Danske rapsmarker til biodiesel kan gøre mere skade end gavn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske rapsmarker til biodiesel kan gøre mere skade end gavn

Biodiesel giver større CO2-udslip end diesel fra kulbrintelagrene i undergrunden, hvis rapsen er dyrket på danske marker med masser af humus.

Sådan lyder konklusionen fra flere forskere. De fastslår, at de i forvejen ikke alt for gode regnestykker for klimagevinsten ved biodiesel ikke tager højde for det store tab af kulstof fra dyrkningen af rapsen.

Kulstoftabet opstår i de - ganske vist sjældne - tilfælde, hvor rapsen dyrkes i jord, der er rig på humus. Der forsvinder, hvad der svarer til op til 32 ton CO2 pr. hektar fra den slags marker, når landmændene dyrker et-årige afgrøder som raps.

Læs også: Hvordan skaffer vi klimavenlig biomasse? Se løsninger og faldgruber

En række rapporter rubricerer biodiesel af raps som et af de dyreste tiltag overhovedet til at sænke CO2-udslippet. Ifølge EU-Kommissionen giver biodiesel af raps kun en CO2-reduktion svarende til 36 procent af energiindholdet i rapsen.

»Hvis vi medtager de op til 32 ton CO2 pr. hektar, så udraderer vi fuldstændig den positive miljøeffekt,« konstaterer seniorforsker Uffe Jørgensen, Aarhus Universitet.

»Derfor skal vi lade være med at dyrke raps på den type jord,« tilføjer han.

Ifølge Uffe Jørgensen står der raps på 165.000 hektar af de danske marker, hvilket svarer en fjerdedel af Sjælland eller seks procent af det samlede landbrugsareal. Olien fra rapsen har den højeste værdi, og hovedparten af den bliver brugt til biodiesel, oplyser seniorforskeren. Rapskagen, som bliver tilbage, når olien er presset ud af frøene, bliver brugt til foder.

En anden seniorforsker fra Aarhus Universitet, Steen Gyldenkærne, vurderer også, at biodiesel af raps udleder mere CO2 end almindelig diesel, hvis rapsen dyrkes på humusjorde og kulstoftabet i jorden regnes med.

Han understreger dog, at vinterrapsen, som dyrkes i Danmark, ikke kan tåle de våde humusjorde, og at det derfor sker sjældent. Ifølge Steen Gyldenkærne har landmændene ikke et økonomisk incitament til at ændre dyrkningen af deres marker, uanset hvor håbløst CO2-regnestykket er.

Tre gange så dyr CO2-reduktion i forhold til vindmøller

EU har besluttet, at de europæiske biler skal køre på 5,75 procent vedvarende energi, hvilket i praksis er biodiesel og bioethanol. Men kommissionens kriterier for at erklære biobrændstoffer bæredygtige har ofte været kritiseret, og flere rapporter har påpeget, at netop biodiesel er den største synder. Kritikerne har dog hovedsageligt skudt på diesel udvundet af soja.

I 2007 konkluderede det daværende Institut for Miljøvurdering, at CO2-reduktion med biodiesel var tre gange så dyr som at bygge havvindmøller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skal vel forstås sådan, at alle afgrøder, som dyrkes med de metoder man anvender til raps, frigiver humus. Ikke kun rasp.

Derfor er det ikke nok at flytte raspen over på andre jordtyper, hvis det betyder at man tager nye humus-marker i brug til afgrøder, som er blevet 'skubbet væk' af energiafgrøderne.

Mit 'one-liner'-bud på en CO2-fattigere energiforsyning: Vindmøller og gasturbiner og evt. kul med CCS de næste 15-20 år indtil vi kan få udviklet og konstrueret Thorium værker.

Det forekommer mig, at den gevinst ved bio-energi, der måske/måske ikke er, er for lille til at investere i ifht. de potentielle konsekvenser.

At fælde gammel skov og plante ny, eller at brænde enhver pind der ligger på skovbunden, kan ikke være godt for biodiversiteten. (apropos træpiller)

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke, at der gives spalteplads til så useriøse indlæg!

Så længe vi ikke betaler landmanden for at stoppe konventionel dyrkning af de humusrige jorde, så opstår der et CO2 udslip, som skyldes konventionel dyrkning. Det er underordnet, om der dyrkes raps eller korn, så dette udslip kan ikke lægges raps-produktionen til last.

  • 0
  • 0

Pipen får en anden lyd, når der ikke er mere jodoliebaseret disel til fornuftig pris.

Hvad forestiller man sig egentligt? At jorden slet ikke skal dyrkes aht. CO2 udslip?
En fornuftig ide, da det hurtigt vil reducere jordens befolkningstal, som er den vigtigste årsag til det nuværende store udslip af CO2 m.fl.

Al menneskelig aktivitet skaber co2, da vi så snart vi foretager os det mindste bruger energi, og dermed udleder co2.

Kan få få en beregning over hvor meget CO2 udslippet falder med, hvis vi reducerer klodens befolkning med 3,5 mia. mennesker?

  • 0
  • 0

Muligvis ikke, men det bliver blot endnu mindre sandsynligt, at humusjordene ikke opdyrkes, hvis der også skal dyrkes raps ud over fødevarer.

Så kan vi vælge at producere og eksportere færre korn-produkter, hvilket ikke nødvendigvis er nogen dårlig idé. Og så håbe på, at der ikke er et tilsvarende 'problem' ved de marker, som i stedet dyrkes andre steder.

Det er mange ubekendte i den ligning.

Og jeg spørger igen, er det overhovedet indsatsen værd? Får vi reelt CO2 reduktion for pengene?

  • 0
  • 0

Biodiesel giver større CO2-udslip end diesel fra kulbrintelagrene i undergrunden, hvis rapsen er dyrket på danske marker med masser af humus.

Nu dyrkes der mest raps på andre typer jorde i DK, som der også skrives af seniorforsker fra Aarhus Universitet, Steen Gyldenkærne:

Han understreger dog, at vinterrapsen, som dyrkes i Danmark, ikke kan tåle de våde humusjorde, og at det derfor sker sjældent.

Så konklussionen må i DK nødvendigvis være en anden.

  • 0
  • 0

Hvad med at tage udgang i de jordbundsforhold som der er i de danske rapsmarker, så kan forskningen bruges til noget. Nu kan han regne på hor meget CO2 vi har brugt på at have PC'en tændt og læst ligegyldig forskning som er ren teori, istedet for at man i det mindst tager udgangspunkt i de sammensætninger der er i naturen. Men så havde man ikke fået et resultat der havde givet overskifter.

  • 0
  • 0

Det er en meget forvirrende overskrift.
Det omhandler udelukkende de rene humusjorde, som næsten kan sidestilles med Sibiriens permafrost områder med store mængder organisk materiale, som kan omdannes til CO2 ved jordbearbejdning og dermed iltning.
Der dyrkes stort set ikke raps på disse jorde, fordi vinterraps skal overvintre. Disse jorde fryser voldsomt op om vinteren og ødelægger ofte rødderne på rapsen.
Derfor er problemet irellevant i de fleste tilfælde. Det er en helt anden situation på lerjorde.
Læs mere her :
http://maskinbladet.dk/artikel/hver-tyvend...
Søren Ilsøe, www.ilsoe.info

  • 0
  • 0

At man ved noget om biologi er ikke ensbetydende med at man ved noget om landbrug.

Der da ingen der betvivler at tørv er brændbart, men den smule CO2 vi er årsag til ved at pløje vil da være i flueelskovsstørrelse når tyskerne lukker deres Akraftværker og sætter fut i deres tørv og brunkul........kig i områderne
Braunkohlentagebau Profen i østtyskland og Garzweiler ved Køln. Ved siden af disse, er brunkulslejerne ved Søby at betragte som leg i sandkassen.
Og hvis Søren Ilsøes invending er sand, så må man betragte de pågældendde forskere som useriøse spradebasser.

Spradebasse....Silvio Berlusconi.
.

  • 0
  • 0

Hvis man skal tage stilling til en øgning hhv. lukning af en eksisterende produktion, kan man ikke bruge gennemsnitsomkostningerne ved den eksisterende produktion som mål. - Hvis det eksisterende produktionssystem kan forsætte i en overskuelig tid - og har kapacitet nok - skal man kun regne øgede udgifter til råstoffer, arbejdsløn og transport til grund. - Altså marginalomkostningerne.

Hvis man - som i dette tilfælde - skal lægge en ny produktion af biobrændsel med raps til eksisterende produktion - og succeskriteriet er reduceret CO2-udslip - skal man regne med, at al produktion vil foregå på humusjorder, der slipper omkring 30 tons CO2 ud per ha ved årlig pløjning og harvning i Danmark. - Ellers kunne man i stedet lægge det samme areal til med permanent græs, der både ville stoppe udslippet af CO2 og optage et par tons i stedet.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Under 2. verdenskrig kunne man ikke få benzin og selv om alle var enige om at skidtet osede og forurenede, så havde man ikke anden udvej end at bruge en mængde bøgebrænde.
Hvis vi ikke kan få benzin i fornødne mængder eller til betalbare priser så vil samtlige argumenter mod biobrændstoffer blive fejet til side.

Altså er modstanden mod biobrændstoffer egentligt et luksusfænomen, men hvis vi allerede nu begynder anvendelsen af biobrændstoffer, så kan vi nå at forfine/forbedre i forhold til dagens standarder. Modstanderne er derfor deres egne værste fjender.

  • 0
  • 0

Produktionen af raps i Danmark kan ikke forøges ret meget ud over det niveau vi har i dag, idet der er nogle biologiske begrænsninger. Raps kan kun dyrkes hvert 4-5 år på samme mark. Overholdes det ikke, vil rapsen angribes af sygdommen kålbrok og ødelægges. Der er ingen behandlingsmuligheder.
Raps holder de mellemliggende kornafgrøder sunde, og er en naturlig og vigtig del af en sund afgrøderotationen, som reducerer behovet for gødning.
Emmelev Mølle på Fyn fremstiller og eksporterer over 80.000 tons rapsolie til udlandet. Intet bruges i Danmark! Det er efter min mening både vanvittigt og et problem, at vi ikke selv udnytter den EKSISTERENDE produktion, men lader Sverige og Tyskland få CO2 gevinsten så de står bedre i klimadiskussionen!
Biproduktet (rapskager) kan bruges til foder, og fortrænger dermed noget import af soja.
Endelig er rapsolie biologisk nedbrydelig ved uheld og spild på jorden.
Søren Ilsøe, www.ilsoe.info

  • 0
  • 0

Der er mange regnestykker vedrørende raps som energiafgrøder - fælles for dem er at de er fejlbehæftede - teoretikerne mangler lidt praktisk kendskab.
Raps dyrkes ganske rigtigt ikke på humusjorder, så hvorfor i det hele taget nævne denne mulighed?
For hyppig dyrkning af raps giver problemer med sædskiftesygdomme - knoldbægersvamt og som Søren nævner - kålbroksvamp. Der er en række andre skadevoldere, der opformeres ved for hyppig dyrkning af raps - og en forventet udnyttelse af rapshalmen kan vise aig at være lidt for optimistisk.
I flere beregninger over enegibalancen tages ikke højde for, at man ved vinterraps mister et udbytte af anden afgrøde, der ompløjes for at give plads til rapsen.
Glem alt om at reddde klimaet og lad landbruget dyrke raps i det omfang, der er økonomi i produktionen. At det så også giver arbejde til en række forskere må vi se bort fra.

Mbh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Personligt foretrækker jeg halm som grundlag. Halmen kan kun afbrændes i kraftværker hvis halmen afbrændes sammen med kul. Ellers tager kedlerne skade af svovlindholdet.
Men halmen kan bruges til bioethanol, men ikke hos DONG som kun kan forestille sig at halmen forbehandles med spildvarme fra et kulkraftværk.

Sådan set er DONGS opfattelse forståelig idet de næppe ønsker at konkurrere med egen olieproduktion, men regering/Folketing har mildt sagt været uinteresseret i Biogasols produktionsmetoder, og resultatet er blevet at disse nu i stedet bruges i USA.

Der kunne ellers have været et betydeligt antal danske arbejdspladser og eksportmuligheder i en sådan produktion, men regeringen har selvfølgeligt haft et problem - foruden det statsejede DONG - nemlig at diverse naturfanatikere ser problemer i ALT. Tænker de foretrækker gasgenerator drevne biler som under 2. verdenskrig. Sådanne biler kunne ses langt væk på røgfanen, og så kunne man lugte dem - også om natten.

De fortsætter med det urealistiske projekt - elbiler - men det er vel fordi regeringen frygter at miste penge på registreringsafgifter.

mvh

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten