Danske skove kan let fordoble mængden af biomasse

Danske skove kan sagtens producere dobbelt så meget biomasse til energi, som de gør i dag - uden at det går ud over kulstofbalancen og biodiversiteten eller miljøbelastningen på skoven.

Det konkluderer Dansk Skovforening ud fra beregninger, der er udført af Skov og Landskab under Københavns Universitet.

Forskningschef Vivian Kvist Johannsen fra Skov og Landskab forsikrer, at det kan ske uden at skade kulstofbalancen. For hun er nemlig lodret uenig i, at afbrænding af træ er værre end kul, og at skovdrift skulle kunne ødelægge kulstofbalancen i skoven:

Biomasse-produktionen i skoven kan fordobles ved at plante hurtigtvoksende 'ammetræer' mellem bøgetræerne. (Foto: Dansk Skovforening) Illustration: Dansk Skovforening

Læs også: Derfor skader træpiller klimaet mere end kul

»Det er sådan set omkostningsfrit at øge produktionen - for målrettet valg af dyrkningsmetoder og træarter kan øge udnyttelsen af sollys og vand til binding af CO2 på et givet areal. Man kan godt kalde det et 'free ride' at øge produktionen,« siger hun.

Læs også: Eksperter: Myte at biomasse er CO2-neutral

Hjælpetræer øger produktionen

Ifølge beregningerne fra Dansk Skovforening kan de 11 PJ træflis - svarende til 1,6 mio. kbm træflis - som dansk skovbrug i dag leverer til energiformål, sagtens øges til 25-30 PJ i 2050. Det svarer næsten til det samlede forbrug af biomasse i hele kraftvarmesektoren i dag, som ligger på 37 PJ.

»Ved at ændre arts-sammensætningen og øge antallet af planter på skov-arealet kan vi sætte udbyttet markant op,« forklarede forstfuldmægtig Marie-Louise Bretner fra Dansk Skovforening på et debatmøde i IDA mandag om bæredygtig bioenergi.

I praksis handler det om at plante hurtigtvoksende 'hjælpetræer' som lærk sammen med langsomt-voksende tømmertræ som bøg, som tyndes ud efterhånden og på den måde hele tiden sørger for, at der er rigeligt med skov til hele tiden at optage og binde CO2.

Politisk signal mangler

»Vi kan godt levere meget mere bæredygtig biomasse til energiproduktion. Men det kræver et klart politisk signal om, at der vil være afsætning for denne flis. I dag producerer vi nemlig kun flis som et biprodukt,« siger Marie-Louise Bretner.

I dag er et skovbrug baseret på, at afsætningen af træ til savværkerne bærer økonomien. Kun savværkerne betaler nemlig en pris, der giver en indtjening som kan dække skovenes omkostninger til etablering af nye bevoksninger og til skovejendommens fællesomkostninger.

Med de nye tal går Skovforeningen dermed ind og tilbyder at levere noget af den biomasse, som der bliver mangel på i fremtiden.

Se på hele skoven

Forskningschef Vivian Kvist Johannsen forklarer, hvorfor hun mener, at skovdrift ødelægger kulstofbalancen i skoven:

»Hvis man blot ser på et enkelt træ, der fældes og brændes og så vokser op igen - så kan man godt forledes til at tro, at det tager 30 år, før balancen er genoprettet. Men man skal se på balancen i en hel skov, som jo vokser hele tiden og hvor man tynder ud hele tiden - og bruger den overflødige biomasse til for eksempel energiformål,« siger hun.

Hun peger på, at en skov på et tidspunkt holder op med at vokse og så ikke mere optager CO2 - og derfor er det bedre ud fra et kulstofmæssigt synspunkt, at man dyrker skoven end at man lader den forfalde.

»Når skovene forfalder udledes CO2, og vi kan lige så godt høste træerne, før de dør og bl.a. bruge dem i vores energiforsyning. Ellers går de blot gå til spilde, når planten til sidst rådner og udleder CO2 til atmosfæren fra forrådnelsesprocessen« siger hun.

Vivian Kvist Johannsen tilføjer, at rådnende planter dog er godt for biodiversiteten, hvorfor man i beregningerne har regnet med, at for eksempel rødder bliver tilbage i skovbunden.

Nogle arealer bør også beskyttes til fordel for biodiversitet, så døde træer efterlades til forrådnelse.

Dokumentation

Notat fra Dansk Skovforening

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi nærmer os med lynets hast et samfund hvor gamle koner kommer hjem fra skoven med kviste på krum ryg for at kunne koge lidt brændnældesuppe. Danskere lader det ske for for at vide at de ikke efterlader et rygende hob af radioaktivit affald de næste halvtredstusind år. Hvis det stod til mig skulle alle KK modstandere til genopdragelse i et energiskovsområde.

Vi er gale os danskere

  • 0
  • 0
Stig, det du skriver passer slet ingen steder. Kør f.eks. forbi Herning og se de kæmpebjerge af træflis der ligger ved kraft/varmeværket her om vinteren, de er mærkeligt nok væk om foråret!
  • 0
  • 0

Potemkinværket ved Herning laver strøm med en virkningsgrad på en tredjedel af en blanding af gas og flis.Det overlades til den begavede at udregne hvor meget skov der skal til for at lave halvdelen af danmarks nuværende el. Uden at være Blogejer beder jeg Niels Hansen om deltagelse og afholdenhed fra biogas-tilhængerne.De kan ikke bidrage med meget.

  • 0
  • 0

Man kunne jo samtidig kombinere den foreslåede biomasse-intenisive skov med en udvidelse af skovarealet. Omlæg landbrugsjord til skov, med nogle enkle krav til dykningsformen (biomasse-intensiv og arts-mangfoldighed) og adgang for offentligheden.

  • 0
  • 0

Hvis landbrugsjord laves til skov, koster det fødevare produktion. Fødevare er en stor mangelvare i verden, og mange tusinde dør hvert år af mangel på mad. I DK har vi et rigtig godt klima til fødevare produktion og vi er gode til det. Så er det ikke bedre at lave biomasse et andet sted i verden?

  • 0
  • 0

Hvis landbrugsjord laves til skov, koster det fødevare produktion. Fødevare er en stor mangelvare i verden, og mange tusinde dør hvert år af mangel på mad.

Det er vist en myte, meget god landbrugsjord konverteres til unødvendig byudvidelser på trods af faldende befolkningstal. Men de ledige byggegrunde og nedlagte industrigrunde kunne jo godt plantes til med energiskov. Desuden hvis fødevare er en mangelvare, så skal det kunne betale sig at producere fødevarer lokalt. Her i landet er fødevarer ikke en mangelvare, men energi er.

  • 0
  • 0

Det er sikkert udmærket at producere en masse træ. Vi skal dog huske at de gamle træer og skove er en kæmpe og måske overset værdi for os.

Dels opsamler, og lagrer, de gamle skove mere og mere co2, når de bliver ældre og ældre.

Dels er disse gamle skove og enkelte træer levested for masser af de truede arter. En gammel eg, kan være levested for over 1000 arter af planter og dyr.

Det er altså ekstremt vigtigt at de gamle skove, og enkelte træer, ikke er dem der falder, når vi jagter biomasse.

Dokumentation; http://www.fugleognatur.dk/forum/show_mess...

http://verdensskove.org/sites/verdensskove...

  • 0
  • 0

Danmarks elforbrug er ca 120 PJ og det burde være mindst 60 større til varmepumper. Vi vil derfor med artiklens oplysninger om 40 år kunne få ca 8 af disse 180 PJ ved at virkelig voldtage skovene . Det er noget narreværk det her.

  • 0
  • 0

Der er store områder i verden, hvor det ikke er muligt at dyrke korn, men hvor det er muligt at producere biomasse. Så findes der områder i verden hvor det er nemt at dyrke korn. Det er DK. Hvis alle fødevare skal produceres lokalt, kommer det til at koste rigtig mange liv, da der er store områder hvor der ikke kan fremstilles fødevarer nok til lokalbefolkningen. Tænk på de store ørken områder. Hvis vi i DK skal følge den tankegang og være selvforsynet, kan jeg forestille mig der er rigtig mange materialer vi kommer til at mangle da vi ikke har f.eks jern og kobber i undergrunden.

  • 0
  • 0

Hvis landbrugsjord laves til skov, koster det fødevare produktion.

Fødevare er en stor mangelvare i verden, og mange tusinde dør hvert år af mangel på mad.

Denne argumentation fremføres tit, og virker også oplagt. Desværre er verden ikke så simpel som så. Sult kan være en følge af fødevaremangel, men kan også være en følge af manglende købekraft. Og hvorfor opstår fødevaremangel i fattige lande? Ikke kun fordi vi omlægger landbrugsland i Danmark til anden anvendelse. Faktorer som manglende adgang til markeder (lokale såvel som internationale), manglende infrastruktur, manglende adgang til ressourcer (godt såsæd, gødning, teknologi), klimavariationer, økonomisk spekulation i råvarer, ufleksible kvoteordninger (f.eks. tvungen indblanding af x % biologisk materiale i brændstof) og meget mere. Sultproblemerne i verden er alt for alvorlige til at blive vurderet på baggrund af ovenstående automatreaktion.

  • 0
  • 0

Skovene er bedste chance for at genskabe biodiversitet i DK. Og den enkelte faktor som er mest afgørende i dansk skov for biodiversitet er masser af dødt ved i skoven. Danske skove er stort set støvsugede for dødt ved, undtagen i minimale klatter der har undsluppet hugsten. Den hovedpart af skovens arter som baserer sig på nedbrydning af træ er der ikke hjemsted for i danske skove og de arter som bruger dødt ved som levested skal flyve rigtig langt. Rødderne er slet, slet ikke nok som artiklen ellers prøver at sælge. Storstilet biomasse fra danske skove og bevarelse af biodiversitet udelukker simpelthen hinanden gensidigt.

  • 0
  • 0

I Dk har vi god landbrugsjord hvor det er optimalt at producere mad. Andre steder er det optimalt at dyrke bimasse.Det må give den samlede største produktion af mad eg energi, som begge er mangelvarer. Resten er et spørgsmål om fordelingspolitik og transport.

  • 0
  • 0

Vi vil derfor med artiklens oplysninger om 40 år kunne få ca 8 af disse 180 PJ ved at virkelig voldtage skovene . Det er noget narreværk det her.

Det må du dokumentere. Produktion af biomasse kan ikke ses isoleret. Biomassen er bla et resultat af at vi bruger denne produktion som renseanlæg. Vi kan spare enorme summer ved at producere biomasse langs vore vandløb og kyster. Rensning vha biomasse produktion koster ca 10% af det en tilsvarende rensning koster idag, og som foregår ved at landmændene pålægges flere og flere unødvendige og ineffektive restriktioner.

http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=27405

  • 0
  • 0

Skovene er bedste chance for at genskabe biodiversitet i DK. Og den enkelte faktor som er mest afgørende i dansk skov for biodiversitet er masser af dødt ved i skoven. Danske skove er stort set støvsugede for dødt ved, undtagen i minimale klatter der har undsluppet hugsten. Den hovedpart af skovens arter som baserer sig på nedbrydning af træ er der ikke hjemsted for i danske skove og de arter som bruger dødt ved som levested skal flyve rigtig langt. Rødderne er slet, slet ikke nok som artiklen ellers prøver at sælge. Storstilet biomasse fra danske skove og bevarelse af biodiversitet udelukker simpelthen hinanden gensidigt.

Jeg ved ikke hvilke skove du færdes i, men jeg bor i nærheden af en af de største - Klosterheden Plantage - og der er masser af dødt ved og læssevis af biodiversitet. Mon ikke det også gør sig gældende for en masse andet statsskov?

  • 0
  • 0

der er masser af dødt ved og læssevis af biodiversitet. Mon ikke det også gør sig gældende for en masse andet statsskov?

Nej, det er et stort problem at selv den sidste gren skal sælges, (eller andre steder fjernes fordi det ikke må se rodet ud).

Problemet eksisterer overalt, haver, læhegn, parker, virksomheder, skove.

Overalt er der tilbagegang Vi kan selv gøre meget i egne haver mm. Staus 2010 over biodiversiteten; http://www2.dmu.dk/Pub/FR815.pdf

  • 0
  • 0

Er der nogle som har bud på hvor meget "fossil" energi der dannes løbende? Vores kul, gas og olie-lagre er jo blevet dannet engang, og er der noget som taler imod at denne process ikke også foregår i dag.

  • 0
  • 0

[quote]Vi vil derfor med artiklens oplysninger om 40 år kunne få ca 8 af disse 180 PJ ved at virkelig voldtage skovene . Det er noget narreværk det her.

Det må du dokumentere. [/quote]

Vel vil jeg ej. Hvis du ikke selv kan læse artiklens tal ud og regne efter,spilder du blot din egen og andres tid.

  • 0
  • 0

til Povl: Figur 6.3.2 på denne side http://naturogmiljoe.dmu.dk/naturbiodivers... giver et bud på mængden af dødt ved i danske skove i 2006

til John: Jeg mener, at jeg ikke kan se hvordan den samme skov skal have en stabil og gerne forbedret biodiversitet (hvilket kræver væsentligt mere dødt ved, end vi normalt har nu) og samtidig stå for mere hugst til træpiller. Artiklen går på en anderledes forvaltning af nuværende skove frem for at plante en masse ny plantage, så vidt jeg kan se.

  • 0
  • 0

Det må du dokumentere.

Vel vil jeg ej. Hvis du ikke selv kan læse artiklens tal ud og regne efter,spilder du blot din egen og andres tid.

Vil ikke eller kan ikke. Du kan ikke se isoleret på biomasse produktion. Indrømmet det er besværligt.

  • 0
  • 0

til John: Jeg mener, at jeg ikke kan se hvordan den samme skov skal have en stabil og gerne forbedret biodiversitet (hvilket kræver væsentligt mere dødt ved, end vi normalt har nu) og samtidig stå for mere hugst til træpiller. Artiklen går på en anderledes forvaltning af nuværende skove frem for at plante en masse ny plantage, så vidt jeg kan se.

Det er ikke de samme træer der leverer biomasse og biodiversitet. Men det kan godt, og skal helst, være den samme skov. Det er ekstremt vigtigt at der er en %del urørt skov også i produktionsarealer der dyrkes intensivt. Småkravl og planter har brug for det der hedder spredningskorridorer, altså mange småsteder, læhegn, haver, vandhuller o.lign, så de ikke bliver isolerede og der opstår indavl.

  • 0
  • 0

Dels opsamler, og lagrer, de gamle skove mere og mere co2, når de bliver ældre og ældre.

Det er ikke korrekt, tværtimod. Gamle skoves NPP (nettoprimærproduktion) er (naturligvis) 0. Hvis den ikke var det ville de ikke være gamle. Hilsen Biologen

  • 0
  • 0

[quote]Dels opsamler, og lagrer, de gamle skove mere og mere co2, når de bliver ældre og ældre.

Det er ikke korrekt, tværtimod. Gamle skoves NPP (nettoprimærproduktion) er (naturligvis) 0. Hvis den ikke var det ville de ikke være gamle. Hilsen Biologen[/quote]

Der er ny viden. Prøv at kigge på dokumentationen. Den er ret overbevisende.

  • 0
  • 0

[quote][quote]Dels opsamler, og lagrer, de gamle skove mere og mere co2, når de bliver ældre og ældre.

Det er ikke korrekt, tværtimod. Gamle skoves NPP (nettoprimærproduktion) er (naturligvis) 0. Hvis den ikke var det ville de ikke være gamle. Hilsen Biologen[/quote]

Der er ny viden. Prøv at kigge på dokumentationen. Den er ret overbevisende.[/quote]

John Jørgensen, du har meget travlt med at forlange dokumentation fra andre. Kunne du ikke pege lidt mere specifikt på hvor i dokumentationen denne nye viden forekommer, som for mig vender op og ned på hvad der har været gængs viden i årtier ?

  • 0
  • 0

Debatten kører lidt af sporet - selvfølgelig kan vi producere masser af brændsel i Danmark, og lavede man en lov mod import udefra kunne det nok også gøres bæredygtigt. Men vi lever i en verden, hvor de økonomiske markedskræfteder er stærke, og betyder det at presset øges på gammel skov, for at bliver til brændsel i Danmark, så mener jeg at det er meget relevant at overvej om det er fornuftigt at satse på biomasse. Måske gør vi mere skade end gavn, ved ikke at lade det blive i skoven som co2 depot, eller bruge det til tømmer?

Det er også meget væsentligt, at forholde sig til konsekvenserne for biodiversiteten - skov med gamle træer og dødt ved huser den største del af Danmarks rødlistede arter - regeringen bør som minimum have sikret sig, at en øget satsning på biomasse ikke vil få negative konsekvens for biodiversiteten lokalt og globalt.

  • 0
  • 0

Debatten kører lidt af sporet

Det kommer vel lidt an på hvilket spor man følger. Jeg har svært ved at være uenig med dig i dit spor Peder Størup, men den største trussel imod biodiversiteten er nu engang at een art begynder at dominere voldsomt over alle andre. Den art hedder p.t. Homo Sapiens, så dit spor handler dybest set om overbefolkningen. Det problem er erkendt i dag, ligesom mulige klimaforandringer var det for 30 år siden, men først bliver taget seriøst under behandling i dag. Så du er nok lidt for tidligt ude med dine forventninger, men lad det endelig ikke bremse dig ;-)

  • 0
  • 0

John Jørgensen, du har meget travlt med at forlange dokumentation fra andre. Kunne du ikke pege lidt mere specifikt på hvor i dokumentationen denne nye viden forekommer, som for mig vender op og ned på hvad der har været gængs viden i årtier ?

Her er konklusionen, du må selv dykke ned i dokumentationen:

Eugene Odum opstillede for over 40 år siden modeller for modne skoves udvikling. Ifølge disse modeller bliver der ligevægt i en skovbevoksning efter et par hundrede år, således at produktion og respiration er lige stor (P = R). Siden har det været almindeligt antaget inden for beskrivelse af økosystemer, at gamle urørte skove var i ligevægt med hensyn til opbygning og nedbrydning af organisk bundet carbon (kulstof) /1/...

...Hvor veletableret ovennævnte parole er, understreges af følgende udtalelse fra seniorforsker Niels Heding, der arbejder med kulstofbinding i biologiske systemer ved Skov & Landskab: ”En gammel urskov - vi har en trefire små stykker i Danmark - binder ikke kulstof. Den er i balance og afgiver lige så meget, som den binder. Hvis man derimod udtynder sine skove, så får man både i pose og sæk, fordi skovenes tilvækst ikke nedsættes ved udtynding” /2/...

...Men mest overraskende i forhold til Odum-modellen er det, at også meget gamle skove ophober carbon i jord. Målinger i 250- årig løvskov i Tyskland viser endnu større optagelse end de finske skove, 0,26 ton C/ha/ år /6/. Og målinger gennem 23 år i mere end 400 år gamle skove i Sydkina viser en helt utrolig gennemsnitlig optagelse på 0,61 ton C/ha/år blot i de øverste 20 cm jord /7/...

...Trods disse nye studier, hviler den danske skovforskning stadig tungt på en antagelse om, at gamle urørte skove ikke gør gavn for klimaet. Dette endda i en grad, så toneangivende forskere advokerer tanken om at bruge hugst til træprodukter som en carbonlagring, der bør tælles med i klimaregnskaber /3/. Men de matematiske modeller, der fx ligger til grund for at rådgive Skovpolitisk Udvalg, har indbygget antagelser fra Odums modeller, altså at produktion minus omsætning går i nul ved en ældre skov. Dette synes ikke at stemme med de data, der dukker op fra virkelighedens skove. http://verdensskove.org/sites/verdensskove...

  • 0
  • 0

Umiddelbart synes jeg svaret ligger lige til højrebenet, at det åremål der går før en skov går i ligevægt / tipper til negativ carbonoptagelse, afhænger af breddegrad og træsort. Ifgl. Peder Wirstadts egne erfaringer (en anden tråd om samme emne) er det 50km nord for Oslo ca. 25 år, og efter andres længere sydpå måske et længere åremål. Hovedpointen er, at vedligehold er sagen og balancen skal findes, der hvor man nu er for at få det optimale udbytte uden at gøre skade på biodiversiteten eller muldlaget. Man kan ikke (som nævnt i en anden tråd om Consitos rapport) overføre erfaringer fra et enkelt sted til hele verden.

  • 0
  • 0

John Jørgensen:

Tilvæksten i 1 ha skov af den biomasse som kan høstes er 2-5 tons C/ha/år, hvilket jo er en hel del mere end de 0,26-0,61 t/ha/år du nævner der kan ophobes i jorden i urørt skov. Du skal også huske, at samtidig med at der optages C i jorden frigives C når træerne rådner. De tal skal holdes op mod hinanden. Derfor er kulstofbalancen ikke lig med ophobningen af C i jord alene. Skoven er et stort økosystem der "trækker vejret". Men det at høste stammerne betyder ikke, at der så ikke længere ophobes C i skoven. Langt det meste af biomassen i form af løv, rødder og grene bliver stadig tilbage og vil bidrage til opbygningen af C. Ved almindelig skovdrift fjernes der ca. 20% af C i de træer som fældes, resten bliver tilbage og bidrager til kulstofpuljen i skoven.

  • 0
  • 0

Peder Størup:

Jeg er 100% enig med dig. Vi bliver nødt til at regulere på dette område (også). Men i modsætning til f.eks landbrug er det i skovbrug meget nemmere at opnå en ligevægt mellem produktion og biodiversitet. Svenskerne har f.eks udvalgt 20% af deres skovareal som der hvor naturen og biodiversiteten er priotiteret højest. På det øvrige areal er det produktion af træ, men også der kan man tage hensyn til biodiversitet m.m.

En anden mulig konsekvens af øget efterspørgsel på træ kunne blive at vi fik mere skov. Hvilket vel egentligt ikke er så tosset endda.

  • 0
  • 0

Målinger i 250-

årig løvskov i Tyskland viser endnu større

optagelse end de finske skove, 0,26 ton C/ha/

år /6/.

Det er formodentlig kulstof i førne (visne blade) og humus. Hvad bliver der med tiden af dette? I en almindelig bøge- eller granskov kan det ikke forblive i jorden i uomdannet form år efter år, men bliver nedbrudt (bakterielt respireret). Ellers ville økosystemet jo ikke være stabilt, men undergå forandringer der tilsidst ville umuliggøre dets eksistens. Der er stor forskel på skove og der står ikke noget om hvad det er for en type skove. De eneste skove hvor der kan ske en betydelig lagring af kulstof er sumskove, feks. ellesumpe hvor førnen undgår nedbrydning på grund af iltmangel . Med tiden vil sådanne områder gro til og ophøre med at være sumpe fordi ophobningen af organisk materiale hæver terrainet. Så at ophobning af kulstof i jorden i alm. skove skulle have nogen somhelst praktisk betydning kræver omfattende yderligere dokumentation. Og hvis så var, vil det ikke stå i rimeligt forhold til den CO2-gevinst der vil være ved at brænde overskydende biomasse (ved f.eks. udtynding) istedet for at brænde fossilt brændstof Hilsen Biologen

  • 0
  • 0
Der er stor forskel på skove og der står ikke noget om hvad det er for en type skove. De eneste skove hvor der kan ske en betydelig lagring af kulstof er sumskove, feks. ellesumpe hvor førnen undgår nedbrydning på grund af iltmangel .

Hilsen Biologen

Det er næsten rigtigt, men kræver dog lidt uddybning.

Når rødel først er etableret - f.eks. på alle de arealer, der i sommers ikke gav stort udbytte pga. for højt grundvand og oversvømmelser - kan den godt tåle udtørring. Det er godt nok rigtigt, at stillestående vand forhindrer fuldstændig nedbrydning og danner organisk slam ("uægte" humus) - f.eks. i urskove i Indonesien og i mangroveskove, men humus, der kan bevares i tusinder af år, kan også dannes af arter af filamentbakterien Streptomyces, der danner "ægte" humus (med den karakteristiske "jordlugt", geosmin) - hvilket den sammen med nogle cyanobakterier skulle være ene om.

På jorder med nedbørsunderskud i vækstperioden lever Streptomyces også i symbiotisk samliv med flere typer græsser, hvorved der kan dannes et mange meter tykt lag af "ægte" humus - som f.eks. sortjorderne på Prærien. - Jordens enorme resurser af kul er jo også et bevis på, at humus på landjord godt kan være stabil i så lang tid, at den begraves af sedimentlag og omdannes til kul.

  • En lille smart detalje, der muliggør dette, er, at streptomyces ved sine lange tråde er i stand til at trække mineralnæring op fra de dybere lag til overfladen, så den mineralnæring, der var, da plantevæksten begyndte i mineraljorden under humuslaget, hel tiden befinder sig i det øverste muldlag, selv om det er flere meter tykt.

Mvh Jordbundsbiologen :-)

PS: Det glæder mig ellers meget, at jeg i en anden artikel ser, at andre biologer er begyndt at indkalkulere humusbalancen i jordbunden. - Den betyder i historisk tid måske mere end fossilt brændsel.

  • 0
  • 0

Der er stor forskel på skove og der står ikke noget om hvad det er for en type skove

Jo der står faktisk en hel del. Der er 4 tætskrevne sider, + en liste med dokumentation. Kig lidt mere på det...

  • 0
  • 0
  • Jordens enorme resurser af kul er jo også et bevis på, at humus på landjord godt kan være stabil i så lang tid, at den begraves af sedimentlag og omdannes til kul.

Nu plejer man jo at snakke om "kultidens sumpe" og det vil jeg ikke kalde landjord. Forudsætningen for tørvedannelse er jo netop at rodmiljøet på grund af høj vandstand er anaerobt. De "skove" (faktisk var det ikke vedtræer, men kæmpeurter) der dannede kullagene groede i lavlandsområder tæt på strandlinien. Det ses af at kullag ofte mellemlejres af marine aflejringer op til 20-30 gange (cykliske kulaflejringer) Hilsen Biologen (som også er geolog)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten