Danske produkter kan kun overleve på højkvalitet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske produkter kan kun overleve på højkvalitet

Succeshistorien om dansk fødevareindustri risikerer at få en dårlig slutning, hvis vi bliver ved med at satse på hakket svinekød og fersk fisk til lavpris. En massiv satsning på kvalitet og troværdighed er nødvendig, hvis Danmark skal bevare status som verdens største fødevareeksportør per indbygger. Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt fødevareteknologisk fremsyn, som ingeniørforeningen (IDA) offentliggør i dag.

Med fremsynet følger en række anbefalinger til, hvordan man opnår en mere kvalitetsbaseret dansk fødevareproduktion, og det kan kun gå for langsomt.

»Vi startede arbejdet med fremsynet for et år siden, og vi er allerede blevet overhalet af virkeligheden. Masser af produktion er flyttet ud af landet, og det står nu endnu mere klart, at Danmark ikke kan blive ved med at konkurrere på prisen. Man skulle have taget fat for længe siden,« siger Jørn Guldberg, der er formand for IDAs Erhvervs-, IT- og Teknologiudvalg og med i styregruppen for fremsynet.

Det er ikke første gang, budskabet om flere kvalitetsfødevarer har lydt. Men det er første gang, IDA markerer sig i debatten, og Jørn Guldberg tror på, at fremsynet kan få både politikere og industrien til at reagere.

»Vi vil nu gå til ministerierne og kæmpe for at realisere hver enkelt af vores anbefalinger,« siger Jørn Guldberg.

IDAs anbefalinger favner bredt lige fra at satse på flere forædlede luksusvarer til at udvikle ny intelligent emballage. Et altafgørende punkt for nytænkning er dialog, og derfor puster fremsynet blandt andet til den kontroversielle strid om Måltidets Hus, som blev ramt af VK-regeringens sparekniv i 2002.

»Det handler om at få landbrug, industri, forskere, forbrugerorganisationer og regeringen til at kommunikere. Det her er en direkte opfordring til politikerne om at skabe et forum a la Måltidets Hus, for vi kan jo se, at dialogen ikke opstår af sig selv,« siger Jørn Guldberg.

I FødevareIndustrien under Dansk Industri havde branchedirektør Ole Linnet Juul gerne set, at fremsynet i højere grad fokuserede på fremtidens teknologier.

»Jeg savner en mere proaktiv linje, når det gælder problemstillingen om værditilvækst på hele fødevareområdet. Og jeg savner en anderledes fremadrettet linje, når det gælder anvendelse af nye teknologier. Det er lidt for meget gammel vin på nye flasker. Budskabet om, at vi skal lave parmaskinker, har vi hørt i 20 år. Der er allerede en masse, der laver gode forarbejdede højkvalitetsprodukter, men vi kan ikke have en så stor fødevareindustri som den danske, hvis vi alene skal sælge varerne i Irma fredag aften og lørdag formiddag,« siger Ole Linnet Juul.

»Der skal være store virksomheder, der trækker læsset. Og vi må tage afsæt i virkeligheden, hvor industrien på den ene side oplever et vanvittigt prispres, og på den anden side har politikere, som efterspørger vækst gennem viden. Skal de to ender mødes, må vi anvise veje i forskningen og ny teknologi,« siger han og nævner emballage-, informations- og bioteknologi samt ernæringsrigtige og funktionelle fødevarer som fremtidens store potentialer.

Tavs fødevareminister

Succeshistorien om dansk fødevareindustri risikerer at få en dårlig slutning, hvis vi bliver ved med at satse på hakket svinekød og fersk fisk til lavpris. En massiv satsning på kvalitet og troværdighed er nødvendig, hvis Danmark skal bevare status som verdens største fødevareeksportør per indbygger. Sådan lyder hovedbudskabet i et nyt fødevareteknologisk fremsyn, som ingeniørforeningen (IDA) offentliggør i dag.

Når IDAs bud på fremtiden ikke er mere teknologisk funderet, skyldes det, at fremsynet er blevet til på baggrund af workshopper med fagfolk fra hele fødevaresektoren, og at der ikke kun har været fokuseret på teknologi.

»Derfor er anbefalingerne også meget brede. Herfra må man så gå dybere ned i de enkelte teknologiske områder. For teknologien er altafgørende, hvis vi skal have bedre og sundere fødevarer i Danmark og dermed skabe merværdi,« siger Jørn Guldberg.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har ikke ønsket at kommentere IDAs anbefalinger eller komme med sit bud på, hvordan Danmarks fødevarebranche skal komme styrket ud af den stigende internationale konkurrence.

I 2003 eksporterede FødevareIndustrien for 81 milliarder kroner, hvilket svarer til 19 procent af den samlede danske eksport.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten