Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske raps smøres i bi-dræbende pesticid, som EU vil forbyde

Illustration: Wikimedia Commons, Hamed Saber, Tehran, Iran

Når årets høst er overstået, og de danske landmænd til efteråret sår den vintersæd, der skal høstes næste år, vil rapsfrøene for tredje år i træk være smurt ind i pesticider, som EU-Kommissionen forsøger at forbyde på friland.

Miljøstyrelsen har nemlig igen givet dispensation til at bejdse vinterrapsfrø med insektgifte fra gruppen af neonikotinoider, selv om EU allerede for tre år siden forbød at behandle blomstrende afgrøder med den pesticidgruppe.

Læs også: Nu bliver reglerne strammet for bidræber-pesticiderne

Det skyldes, at neonikotinoiderne er meget giftige for bier, hvilket Miljøstyrelsen selv fremhæver. Bestanden af honningbier er de fleste steder i verden gået kraftigt tilbage. Stadig flere forskningsresultater peger på, at netop neonikotinoider er skyld i bidøden.

Nye studier: Neonikotinoider er skyld i bidød

Så sent som for et par uger siden kom to nye studier i det prestigefulde videnskabstidsskrift Science til samme konklusion. Med forskellig baggrund konkluderede de begge, at insektgiftene tager livet af bier.

Det falder sammen med, at EU vil stramme sit forbud mod neonikotinoider. Fremover skal det være forbudt at benytte insektgiftene på marker, hvor der er risiko for, at der året efter vil vokse afgrøder, som tiltrækker bier. I praksis indebærer stort set et totalforbud mod at benytte neonikotinoider på friland.

Læs også: Enig opposition: Regeringen sætter landbruget over forbud mod farligt pesticid

Alligevel holder Miljøstyrelsen fast i, at danske landmænd skal kunne benytte neonikotinoider. Alternativet er værre, fortæller kontorchef Lea Frimann Hansen.

»Vi har vurderet, at der ikke er nogen risiko ved den bejdsning, vi foretager i Danmark,« siger hun.

Hvis vi ikke bejdser, får vi flere pesticider

Kontorchefen henviser til, at Danmark aldrig har tilladt sprøjtning med neonikotinoider. Bejdsning har kun været tilladt med lavere doser end i det øvrige EU.

Miljøstyrelsen har analyseret en række forskningsresultater om insektgiftene, inkl. artiklerne fra Science. Styrelsen mener ikke, at de kan sammenlignes med danske forhold. Styrelsen henviser i stedet til forsøg udført i Nordtyskland, hvor både afgrøder, klima og dosering minder langt mere om danske marker.

»Her har vi ikke kunnet finde effekter på bierne,« konstaterer Lea Frimann Hansen.

Læs også: Kemi-giganter sagsøger EU for forbud mod pesticider

På spørgsmålet, om Danmark bør benytte forsigtighedsprincippet og udelukke landmændene fra at bruge neonikotinoider, svarer hun:

»Hvis vi ikke bejdser, så får vi sprøjtet med andre insektmidler flere gange, efter planterne er groet op, og mens bierne er ude i marken. Det vil øge den samlede belastning, også for bier, og vi risikerer at stofferne havner i honningen bagefter. Det ønsker vi jo heller ikke,« siger Lea Frimann Hansen.

Læs også: Paradoks: Forbud mod bidræber-middel giver mere sprøjtegift på danske marker

Regeringen vil bevare bejdsning af frø

Danmark går derfor også imod stramningen af EU-forbuddet. Regeringen ønsker, at det kun skal gælde, hvor der 'er risiko for bier'.

'Regeringen finder, at forslaget skal tilpasses således, at det ikke omfatter anvendelser, som ikke udgør en risiko for bier. Konkret betyder det, at regeringen ikke mener, at bejdsning af visse frø og kartofler skal forbydes, idet der vurderes at være en ubetydelig risiko for bier ved sådan anvendelse (f.eks. bejdsning af roefrø eller læggekartofler) under forudsætning af, at de efterfølgende afgrøder ikke er attraktive for bier. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at disse anvendelser undtages fra begrænsningerne,' lyder det i et notat til Folketingets Europaudvalg.

Notatet gennemgår alle de afgrøder, som bliver påvirket. Ud over rapsfrø bliver også sukkerroer, kartofler, kinakål, spinat og nogle typer salat bejdset med neonikotinoider. Miljø- og Fødevareministeriet argumenterer for, at landmændene vil få et tab, hvis de fremover ikke kan bejdse med de omstridte pesticider. En afgrøde som kinakål ville slet ikke blive dyrket i Danmark længere uden neonikotinoider, forudser ministeriet.

I et separat notat, som Miljøstyrelsen har sendt til Ingeniøren, argumenterer styrelsen for, at bidøden herhjemme intet har med brugen af neonikotinoider at gøre. Det er normalt, at nogle honningbier dør om vinteren, og bidøden svinger meget fra år til år. Den har generelt ligget højere, siden biavlernes plage nr. 1; varroamiden, kom til Danmark i 1984. Derimod er der ikke sket ændringer, siden den første af neonikotinoiderne blev godkendt til rapsfrø i 2003.

'De historiske data om vinterdødelighed i Danmark viser store årlige udsving fra 1996 til 2017, og der ses ingen synlige ændringer hverken i mønstret af årlige udsving eller i størrelsen af vinterdødeligheden de enkelte år i årene hhv. før og efter godkendelserne af neonikotinoider i Danmark,' lyder notatets konklusion.

Biavlere: Vi er nødt til at have et forbud

Det er langt franok til at berolige Danmarks Biavlerforening.

»Der er masser af forskningsresultater, der viser, at neonikotinoider har en skadelig effekt både på honningbier og vilde bier. Derfor er vi nødt til at have et forbud,« siger sekretariatsleder Rune Sørensen.

Han mener derfor, at der er tale om »påstand mod påstand«, når Miljøstyrelsen affærdiger de seneste forskningsresultater med, at de ikke gælder danske forhold. Endnu værre finder han styrelsens argument om, at landmændene vil sprøjte med andre insektgifte, hvis neonikotinoider forbydes.

Læs også: Forskernes dom: Almindelige pesticider påfører bier uacceptable skader

»Man kan ikke argumentere for, at landmændene vælger at bruge et andet stof, som er endnu værre. Udgangspunktet må være, at vi forbyder stoffer, som har effekter på bierne,« siger Rune Sørensen.

Naturfredningsforening har svært ved at sluge afvisningen af al forskning

I Danmarks Naturfredningsforening undrer landbrugspolitisk seniorrådgiver Thyge Nygaard sig over, at Miljøstyrelsen ikke har sat gang i danske undersøgelser af neonikotinoidernes påvirkning af bier.

»Så er det lidt svært at sluge, at styrelsen over én kam afviser næsten alle studier, fordi de ikke er sammenlignelige med Danmark,« siger han.

Der er, påpeger Thyge Nygaard, mange årsager til, at bierne går tilbage.

Læs også: Professor: Bier dør i massevis trods forbud mod insektgift

»Det forhindrer jo ikke, at man skal prøve at fjerne presfaktorerne. Neonikotinoider kan vi rent faktisk fjerne. Landskabsstruktur og afgrødevalg er noget sværere,« fremhæver han.

Thyge Nygaard mener, at de nye studier netop viser, at der er langtidspåvirkning af de omstridte insekticider, og han kritiserer Miljøstyrelsen for endnu en gang at undlade at benytte forsigtigshedsprincippet.

Her henviser han blandt andet til, at Danmark også kæmper mod et EU-forbud mod flupyrsulfuron-methyl, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og skade fostre.

Læs også: Kræftfremkaldende og skadeligt for fostre: Regeringen kæmper for at beholde omstridt pesticid

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Om bierne er meget eller lidt død, har forodentlig kun teoretisk betydning? At vi bruger mindre af de skadelige stoffer end andre steder, er godt, men ikke godt nok.

  • 13
  • 5

"Regeringen ønsker, at det kun skal gælde, hvor der 'er risiko for bier'."

Og de steder hvor der er en risiko sætter man skilte op for at advare bierne ;)

  • 21
  • 5

Slå igang, når nu landmændene tilsyneladende ikke kan lade være med at skamfile den gren de selv sidder på. Vil de da selv rundt med en pensel og bestøve rapsen ? Temmeligt molboagtigt og kortsigtet.

  • 21
  • 5

I år havde jeg et tab på 30% af mine familier. Et produktionstab, jeg selv må bære.
Havde jeg været svineavler og havde lidt samme tab -så havde staten garanteret min overlevelse. + plus der ville være rejst krav om erstatning hvis det kunne påvises andres adfærd havde forsaget tabet. Desuden ville dansk landbrug kræve lovgivning og kriminalisering af den givende adfærd - tænk på vildsvinene.

Desværre er den politiske klasse i lommen på magtfulde jorddrotter, der ikke kan eksistere uden en tyk snabel ned i de offentlige kasser

  • 32
  • 6

De er jo ca. lige så dårlige til at læse et studie som journalisten her på ing.dk, fordi i virkeligheden bekræfter data i de 2 studier ing.dk henviser til netop ikke at neonicotinider er skyld i bidød. Tværtimod, viser data en årsagssammenhæng imellem mangel på biodiversitet, eller rettere mangel på føde udover raps, der kun blomster og giver føde til bierne i en relativ kort periode og næppe nok til at bierne kan overvintre. og klare mide angreb i bistaderne, som har kronede dage, specielt pga. dårlig pasning af bistader.

Næsten halvdelen af signifikante datapunkter viser ligefrem en positiv effekt på bibestandene der korrelerer med brugen af pesticider og det kan jo næppe passe at pesticiderne ligefrem skulle være som vitaminer for bier...

http://www.slate.com/articles/health_and_s...

https://thoughtscapism.com/2017/07/02/new-...

  • 8
  • 6

Spot on Lasse,
Og det fik så være hvad det ville (gridskhed er trodsalt ikke ulovligt) hvis man ikke samtidig skulle lægge ører til paroler som 'landbrug er et liberalt erhverv og en livsstil' - og at de helst ønskede alle tilskud hen hvor peberet gror.

  • 10
  • 6

Og det virker. I Danmark sælger vi jo økologisk honning, så bierne må jo umiddelbart vide hvilke marker de ikke ikke suge nektar fra?

  • 7
  • 6

I år havde jeg et tab på 30% af mine familier. Et produktionstab, jeg selv må bære.


Jeg havde knap 20% tab, der skyldes mus. Hvem mon er skyld i det? Katten?
PS! Jeg havde glemt musegitter.

Mine bier har haft adgang til raps og spinat, uden at jeg har mærket noget til færre bier. Så kan det være andre faktorer der betyder mere?

Efter artiklen er det forskellig effekt fra egn til egn, hvilket tyder på flere faktorer spiller ind. Det har tidligere forskning også vist.

  • 9
  • 7

Som det fremgår af ovennævnte, i det lidet prestigefulde semi-videnskabelige tidsskrift, Ingeniøren, smøres der tykt på såvel med neonikotinoider på bier som velvalgte ord som sprøjtegifte (gifte mod sprøjter?) og andre velvalgte værdiladede ord. Og der citeres til højre og venstre.
Den snakkende klasse (norsk definition af den herskende klasse i DK) løber over med forargelse. Der er dog én der har gjort sig den ulejlighed, at se på de to artikleri det prestigefulde videnskabstidsskrift Science, som ifølge Ingeniøren tager livet af bierne, altså ikke artiklerne men neonikotinoiderne.
En siger og skriver én person, Rolf Jensen, har faktisk læst og vurderet artiklerne og I kan selv læse hvad han skriver.

  • 7
  • 15

Igen, igen en hetz mod landbruget fra Bredsdorffs side.
Først blev jordbær udnævnt som landbrugsafgrøder for at klandre landbrugserhvervet, nu er det så bejdsning med neonicotinoider, der står fpor skud.
Fint nok, men det får en slagside, når man kun hører Thyge Nygaard fra DN, hvis kendskab til landbrug er beskedent. En bedre faglig baggrund ville være at høre eksperterne indenfor pesticider, her er SEGES i en helt anden klasse end DN.

Sagen er den enkle, at neonicotinoider er stærke bigifte hvis de sprøjtes på blomstrende planter, men ikke ved bejdsning af frøene. Det giftige middel bliver ikke intakt under planternes vækst og indtil blomstring. Derfor er der ingen bieffekt ved at bruge midlet som bejdsning eller som jordmiddel.
Så enkelt er det.

Der er derfor faglig begrundelse for at tillade bejdsning, men ikke direkte sprøjtning på blomstrende planter.

  • 11
  • 18

"Regeringen ønsker, at det kun skal gælde, hvor der 'er risiko for bier'."
Og de steder hvor der er en risiko sætter man skilte op for at advare bierne ;)

Det ville være bedre, hvis visse mennesker kunne læse, bierne spiser skam ikke frø. De venter på at frøene er spiret, planten vokser op og derefter blomstrer.
Hvis blomsterne indeholder nektar, så kommer bierne på besøg, og midlet der beskyttede frøet er for længst omdannet til ufarlige forbindelser.

  • 11
  • 14

Slå igang, når nu landmændene tilsyneladende ikke kan lade være med at skamfile den gren de selv sidder på. Vil de da selv rundt med en pensel og bestøve rapsen ? Temmeligt molboagtigt og kortsigtet.


@Jes Sig,
ro på, nu.
Hvis der ikke er bier til bestøvning, så bestøver rapsen da sig selv. Udbyttenedgangen er i så fald målt til ca. 10%
Mange rapsavlere lejer bifamilier, de sprøjter rapsen flere gange, bierne dør ikke. Hvorfor?
Fordi landmanden er erstatningspligtig når der er bimærke på midlet, og han følger de anvisninger, der står på emballagen. Der sprøjtes mellem kl. 9 og resten af natten.
Så væk med skrønen om at landbruget sprøjter bierne væk.
Bortset fra raps og kløverfrø, så er der ikke brug for bier i landbruget.

Men det er er medierne ligeglad med, det gælder blot om at sværte vores hovederhverv, det er populært, men angrebene er oftest uberettigede.

Det ville være dejligt, hvis landbrugets fjender ville ofre lidt tid på at sætte sig lidt ind i stoffet.
Mange tror at bier bestøver korn og græs!

  • 10
  • 14

I Sverige, der følger de gængse EU regler, er afstanden (nærheden) til sprøjtede marker 1-2 meter

Er du sikker på det, Claus?
"Vores svenske honninger kan betragtes som økologiske, da vi i Sverige driver biavl i overensstemmelse med EU forordningen vedrørende produktion af økologisk honning. Blandt andet kræves det, at økologisk honning skal stamme fra bigårde, der er placeret fjernt fra områder, hvor der eventuelt bruges pesticider, er forurenende virksomheder, byområder eller større veje."
"Fjernt" tyder jeg som noget mere end 1-2 meter!
http://www.honningspecialisten.dk/

  • 11
  • 3

Per A. Hansen skriver:

"ro på, nu.
Hvis der ikke er bier til bestøvning, så bestøver rapsen da sig selv.
Udbyttenedgangen er i så fald målt til ca. 10%"

"Bortset fra raps og kløverfrø, så er der ikke brug for bier i landbruget." ....

Så pyt med bierne - og blomsterne - og frugthøsten - og .. og ...

Endvidere må det som sædvanlig anses for en selvfølge, at samfunder kompenserer landbruget for eventuelle tab - giftene er jo godkendte, så derfor er giftsprederne jo uskyldige.

Suk ... Per A. Hansen dit natur- menneske- og økonomisyn syn fremgår tydeligt af citaterne ovenfor - jeg græmmes over din arrogance og din ligegladhed med naturen.

  • 15
  • 8

"Fjernt" tyder jeg som noget mere end 1-2 meter!

Hvad med at rådføre os med jordbruksverket i Sverige?
"Placera bikuporna i närheten av ekologiskt odlade grödor

Du ska placera bikupor i områden där nektar- och pollenkällor huvudsakligen kommer från ekologiskt odlade grödor eller grödor som odlas med metoder som är skonsamma för miljön. Du kan även placera bikupor i områden med vilda växter eller skogar. Du ska då se till att hålla bikuporna på tillräckligt avstånd från källor som kan medföra förorening av biodlingsprodukter eller sämre hälsa för bina."
https://www.jordbruksverket.se/amnesomrade...

Så vidt mit svenske, så er det over 50%, i teorien kan det være på den anden side af skel til en konventionelt dyrket mark.

  • 8
  • 4

Er det mere/mindre end 1-2 meter???

Det kommer an på hvordan bistaderne er placeret i forhold til skel.
Læg mærke til at der blot er over halvdelen af arealet omkring bigården der skal være eko(læs hvad jordbruksverket skriver s. 102-103).
Her er reglerne(lantbrukarnas riksforbund):
https://www.lrf.se/globalassets/dokument/p...

Derimod skal bistaderne være mindst 3 km fra GMO-marker, hvad det end måtte være.

Derimod er det danske:
"Det sikrer man ved kun at godkende bigårde på lokaliteter, der er mindst 3 km fra
konventionelt landbrug, fra motorveje eller fra bebyggede områder."

  • 2
  • 1

Bortset fra raps og kløverfrø, så er der ikke brug for bier i landbruget.

Det er jo heller ikke problemet. Det der ophidse folk er at bier og insekter i det hele taget forsvinder. Fugle forsvinder. 60% af landet ejes af bønder som systematisk udnytter jorden til intensiv og dyrkning mens levesteder for vilde dyr og planter elimineres. Således er halveringen af stære i Danmark knyttet til at kreaturer (undtagen de økologiske) ikke længere kommer på græs og stærenes fødearealer tilsvarende er reduceret.

Men der er ikke brug for stære i landbruget - så skidt.

Der er kun en styrende parameter for landbruget - penge. Sådan må det være i et markedsbaseret system. Spørgsmålet er om det samfundsmæssigt er hensigtsmæssigt med privat forvaltning af størstedelen af jorden. Ville det være en løsning at betale jordejerne for at reducere dyrkningsintensiteten, at belønne biodiversitet i stedet for som nu at belønne naturforarmelse.

Det ville være rart hvis nogle af de landbrugsfaglige deltagere kunne bruge deres store viden og berige debatten med forslag til hvordan man kan undgå at landbruget eliminerer alt liv uden for parker og haver - i stedet format optræde som talsmænd for reaktionære lobyorganisationer og banker med penge i klemme.

  • 22
  • 2

Økohonning? Jeg kan købe øko, men det er så udenlandsk. En avler nær mig sælger (ret dyr) honning, men det køber jeg så, jeg vil gerne støtte danske biavlere.

Nå, så landbruget har ikke brug for bestøvning... Uden i rødkløver.
Den lader vi lige stå et øjeblik!

Men jeg har brug for bier (og sommerfugle og de andre bestøvere) til mine frugttræer, urter og blomster.

Men her har vi da svaret på, hvorfor det danske landbrug skal bestå af grønne monokulturer (grønne ørkener), det er bare ikke interessant, at have en flora og fauna- udover det, man dyrker- og kan sprøjte ihjel om nødvendigt. Javel! Ja.

At læhegnene er på vej ud fordi, de store marker kræver store maskiner- og derfor er medvirkende til en forarmning af den danske natur, det vidste jeg godt. Og det ærgrer mig ad Pommeren til.

Dansk landbrug er på vej ud af en tangent, og godt det samme, det kan ikke hænge sammen økonomisk uden støtte, og man vil sprøjte sig ihjel.

Mvh
Tine- der i år har ladet masser af krudt stå fordi: Bier, sommerfugle -flagermus og fugle. Nyttehaven (som også vil rumme biplanter) må vente et år endnu.

  • 17
  • 1

Er du sikker på det, Claus?

Jeg beklager. Det var tre km og ikke kun 1-2, som jeg prøvede at bilde jer ind.

Der er dog indført nye regler i år, så nu er det 95 % af arealet, som ikke må være sprøjtet. I Sverige er det halvdelen af arealet, der må være sprøjtet som beskrevet på side 102 i Jan C Damgaards link

Foreningen har lagt stor vægt på, at der fortsat bør være høje krav til fødegrundlag for bierne i de nye regler, hvilket ministeriet har imødekommet i sit udkast til bekendtgørelsen. 95 procent af den nektar og pollen, som bierne har indsamlet, skal stamme fra økologiske arealer, miljøvenligt drevne arealer eller naturarealer.

På grund af den hidtidige danske fortolkning af EU’s regler for økologisk honningproduktion, er der meget få økologiske biavlere i Danmark i dag. For at honning kan kaldes økologisk, må der i en radius af tre km fra bistadet kun være økologiske arealer eller naturarealer og arealer, der ikke sprøjtes. Da Danmark er et meget intensivt dyrket landbrugsland, er der i dag kun meget få områder, hvor der ikke anvendes sprøjtegift i en tre kilometers omkreds.

Med de nye regler ses der bort fra sprøjtede arealer, der ikke indeholder føde til bierne. Det betyder, at konventionelle kornmarker, der ikke blomstrer, også kan indgå i området omkring bistaderne. Forekomsten af konventionelle rapsmarker tæller derimod negativt, da bier meget gerne samler nektar på raps, mens økologiske marker tilskrives en bonusværdi.

Det betyder ifølge ministeriet, at det areal, hvor det er muligt at producere økologisk honning, bliver mere end 20 gange større end i dag.
http://okologi.dk/newsroom/2016/12/nye-reg...

  • 4
  • 0

Men der er ikke brug for stære i landbruget - så skidt.

Tak for et af dine mange velargumenterede indlæg, kære Søren!
Skønt vi nærmest altid, og gennem lang tid, har været enige. Har du imho været "lidt" for vred og personangribende på det sidste.
- Selvom jeg egentlig har været enig, har jeg dog, nogle gange, ikke kunnet give en tommel up.

Naturligvis skal jeg passe på ikke at kaste med sten, men du (og forummet generelt) gør dig/sig langt bedre med gode argumenter, uden personangreb. :-)
- Du, og din navnebror, Søren Lund, bidrager ofte med velunderbyggede og saglige indlæg, som jeg nyder at læse.
Bliv ved med det! :-)

  • 8
  • 1

"Jeg gav et minus, da der ikke er forsøgt at finde et svar. Hvis du læser linket til biavlsforeningen"
Så, for hver enkelte indlæg i tråden sammenligner du, med hele tråden.
I stedet for, at forsøge at forstå det enkelte indlæg!?

  • 3
  • 0

Ja, det er ikke mig, men du skrev til mig for et par måneder siden (da jeg fik minus 4 i PHKs blog), at det ikke er vigtigt? Kun, når det rammer éen selv...

Mvh
Tine- der køber lokal honning til 40 kr pr glas.

  • 8
  • 0

det gælder blot om at sværte vores hovederhverv

Hvad i alverden mener du med hovederhverv? det var gældende indtil 1963, siden da er det gået stærkt ned ad bakke med landbrugets betydning, indtil det i dag kun en forsvindende lille del af landets økonomi. I 2011 stod landbrug og gartneri tilsammen for 1,1 % af Danmarks bruttoværditilvækst. Dertil er landbruget (sammen med bl.a. tysk landbrug) en vigtig leverandør af råvarer til fødevareindustrien.

  • 7
  • 1

Kære Per A Hansen
Det passer ikke hvad du skriver:

Det giftige middel bliver ikke intakt under planternes vækst og indtil blomstring. Derfor er der ingen bieffekt ved at bruge midlet som bejdsning eller som jordmiddel.
Så enkelt er det.

Clothianidin er persistent.
Clothianidin har en halveringstid på 545 dage, svarende til, at man ved et årligt brug af samme koncentration opnår en maksimal koncentration, der er 5.5 gange den årlige koncentration.

Der er en akut giftigehed ved brug af Clothianindin og en langsigt effekt ved meget små dosser. Bierne kan ikke finde hjem(imidacloprid).

  • 2
  • 0

Clothianidin har en halveringstid på 545 dage, svarende til, at man ved et årligt brug af samme koncentration opnår en maksimal koncentration, der er 5.5 gange den årlige koncentration.

Kulturteknik:
Hvilke afgrøder det har været brugt i dyrkes hyppigere end hver femte år?
Raps dyrkes ikke på samme mark , roer heller ikke. Majs? Majs indgår efterhånden også i sædskifter. Ingen af afgrøderne indgår flere gange i sædskifter. Raps holdes ude af roesædskifter, der er næsten ingen der dyrker foderroer kun fabriksroer(sukker)
Majs bruges til ensilage og hvis der er sædskifter så indgår kløvergræs og korn/helsæd, der er ikke plads til raps.
Der er ikke mange der har roer og majs i sædskiftet og foderplanerne.
Så i praksis benyttes midlet hvert 5-7 år.
Så hvad var det med 5,5? det er vist højst fra første år til femte:
1: 0.5 : 0,25: 0,12:0,06:0,03
så er det ikke taget med at midlet bindes i jorden så det ikke er tilgængeligt for efterfølgende afgrøde.
Opkoncentreres midlet dvs. bliver flere kg pr. ha ud af de gram pr. Ha?
Hvor meget xylemsaft fortyndes midlet med inden bierne flyver på rapsen, majs, roer?
Flyver bierne i roerne?

  • 0
  • 3

Kære Jens C Damgård

Du skriver

Så hvad var det med 5,5? det er vist højst fra første år til femte:
1: 0.5 : 0,25: 0,12:0,06:0,03

Du er faktisk inde på det rigtige med at lave en kvotientrække. Når man adderer kvotientrækken får , man den ultimative koncentration ved samme årlige koncentration.

Du har blot anvendt en forkvotient kvotient.

Den skal være exp(beta/LD50). Med en LD50= 545 dage eller 545/365 år får man beta=-0.201607245 og og den ultimative koncentration til ca. 5.5 gange den årlige koncentration.

Se vedlagte regneark:

Beregning af den ultimative koncemtration ved samme årlige koncentrtio

Den ultimative koncentration opnås kun ved år efter år at anvend den samme koncentration.

Når halveringstiden er på 545 dage siger man at bekæmpelsesmidlet er "Very Persistent". Se

PPDB Clothianidin

Giftigheden for honningbier er "High"

  • 4
  • 0

Det væsentlige er at clothianidin er "very persitent".

Dette betyder en akkumulationer over en årrække. Hvis man kun anvender clothianindin hvert anden år , vil den ultimative koncentration naturligvis være mindre, men man kan ikke løbe fra en akkummuluation.

  • 2
  • 1

Hvis man kun anvender clothianindin hvert anden år , vil den ultimative koncentration naturligvis være mindre, men man kan ikke løbe fra en akkummuluation.

Det er bare ikke realistisk med hvert andet år eller hver tredie år, tidligst hver 5. eller 7. år. Desuden er det ikke lige tilgængeligt for efterfølgende afgrøder. Allerede her halter det. Sædskiftet er urealistisk, hvorfor det ikke giver mening at fastholde en sum.
Afgrødens totale biomasse går fra gram til kg TS over væksten til høst, noget afgrøde høstes resten indarbejdes i jorden. Hvad sker med gutation af xylemsaft? Den del nedbrydes med samme hastighed, eller betyder faktorer som ozon og sollys noget for nedbrydningen forskellig fra den rest i jorden?
Her er det væsentligt at se hvad der reelt er fundet frem til med forskningen, end bevidstløst sætte nogle tal i et regneark. Der er forskellige forudsætninger og begrænsninger der gør en vurdering mere komplekst end en forsimplet model.

  • 2
  • 1

Kære Jan C Damgaard

Det er lidt kryptisk hvad du skriver, men som jeg forstår dig, mener du ikke, at begrebet "Persistens" er et relevant begreb i forbindelse med en diskussion om pesticider. Jeg er ikke enig i dette synspunkt.

Jeg har benyttet PPDB som kilder. De skriver

Persistence:
Environmental persistence refers to the length of time a substance resides in environmental media and is usually defined in terms of half-life or residence time.

Med udgangspunkt i den forskning, der findes, er DT50 af f.eks. clothianidin fastlagt til 545 dage. Se PPDB Clothianidin

Ifølge PPDB har EU selv undersøgt DT50:

EU dossier lab studies DT50 range 143-1001 days, field studies DT50 range 13.3-305.4 days, DT90 range 188- >1000 days; Other studies: field DT50 range 277-1386 days (USA and Canada)

Med hensyn til sædskifte har jeg ikke i frisk erindring, hvor mange år, der går mellem en raps. Jeg har set anbefalinger på 4 år, men kende ikke til de faktisk tal.

Jeg har udvidet tabellen med balance koncentrationer såldes, at man kan se den ultimative koncentration ved at anvende f.eks. clothianidin hvert 4. år.

Beregning af den ultimative koncentration

  • 2
  • 1

Med hensyn til sædskifte har jeg ikke i frisk erindring, hvor mange år, der går mellem en raps. Jeg har set anbefalinger på 4 år, men kende ikke til de faktisk tal.

Det er at stramme den lidt, idet vi har set knoldbægersvamp enkelte steder i 2016. Så er det automatisk 7 års karantæne, ellers er hver 5-6. år mere sikkert. Ellers er det at spille russisk roulette ved hyppig dyrkning. Særligt da det har vist sig at enkelte efterafgrødeblandinger med olieræddike, kan opformere smitte i sædskiftet. Har selv skiftet til honningurt og rug i efterafgrøde, af samme årsag. Jeg holder minimum 6 års skifte.

  • 2
  • 0

En oplysende og relevant bemærkning, men det fjerne ikke problemet med, at clothianidin er "Very persistent".

  • 1
  • 0

Nedbrydning

Independent studies show that the photodegradation half-life time of most neonicotinoids is around 34 days when exposed to sunlight. However, it might take up to 1,386 days (3.8 years) for these compounds to degrade in the absence of sunlight and micro-organism activity.

Jeg er ikke den første til at stille spørgsmål til metode:

A review article (Carreck & Ratnieks, 2015) concluded that while laboratory based studies have demonstrated adverse sub-lethal effects of neonicotinoid insecticides on honey bees and bumble bees, these same effects have not been observed in field studies, which is likely due to an overestimation of three key dosage factors (concentration, duration and choice) in many laboratory based studies.

https://en.wikipedia.org/wiki/Neonicotinoid
Et lignende middel har været brugt

Tobacco was introduced to Europe in 1559, and by the late 17th century, it was used not only for smoking but also as an insecticide. After World War II, over 2,500 tons of nicotine insecticide were used worldwide, but by the 1980s the use of nicotine insecticide had declined below 200 tons. This was due to the availability of other insecticides that are cheaper and less harmful to mammals.

Currently, nicotine, even in the form of tobacco dust, is prohibited as a pesticide for organic farming in the United States.

https://en.wikipedia.org/wiki/Nicotine

  • 1
  • 2

Hmm, når jeg læser abstract på omtalte artikel

"Neonicotinoid seed dressings have caused concern world-wide. We use large field experiments to assess the effects of neonicotinoid-treated crops on three bee species across three countries (Hungary, Germany, and the United Kingdom). Winter-sown oilseed rape was grown commercially with either seed coatings containing neonicotinoids (clothianidin or thiamethoxam) or no seed treatment (control)".

Læser jeg "seed coatings" som netop bejdsning af raps frøene, eller tager jeg fejl, og dermed er resultaterne vel stærk sammenligenlige med DK, som netop benytter samme dyrkningsmetode med vintersæd, som du netop argumentere er ufarlig.

Så helt fagligt ubegrundet er artiklen vel ikke... med mindre science og forskerne lyver.

  • 0
  • 0