gamle bygninger.

Slotte, kirker og andre større byggerier af ældre dato består ofte af store mængder træ, særligt i tagkonstruktionen. Og hvis en gnist først får fat i træet, så kan det risikere at igangsætte en større brand. Derfor er det også Ib Bertelsens umiddelbare bud, at det kan være årsagen til Notre Dame brød i brand.

»Da jeg så, at der var gang i et restaureringsarbejde, så var min første tanke, at ulykken skyldes varmt arbejde. Brand kommer ikke ud af ingenting, og det er meget sjældent, det skyldes selvantændelige materialer. Især varmt arbejde kan have udgjort en risiko,« forklarer Ib Bertelsen.

Detaljerede beredskaber for historiske bygninger

Også i Roskilde Domkirke er man opmærksom på den brandrisiko, der opstår, når bygningen restaureres. Siden domkirken blev grundlagt i 1200-tallet har den været ramt af brand tre gange og senest i 1968, hvor taget brændte i forbindelse med nogle håndværkere var ved at udskifte kirkens spir.

»Det er aldrig blevet 100 procent afklaret, hvad der udløste branden, men håndværkerne foretog muligvis varmt arbejde, og de fortalte politiet, at de havde ledt efter nogle tabte redskaber med tændte tændstikker,« fortæller David Høyer, der er formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke.

Ifølge David Høyer har ulykken i 60’erne betydet, at man i dag har taget sig klare forholdsregler. Reglerne for håndværkernes brug af varmt arbejde er stramme og brandvæsenet laver løbende øvelser i kirken, så de ved hvordan branden skal slukkes, hvis uheldet er ude. Samtidig er historiske genstande, som blandt andet Dronning Margrethe d. 1.’s sarkofag, blevet bedre beskyttet, end de var dengang.

Det er ikke kun i Roskilde Domkirke brandberedskabet er højt. Ifølge René Jørgensen, er det et af de områder, der bruges allermest tid på i Slots- og Kulturstyrelsen.

»Vi har automatisk brandalarmering, der giver tidlig varsling direkte til brandvæsenet, og vi har detaljerede beredskabsplaner for hvert enkelt slot. Derudover arbejder vi med værdiredningsplaner, der er prioriterede lister over, hvad der skal reddes først,« siger han, men kan af sikkerhedshensyn ikke gå i detaljer med, hvad planerne indebærer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er ikke noget i artiklen som sandsynliggør en indsats og forebyggelse.

Mon den nævnte brandvagt går hjem sammen med håndværkerne ?
Mon der er forbud mod rygning ?
Mon der er etableret brandsektionering og røglemme ?
Mon der er gennemført støvsugning for at fjerne støv og måske blade ?

Hvor er den checkliste, fra bedste kilde, som en kirke, et gods et museum kan benytte til selvkontrol ?

Alle taler, få gør noget .....

P.S.: og det er så disse spektakulære bygninger. Hver gang jeg ser en tagbrand eller en institutionsbrand, så undrer jeg mig: hvorfor er den passive sikkerhed, forebyggelse, ikke bedre ?

  • 3
  • 6

Lige nu husker jeg kun Roskilde domkirke, der oså brændte under renoveringen.
Så den smule evidens vi har peger på at renovering af gamle bygninger er ekstremt farligt, hvor imod lyn og andet ikke ødelægger så meget, ja lige måske undtaget de meget høje master som Gladsaxe og lign.

  • 1
  • 1

Godt link, tak.

I to af de refererede eksempler fra 1992 har bygherren været i god tro, men den udførte brandsikring har været udført mangelfuldt.
Kan det mon kontrolleres ?
Kan en bygherrer få et 50-årig rådgiveransvar ?
Tillid er god, kontrol er bedre .....

Det tredie eksempel, Slotskirken, var i sin start hændelig.
MEN jeg har set mange kirker, hvor det murede loft har et STORT overliggende tagrum - eet stort rum - og det MÅ udgøre en risiko.
Som Proviantgården kan det - naturligvis - sektioneres og ventileres for røg - men ......

Der er ingen erstatning for omtanke hos de håndværkere som arbejder slige steder. MEN entreprenøren KUNNE jo i sit tilbud indregne en brandvagt på pladsen 4-8-12-24-48 timer efter normal fyraften. Det kan ikke erstattes af en alarm - så er det for sent.
Og så kunne entreprenøren indregne “rengøring” før arbejdet - så 400 års støv og xxxx bliver fjernet inden ......

Og hvad gør ejendomsejerne så med “byggesjusk” (Proviantgården, Odd Fellow Palæet) ?
Det MÅ vel kunne kontrolleres uden at være særligt destruktivt ?

  • 0
  • 0