Danske raketbyggere lejer kæmpehal til 20 meter høj raket
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske raketbyggere lejer kæmpehal til 20 meter høj raket

Det gamle riggerskur HAB var efterhånden propfyldt med kapsler og motorer. Illustration: Jev Olsen

På få dage er det lykkedes den danske raketforening Copenhagen Suborbitals at skaffe over 200.00 kroner til at flytte en del af sine aktiviteter til en ny hal på Refshaleøen.

Hallen ligger direkte overfor, hvor raketbyggerne allerede holder til. Deres gamle værksted, riggerskuret, der oprindeligt blev brugt til opbevaring af wirer til brug for skibsværftet B&W, er fyldt med raketmotorer, skibsdele, kontorer, rumkapsler, testdukker og drejemaskiner. Tingene simpelthen begyndt at stikke ud af den ene ende, skriver rumarkitekt og medstifter af CS Kristian von Bengtson på sin blog hos Wired.

De mere end 200.000 kroner er skaffet af støtteforeningen Copenhagen Suborbitals Support (CSS) og en lang række enkeltdonationer, og med pengene har raketbyggerne ikke alene råd til husleje flere måneder frem, men også materialer til at indrette den nye hal.

Ny hal bliver samlested for rumkapsler og tanke

En af de store pladsrøvere har den seneste tid været brændstoftankene til den 20 meter høje raket Heat 1600, der først skal opsendes om nogle år, men allerede bliver bygget nu.

Med 750 kvadratmeter er der pludselig plads til samling af de helt store moduler og fred til udvikling af rumkapslerne. Illustration: Jev Olsen

Samtidig fylder den lidt over ni meter lange Heat 2X, der skal opsendes til næste år. Halvdelen af den nye hal bliver dog fyldt med byggeriet af rumkapsler til raketterne, som især Kristian von Bengtson står for.

Hvad skal den nye hal hedde?

Det gamle riggerskur HAB bliver indrettet til raketmotorværksted og værksted for ombygningen af katamaran-affyringsplatformen Sputnik. Den skal udstyres med et centerskrog for også at kunne være flydende affyringsplatform for de større raketter, som CS bygger i fremtiden.

»Det bliver fantastisk at vi kan begynde at trække vejret i HAB igen. Endelig har vi plads til at brede os,« siger raketbygger Peter Madsen, der ser flytningen som markeringen af en ny æra for CS.

Foruden et indendørsareal på 750 kvadratmeter følger et udendørsareal på 1.500 kvadratmeter med det nye lejemål. Endnu har raketbyggerne ikke fundet på et navn til den nye hal og opfordrer læserne til at hjælpe med navngivningen.

Herunder ses 3D-udgave af Heat 2X, der skal opsendes til sommer, og bliver over ni meter, lige for høj til at kunne stå i den nye hal.

HEAT2X/TDS80 from Thomas Pedersen on Sketchfab.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil gerne foreslå at hallen navngives efter formålet.

Men lad for gud skyld være med at bruge forkortelser og indforståede betegnelser. Når man som jeg en sjælden gang imellem læser Peters blogs, er det ofte meget svært at få noget ud af det, det det hele er så indspist. Hvis man i teksten kan skrive, at "...I samlehallen er raketbyggerne ved at samle den 6 meter lange tank", så er det meget lettere at forstå end ".. I HAB samler PIP i øjeblikket BUMP til den den 6 meter lange SUDU..."
Navngiv efter anvendelse på samme måde som et program til at skrive tekst i hedder Word.

Kald den f.eks. samlehallen, hvis der skal foregå samling.

  • 1
  • 3

Jeg vil gerne foreslå at hallen navngives efter formålet.

Ikke enig, Beklager.

Bloggen skal selvfølgelig ikke være fjendtligt indstillet overfor nye læsere, men til ethvert emne hører der et vist mål af terminologi;
En karburator på en benzinmotor hedder ikke en benzin-luft-blander.

Og så er der jo symbolværdien. Den må endelig ikke glemmes.

Copenhagen Suborbitals "lever" af positiv opmærksomhed, og symboler kan være med til indgyde en følelse af sammenhold. Det er mere vigtigt her end mange andre steder.

Personligt har jeg ikke en stærk mening om navnet på de nye faciliteter, men det virker oplagt at opkalde dem efter en personlighed der har inspireret Peter og Kristian, eller har haft en fremtrædende rolle indenfor rumfart.

  • 5
  • 3

En karburator på en benzinmotor hedder ikke en benzin-luft-blander.


Det er heller ikke det jeg skriver. Jeg foreslår at man kalder ting de de er - og ikke giver dem interne forkortelse eller intetsigende navne.

En karburator kan i et lille lukket selskab hurtigt komme til at hedde en MRZ2P eller noget andet, som ikke giver menig for andre. Og så opnår man det modsatte af det, jeg tror, man ønsker. Så lukker projektet sig som sig selv, og bliver ikke et levende og inspirerende projekt for andre.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i de første mange blogs jeg læste ikke forstod hvad et HAB var for en størrelse.

  • 3
  • 0

hvad med VLAB ; Very Large Assembly Building

Det er et klassisk kortsigtet skråplan indenfor navngivning, se fx. http://xkcd.com/1294/

Da det "horisontale" jo ikke nødvendigvis er dækkende for bygningernes anvendelse kunne man jo droppe "H" og så fortsætte med at tælle op som fx. "AB II" osv, men det er måske også lidt kedeligt. Evt. alternativt som et udtryk for årstallet "AB MMXIII" hvilket bare ikke er specielt mundret.

Hvis man vil være lidt humoristisk kan man også tælle binært så det bliver til "AB 10"

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten