Danske producenter i front: Nye brændeovne kan fyre næsten uden partikeludslip
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske producenter i front: Nye brændeovne kan fyre næsten uden partikeludslip

Med en udledning på bare 0,6 gram partikler pr. kilo brænde er de mest avancerede danske brændeovne i dag kommet meget, meget langt under brændeovnsbekendtgørelsens krav på 10 gram pr. kilo og Svanemærkets endnu skrappere krav på 4 gram pr. kilo.

Især er de kommet rigtig langt under den udledning, der kommer fra de omkring 170.000 brænde­ovne fra før 1990, der stadig står rundt omkring. Dengang var der absolut ingen krav til ovnene, og DCE – Nationalt Center for Mijø og Energi – antager, at udledningen fra disse ovne ligger på omkring 20 gram partikler pr. kilo brænde.

Tallene viser den teknologiudvikling, som danske brændovnsproducenter har været igennem, og som seniorforsker Jes Sig Andersen på Teknologisk Institut kan bekræfte.

Han har testet nye brændeovne siden 2002, og ifølge hans målinger er gennemsnittet af de målte partikel-emissioner dalet fra 5,5 gram i 2002 til under 2 gram i 2013 på nye ovne. Samtidig er energi­effektiviteten hævet fra 75 til 80 pct.:

»Det er min klare overbevisning, at vi i Danmark udvikler nogle af de mest effektive brændeovne i Europa,« siger han.

Han tilføjer, at der i øvrigt er EU-krav på vej til brændeovne med virkning fra 2022. Krav, som danske brændeovne forventes at kunne overholde uden videre.

To kamre og autopilot

Blandt de allernyeste er en ovn fra Rais, der har videreudviklet et tysk koncept med to forbrændingskamre, forklarer direktør Henrik Nørgaard:

»Vi ville udvikle et forbrændingsprincip, som både kunne give lave partikeltal og høj effektivitet. Med kombinationen af tokammersystem og automatisk luftstyring har vi opnået en effektivitet på 86 pct. samtidig med et ultralavt partikeltal på 0,6 gram pr. kilo brænde,« siger han.

Ovnen koster ca. 35.000 kroner, men ifølge Henrik Nørgaard er der en del kunder, som gerne vil betale ekstra for at kunne fyre op med god samvittighed. Det eksakte salgstal vil han dog ikke oplyse.

Også en anden af de store danske brændeovnsfabrikanter, Hwam, har udviklet en version af automatisk regulering af forbrændingen, som de kalder en ’intelligent autopilot’. Den måler på iltkoncentration og temperatur i skorstenen og tilpasser luftindtaget, så forbrændingen hele tiden optimeres.

»Vi kan se, at autopiloten reducerer brændeforbruget betragteligt og samtidig reducerer partikel­udledningen,« siger direktør Stefan Hvam Pedersen.

Udviklingen af autopiloten er sket i samarbejde med DTU Kemi­teknik med støtte fra EUDP, og en del af projektet har bestået i at sammenligne målinger mellem eksisterende ovne med manuel styring og nye ovne med autopilot. Sammenligningerne er foretaget for seks forskellige private brændeovnsbrugere.

Selvom måleresultaterne fra projektet ikke er offentlige endnu, vil seniorforsker Jytte Illerup fra DTU Kemiteknik gerne afsløre, at der er rigtig stor forskel på manuel fyring og den automatiske:

»Vi kunne virkelig se en markant forøgelse af virkningsgraden, når teknologien tager over og styrer forbrændingen perfekt,« siger hun.

Hun tilføjer, at det faktisk er svært at fyre optimalt, fordi forbrænding er så kompliceret en proces, og at det for den almindelige brændeovnsbruger i mange tilfælde er svært at se, om der er en optimal forbrænding.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære alle

Jeg ser frem til at læse den konkrete dokumentation vedr. udledningen fra HVAM Autopilot IHS, men i udgangspunktet forholder jeg mig kritisk til den partikelreducerende effekt fra HVAM Autopilot, der benytter en oxygensensor-baseret kontrolenhed.

Se redegørelse og argumentation herom på s. 163 og s. 173-175 i min afhandling om brænderøgsregulering i Danmark:

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Endelig er det alt for miljø- og sundhedsmæssigt uambitiøst i forbindelse med de lovpligtige prøvningsattester af individuelle fastbrændselsenheder kun at sætte emissionsrelaterede grænseværdier for totalpartikler og OGC / VOC (flygtige organiske forbindelser).

Det bør derfor være et lovkrav, at der emissionsmåles og sættes så miljø- og sundhedsambitiøse grænseværdier som muligt for PM2,5, PM1 og PM0,1 (fine og ultrafine partikler), NMVOC, PAH, BC (black carbon) og dioxin, set i forhold til hvad producenterne af individuelle træfyringssystemer innovativt og fremadrettet har mulighed for at levere.

Ikke mindst politikere og embedsmænd bør holde et kritisk øje med, om udledningen af de særdeles sundhedsskadelige ultrafine partikler ikke blot stiger, emissionen af de grove totalpartikler falder.

Desuden er der langt fra styr på emissionen af det særdeles sundhedsskadelige dioxin fra bl.a. svanemærkede brændeovne.

Se argumentation og dokumentation herom på s. 186-188 og s. 219-220 i min afhandling.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 6
  • 31

men i udgangspunktet forholder jeg mig kritisk

Selvfølgelig er du kritisk, hele dit liv går jo på at føre korstog mod en hver form for træfyrede ovne.

Og din "afhandling" bliver ikke mere troværdig af at du bliver ved med at henvise til den.

Så jeg vil anbefale alle de "Kære alle" som RL henvender sig til at læse tidligere debatter om brændeovne her på ing.dk, før de spilder mere tid på RL.

  • 27
  • 5

Indeholder din afhandling også et afsnit omkring Weber gril og deres evne til at forpeste luften med partikler, stanken af brændt kød og optændings væsker? Eller et afsnit hvor du dokumentere at disse partikeler kommer fra brændeovne og ikke fra andre kilder?

Jeg finder det direkte komisk at de samme folk som skriger op om hvor skadelig brændeovene er, lige tager flyet på ferie i syden eller "dannelses" rejse i asien, de samme folk som sammen med resten af kvarteret fyre op i weberen med stank og os til følge, de samme som cykler på strækninger hvor der er stor trafik belasting men uden problemer indånder udstødning fra "grønne" biler m.m. De samme folk som intet problem ser i skibstrafikken ( den sikre dem billige vare fra østen). De folk der mener at den eneste måde at anskue landbruget på er via Morten Kork og at Disneys fortællinger om dyr er den evige sandhed.
Intersant nok der en grundlæggende lighed med diverse trosretninger, fanatisme og evensen til at være fejlfri bare man tror og gør som skrevet i de hellige skrifter. Desvære for dem er der tale om tro og indbiling, sjældent bygget på fakta og alt som går imod skrifterne er løgn og forvasket til at lede folk i fordærv.
Så Ryan Lund, vi har frihed til at tro hvad vi vil i Danmark, men det gør din "sandhed" til alles sandhed og virkelighed, så prædiken uden at høre og forestå hvad modparten siger er ikke noget andre end de indviede i troen lytter efter.

  • 24
  • 5

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.

På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret specialeafhandling om brænderøgsregulering i Danmark (på 385 sider med en litteraturliste på 47 sider):

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.

TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER

Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.

Men disse virkemidler kan langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).

Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).

Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37-38 i min afhandling).

Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:

  1. Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).

  2. Balanceret røgkanal.

  3. Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.

  4. Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.

  5. Partikelfilter.

  6. Katalysator.

Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.

GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK

Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre - sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på, som efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.

Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.

Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.

JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER

Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.

Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.

Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring, selv om individuel træfyring også er klimaskadeligt.

Brændefyrings klimaskadelige effekt redegør jeg for i følgende debatindlæg, og dokumentationen herfor kan I læse via linkene i min nedenstående blog-kommentar:

http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen...

Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229 i min afhandling), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.

I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.

God læselyst og god weekend.

Med venlig hilsen

Ryan Lund

KORT OM MIG SELV

EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.

UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.

RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.

FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg - gennem det forgangne årti - læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.

  • 5
  • 35

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.

Inden I hopper på limpinden (af Ryans 5. eller 6. monomane gentagelse af det samme copy/pastede indlæg i forskellige tråde), vil jeg foreslå jer at læse hvad Ryan Lund havde at sige da han sidste gang var på korstog - hvis det ikke lige var fordi han sprang fra i målet ...

De evt. interesserede "politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl." kan med fordel læse videre på http://ing.dk/artikel/ryan-lund-skal-besva...

Bjørn

PS.
Det forbløffer mig stadigvæk, hvad der kan passere for "videnskab" på visse uddannelsesinstitutioner ...

  • 18
  • 2

Det forbløffer mig stadigvæk, hvad der kan passere for "videnskab" på visse uddannelsesinstitutioner ..

Jeg vil mene at Ryan Lund gør os opmærksom på et lidt overset problem, nemlig at vi ikke kun har enkelte nulforskere på vore universiteter, vi har faktisk også deciderede minusforskere som under dække af at forske dyrker deres maniske kværulanteri!

For uanset hvilke anstrengelser brændeovnsfabrikanter og andre forskere gør sig for at udviklere renere og mere praktisk anvendelige forbrændingsteknologier, så vil det aldrig stille minusforskeren tilfreds, der vil altid være en lille flig tilbage at kværulere over, så kun den totale afskaffelse af denne opvarmningsform vil få ham til at stoppe!

Og den totale afskaffelse af denne opvarmningsform er naturligvis en mulighed, bare ikke her hos os, men hvis nu man tænkte sig at man satsede stort på atomkraft og tilbød folk billig elvarme så var der nok ikke mange der gad have besværet med brændeovnen!
Spørgsmålet er så bare hvilke indvendinger Ryan Lund ville have mod den løsning?

  • 24
  • 3

Der er tilsyneladende medier som ikke vil lægge navn til disse postulater, hvorfor mon......

http://videnskab.dk/profil/ryan-lund-0

Jeg har tidligere modtaget RL`s såkaldte videnskabelige rapport til gennemløsning og allerede i forordet fremgår det at den udelukkende er skrevet for at give belæg for en skattestigning .

At lave matematiske modeller baseret på skøn og formodninger troede jeg var forbeholdt politikere .

At denne rapport får så meget spalteplads endnu engang er mig en gåde.....

http://www.dapo.dk/upload/fileArchive/107.pdf

http://ing.dk/artikel/ryan-lund-skal-besva...

  • 9
  • 0

"Enestående på markedet, siger ekspert."

Sådan en brænde ovn har jeg haft i 15 år, ok ikke automatisk, men med omvendt forbrænding det virker.

Bioovn.dk

  • 2
  • 0

Det er næsten pinligt at læse jeres kritiske indlæg omkring Ryan Lund, man skulle næsten tro man var havnet på et debat fora på en af formiddagsaviserne.

  • 4
  • 10

Det er akkurat samme problemstilling som med vores gamle bilpark. Den udskiftes kun langsomt, da det er for dyrt.

Hvis man øger incitamentet for at skifte brændeovnen ud, får man helt automatisk både sænket partikelmængden, øget effektiviteten, forbedret brugerens komfort og sikret kapitaltilførsel til videreudvikling af stadigt bedre brændeovne.

Et åbent marked (ja, jeg ved godt, det efterhånden er lidt et mantra fra min side, men jeg har altså netop læst Milton Friedman :-)) giver god prisdannelse. Jeg købte min pillebrændeovn direkte fra en italiensk forretning til halv pris (faktisk indenfor ganske få kr) af den tilsvarende pris for præcist samme produkt i Danmark. 10k i stedet for 20k. Det gør det altså til en noget lettere beslutning at skifte den gamle ovn ud med en ny.

  • 6
  • 0

Jeg vil mene at Ryan Lund gør os opmærksom på et lidt overset problem, nemlig at vi ikke kun har enkelte nulforskere på vore universiteter, vi har faktisk også deciderede minusforskere som under dække af at forske dyrker deres maniske kværulanteri!

Nu kan jeg af ovenstående jo ikke læse om du gør bemeldte person til forsker på et af vores universiteter - og når det nu er RUC vil det ikke komme bag på mig, at netop DU her har mulighed for at dyrke dine kæpheste :o)

Men så vidt jeg kan se er der blot tale om et afgangsprojekt - om end et speciale, så dog med en lektor som vejleder og censureret af en lektor fra Aalborg uni.

Hvis du vidste, hvad de får ind...

De 385 sider er i min optik x2 for mange - men jeg har end ikke skinnet opgaven igennem; alene forsidebillederne tegner dog et mindre lødigt billede. Men man må jo ikke skue hunden osv.

En storm i et glas vand behøver du (Arne) således ikke gøre til 5 høns, 3 elefanter og en enkelt giraf ved navn Rasmus.

PS! Jeg hader sk* også når naboerne fyrer op i deres forældede brændeovne - skrev parcellisten Jens.

  • 7
  • 2

Et åbent marked (ja, jeg ved godt, det efterhånden er lidt et mantra fra min side, men jeg har altså netop læst Milton Friedman :-)) giver god prisdannelse. Jeg købte min pillebrændeovn direkte fra en italiensk forretning til halv pris (faktisk indenfor ganske få kr) af den tilsvarende pris for præcist samme produkt i Danmark. 10k i stedet for 20k. Det gør det altså til en noget lettere beslutning at skifte den gamle ovn ud med en ny.

Claus: Verden har rykket sig enormt siden Milton Friedman - men han burde være standardlæsning på enhver samfundsvidenskabelig uni-uddannelse. Naturligvis til kritik.

Det problem du rejser er jo problemet med ethvert ureguleret marked: De går alle mod monopoldannelser, så snart den mindste sprække er der.

Og så kan man bjæffe nok så meget at der ikke er nok fri konkurrence i Danmark!

  • 2
  • 1

USAGLIG KRITIK UDEN FUNDERING I DEN SAMLEDE VIDENSKABELIGE DOKUMENTATION

Indledende citater fra min afhandling om brænderøgsregulering i Danmark (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897):

“There are those that look at things the way they are, and ask why?
I dream of things that never were, and ask why not?”

Robert F. Kennedy (Guthman 1991)

”It seems to be a recurrent historical pattern that intellectual innovations are first described as misguided by those whose ideas are dominant, then ignored and, finally, taken over by original adversaries as their own invention.”

(Gibbons et al. 1994)

”Enhver sandhed passerer gennem tre stadier, før den erkendes:
Først latterliggøres den, så modarbejdes den voldsomt, dernæst anses den for indlysende.”

Arthur Schopenhauer (tysk filosof; 1788 - 1860) (WikiQuote 2012)

I forlængelse af især det sidste citat har ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ – der dominerer blog-indlæggene under artiklerne om brænderøgsforurening på ing.dk - vel indset, at vi snart bevæger os over i fase 3, så jeg betragter i høj grad mange af disse blog-indlæg som en sidste desperat krampetrækning fra fase 1 og 2.

  • 1
  • 24

I forlængelse af især det sidste citat har ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ – der dominerer blog-indlæggene under artiklerne om brænderøgsforurening på ing.dk

Dermed insinuerer du at de debattører på ing.dk der er godt og grundigt trætte af et seriøst medie trækkes ned i sølet af dit korstog er direkte eller indirekte tilknyttet brændeovnsbranchen?

Kan du komme med noget dokumentation for den påstand der nærmer sig det injurierende?

Mon ikke mere det er dig der er blevet alt for skinger i dit sygelige had til brændeovne til overhovedet at kunne komme med nogen valide argumenter, og lige præcis derfor benytter Jehovas Vidne argumentionsformen med at bruge dele af udsagn fra andre kontekster som troværdighedsvidne.

  • 18
  • 1

Indledende citater fra min afhandling om brænderøgsregulering i Danmark

De citater er fra folk der må siges at være blevet mest kendt for at være dygtige retorikerer. Ingen af dem har direkte relevans for den egentlige problemstilling, eller nogen som helst videnskabelig baggrund for den sags skyld. Det er fair nok at du er imod brændeovne, men kunne du ikke komme med et mere direkte svar på hvad der så skal ske, fremfor bare at filosofere?

  • 13
  • 0

Kære Christian m.fl.

Læs venligst min afhandling (gør dit hjemmearbejde), og kom herefter med en eventuel saglig, faglig og seriøs kritik, der forholder sig til og inddrager det samlede videnskabelige vidensbillede.

I hvert fald hvis du m.fl. forventer, at jeg skal forholde mig seriøst til en eventuel kritik og respondere på denne.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 21

Læs venligst min afhandling (gør dit hjemmearbejde), og kom herefter med en eventuel saglig, faglig og seriøs kritik, der forholder sig til og inddrager det samlede videnskabelige vidensbillede.

Jeg kritiserede ikke din afhandling, jeg kritiserede blot den del du valgte at bringe i det gældende indlæg. Hvis der står noget relevant omkring praktiske løsningsforslag i afhandlingen, så tror jeg at det ville blive bedre modtaget i et forum hvor filosofi ikke ligefrem er i højsæddet.

  • 14
  • 0

1: TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:

2: Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).
3: Balanceret røgkanal.
4: Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.
5: Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.
6: Partikelfilter.
7: Katalysator.

1: Det undrer at en fra RUC benytter "TEKNISKE" i stedet for "TEKNOLOGISKE". Der mangler vist lidt rigeligeligt med relevans her, da sådant kun kan komme i spil ved tildeling af tilskud ved udskiftning af forældet udstyr. Man vil næppe se nogen direkte krav opstillet i en så kontroversiel sammenhæng, hvor man vil pleje særinteresser og monopoler.

2: Her hopper kæden allerede ved at nævne et gammelt forældet "SVANEMÆRKE". Hvor er bredden til centralvarmekedler. At der så KUN kan tænkes på konvektion samt efterforbrændingskammer vidner om en fatal mangel på TEKNISK indsigt og forestillingsevne.

3: Hvad i alverden har en balanceret røgkanal at gøre her, når der bliver krav om benyttelse af avanceret reguleringsteknik. Det er vanedannet SPIN, at forestille sig bygning af dobbeltløbsskorstene i forbindelse med udskiftning af fyringsenhed.

4: Dét lyder da helt fint i teorien, men hvor vil det komme til at se ud ad helvede til i praksis, samt at det bliver kostbart at forstærke skorsten m.m.. Totalt urealistisk.

5: Her er så et lovkrav om automatisering, der totalt overruler og tilsidesætter punkt 3.
Hvorfor i alverden skal man tænke på 1-2-3 lufttilførsel når det teoretisk kan klares med en intern blandestyring. Der tænkes vist kun i små bunker ad gangen.
Styring med iltoverskud vil automatisk reducere dannelsen af kulilte, så det er overkill at kræve kuliltemåling, da dette kun kan øge lufttilførslen - hvilket så ikke kan garantere at der ikke dannes kulilte.

6: Partikelfilter ? Hvad i alverden skal man med et sådant, der er for dyrt og uanvendeligt i forbindelse med brændeovne. Selvfølgeligt vil det være lidt anvendeligt på forbrændingsluften, så der ikke kommer belægninger på kanalerne.

7: Katalysator ? Den skal jo arbejde ved en så høj temperatur, at den skal placeres inden røggasserne kommer i forbindelse med konvektionsfladerne. Det bliver et monster af en kedel.
Hvad gør kedlen så når katalysatoren ikke lige virker optimalt.

Beklageligt man skal mindes ens tid som Teknologilærer i Gymnasiet, hvor RUC-erne allerede i problemformuleringen havde løsningen på problemet - allerede INDEN de havde sat sig IND i tingene, så havde de fundet UD af hvad der skulle gøres.
Det er IKKE nok bare at finde nogle af parametrene, der indgår i området, og så agere derpå. Det bliver nemt til VIDEN-SKABERI, hvilket intet har med VIDENSKAB at gøre.

Få lavet en forbrændingsenhed, der trækker forbrændingsluft og røggasser rundt i kedelkammeret, så forbrændingstemperaturen bliver så høj, at selv dioxiner nedbrydes, samt at samtlige partikler forgasses. Jeg kan uden problemer forestille mig en tilkoblet gasforsyning, der kan stabilisere processen - kun medtaget for at vise der kan tænkes "ud af boxen" som det af og til kaldes på nydansk. ;-D

Træ, dieselolie og benzin kan ikke brænde før det er omdannet til gasser, der opblandes med en helst korrekt mængde ilt. Heller ikke for meget !

  • 10
  • 0

Fra rapporten:

I dette lys anbefales derfor en forureningsafgift på alle funktionelle individuelle
brændefyringsanlæg på i gennemsnit 1.500 kr. pr. år pr. enhed.

Det vil muligvis få nogle til at skifte, men nok langt fra alle. Til gengæld er det, med det forslag, fuldstændig ligegyldigt om du har en gammel og utroligt forurenende brændeovn, eller en spritny og miljøvenlig ovn. Rigtig mange mennesker er glade for deres brændeovne af "ikke-rationelle årsager" (fx. synes de det er hyggeligt). Disse personer kan du ikke "bekæmpe" med afgifter, men du kan måske lokke dem til at skifte til en nyere ovn og få dem til at fyre mere miljøvenligt.

Eller meget kort sagt: Du vil starte en krig mod alle med brændeovn, fremfor at samarbejde om at reducerer brændeovns-forureningen. Det kan godt være jeg er lidt en hippie, men tror nu at man når længere med at samarbejde.

  • 9
  • 0

Hej Erik m.fl.

Jeg vælger at se bort fra den nedladende tone i dit blog-indlæg for at kommentere på en interessant teknisk pointe/idé sidst i din kommentar:

”Jeg kan uden problemer forestille mig en tilkoblet gasforsyning, der kan stabilisere processen - kun medtaget for at vise der kan tænkes "ud af boxen" ...“

Det er faktisk en god idé med en tilkoblet gasforsyning, der lynhurtigt kan tænde op i den individuelle træfyringsenhed uden brug af avispapir eller tændblokke, idet halvdelen af den sundhedsskadelige forurening fra en brændefyringsenhed udledes i optændingsfasen.

Desuden kan en tilkoblet gasforsyning oplagt bidrage til at stabilisere forbrændingsprocessen for bl.a. at tilvejebringe en optimal temperatur og turbulens i forbrændingskammeret og (det katalytiske) efterforbrændingskammer.

Min 385 siders lange specialeafhandling (med 47 siders litteraturliste) skal ses som et kvalificeret og primært landspolitisk idékatalog med mere eller mindre oplagte miljø- og sundhedseffektive samt politisk realistiske virkemidler.

Personligt finder jeg det underordnet, hvilke virkemidler politikerne anvender for effektivt at regulere brænderøgsfoureningen, der (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem – opgjort i sygdom og død i gns. 10 år før tid.

Det væsentligste er, at den sundhedsskadelige brænderøgsforurening snarest muligt minimeres i landets boligområder.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 1
  • 19

Du skriver selv i din problemformulering at dit arbejde består af literaturstudier og 3 kvalitative expertinterview af embedsmænd i miljøstyrelsen.
Du har ikke egenhændigt dokumenteret at partikler fra brænderøg er den vigtigste sundhedsskadelige del af de mange ultrafine partikler som idag er i luften.
Dit papir er baseret på en masse mere eller mindre lødig forskning og du forholder dig ikke kritisk til dine kilder.
Jeg er ikke bekendt med videnskabelige studier som entydigt udpeger partikler fra brændeovnsfyring som værende mere sundhedsskadelige end partikler fra afbrænding af diesel, affald, etc.
Det eneste vi ved indenfor lægevidenskaben er at alle ultrafine partikler er usunde og især dem som kommer fra tobaksrygning. Men når det kommer til andre kilder bliver det rent gætværk. .
Og din afhandling har ikke ændret på vores almene viden omkring dette.
Så lav noget velfunderet forskning med såvel inden som udendørs målinger af ultrafine partikler over flere vintermåneder. Få lavet en spektralanalyse af hvorfra disse partikler stammer fra og få hjælp fra den medicinske verden med indsamling af lungevævsprøver til tilsvarende spektralanalyse.
Så begynder du måske at have et kvalificeret grundlag for en diskussion. Indtil da er din afhandling et udokumenteret indlæg i debatten som forhåbentlig snart går i glemmebogen.

  • 19
  • 0

Hej Torben m.fl.

Stort set al forskning er behæftet med usikkerhed - herunder forskning i luftforureningens helbredseffekter.
Men ifølge det anerkendte forsigtighedsprincip, bør denne uundgåelige usikkerhed komme befolkningen og folkesundheden til gode, fordi al usikkerhed inden for sundhedsskadelig forurening først er helt elimineret, når vi alle er døde heraf.

Et rammende eksempel herpå – som kan modvirke en pedantisk tankegang - var den massive kemiske spildevandsforurening af Østersøen i 60’erne og 70’erne.
Havde politikerne dengang blot ladet stå til, frem for effektivt at regulere forureningen i henhold til forsigtighedsprincippet, så havde Østersøen i dag været ramt af totalforbud mod både badning og spisefisk.

Jeg har til fulde dokumenteret, via et litteraturstudie og dybdegående kvalitative ekspertinterviews, at landspolitikerne har mere end rigelig videnskabelig belæg for – i henhold til forsigtighedsprincippet – sundhedseffektivt og snarest muligt at regulere brænderøgsforureningen i Danmark:

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/7404

Selv om mange forskere i Danmark føler sig presset pga. for få basisbevillinger, behøver danske forskere ikke opfinde den dybe tallerken, når den sundhedsvidenskabelige evidens p.t. er mere end rigelig, hvad angår dokumentationen af brænderøgsforureningens sundhedsskadelige effekter.

DET, VI HAR BRUG FOR, ER DERIMOD VISIONÆRE POLITIKERE, SOM TØR TRÆDE I KARAKTER OG SNAREST MULIGT REGULERE DEN SUNDHEDS- OG KLIMASKADELIGE FORURENING I DANMARK !

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 1
  • 18

Der er lige præcis der du tager fejl.
Danske politikere er ikke just kendt for at benytte forsigtighedprincippet.
Var de virkelig bekymret for befolkningens sundhed, ja så kørte vi ikke rundt i små gamle biler. Vi havde forlængst haft el-tog på alle jernbanestrækninger. Der var taget anderledes hånd om MRSA problematikken etc.

Nej evt. skadelige konsekvenser af brænderøg har kun politisk interesse!, hvis det kan omsættes til stemmer eller blive genstand for nye afgifter / beskatning.

Og nej du har ikke bevist at lige netop røg fra brændeovne er problemet. Kun at det bør undersøges nærmere. Luftforurening er multifaktoriel og partikler fra brændeovne er kun en del af problemet. Men størrelsen heraf er fortsat ukendt.

  • 19
  • 1

Hej igen Torben m.fl.

Du skriver bl.a.:

”Nej, evt. skadelige konsekvenser af brænderøg har kun politisk interesse, hvis det kan omsættes til stemmer …”

HVIS denne grundantagelse om dominansen af stemmefikserede levebrødspolitikere er korrekt, må man håbe, at Enhedslistens rotationsprincip med maks. 8 år på tinge - f.eks. pga. partiets sandsynlige fremgang ved næste Folketingsvalg – vinder udbredelse til de andre Folketingspartier.

Rotationsprincippet er blot ét blandt mange eksempler på et generelt behov for en gennemgående demokratisk reform af det danske folkestyre, som bl.a. bør omfatte større transparens mht. aktindsigt og pengegaver til partierne.

Et andet oplagt demokrati-forbedrende initiativ kunne være en forhøjelse af den utidssvarende lave løn til medlemmerne af landets kommunalbestyrelser (undtagen lønnen til borgmestre, der i dag er tilstrækkelig høj), så lokaldemokratiet herved styrkes og der samtidig tilvejebringes en bedre politiker-rekruttering til bl.a. Christiansborg, idet de fleste medlemmer af Folketinget som bekendt starter som medlem af et byråd.

Endelig bør demokratiets vagthund (også kaldet den fjerde statsmagt) styrkes, ved bl.a. at:

  1. Øremærke en langt større andel af public service budgettet (DR og TV2) til uafhængig, kritisk, dybdeborende, opfølgende og faglig kvalitetsjournalistik.
    Dvs. betydeligt færre public service midler til ligegyldig fordummende underholdning, idet der er mere end rigeligt af dette i det alt for kommercialiserede medielandskab.

  2. Stille obligatorisk krav om, at alle journalister som minimum skal have kandidatniveau, for herved at hæve kvalitetsniveauet og flytte det personfikserede mediefokus over på et mere veldokumenteret indhold, hvad angår begivenheder, overordnede strukturer og visioner.

  3. Tage en grundig og generel diskussion i dansk journalistik om forbedrede kvalitetsunderstøttende arbejdsforhold, der nyhedsmæssigt fremmer kvalitet, substans og dokumentation på bekostning af kvantitet & hastighed, samt undersøge hvorledes disse mål bedst kan understøttes på det landspolitisk-strukturelle plan.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 2
  • 20

PS: Som en lille serviceoplysning til de ”levebrødspolitikere”, der måtte læse med her, så er ca. 1 ½ - 2 mio. vælgere i Danmark særligt udsatte over for luftforurening, fordi de har (begyndende) KOL, astma, bronkitis, hjertekarsygdom, lungekræft, diabetes, er gravide eller er en ældre person.
Disse mange vælgere er højst sandsynligt tilbøjelige til at stemme på politikere, der vil minimere den sundhedsskadelige luftforurening i Danmark.

Til sammenligning er antallet af vælgere, som praktiserer individuel træfyring betydeligt lavere, dvs. 1 – 1 ½ mio.

Konklusion: I et rent stemmemaksimerende perspektiv, er der således god fornuft i miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen i Danmark.

  • 0
  • 13

Nu begår du igen fejlagtige konklusioner.
Rigtig mange patienter med KOL er rygere og en pæn portion med hjertekarsygdomme er også rygere. Mange af disse mennesker har også brændeovne og de tilhører ikke de mest oplyste eller sundhedselskende mennesker.
Og ydermere vil jeg tro at de stemmer som de plejer at stemme.
Enhedslisten rotationsprincip. Tja på en måde er det synd og skam at dømme en god politiker ude efter 8 år på tinge. Og levebrødspolitikere slipper du alligevel ikke af med.
Journalister lever af at finde og skrive historier som sælger. De har ingen særlige ønsker om kun at ville befolkningens bedste.
Problemet i dansk politik er altfor mange ønsker i forhold til de penge man ønsker at lade det offentlige bruge og især de ledende politikeres ønske om at bestemme og forblive ved magten.
Hvorfor bruge 13-15 mia kr på en håbløs og på forhånd tabt krig i Afghanistan? De selvsamme politikere er idag efter eget udsagn indstillet på at gøre det igen!
Så tro at befolkningen eller journalister kan ændre noget i det nuværende system er naivt.

  • 8
  • 0

Det er svært at komme til ind i mellem RL's indlæg, men mængden gør det jo ikke alene, det er forhåbentlig indholdet.
Jeg prøvede at finde lidt hoved og hale i det hele, og det var altså svært. Jeg fandt dog disse tre links, der ser fornuftige ud, og fra nogle kan man komme videre:
http://envs.au.dk/videnudveksling/luft/sto...
http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoe-tilsta...
http://www2.dmu.dk/pub/mb14.pdf
Ingen af dem, synes jeg, støtter RL's store ophidselse, men selvfølgelig er det klart, at hvis man kigger på røg og partikler fra brændeovne alene, ja så udleder de altså partikler, men udgør ikke nogen stor del af partikelbelastningen. Størst i byer, hvor også belastningen fra andre partikler er størst.
Der er en stor del Erasmus Montanus i modstandernes indlæg: Partikler er farlige, brændeovne udleder partikler, altså er de farlige.
Det andet man opdager er, at det er et populært emne, der dog udmærker sig ved meget få egentlige undersøgelser. Det er næsten et lukket økosystem, der lever af hinanden og de få smuler, som af og til dumper ind i systemet. Vanvittigt mange artikler er blot redaktionelle opsamlinger af andres artikler, hvor udvælgelsen selvfølgelig er altafgørende for resultatet. Det gør det svært at finde essensen, fordi man skal igennem flere redaktionelle led, før man måske støder på den originale undersøgelse.
En interessant opdagelse var, at skove producerer ret mange partikler.
Jeg er ret tilbøjelig til at følge dem, som mener, at vi er blevet vænnet til at leve med brænderøg og dens partikler. Den berygtede smog i London skyldtes afbrænding af kul, som gav en helt anden type forurening og partikler, og derfor ikke kan sammenlignes direkte.

  • 11
  • 1

Hej Svend m.fl.

Rent sagligt har du naturligvis ret i, at fokus bør være på de litterære videnskabelige primærkilder.

Apropos proportionerne hvad angår den sundhedsskadelige brænderøgsforurening, så udgør brænderøgsforureningen allerede i dag den mest sundhedsskadelige og samfundsøkonomisk dyreste forureningskilde i Danmark - opgjort i sygdom, død i gns. 10,6 år før tid og samfundsøkonomiske omkostninger, hvis primære partikler vægtes med 1,3 og sekundære partikler med 0,7, som den nyeste forskning anbefaler og underbyger, jf. tabel 7.11 på s. 120 i denne meget interessante og spritnye rapport:

http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 1
  • 15

Ved at tænde op oven på brændet i vores nuværende brændeovne kan udledningen af partiklerne herfra reduceres med ca. 80%. Men Hvordan kan vi få folk til det, når vi stadig tænder vores Sankt Hans bål op i bunden på værst tænkelige spejdemaner! Af pædagogiske grunde burde man kunne blive enig om, at tænde disse bål i det mindste ca. 1/3 fra toppen!

  • 6
  • 1

Et par citater fra referencen:
Danske undersøgelser af få timers udsættelse af mennesker for brænderøg fra god forbrænding i ret høje koncentrationer har vist beskedne eller ingen effekter på luftveje, karfunktion og i blodet
(Danielsen et al., 2008a; Forchhammer et al., 2012a; Riddervold et al., 2011; Riddervold et al., 2012).
Et nyt svensk studie har dog vist effekter på hjerte-kar funktion ved tilsvarende udsættelse for brænderøg (Unosson et al., 2013). Det er muligt at partikler fra god forbrænding af træ har mindre tendens til at afsættes i luftvejene end trafikgenererede partikler (Londahl et al., 2008).

Der er indtil videre ikke gennemført danske epidemiologiske undersøgelser rettet mod forurening fra træfyrede anlæg. En Canadisk undersøgelse har vist en sammenhæng mellem mere end 6 måneders eksponering for brænderøg gennem træfyring i forbindelse med madlavning og forskellige symptomer på luftvejssygdom (Barry et al., 2010) og mellem brænderøgsekspone-
ring og akut bronkitis i Vancouver området (Karr et al., 2009). Undersøgelser af udsættelse af mennesker og rotter for brænderøg har vist at selv høje koncentrationer giver anledning til relativt få skader på DNA i blod (Danielsen et al., 2008a), samt sparsomme kliniske symptomer (Riddervold et al., 2012).

Toksikologiske studier har indikeret, at disse udledninger muligvis er mindre skadelige end fx udledninger fra vejtrafikken. Omfanget af udledningerne fra træfyrende anlæg er imidlertid betydelig. Der er således fortsat stort behov for at gennemføre epidemiologiske undersøgelser, som direkte
kan undersøge koblingen mellem udledninger fra træfyrede anlæg i Danmark og negative helbredseffekter i befolkningen.

Det er godt nok en ny beskrivelse af et arbejde baseret på GAMLE informationer og lidt data.

Referencen til "rapporten" fra DCE: "Ikke-industriel forbrænding, fx. forbrænding i husholdninger og handel og service" kan man da langt fra antage er det samme som BRÆNDEOVNEs udledninger.
Gasfyring i både gammeldags sodkogere og moderne styrede kondenserende kedler, oliefyr og petroleumsbrændere indgår sandelig også i denne samling af forvirrede data.

Mærkværdigt man ikke definerer størrelsen på omtalte partikler og hvordan disse dannes og hvilke effekter der genereres. Som Ingeniør kan jeg ikke acceptere de anvendte metoder til generering af en Konklusion der BEVISER årsag og virkning der udspringer fra brændeovne generelt.

Gribende at BIOOVN.DK har en 87% virkningsgrad når specialisten fra TI synes det nye produkt der kan levere 80% er fantastisk.
Så skulle I bare se min gamle DFJ Salamanderkedel fra 1937, der også kører med omvendt gennemforbrænding eller GASOGEN-forbrænding med iltoverskud (efter lidt intern ombygning) og kun lidt vanddamp af og til ud af en 14 m høj skorsten. Den fyrer med godt med luft indtil den bliver kold så magneten ikke længere kan holde luftspjældet åbent.
Til gengæld kan jeg se og lugte naboens SVANEMÆRKEDE spritnye brændeovns røggasser.

  • 10
  • 0

Ingen tvivl om at ultrafine partikler i de dybe luftveje er usundt og ingen her på den side kan være i tvivl om at du hader brænderøg af et godt hjerte.
Men derfra og til at det er bevist eller blot sandsynliggjort at netop ultrafine partikler fra fyring i brændeovne er den væsentligste årsag til hjertekarsygdomme og lungelidelser i Danmark er der stadigvæk lang vej.

Tobaksrygning er stadig tilladt i Danmark til trods for at vi i de sidste 5 årtier har haft håndfaste beviser på at det er sundhedsskadeligt.

Når der findes 700.000 brændeovne i Danmark og der ikke til dato er ført bevis for at lige netop ultrafine partikler fra korrekt fyring med rent træ er yderst sundhedsskadeligt - ja så er der ingen politiker med bare lidt omløb i øverste etage og et ønske om genvalg som vil forbyde brug af brændeovne.
Det bedste du og ligesindede kan håbe på at man stiller krav om anvendelse af brændeovne som dokumenteret har en lav partikeludslip.

Men når du nu brænder for sagen så lav de relevante undersøgelser som jeg tidl. har beskrevet. Så kan du være heldig at få ret. Men jeg er på forhånd skeptisk. Fyring med brænde sker i højst 7 mdr af året med "fuld" intensivitet. Til forskel drøner dieselbiler rundt hele året, landet overflyves dagligt af rigtig mange fly, DSB gamle diesellokomotiver kører også hver dag og partikler fra resten af verdenen kommer hertil og måske endda i større omfang end tidl. grundet klimaændringerne.
Så alt i alt. Det er virkelig op ad bakke!

  • 11
  • 0

Hej Erik m.fl.

Du skriver følgende:

”Referencen til "rapporten" fra DCE: "Ikke-industriel forbrænding, fx. forbrænding i husholdninger og handel og service" kan man da langt fra antage er det samme som BRÆNDEOVNEs udledninger.
Gasfyring i både gammeldags sodkogere og moderne styrede kondenserende kedler, oliefyr og petroleumsbrændere indgår sandelig også i denne samling af forvirrede data.”

Det er forkert, idet SNAP2-kategorien: ’Ikke-industriel forbrænding, fx. forbrænding i husholdninger og handel og service’ er meget præcist beskrevet på s. 120 i rapporten:

”I SNAP kategori 2 indgår emissioner fra individuel boligopvarmning som i Danmark er domineret af træfyring (ca. 90 % af de helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra denne sektor), som typisk har en forholdsvis lav udslipshøjde.”

Her har du nogle tankevækkende og yderste interessante citater fra den nye DCE-rapport med titlen:
’Luftforureningens indvirkning på sundheden i Danmark - Sammenfatning og status for nuværende viden’:

S. 28:

”Denne rapport er en opfølgning på tilsvarende tidligere redegørelser omkring luftforureningens helbredseffekter i Danmark, hvoraf den seneste var ”Luftforurening med partikler i Danmark” fra 2005. Siden redegørelsen fra 2005 har en lang række forsknings-, overvågnings- og udredningsprojekter givet væsentlig ny viden på området. Den foreliggende rapport gør derfor status over vores nuværende viden om luftforureningens negative helbredseffekter i den danske befolkning.”

S. 8:

”Udledninger fra trafik og brændefyring i private husholdninger er i dag de vigtigste lokale kilder til ultrafine partikler …”

”Der er dog også en række studier, der peger på at man fremover muligvis skal fokusere mere på luftens indhold af sod frem for alene at se på massen af fine partikler, …”

Kommentar:

Ca. 59 % af Danmarks samlede udledning af black carbon (sodpartikler) stammede i 2008 fra individuel træfyring, og i 2030 estimerer det anerkendte internationale forskningsinstitut IIASA, at dette tal er hele 80 % (se dokumentation på s. 23 i min afhandling: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897).

S. 9:

”En række undersøgelser peger på, at de primært udledte partikler (fx sod) er mere skadelige end de såkaldte sekundære partikler, der dannes af gasser i atmosfæren (fx ammoniumsulfat). Forudsættes det, at de primært udledte partikler har en 30 % mere skadelig effekt end den gennemsnitlige skadelighed og de sekundære partikler har en 30 % mindre skadelig effekt, så når man frem til en anden fordeling af bidragene fra de forskellige kilder. I dette tilfælde vil landbrugets bidrag blive mindre (ca. 25 %), mens bidraget fra ikke-industriel forbrænding inkl. individuel boligopvarmning (dvs. hovedsagelig brændefyring) vil blive større (ca. 40 %). Bidraget fra trafikken vil kun stige lidt (18 %) da udledningerne fra trafikken både omfatter primære partikler og gasser som danner sekundære partikler. I disse vurderinger er bidraget fra de såkaldte sekundære organiske partikler ikke medtaget, da beskrivelsen af deres kemi er meget kompleks.”

Kommentar:

Individuel brændefyring udleder store mængder sekundære organiske partikler, så dødstal, sygelighed og samfundsøkonomiske omkostninger fra brændefyring i Danmark er sandsynligvis underestimeret.

S. 11:

”Der er imidlertid flere undersøgelser som peger på, at sod fra bl.a. dieseludstødning og brændefyring er særligt farlige, når man vurderer sundhedseffekterne per μg af stoffet i luften. Et studie peger på, at sod er omkring 10 gange så skadeligt som fine partikler, PM2,5 (her skal det dog tages med i betragtning, at koncentrationerne af sod typisk kun er 5-15 % af PM2,5). Det betyder, at effekten af udledninger fra lokale kilder bl.a. lokal vejtrafik og træfyring formentlig undervurderes i de nuværende udredninger.
Vurderinger baseret på fx sod kan føre til meget anderledes resultater i forhold til de nuværende vurderinger baseret på de fine partikler, både med hensyn til omfanget af helbredseffekterne, men også i forhold til den relative fordeling af helbredseffekterne mellem byerne og landet.”

S. 16:

”På trods af en stor grad af overholdelse af grænseværdierne, er det væsentligt at holde sig for øje, at der fortsat er tale om helbredseffekter i befolkningen, selv når koncentrationerne er under grænseværdier og målværdier.”

S. 25:

”Alle resultaterne peger på træfyring som den største danske bidragyder til helbredseffekter i Danmark med knap 40 % af bidraget fra danske kilder. Hertil kommer at EVA systemet ikke pt. kan medregne bidraget fra de sekundære organiske partikler, hvor træfyring anses for at være en væsentlig kilde til disse partikler. Derfor kan bidraget fra træfyring i Danmark være endnu større, hvis effekten af disse partikler medtages. ”

S. 122-123:

”Som i EU projektet NEEDS (NEEDS, 2007), har vi også udført en følsomhedsanalyse for at vurdere virkningerne af at tildele forskellig toksicitet til primært emitterede og sekundært dannede partikler, med hhv. faktorerne 1,3 og 0,7. Disse resultater er angivet i parentes i Tabel 7.11 for emissionsåret 2008. Under denne antagelse er emissionerne fra træfyring den vigtigste kilde til helbredsrelaterede eksterne omkostninger i Danmark, …”

”Når man forudsætter at alle typer partikler er lige sundhedsskadelige estimeres ca. 180 for tidlige dødsfald i Danmark pga. træfyring, mens antallet er ca. 230, når man antager at de primært emitterede partikler er mere skadelige end de uorganiske sekundære partikler (dvs. partikler, der emitteres som gas og ved kemiske processer i atmosfæren bliver omdannet til partikler). Bidraget fra privat træfyring i Danmark til antallet af for tidlige dødsfald i Europa (inkl. Danmark) er estimeret til mellem ca. 600 og 700.”

KONKLUSION:

I HENHOLD TIL DET ANERKENDTE FORSIGTIGHEDSPRINCIP KAN DET KUN GÅ FOR LANGSOMT MED AT MINIMERE BRÆNDERØGSFORURENINGEN I LANDETS BOLIGOMRÅDER !

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 12

Hej Torben m.fl.

Passiv brænderøg indeholder langt overvejende de samme kraftigt sundhedsskadelige stoffer som passiv tobaksrøg, og derfor bør også passiv brænderøg reguleres effektivt i primært boligområder.

I øvrigt kan jeg anbefale dig m.fl. at læse virkemiddelskemaet på hhv. s. 207-228 og s. 244-246 i min afhandling (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897).
Her redegør jeg bl.a. for den landspolitiske realisme mht. at få vedtaget en lang række virkemidler.

Regulering af sundhedsskadelig luftforurening er et spørgsmål om både/og frem for enten/eller.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 11

Hej Torben m.fl.

Passiv brænderøg indeholder langt overvejende de samme kraftigt sundhedsskadelige stoffer som passiv tobaksrøg, og derfor bør også passiv brænderøg reguleres effektivt i primært boligområder.

I øvrigt kan jeg anbefale dig m.fl. at læse virkemiddelskemaet på hhv. s. 207-228 og s. 244-246 i min afhandling (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897).
Her redegør jeg bl.a. for den landspolitiske realisme mht. at få vedtaget en lang række virkemidler.

Regulering af sundhedsskadelig luftforurening er et spørgsmål om både/og frem for enten/eller.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 11

Jeg kan ikke lige huske tallene, men det var voldsomt, ligesom stegning særligt over gaskomfur giver et stort bidrag.
Jeg går derfor ud fra at RL og resten fra DØR kun bruger kunstige stearinlys med led og spiser kogt mad, ligesom grill eller havebål aldrig kan komme på tale. Forsigtighedsprincippet gælder vel også for dem selv.

  • 8
  • 1

Ja når sådan en som Ryan Lund dukker op, kaster folk sig over ham mens vi andre med IQ langt over 100, klapper i hænderne over der er en der prøver at slagte den hellige ko. Bålet i blikspanden.

Brændeovne er noget svineri. Næsten hver eneste vinter bliver man kvalt af skidtet. Har for sjov taget en brandalarm med udendørs, og der gik kun få sekunder før den hylede. Det kan ikke blive mere sygt end det allerede er. Men dumme naboer vil have deres lorteovn, og det er os andre der skal lugte til den.

Ryan Lund. Du har min fulde støtte.

  • 3
  • 13

Næsten hver eneste vinter bliver man kvalt af skidtet


Tilsyneladende har du overlevet indtil videre, og er ikke fundet død udenfor en med brændeovn, så helt slemt kan det jo ikke være.
Hvor mange døde kan relateres til brænderøg, og hvor mange døde kan relateres til alt muligt andet. Vi lever trods alt ikke evigt, så i Danmark dør mindst 50.000 om året. Hvad med alle de som ikke er døde af brænderøg, var det ikke mere effektivt at gøre noget for dem. Det er jo flertallet.

  • 3
  • 1

Du er meget Hald for forsigtigtshedprincippet. Men det benyttes normalt kun ved indførelse af nye ting. Brug af ovne har været benyttet af mennesker i de sidste flere hundrede år.
Men lad os benytte samme tankegang overfor ulykker med højresving og cyklister.
Der dør mellem 10 og 20 cyklister årligt ved højresvingsulykker overvejende i byområder.
Løsning| forbyd cykling i byområder!
Som sidegevinst kan gadearealet mange steder udvides med enten parkeringspladsen eller en ekstra kørebane!
Håber du kan se ironien i såvel dette som i dit "forsigtighedsprincip".
Vi kunne også have valgt Roundup i forhold til grundvandet. Det blev faktisk vurderet forud for introduktion og alligevel tyder meget på at det kan nå ned til grundvandet.
Men tilbage til brændeovne. Der er opsat omkring 700.000 i danske hjem. Det vil sige at der ca i hvert fjerde bolig er en brændeovn. En bud er at kun 5% udelukkende benyttes som eneste opvarmningskilde. Resten dækker et mindre behov, typisk i overgangsperioderne efterår og i den egentlige fyringsæson aften og weekender. Så skønmæssigt mellem 5 og 10% af alle boligopvarmning kommer fra brændeovne.
Det skal erstattes af anden opvarmning ifald du og dine ligesindede får gennemført jeres forbud. Men hvad vil erstatte det?
Fjernvarme lavet på biomasse? Det udsender også mange partikler. Ganske vist spredt over et større areal, men sundheden lider under det!
Fjernvarme lavet af halm? Det må antages at være lige så sundhedsfarligt som afbrænding af træprodukter. Så det er heller ikke en god løsning.
Elopvarmning? Ja hvis strømmen kommer fra vedvarende energikilder, ellers er problemet det samme som ved fjernvarme.
Så alt i alt. Det er lidet gennemtænkt, dårligt dokumenteret og ingen fornuftig politiker vil røre ved emnet med en ildtang, ifald pågældende vil genvælges.
Men igen. Jeg vil opfordre dig til at lave ordentlige forskning på området med inddragelse af alle partikler og hvorfra de kommer!
Så kan vi tage diskussionen påny til den tid.

  • 10
  • 0

Hej Torben m.fl.

Du har fuldstændig ret i, at Danmark i en fart bør opføre flere havvindmølleparker (frem for at udskyde eller skabe usikkerhed om opførelsen af disse), således at varmepumper så vidt muligt drives af forureningsfri vedvarende energi.

Alle kraftvarme- og fjernvarmeværker i Danmark udleder røgen i omkring 100 meters højde, og forbrændingsprocesserne styres professionelt med langt overvejende effektiv røgrensning.

Fjernvarme har en lang række (potentielle) fordele i relation til miljø, folkesundhed, klima, energieffektivitet, samfundsøkonomi osv., så hvis der er enkelte mindre fjernvarmeværker, hvor røgrensningen ikke er optimal, så bør kravene hertil strammes.

Tak for debatten og lad os stoppe diskussionen her, da vi jo kan blive ved.

Hav en fortsat god sommer.

PS: Der var stort set tilsvarende modstand mod den helt nødvendige regulering af passiv tobaksrøg i det offentlige rum, og alle fornuftigt tænkende personer kan jo se, hvor oplagt det er at regulere passiv brænderøg i dagens Danmark, når vi i dag har relativt billige, funktionelle, anbefalelsesværdige og fuldt ud konkurrencedygtige alternative måder at holde varmen på, som efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 12

Inden efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg vil være implementeret i danske hjem, så vil brændeovnsteknologiens udvikling have løst et evt. sundshedsproblem med brænderøg.

  • 2
  • 0

Inden efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg vil være implementeret i danske hjem, så vil brændeovnsteknologiens udvikling have løst et evt. sundshedsproblem med brænderøg.

  • 1
  • 1

Ja enige bliver vi næppe før der kommer reelle beviser på bordet.
Jeg slutter lige med det udsagn som står i den rapport "Kildebidrag til sundhedsskadelig luftforurening i Københavns kommune som kom i 2013

http://www2.dmu.dk/Pub/SR57.pdf

"Særligt vedrørende brændeovne og -kedler er, at både beregning og den geografiske kortlægning af emissioner er forbundet med stor usikkerhed, da den er baseret på Energistyrelsens opgørelse af træforbrug i husholdninger per kommune. Det betyder, at emissioner fra træfyring i husholdninger er fordelt på kommuneniveau, og at emissionen i
en given kommune er fordelt jævnt på hele kommunens areal. Fordelingen antages at lede til en overestimering af emissionerne fra træfyring i husholdninger i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune."

Det dokumenterer vist meget godt min skepsis overfor at netop brændeovnsrøg skulle være hovedfaktoren til lunge og hjertekarproblemer. Vi mangler solide forskningsresultater FØR vi kan konkludere andet end at luftforurening ikke er sundt.
Men god sommer til dig og forhåbentlig kan du bruge det gode danske sommervejr uden anden røg end det fra grillen til at planlægge et godt solidt forskningsprojekt.

  • 11
  • 0

Egentlig er denne tråd i bund og grund et replay af diskussionerne for et par år siden - Ryan Lund forsøger at lave et debatindlæg (ofte i flere tråde på samme tid) og forsøger så at forlade diskussionen så hans postulater ikke bliver efterprøvet, nærmest et hit-and-run indlæg ...

Dengang måtte Ryan Lund tilbage til keyboardet http://ing.dk/artikel/ryan-lund-skal-besva... selvom der vist er en del debattører fra den tråd der stadigvæk venter på Ryan Lunds svar.

Det virker som om Ryan Lund nu har opgivet at forsvare sine synspunkter i denne tråd - tilbage er vel kun et smile over det anekdotiske forsøg Lars Helbro lavede i her: http://ing.dk/artikel/gamle-ovne-udleder-8...

Bjørn

  • 5
  • 0

Hej Torben m.fl.

Pga. for få basisbevillinger til en lang række forskningsområder – herunder sundhedsskadelig luftforurening – er mange forskere tilbøjelige til at skrive en ’vi mangler mere viden, så send flere penge’-perspektivering.

I praksis vil en sådan stor epidemiologisk undersøgelse, af luftforureningens helbredseffekter i Danmark, tage 2-4 år og koste ca. 20-50 mio. kr.

En sådan undersøgelse af bl.a. brænderøgsforureningen vil imidlertid - realpolitisk og i praksis - fungere som endnu en syltekrukke, hvilket er det sidste beboerne i de mange danske brænderøgsplagede boligområder har brug for.

Årsagen er - som jeg oven for har argumenteret og linket videre til - at der i dag eksisterer fuldt tilstrækkelig videnskabelig dokumentation til miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen i Danmark, i henhold til det bredt anerkendte forsigtighedsprincip.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 10

Det eneste du behøver er prøver af luft taget over 12 mdr fra h.h. et villaområdet hvor brændeovne benyttes, et område i indre København og et område i en lille landsby.
Antal partikler, fordeling af disse hen over året samt i videst mulig omfang deres oprindelse.
Så skal du have vævsprøver fra afdøde som har boet i min 20 år i i de områder som ligner de anførte. Disse skal analyseres for hvilke ultrafine partikler som findes i de helt små alveoler, altså der hvor der kun er en cellemembran mellem luft og blod.
Finder du flest partikel stammende fra brænderøg og færrest fra dieselbiler og andre kilder, ja så har du et godt udgangspunkt for dit argument.
Finder du færrest partikler stammende fra brændeovnsfyring i alle 3 tilfælde, så har du givet et problem.

Og mit umiddelbare gæt vil være, at du finder langt de fleste partikler i de helt små alveoler som stammer fra alt andet end brænderøg. Først og fremmest fordi der ikke fyres i halvdelen af året, medens al anden partikel"produktion" nok er jævnt fordelt over året.

Og så duer det altså ikke at du blot gentager "forsigtighedsprincippet" som argument! Fyring med træ er et oldgammel forekomst, der er ikke entydig videnskabelig bevis for at partikler fra afbrænding af træ er mere skadelige end afbrænding af diesel, benzin, flybrændstof eller partikler fra asfalt og bremser.
Jeg afviser ikke at det kan være sundhedsskadeligt, men der er mange andre ting som ad priori er langt farligere.

I bund og grund er det en diskussion om hvorvidt man føler sig generet af lugten fra afbrænding af træ.

Selv synes jeg at gylle er langt værre og det kan man ikke undgå på landet selvom man holder døre og vinduer hermetik lukket. Og lur om om det ikke er sundhedsskadeligt!

  • 8
  • 0

Hej Torben m.fl.

På hvilken måde tager jeg helt konkret og specifikt fejl i denne videnskabeligt veldokumenterede rapport med titlen: ’Sundhedsfaglig vurdering af brænderøgsforureningen i primært byzone i dagens Danmark’, der indeholder 13 tætskrevne siders referencer med primært videnskabelige kilder, som dokumenterer de alvorlige helbredsskader som følge af brænderøgsforurening…?

På forhånd tak for svaret.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 8

Hej Christian

Det er en særdeles velgennemarbejdet kandidatrapport (et stort forprojekt til min specialeafhandling).

Har du noget konkret og specifikt kritik med solid videnskabelig dokumentation, eller udelukkende en omgang ligegyldig ørkesløs brok…?

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 12

Kan du kende nedenstående?

"Dette fravalg af en dybdegående løsningsstrategi i K3-projektet skyldes også, at jeg rent strategisk mener, det er altafgørende - for at få succes med minimeringen af et givent forureningsproblem i Danmark mv. – at man først tilegner sig et meget solidt overblik over og til dels også et dybdekendskab til størrelsesorden, usikkerheder og sammenhænge mv. i relation til
forureningsproblemet, inden man begiver sig i kast med at udarbejde en større tværfaglig
løsningsstrategi herfor."

Havde du holdt til dette, ville vi ikke have denne diskussion!
På de første 15 sider af din afhandling er alt med så store forbehold / muligvis / sandsynligt etc. at man sidder tilbage og venter på den ultimative opgave: Nemlig at nu kommer svaret!
Men det kommer ikke!. DU har ikke bevist noget som helst. De undersøgelser du henviser til er alle med en masse forbehold.

Et andet eksempel fra din afhandling:

"Kendsgerninger er behæftet med usikkerhed, og alle faktorer er ikke nødvendigvis kendte,
og derfor langt mere komplekse end en simpel sandsynlighedskalkule. Dette er også
tilfældet inden for sundhedsskadelig luftforurening fra individuelt fyret træbaseret biomasse,
hvor videnskaben ikke har så mange år på bagen, og hvor der er et forholdsvist stort
potentiale for, at der opstår uønskede og uventede indirekte effekter"

ELLER

"I relation til brænderøgsforureningen i Danmark skal dette overordnede
perspektiv i højere grad betragtes om en hypotese, frem for en videnskabelig
veldokumenteret kendsgerning (se bilag 3)."

I dine bilag har du følgende:

"Du anfører en kommentar fra Thor-Bjørn om, at dit statement 1 om betydelige
sundhedsskadelige effekter af brænderøgsforurening i byzone er subjektiv - jeg mener egentlig ikke, at det er subjektivt men derimod udokumenteret. Vi kan ikke pt. påvise i hvilket omfang, at
brænderøg udgør en væsentlig kilde til sundhedseffekter - det vi kan estimere, er hvor meget de
bidrager til PM2,5 eller PM10, og hvis vi antager, at alle partikler har samme helbredseffekt, så kan vi beregne deres andel af skadevirkningen af disse partikelfraktioner."

OG

"Din definition af PM1 og PM2,5 er ikke tilstrækkelig nuanceret. Du kan ikke sige, at der
primært er tale om partikelfraktioner dannet som følge af forbrændingsprocesser. Dels afhænger
dette meget af, hvor man måler PM2,5, og dels er der også tale om sekundære partikler, hvor bl.a. ammonium fra landbrug og sulfat fra bl.a. havsprøjt tilsvarende spiller en stor rolle."

SAMT

"Som nævnt vil et nationalt register over placeringen og ca. aktiviteten af landets aktive
individuelle træfyrende enheder i markant omfang kunne reducere usikkerhedsfaktoren i relation til bl.a. mortalitets-estimatet.
Disse registerdata bør så suppleres med spørgeskema-indsamlede informationer om fyringsvanerne hos de indbyggere, som bor i det pågældende måleområde.
Derudover bør man udføre en national kortlægning af den del af immissionen, som stammer fra
brænderøgsforureningen, ved at foretage flere målinger i kvarterer med mange aktive brændeovne o.l., og herefter anvende disse måleresultater til yderligere at optimere Institut for Miljøvidenskabs computerbaserede luftspredningsmodeller for herved at gøre immisions-beregningerne mere nøjagtige."

OG MÅSKE MEST SIGENDE:

"Spm. 9: Jeg kan forstå, at ovennævnte mortalitets-estimater inden for brænderøgsområdet ikke er baseret på forskning, som I (endnu) har publiceret."

Alle er udsagn kopieret fra din afhandling.
Alligevel og trods disse reservationer fra dem du har spurgt, når du frem til at røg fra brændeovne er den vigtigste årsag til dødsfald forårsaget af luftforurening.

Stadigvæk. Ingen tvivl om at enhver partikelforurening er af det onde - men det er ikke bevist endsige sandsynliggjort at lige netop brændrøg er værre end så meget andet!

  • 13
  • 0

Hej Torben m.fl.

Tak for dit svar.

DIN OVERORDNEDE KRITIK OG KONKLUSION

Lad mig starte med din konklusion (citat):

”Stadigvæk. Ingen tvivl om at enhver partikelforurening er af det onde …”

Godt, så er vi enige så langt, jf. WHO’s nye rapport, der dokumenterer, at ca. hvert 8. dødsfald i verden skyldes sundhedsskadelig luftforurening:

  1. http://ing.dk/artikel/hvert-ottende-doedsf...

  2. http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/03/25...

  3. http://www.bbc.com/news/health-26730178

OMREGNET TIL DANSKE FORHOLD, ER LUFTFORURENINGEN SKYLD I CA. HVERT 16. DØDSFALD

Uddybning:

Ifølge Danmarks Statistik (Statistiskbanken.dk) døde der 52.516 personer i Danmark i 2011.
Ifølge DCE døde samme år konservativt estimeret ca. 3.440 danskere i gns. 10 år før tid pga. luftforureningen:
52.516 / 3.440 = hvert 15,3. dødsfald.

I dag er der betydeligt flere indbyggere i Danmark, end der var omkring 2. Verdenskrig, hvor flertallet af de danskere, der i dag dør, blev født.
Dette trækker i retning af, at det ikke helt er hvert. 15. dødsfald i Danmark, der skyldes luftforurening.

Omvendt er det ifølge DCE, som nævnt, et konservativt estimat, at ca. 3.440 danskere i 2011 døde i gns. 10,6 år før tid pga. luftforurening.

Det konservative estimat består i, at både sekundære organiske partikler (SOA) og de helt lokale effekter af luftforureningen ikke er medregnet i DEHM-atmosfæremodellen og dermed heller ikke i EVA-systemet, jf. den grundige forklaring heraf på s. 17 i min specialeafhandling:
http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897.

Endelig tyder nyeste forskning på, at elementær carbon (EC) og black carbon (BC) er langt det mest sundhedsskadelige luftforureningsparameter (når dosis-respons sammenholdes med human eksponering), jf. DCE-rapporten: http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf.

Dette, sammenstillet med sundhedseffekten af SOA og den lokale luftforurening, trækker i retning af, at det er et for lavt estimat, at ca. hvert 15. dødsfald i DK skyldes luftforurening.

Summa summarum, så er det højst sandsynligt best estimate, at omkring hvert 16. dødsfald (i gns. 10,6 år før tid) i Danmark skyldes den sundhedsskadelige luftforurening.

Som nævnt er det i denne forbindelse væsentligt at hold sig for øje, at de ca. 3.440 danske dødsfald i 2011 i gns. 10 år før tid, ”kun” udgør toppen af isbjerget i forhold til de titusinder af danskere, der årligt bliver syge af luftforureningen.
Med sygdom menes ikke mindst alvorlige lidelser som hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, kræft og diabetes.
Samt ikke at forglemme: Lavere IQ, højere spædbørnsdødelighed, lavere fødselsvægt og reduceret lungekapacitet, som luftforureningen fra primært individuel fastbrændselsfyring og trafik har på synderegisteret !

Ifølge DCE kostede den sundhedsskadelige luftforurening Danmark ca. 29 mia. kr. i samfundsøkonomiske omkostninger i 2011.

Du skriver endvidere til sidst (citat):

”… men det er ikke bevist endsige sandsynliggjort at lige netop brænderøg er værre end så meget andet!”

Jo, det er i den grad sandsynliggjort og bevist i et så tilstrækkeligt solidt omfang, at landspolitikerne - hellere i dag end i morgen - sundhedseffektivt bør regulere brænderøgsforureningen i Danmark i henhold til det anerkendte forsigtighedsprincip !

Argumentation:

Foruden de tre ovenstående argumenter mht. SOA, lokal forurening og EC/BC, så tyder en del forskning på, at primære forbrændingspartikler er betydeligt mere sundhedsskadelige end sekundære og relativt kemisk rene partikler (som f.eks. ammoniumpartikler fra landbruget), jf. den nye DCE-rapport http://dce2.au.dk/pub/SR96.pdf.

Endvidere indeholder brænderøgspartikler forholdsvist meget PAH og dioxin, som begge er kræftfremkaldende og særdeles sundhedsskadelig, hvilket også er medvirkende til at øge sandsynligheden for, at forbrændingspartikler fra brændeovne befinder sig i den helt tunge ende mht. helbredsskader.

Endelig vil jeg opfordre dig m.fl. til at læse den nyeste emissionsopgørelse fra DCE (http://dce2.au.dk/pub/SR94.pdf), der giver et klart billede af, hvor uforholdsmæssigt meget individuel træfyring forureninger med sundhedsskadelige partikler og gasser, sammenlignet med alle andre sektorer - herunder trafikken, der fremadrettet reguleres effektivt af euronormerne.

DINE KONKRETE KRITIKPUNKTER / CITATER FRA MIN RAPPORT OM SUNDHEDSSKADELIG BRÆNDERØGSFORURENING: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/7404

Hvad angår dine konkrete kritikpunkter, vil jeg anbefale dig først at læse indledningen og problemfeltet (s. 15-38) i min afhandling, hvor jeg har redegjort for den nyeste og opdaterede viden mht. de meget alvorlige negative helbredsskader af brænderøgsforurening.

Ikke mindst fremskrivningen af udledningen af black carbon (anvendt som eksempel) i Danmark er interessant, og underbygger at brænderøgsreguleringen udgør det mest presserende forureningsproblem at få effektivt reguleret i Danmark, jf. s. 23-24 i min afhandling (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897.

Hvad angår det første citat, du fremhæver, så handler dette om mit reflekterede fravalg af hovedfokus, dvs. om min GENERELLE holdning til det at regulere en miljøproblem:

"Dette fravalg af en dybdegående løsningsstrategi i K3-projektet skyldes også, at jeg rent strategisk mener, det er altafgørende - for at få succes med minimeringen af et givent forureningsproblem i Danmark mv. – at man først tilegner sig et meget solidt overblik over og til dels også et dybdekendskab til størrelsesorden, usikkerheder og sammenhænge mv. i relation til
forureningsproblemet, inden man begiver sig i kast med at udarbejde en større tværfaglig
løsningsstrategi herfor."

Min pointe hermed er, at man først bør tilegne sig et dybdegående kendskab til en given problemstilling, før det giver mening at regulere det pågældende (miljø)problem.

Dette dybdegående kendskab til brænderøgsforureningen har jeg i meget omfattende grad tilegnet mig og redegjort for, så derfor er der intet politisk til hinder for, miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen i Danmark.

Du skriver efterfølgende (citat):

”Havde du holdt til dette, ville vi ikke have denne diskussion!
 På de første 15 sider af din afhandling er alt med så store forbehold / muligvis / sandsynligt etc. at man sidder tilbage og venter på den ultimative opgave: Nemlig at nu kommer svaret!
 Men det kommer ikke! DU har ikke bevist noget som helst. De undersøgelser du henviser til er alle med en masse forbehold.”

Undskyld mig Torben, men det virker som om, at du har et meget ekstremt forhold til ’cherry picking’, dvs. at du ekstremt selektivt og konsekvent fremhæver netop de passager, som underbygger din grundantagelse om, at brænderøgsforurening er stort set uskadelig.

Læs derfor venligst HELE min konklusion, som jeg har indsat nederst.

I kontrast til ’cherry picking’ forholder jeg mig til den samlede videnskabelige viden og agerer herefter.

Det samlede videnskabelige litteratur om sundhedsskaderne ved brænderøgsforurening dokumenterer med overbevisende konsensus, at brænderøgsforurening er særdeles sundhedsskadeligt.

Inden for praktisk talt alle videnskaber kan man imidlertid finde afvigelser fra konsensus, men disse er vitterligt få i relation til sundhedsskadelig brænderøgsforurening.

Endvidere fremhæver du to sætninger fra kapitlet med mine RAMMEFUNDERENDE videnskabsteoretiske overvejelser.

Kapitlet indledes med følgende to sætninger:

”Det videnskabsideal eller metateoretiske erkendelsesfundament, som denne rapport bygger på, er et konglomerat af de mest hensigtsmæssige elementer fra kritisk realisme og ikke mindst post-normal science (se definitioner i ordlisten, bilag 1).
Overordnet kan man således sige, at dette videnskabsteoretiske kapitel i et vist omfang sætter inspirationsrammen og pejlemærkerne for indeværende projektrapport, og anvendes delvist som rammefunderende overvejelser i analysen & diskussionen. Modsat skal dette videnskabsteoretiske kapitel ikke ses som et konkret og (lav)praktisk stringent bidrag til besvarelsen af problemformuleringen.”

Derfor bør du og andre tolke det videnskabsteoretiske kapitel som nogle overordnede meta-teoretiske tankegange. I dette lys giver det på ingen måde mening at hive enkelte sætninger helt ud af sin sammenhæng og anvende disse i en meget konkret diskussion af fakta og videnskabelig dokumentation for eller imod de negative sundhedseffekter af brænderøgsforureningen.

Du fremhæver bl.a. følgende fra mit videnskabsteoretiske kapitel (citat):

"Kendsgerninger er behæftet med usikkerhed, og alle faktorer er ikke nødvendigvis kendte,
og derfor langt mere komplekse end en simpel sandsynlighedskalkule. Dette er også
tilfældet inden for sundhedsskadelig luftforurening fra individuelt fyret træbaseret biomasse,
hvor videnskaben ikke har så mange år på bagen, og hvor der er et forholdsvist stort
potentiale for, at der opstår uønskede og uventede indirekte effekter (Upham et al. 2011: 516)."

Med dette citat menes, at et triple-helix samarbejde mellem forskere, politikere og erhvervsliv i Danmark medio 1990’erne bl.a. resulterede i en beslutning om at satse på såkaldt ”grøn energi” (i dag ved vi, at en sådan formulering er greenwashing) i form af en større produktion af brændeovne i Danmark, idet praktiseringen af individuel træfyring i 90’erne havde et historisk / befriende lavt niveau i Danmark.

Dette elitære triple-helix samarbejde inddrog imidlertid IKKE den – på daværende tidspunkt - relativt nye videnskabelige viden om de negative helbredseffekter af brænderøgsforurening i byområder, og tog således dengang IKKE hensyn til forsigtighedsprincippet.
En sandsynlig forklaring herpå kunne være, at civilsamfundet og NGO’erne IKKE blev inddraget i denne erhvervsstrategiske kortslutning for Danmark.

Siden midten af 90’erne og frem til i dag er der derimod blevet gennemført og publiceret massiv videnskabelig dokumentation, som underbygger, at brænderøgsforurening i byzone er særdeles sundhedsskadeligt.

Derudover fremhæver du et andet afsnit i det videnskabsteoretiske kapitel (citat):

”Der er sandsynligvis meget på spil (samfundsøkonomisk, sundhedsmæssigt mv.), også i forhold til et samfunds produktivitet og konkurrenceevne, samt den generelle trivsel og livskvalitet. I relation til brænderøgsforureningen i Danmark skal dette overordnede perspektiv i højere grad betragtes om en hypotese, frem for en videnskabelig veldokumenteret kendsgerning (se bilag 3).”

Med dette afsnit menes blot, at man i en universitetsrapport naturligvis må afgrænse sig, og ikke kan beskæftige sig med hele verden på én gang.
Derfor tilvælger jeg i rapporten sundhedseffekterne og fravælger herved at fokusere på og analysere problematikker i relation til samfundsøkonomi, produktivitet og konkurrenceevne.

Desuden fremfører du følgende fra en e-mail korrespondance med Ole Hertel, der er placeret i bilag 2 (citat):

"Du anfører en kommentar fra Thor-Bjørn om, at dit statement 1 om betydelige
sundhedsskadelige effekter af brænderøgsforurening i byzone er subjektiv - jeg mener egentlig ikke, at det er subjektivt men derimod udokumenteret. Vi kan ikke pt. påvise i hvilket omfang, at
brænderøg udgør en væsentlig kilde til sundhedseffekter - det vi kan estimere, er hvor meget de
bidrager til PM2,5 eller PM10, og hvis vi antager, at alle partikler har samme helbredseffekt, så kan vi beregne deres andel af skadevirkningen af disse partikelfraktioner."

Lige som inden for stort set alle andre forskningsområder, er der ikke 100 % enighed blandt forskerne i Danmark om de negative sundhedseffekter af brænderøgsforureningen i Danmark.

CIVILINGENIØR Ole Hertel fra DCE er blandt ”slapperne” i relation til brænderøgsregulering, forstået på den måde, at Ole Hertel er af den opfattelse, at den trafikale luftforurening i DK er mere sundhedsskadelig end brænderøgsforureningen (andre vil p.t. kalde det et valg mellem pest eller kolera).

Hvis du modsat spørger de to MILJØMEDICINERE: Professor og læge Torben Sigsgaard samt lektor og læge Jakob Hjort Bønløkke fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er disse herrer grundlæggende af den sundhedsvidenskabelige opfattelse, at der er tilstrækkelig videnskabelig evidens til miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen i DK.
Og det er vel at mærke netop Torben Sigsgaard og Jakob Hjort Bønløkke, der rådgiver DCE om sundhedseffekterne af luftforureningen i Danmark.

IGEN: DET ER ET SPØRGSMÅL OM BÅDE/OG FREM FOR ENTEN/ELLER, IDET VI
AF HENSYN TIL MILJØ, FOLKESUNDHED OG KLIMA EFFEKTIVT BØR REGULERE LUFTFORURENINGEN FRA BÅDE BRÆNDEOVNENE OG TRAFIKKEN !

Slutteligt fremhæver du følgende (citat):

"Spm. 9: Jeg kan forstå, at ovennævnte mortalitets-estimater inden for brænderøgsområdet ikke er baseret på forskning, som I (endnu) har publiceret."

Ja, hertil er der blot at sige, at resultaterne i dag er blevet publiceret.
Jeg har ved flere lejligheder refereret til netop disse dødelighedstal, hvor de nyeste konservative estimater (idet sekundære organiske partikler og lokal forurening IKKE er medregnet) for brænderøgsforurening udledt fra dansk grund, er ca. 230 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid i Danmark og ca. 600-700 årlige dødsfald i Danmark og vore nabolande til sammen.

Tak for debatten (punktum)

Med venlig hilsen
Ryan Lund

PS:

For ikke at blive misforstået eller anklaget for ’cherry picking’, kan I her læse hele konklusionen fra min videnskabeligt veldokumenterede rapport om sundhedseffekterne af brænderøgsforurening i Danmark:

KONKLUSION

Problemformulering:
Hvad er den fremherskende videnskabelige viden i relation til størrelsen af de sundhedsmæssige konsekvenser af brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark, og hvorledes bør det landspolitiske niveau agere på baggrund af denne viden?

Konklusion:
På baggrund af ovenstående vil jeg derfor konkludere, at vi sandsynligvis taler om et årligt mortalitetsinterval på 3.000-5.000 danskere, der gennemsnitligt dør 5-14 år før tid som følge af den samlede PM2,5- og PM10-immission i Danmark (Trafikministeriet 2003).

Ifølge WHO er der, som nævnt, fremherskende videnskabelig konsensus om, at luftforureningen i et globalt perspektiv er den miljøfaktor, som har den kvantitativt største helbredseffekt i relation til mortalitet og morbiditet, idet disse helbredsskader, videnskabeligt set, er særdeles veldokumenterede (Sigsgaard et al. 2010: 85, WHO-EUROPE 2006). Desuden foreligger der kun ganske få andre miljøområder, hvor der eksisterer så videnskabeligt veldokumenterede sammenhænge for negativ sundhedsmæssig påvirkning, som inden for især partikulær luftforurening (Trafikministeriet 2003: Bilag 2: 4, 25, Bønløkke 2006). Derudover udgør luftforureningen fra motoriseret vejtransport og individuel træfyring i byerne sandsynligvis det mest sundhedsskadelige forureningsproblem relateret til det eksterne miljø i Danmark (Brandt 2011: bilag 3).

Endvidere hersker der også forholdsvis stor sikkerhed omkring de samlede landsdækkende emissionsopgørelser af forureningsfraktionerne fra individuel træfyring på landsplan (Hertel 2011: personlig korrespondance). Hvad angår PM2,5, som både er en af de mest målte/undersøgte og samtidig en af de absolut mest sundhedsskadelige luftforureningsparametre, så stammer ca. 2/3 af Danmarks samlede PM2,5-emission fra netop individuel træfyring. Som følge af et så højt emissions-estimat fra en enkelt sektor, er der, videnskabeligt set, forholdsvis stor sandsynlighed for, at brænderøgsforureningen udgør et betydeligt sundhedsproblem i mange byområder (især mindre byer uden en (økonomisk attraktiv) kollektiv varmeforsyning). Dette skyldes, at forskningen omkring især PM2,5’s sundhedsskadelige effekter er så klar og entydig – ikke mindst for forbrændingspartiklers vedkommende. Til trods for, at brænderøgs-emissionen fra dansk jord ”kun” bidrager med 5-15 % af den gennemsnitlige PM2,5-immission i Danmark, så udledes brænderøgsforureningen oftest i tæt-lav bebyggelse, dvs. i lav højde (ca. 5-6 meter) i områder, hvor der bor relativt mange mennesker. Dvs. at luftforureningen ofte ikke når at blive fortyndet eller udvasket i ”tilstrækkeligt stort” omfang, inden en sundhedsmæssigt betydelig andel af de sundhedsskadelige partikler indåndes. Der er solid videnskabelig evidens for, at især de fine og ultrafine dieselpartikler er særdeles sundhedsskadelige, og der er ikke forskningsmæssig belæg for at hævde, at dieselpartikler i reglen er mere sundhedsskadelige end brænderøgspartikler.

Atmosfærefysiker Jørgen Brandt har foretaget nogle beregninger via det computerbaserede EVA model system, og når frem til et mortalitets-interval på 200-1.000 årlige danske dødsfald som følge af brænderøgs-emissionen fra dansk jord (Brandt 2011: bilag 3). Dette betydelige spæn i mortalitets-intervallet – som endnu ikke er publiceret - ekspliciterer den betydelige usikkerhed, der er forbundet med sådanne landsdækkende mortalitets-estimater. Den primære usikkerhed, ifm. estimeringen af mortalitet grundet brænderøgsforureningen i Danmark, er relateret til beregningen af eksponeringsprofilen og dosis-respons sammenhængen.
Et stort landsdækkende epidemiologisk studie vil sandsynligvis i markant omfang kunne reducere denne usikkerhed i relation til sygelighed og dødelighed forårsaget af brænderøgs-emission på dansk jord (Hertel 2011: bilag 2 og 3).

Et sammenfattende koncentrat af ovenstående konkluderende redegørelse må være, at brænderøgsemissionen i byzone med meget stor sandsynlighed udgør et så betydeligt sundhedsproblem i mange danske byer/kvarterer, at problemet påkalder sig handling fra det landspolitiske niveau.
Miljøhistorien viser, at effektiv forureningsbekæmpelse som minimum bør indeholde et af følgende fire typer af virkemidler:
1. Forbud/påbud
2. Afgifter (gerne kombineret med tilskud)
3. Ambitiøse grænseværdier og/eller
4. Forureningsminimerende tekniske standarder (f.eks. BAT, substitution, rensningsteknologi, obligatorisk vejledning i miljømæssig optimal betjening o.l.).

Effekten af disse ’hårde virkemidler’ er naturligvis også en realitet ifm. brænderøgsforureningen i Danmark.
Særligt i et forhandlingsorienteret demokrati, som eksempelvis det danske, er det nødvendigt at supplere med ’bløde’ virkemidler som:
1. Informationskampagner
2. Debat i den landspolitiske offentlighed
3. Opprioritering af obligatorisk uddannelse på især grund- og mellemskoleniveau samt øget forskning inden for samspillet mellem miljø, folkesundhed og klima samt
4. Inddragende forhandlinger og eventuelt frivillige aftaler med industrien.

  • 0
  • 11

Beklager - men du blander begreberne sammen og tager kun det som lige netop du mener er relevant!

Dioxin og dødsfald. Dioxin giver anledning til kræft hos os mennesker. Men da mere end 90% af det dioxin vi udsættes for - ifølge WHO - så det bliver altså svært at bruge dioxin fra brændeovnsrøg som årsag til dødsfald.

Så nævner du det danske dødsårsagsregister. Her er endnu et eksempel på at du ikke er tilstrækkelig kildekritisk.
Tilbage i 70'erne blev praktisk talt alle som døde på et hospital obduceret. I dag er taler nede på under 30%. Det er et fåtal som dør i hjemmet eller på et plejehjem som bliver obduceret.
Så her er det op til den læge som skal skrive dødsattest at "finde på en dødsårsag". Og da jeg selv har stået i den situation mange gange kan jeg godt betro dig at registreret ikke kan bruges til det formål du gerne vil!

Du kan nogenlunde stole på tallene fra cancerregistreret og i et vist omfang også på tallene fra Landspatientregistreret.
De dødsfald som skyldes luftforurening optræder efter alt sandsynlighed først efter en passende lang eksponeringstid. Så de dødsfald vi ser aktuelt skal altså være forårsaget af udsættelse for brænderøg tilbage fra 70'erne og 80'erne. Men den store stigning i brug af brændeovne er først kommet i slutningen af 90'erne og starten af 0'erne.
Mig bekendt stiger vores levealder aktuelt væsenlig mere end i mange af vore nabolande. Primært fordi vi er blevet bedre til at behandle kræftsygdomme. Så uddrage at i en dansk population at brændeovnsrøg så bevirker 3-5000 tidligere dødsfald end hvis der ikke var fyret med brænde er ikke bevist. Det er en tese, som måske kan være rigtig, men den er ikke bevist.

Jeg har faktisk læst din rapport. Og det jeg har plukket er selvfølgelig taget ud af deres sammenhæng. Men det er taget på den måde at man faktisk kan se, at du netop ikke har ønsket at tage hensyn til de forbehold, som dem du har interviewet faktisk har givet udtryk overfor dig.

Og de referencer du har både i dit svar til mig og i din rapport har ikke bevist at netop partikler fra brændeovnsfyring er den primære årsag til dødsfald forårsaget af ultrafine partikler.

Og så glemmer du at indregne konsekvenserne af det som skal erstatte brænde. Hvad skal det være og hvilke sundhedsmæssige konsekvenser har det!

  • 11
  • 0

De fleste andre som igennem tiderne har kæmpet med Ryan, har forlængst opgivet.

Jeg kom til at tænke på, hvad der mon får en mand til at blive ved med sin copy/paste/pegen på sig selv aktion, når nu tydeligvis ingen er enig med ham, og han scorer topkarakter i thumbs down.
Dårlig omtale er bedre end ingen omtale siges der, men jeg tror snarere at det handler om at få os til at diskutere Ryan Lund, i stedet for det artiklen egentlig handler om.

At vi faktisk er ret så gode til at lave ovne i Danmark (jern eller sten) er ikke en god nyhed for en som lever af at sable dem ned.
Som PHK vist sagde engang, så er det meget svært at overbevise en mand om noget, når hans lønningspose er afhængig af at have den modsatte mening.

Derfor tænker jeg, at det er helt symptomatisk at Ryan er hurtig på aftrækkeren med første indlæg efter en positiv artikel, og meget ihærdigt forsøger at fjerne opmærksomheden fra det artiklen egentlig handlede om, og som bestemt fortjente mere opmærksomhed, da det jo handler om samspillet imellem menneske og maskine.

Jeg ville selvfølgelig meget gerne have debatteret over emnet "automatisering af brændefyring".
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det virker, men mener dog også der er andre veje at gå.
I mine egne stenovne/masseovne bruger jeg det ikke (endnu), da fordelen nok vil være lille i.f.t. en øget sårbarhed. En virkningsgrad på over 86% dokumenterede jeg i 1996 ved test i normal daglig brug, og udledningen af PAH er på 1/3 af kravet til svanemærket. I dag ligger min bedste ovntype på over 90% og er stadig meget nem at betjene.

At vi i Danmark højest sandsynligt er førende på verdensplan på denne grønne teknologi skal ikke druknes i Ryans og DØRs useriøse skrækscenarier.
Jeg vil derfor opfordre til, at vi fremover betragter Ryan som en troll af værste slags, og holder os til emnet.

  • 11
  • 2

Ryan Lund er en politisk opportunist og en videnskabelig charlatan. Der er ikke selvstændig forskning i hans projektopgave og han skævvrider andre forskers synspunkter i sådan en grad at en forsker har sagt fra offentlig. Projektopgaven er i bedste fald en litteratursamling udbygget med tre interview.

M.h.t. det politiske opportune forsøger Ryan Lund at spille på en bane der stadig indsnævres, idet estimaterne for emissionerne fra brændeovne m.m. m.h.t sod er siden 2008 nedskrevet fra ca. 20.000 tons/år til i år 2013 på ca. 13.000 tons/år. Det går altså i den rigtige retning, forurening fra brændeovne falder. Og det må vel bekymre Ryan Lund at det går så hurtigt med at nedbringe emissionerne og fortsætter denne trend er der om føje år ikke engang en politisk bane at spille på.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 1

Hej igen Torben m.fl.

Tak for snakken i telefonen for lidt siden, hvor vi fik afklaret nogle af misforståelserne i forhold til, at vi - i vores argumentation – I betydeligt omfang taler/blogger forbi hinanden.

Du har en faglighed som uddannet læge med speciale i kirurgi (mave/tarm, kikkertundersøgelser og de ædlere regioner), mens du omvendt ikke har specialiseret dig inden for miljømedicin.

Min uddannelsesmæssige faglighed er som bekendt miljøplanlægger, miljøtekniker og laborant med miljøfaglig erhvervserfaring fra Christiansborg, fra et par miljø-NGO’er og fra private virksomheder.

Disse to fagligheder har hver deres forcer, men er omvendt muligvis en af grundene til, at vi lidt taler forbi hinanden.

Som nævnt er der ikke nogen betydelige negative konsekvenser (hverken for miljø, folkesundhed, samfundsøkonomi eller på sigt klima) ved at vælge følgende alternativer til individuel fastbrændselsfyring, idet de alle er relativt billige, funktionelle og generelt konkurrencedygtige:

  1. Efterisolering
  2. Fjernvarme
  3. Energieffektive varmepumper
  4. Solenergianlæg

Omvendt har jeg slet ikke nævnt hverken det danske dødsårsagsregister, cancerregistreret eller Landspatientregistreret, og er derfor lidt uforstående over for, hvorfor du bringer disse registre på banen.

Min overraskelse bunder i, at obduktioner mig bekendt stort set ikke anvendes til at estimere antallet af dødsfald i gns. 10 år før tid, sygdomsantallet eller de samfundsøkonomiske omkostninger (eksternaliteter) som følge af luftforurening.

I stedet anvendes overvejende epidemiologiske undersøgelser af større befolkningsgrupper og toksikologiske studier.

Du betvivler gennemgående, at brænderøgsforurening skulle være specielt sundhedsskadeligt.

Denne grundantagelse er ’state of the art’-videnskaben inden for det miljømedicinske og miljøfaglige forskningsfelt bestemt IKKE enig med dig i, jf. f.eks. denne interessante og meget læseværdige videnskabelige DCE-rapport af Brandt et al. fra 2013 med titlen:

SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN

http://www.dmu.dk/Pub/SR64.pdf.

Af rapporten fremgår, at brændefyring forårsager hele 2/3 af helbredsskaderne og de samfundsøkonomiske omkostninger relateret til udledt luftforurening i Hovedstadsregionen i almindelighed og i København og Frederiksberg Kommune i særdeleshed.
Den næst mest sundhedsskadelige sektor er vejtransport, som ”kun” står for godt 1/5 af helbredsskaderne og de samfundsøkonomiske omkostninger relateret til udledt luftforurening.

KONKLUSION

HVIS DET OVERHOVEDET SKAL GIVE MENING AT HAVE ET RATIONELT FORHOLD TIL MILJØREGULERING I DET HER LAND, SÅLEDES AT VI FÅR ”MEST MILJØ & FOLKESUNDHED FOR PENGENE”, SÅ BØR MILJØMINISTEREN OG MILJØMINISTERIET GIVE BRÆNDERØGSREGULERING TOPPRIORITET !

PS: Torben, med al respekt for din faglighed, er det min klare opfattelse, at der i det danske uddannelsessystem generelt undervises alt for lidt i (samspillet mellem) miljø, folkesundhed/forebyggelse og klimaforandringer.
Dette gælder såvel folkeskolens ældste klasser, det gymnasiale niveau som en lang række erhvervskompetencegivende uddannelser.
F.eks. medicinstudiet og ingeniøruddannelserne, hvor der dog eksisterer væsentlige meget betydelige undtagelser som f.eks. miljømedicinerne og miljøingeniørerne.

PPS: Endelig ved alle, der kender mig, at jeg er en udpræget selvstændigt og kritisk reflekterende person, hvorfor jeg bl.a. forholder mig særdeles kritisk til de (primær)kilder, jeg refererer til.

PPPS: @Lars Helbro
Lars Helbro lever (i betydeligt omfang) af at sætte stenovne o.l., og udtaler sig derfor inhabilt i denne sammenhæng, hvorfor hans udsagn bør anskues særdeles kritisk af ikke mindst de medlæsende politikere, journalister og organisationsfolk.

Helbro og den øvrige ’producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring’ har således en betydelig privatøkonomisk egeninteresse i at forsøge at beklikke min faglige og personlige troværdighed, hvilket Helbro’s ovenstående anvendelse af det stigmatiserende begreb ”troll” er et glimrende eksempel på.
Ordvalget taler i øvrigt for sig selv, og må derfor stå for Helbros egen regning.

Som det også tydeligt fremgår af mit saglige og seriøse bidrag til bl.a. denne blog-tråd, så har Helbro endvidere helt misforstået begrebet ’troll’ (http://da.wikipedia.org/wiki/Troll), men lad nu denne detajle ligge.

Som tidligere nævnt relaterer antallet af ”thumps up” - under blog-indlæggene i forlængelse af artiklerne om brænderøgsforurening på ing.dk – sig udelukkende til, at ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ lobbymæssigt har sat sig særdeles tungt på denne hjemmeside.

I et overordnet perspektiv er dette helt i tråd med den grundlæggende planlægningsteori, som påpeget, at snævre særinteresser (som har betydelige privatøkonomiske interesser på spil) gennemgående dominerer eksempelvis den landspolitiske offentlighed, mens det store tavse flertal – der blot gerne vil indånde ren og sund luft - ikke har et tilstrækkeligt stort incitament til at bruge tid og energi på at ytre sig herom i den landspolitiske offentlighed mv., og derfor langt overvejende undlader dette.

Jf. s. 10 i http://www.ks.no/PageFiles/26618/Samplanno....

På s. 236 i min afhandling (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897) omtaler jeg denne problematik (citat):

” De relativt få personer, der udgør ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel brændefyring i Danmark’ vil - i henhold til min analyse og vurdering af klassisk planlægningsteori (Næss 2011: 10) - med sikkerhed ”buldre kraftigt” i den landspolitiske offentlighed (Stenvei 2013, Mortensen 2013a-c). I modsætning til ’det store tavse flertal af vælgerskaren’ der i henhold til Næss (2011: 10), blot gerne vil indånde ren og sund luft, som ligesom rent og sundt drikkevand bør være en menneskeret i dagens Danmark.

Begreberne ’det store tavse flertal af vælgerskaren’ eller ’det forureningsrelaterede tavse flertal’ er mit analytiske kondensat af følgende citat fra Næss (2011: 10):

”Ressourcesvage grupper er desuden systematisk underrepræsenteret i de forhandlinger og studehandler, der foregår mellem interessegrupperne. Dette giver en skæv fordeling af goder, og betyder også at information om disse gruppers behov og interesser ikke kommer frem.
Endelig er gruppe-købslagningen dårligt i stand til at sikre kollektive goder. Også på dette punkt har studehandel-princippet samme begrænsning som markedsmodellen. Klosterman peger på, at det er nemmere at mobilisere forkæmpere for snævre gruppeinteresser (f.eks. handelsstanden) end forkæmpere for bredt definerede interesser (f.eks. reduktion af biltrafikkens forurening).”

Det store spørgsmål er imidlertid, om de danske landspolitikere i tilstrækkeligt omfang har den fornødne værdighed, integritet, ansvarlighed og moral til ikke langt overvejende at tilgodese det lille højtråbende mindretal med økonomiske midler til at sætte en gennemslagskraftig dagsorden i den landspolitiske offentlighed og muligvis ”polstre lydhøre partikasser” (Stenvei 2013, Mortensen 2013a-c)…? ”

I modsætning hertil vil jeg gerne miljø- og sundhedseffektivt regulere brænderøgsforureningen af ren og skær altruistiske, idealistiske og etiske årsager, idet hverken jeg eller Det Økologiske Råd praktisk talt har tjent en krone på vores arbejde med at forsøge effektivt at få reguleret den sundheds- og klimaskadelige brænderøgsforurening, tværtimod.

PPPPS: Dette var så mit sidste blog-indlæg på denne debattråd, da man jo ellers kan blive ved og ved og ved.

Som nævnt havde jeg for lidt siden en god snak i telefonen med læge Torben Bauer, hvor jeg synes, vi kom godt rundt om problemstillingerne og løsningsmulighederne.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 11

Som tidligere nævnt relaterer antallet af ”thumps up” - under blog-indlæggene i forlængelse af artiklerne om brænderøgsforurening på ing.dk – sig udelukkende til, at ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ lobbymæssigt har sat sig særdeles tungt på denne hjemmeside.

Hvorved du lige præcis med dine stråmænd cementerer at du er en troll!

Jeg er en af dem der giver dig thumbs down - ikke fordi jeg overhovedet (som tidligere nævnt) har nogen interesse i brændeovne, men udelukkende fordi at jeg anser dit virke som udtryk for betonkommunisme af værste skuffe, hvor du ved landsskadelig virksomhed vil indføre en totalregulering af landet.

Og dit skingre angreb på Lars Helbro viser jo også meget godt at du som en bedre kejser ingen klæder har på, men fortsætter med at beklikke hans (og alle de andre debattørers) motiver.

Men måske du burde prøve at komme lidt ud i den virkelige verden, hvor vi andre ingen problemer har med brændeovnsrøg - og jeg vil i øvrigt hævde at noget af det bedste for et barn med astma er at flytte på landet i et ikke alt for tæt hus, varmet op med brændeovn, i stedet for at befinde sig indenfor i den sure Københavnerlejlighed.

  • 7
  • 1

Trættende at læse alenlange indlæg om hvem RL selv tror han er, og hvem han tror andre er, eller har af motiver.
Jeg har ikke anmeldt ham for brud på debatreglerne, men burde måske gøre det, for hans indlæg er kun egnet til at afspore den debat der evt. kunne komme ud af oplægget/artiklen.

Jeg har også tænkt, at RL nok ville leve 10 år længere, hvis han kom på ovnsætter work-shop her og fik fingrene i noget dejligt pladder til en pizzaovn, men jeg vil ikke acceptere en elev som ser det som sin fornemste opgave at spolere undervisningen med meninger og tanker han udelukkende har læst sig til.

Ryan, den eneste forskel på dig og en ægte troll er, at du tydeligvis tror på din agenda, men det bliver det altså ikke bedre af.
Ja jeg lever i betydeligt omfang af at udvikle ovne som ikke forurener.
Derfor ved jeg faktisk noget om det. Langt mere end man kan læse sig til.
Dit studentikose ævl er til at brække sig over. Så kan jeg vist ikke sige det tydeligere.

Og kan vi så snakke om artiklens indhold og blande Ryan udenom ?

  • 8
  • 2

......og retten til at påstå hvad som helst som Ryan Lund gør det er svært at beskytte sig imod Lars.

Esrasmusser har eksiteret i alle generationer, men produkterne fra RUC er søskende til Marie Antionette der i sit Hameau på Versailles troede sig på linie med det omgivende samfunds normer og viden.

Ryan Lund har opdaget tror jeg, at halvdelen af vort samfund består af kvinder, der gladelig i deres generelle fysiske uvidenhed betaler store summer for at høre geniet tale, samtidigt med at de ikke har en kinamands chance for at sortere vrøvlet fra. For et støvkorn er for disse væsener farligere for deres afkom end en Abombe.

Ryan præsterer at gøre myg til elefanter, det har han lov til. Det er bare ærgerligt at det sker her i dette forum

  • 2
  • 2

Selvfølgelig er røg, bestående af forskellige sundhedsskadelige kemiske gasser og partikler, fra brændeovne, grill-ovne, stearinlys, lejrbål, madlavning, åbne ildsteder etc. usundt for mennesker!!

Også afbrænding af såkaldt rent træ producerer mange sundhedsskadelige kemiske stoffer. Det er grundlæggende kemi-viden!

-- Kræver ændring af vaner!
Vaneadfærd og vanetænkning er vanskelig at ændre.
Men; hvis vi vil leve på en sundere Jordklode, ja, så må vi i vores teknologiske dagligdag ændre adfærd og tankegang og informeres fagligt korrekt om, hvordan dette kan og bør praktiseres.

Og; hvor er det trist, at kommercielle interesser vægter så meget!

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 2
  • 4

Og; hvor er det trist, at kommercielle interesser vægter så meget!


Helt enig, men lige i den her tråd ser jeg ikke andre jeg kender som måtte have kommercielle interesser, end netop Ryan Lunds uspecificerede jobansøgning, og så mine egne som altså hovedsageligt ligger i sydeuropa hvor ingen kender til Ryan Lund, Ing.dk, eller ret meget til dansk energipolitik.

Min interesse ligger i problemløsning, hvilket jeg fandt nemmere at arbejde med som selvstændig, end som rådgiver for energistyrelsen 30 år tilbage. Hvis Ryan virkelig ønsker at gøre noget ved problemerne, så skulle han tage at få fingrene i snavset istedet for bare at læse om det.

Vaneadfærd og vanetænkning - helt enig.
Derfor arbejder jeg med at afskaffe skorstenen, men ikke brændeovnen. Disruptive innovation kaldes det vist.

@Bjarke. Din første sætning mangler vist et komma eller en tankestreg, så Ryan ikke misforstår ;-)

  • 7
  • 2

PPPPPS: Hvor er det trættende forudsigeligt, at Helbro & Co. går efter manden, når de så åbenlyst ikke (mere) formår at anvende videnskabeligt veldokumenterede, saglige og faglige argumenter, og dermed gå efter bolden.

  • 0
  • 9

Debatten blev afsporet fra starten, da du endnu en gang kørte dit korstog i stilling, i stedet for at forholde dig til det artiklen drejer sig om, nemlig nye brændeovne der kan fyre næsten uden partikeludslip!

Men nej, endnu en gang begynde du at spamme kommentarfeltet her (og til en række andre artikler) med dit sædvanlige fundamentalistiske dommedagsvrøvl (utroligt at der overhovedet er nogen mennesker tilbage på kloden) i følge hvilket den danske befolkning står til at dratte om som fluer, baseret på en bevisføring der er Jehovas Vidner værdig.

Så lille Ryan, det er dig der afsporer debatten endnu en gang, og misbruger ing.dk på det groveste, således at enhver debat der bare lugter af brænderøg bliver drejet over på Ryan Lund og hans bachelor opgave.

Kunne du ikke gøre alle en tjeneste, få dig et job ude i den virkelige verden, gerne på en gård eller en fabrik, og så bruge et par år på at reflektere over hvordan tingene fungerer uden for sandkassen.

  • 9
  • 1

"Historien om en skorsten" har nu endelig fået politisk ørenlyd.
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4sjaellan...
Det handler bl.a. om, at jeg har leveret "videnskabeligt veldokumenterede, saglige og faglige argumenter", mens kommunerne og retsvæsenet er gået efter manden for at bevare status qou.
Nu får vi forhåbentlig en lovændring som sikrer borgernes retssikkerhed udfra netop videnskab og ikke følelsesporno som RL exelerer i.

  • 9
  • 1

Midt i alt det usaglige personfnidder, så er det trods alt et særdeles interessant radioindslag, så tak for det.

Som jeg har redegjort for på s. 332-335 i min afhandling (http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897), er Guldborgsund-sagen allerede prøvet ved 2. retsinstans (dvs. både i byretten og Østre Landsret) i forlængelse af en meget grundig kommunal sagsbehandling udført af teknisk Forvaltning i Guldborgsund Kommune.

Dommen havde et aldeles retfærdigt og fornuftigt udfald i Østre Landsret, idet den alt for lave skorsten, til den meget store brændekedel på 75 kW, var placeret centralt i en større by.

Sandsynligvis døde en ældre mand som følge af den væsentlige lokale brænderøgsforurening fra den lave skorsten, selv om dette i sagens natur er vanskeligt at bevise.

Sagen blev trukket i helt urimelig langdrag af fyrbøderen, og det vil mildest talt være absurd, hvis Freddy Kæselev får lov at forhale sagen YDERLIGERE ved at prøve sagen ved. 3. retsinstans (Højesteret).

  • 0
  • 12

Sandsynligvis døde en ældre mand som følge af den væsentlige lokale brænderøgsforurening fra den lave skorsten, selv om dette i sagens natur er vanskeligt at bevise.

Og i den anden ende af byen døde en lille hund da den løb ud foran en lastbil - ergo skal personbiler forbydes.

Sagen blev trukket i helt urimelig langdrag af fyrbøderen, og det vil mildest talt være absurd, hvis Freddy Kæselev får lov at forhale sagen YDERLIGERE ved at prøve sagen ved. 3. retsinstans (Højesteret).

Aha, så nu du er i gang med at plædere for et totalitært styre, så skal muligheden for en principafprøvning ved Højesteret også afskaffes - eller du vil måske helt afskaffe retssystemet for ting der går dig imod?

  • 6
  • 1

.......på RLs stærkt selektive virkelighedsopfattelse, tilsat en god portion fri fantasi.
Selv parapsykologisk retsmedicinering holder han sig ikke tilbage fra.

Det der nu langt om længe er gået op for politikerne er, at domstolene overhovedet ikke beskæftiger sig med om der er tale om forurening. Kun om formalia ved et påbud er overholdt.

Formalia blev overholdt, og derfor blev Freddy dømt til at overholde påbuddet.
Han blev ikke dømt for at forurene, og absolut ikke for at have slået nogen ihjel.

Formalia er idag, at en stærkt inhabil kommune med betydelig interesse i at sælge fjernvarme, kan udstede helt urimelige påbud uden ankemulighed, og dermed reelt indføre en tvangstilslutning som ikke er demokratisk vedtaget.
For at hjælpe RL til at forstå denne problematik, så tillad mig at skifte spor og snakke om vand istedet for røg.
Min kommune kunne på samme måde påbyde mig at tilslutte mig den kommunale vandforsyning blot ved, at en kommunal medarbejder udtaler at han ikke synes mit vand fra egen brønd smager godt.
At jeg synes det smager godt - at Steins laboratorium siger det er helt o.k. betyder intet, bare de overholder formalia, som altså er baseret på en enkelt mands smagsløg.

Det handler om retssikkerhed, altså borgerens ret til at føre bevis som her er grundigt undertrykt.
Når det samtidig er sådan, at den offentlige administration ikke afkræves en bevisførelse når sagen kommer for domstolene, så er den enkelte borger fuldstændig retsløs.

Her står det på tryk Ryan, hvis det kniber med at lytte:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4sjaellan...

Og her morgenens udtalelse fra vores tidligere justitsminister:
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p4sjaellan...
Citat "......det er helt helt vanvittigt, og ikke et retssamfund værdigt"

  • 6
  • 1

Pokkers også - jeg er vist blevet ramt af et nærmest uundseeligt strejf af en slags addicted-tilstand, hvad angår denne brænderøgsforurenings-blog på ing.dk, for jeg bliver simpelthen nødt til lige at poste denne serviceoplysning for eventuelt medlæsende politikere, journalister og organisationsfolk ;o)

Det drejer sig om den del af mit ’svar på tiltale’-debatindlæg, som Politiken ikke havde spalteplads til at bringe i den trykte og elektroniske udgave.

Som nævnt ovenfor, kan I læse resten her:

http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen...

REPLIK: BRÆNDEFYRING ER SKADELIGT FOR BÅDE FOLKESUNDHED OG KLIMA

Af Ryan Lund, cand.techn.soc., miljøtekniker og laborant

I Politiken d. 15. maj negligerer Niels Heding og Ole Farver som sædvanligt de betydelige sundheds- og klimaproblemer med brænderøgsforureningen i Danmark ved at fremføre manipulerende eller direkte usande påstande.

Det ene vildledende argument går på, at langt de fleste partikler fra brændefyring udåndes igen og dermed er sundhedsmæssigt uskadelige, og det andet vildførende argument slår på, at træfyring grundlæggende modvirker den menneskeskabte drivhuseffekt.

Til trods for at begge påstande er usande, har ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ pudsigt nok valgt netop disse to altoverskyggende yndlingsargumenter i offentligheden.

UDÅNDING AF PARTIKLER I BRÆNDERØG

Det ene forplumrende argument drejer sig om en skamridende fejlfortolkning af Jakob Löndahls ph.d.-afhandling, der er fra 2009 og udarbejdet på Lunds Universitet.

Löndahl simulerer i afhandlingen partikler fra individuel fyring med brænde ved i stedet at anvende en ovn til træpiller, hvori han øger træpillernes fugtighed og reducerer ilttilførslen.

Men det er ikke videnskabeligt korrekt at sammenligne partikler fra træpillefyrede anlæg med partikler fra brændefyrede anlæg, idet præpillerne eksempelvis typisk ikke indeholder bark. Bark øger brænderøgspartiklernes sundhedsskadelige effekter pga. en ændring af partiklernes indholdsstoffer mv.

Desuden er det grundlæggende alt for upræcist at simulere partikler fra individuel brændefyring ved blot at fugte træpillerne og reducere ilttilførslen.

Löndahl burde i stedet have undersøgt partiklerne fra en gennemsnitlig brændeovn, hhv. med og uden svanemærke, idet forbrændingsprocessen – hvad angår tilførslen af ilt og brændsel - er meget forskellig i et individuelt brændefyret og træpillefyret anlæg, fordi forbrændingen i sidstnævnte anlæg foregår langt mere automatiseret og dermed mindre forurenende.

Heding og Farver overkonkluderer således på Löndahls resultater, så det ligger langt ud over, hvad resultaterne i realiteten kan bære.

Derudover er Löndahls ph.d.-afhandling det eneste publicerede videnskabelige arbejde, der mht. udånding sandsynliggør, at partikler fra individuelle træpillefyrede anlæg i højere grad udåndes end dieselpartikler.
Derfor er der naturligvis brug for yderligere forskning, som kan bekræfte denne enlige svale.

Endvidere er det et debatmæssigt vildspor helbredsmæssigt at sammenligne ’pest og kolera’ i form af dieselpartikler og brænderøgspartikler.
Ikke mindst ud fra den ansvarsforflygtigende og ofte anvendte devise om, at det altid er naboens skyld.

Derimod bør primært politikerne – men også virksomheder og enkeltpersoner – fokusere på at tage ansvar for at få minimeret begge typer helbredsskadelige forbrændingspartikler.

VISIONEN OM DET ASKEFRI SAMFUND

I forlængelse heraf bør vi helt droppe den kortsigtede nulsums-tankegang om enten at afbrænde fossil energi eller træ.
Til gavn for både klima, folkesundhed, fremtidens rene og grønne jobs samt samfundsøkonomi i bred forstand, bør den energipolitiske vision derfor være hurtigst muligt at omstille Danmark til et ’askefrit samfund’, der baserer sig på sol, vind, geotermi, bølger, biogas og varmepumper, samt i langt højere grad prioriterer efterisolering og energieffektivitet.

  • 0
  • 12

Pokkers også - jeg er vist blevet ramt af et nærmest uundseeligt strejf af en slags addicted-tilstand, hvad angår denne brænderøgsforurenings-blog på ing.dk, for jeg bliver simpelthen nødt til lige at poste denne serviceoplysning for eventuelt medlæsende politikere, journalister og organisationsfolk ;o)


Når du nu gør dig den slags tanker, kunne du så måske forestille dig, at denne sygdomslignende tilstand eventuelt også kunne påvirke din dømmekraft ?
Når man kigger sig omkring i verden, og opdager at man stort set er helt alene med sine meninger, så er det måske på høje tid med noget selvransagelse.

Du har f.eks. grundigt overset, at denne "brænderøgsforurenings-blog" som du kalder den, er en tråd som reelt burde handle om, at vi danskere er sindsygt gode til at fremstille ovne som forurener ekstremt lidt.
Tankevækkende, at du ikke synes det er en god nyhed.

En forsker som ikke er åben for, at resultatet kunne være anderledes end det forventede, er i mine øjne slet ikke forsker, men et forkvaklet skvadderhoved.

Hvordan i alverden kan du forestille dig, at nogen politiker kan finde dine synspunkter interessante, når de ville skade en eksportmulighed hvis de kom mere bredt frem ?

Jeg kan næsten kun have ondt af dig.
Find en anden mening med din tilværelse. Det kan kun gå for langsomt.

  • 9
  • 2

Det er korrekt vi har haft en snak over telefonen. Også at vi er enige om at partikler fra brændeovnsfyring er sundhedsskadeligt. Men så hører enigheden op. Det er altfor unuanceret kun at se på partiklernes fra fyring med træ i forhold til den samlede partikelmængde og de enkelte elementers bidrag.
Du skriver selv så sent som igår dette:

"Endvidere er det et debatmæssigt vildspor helbredsmæssigt at sammenligne ’pest og kolera’ i form af dieselpartikler og brænderøgspartikler.
Ikke mindst ud fra den ansvarsforflygtigende og ofte anvendte devise om, at det altid er naboens skyld."

Efterhånden har jeg set det meste af det materiale igennem du henviser til. Intetsted i de referencer du angiver, har jeg fundet et videnskabeligt velfunderet arbejde som viser over tid at partikler fra brændefyring er de mest sundhedsskadelige.

Alle partikler som når helt ud i de fineste dele af vores lunger er potentielt skadelige. Forskellen mellem partikler fra brændefyring og f.eks. diesel er at sidstnævnte forekommer hele året rundt. Partikler fra brændefyring kommer typisk i 5 måneder. Og der bør indgå i den samlede vurdering at udsættelsen for den ene type partikler sker konstant medens den anden kun forekommer i en kortere periode. Ydermere i en periode hvor de fleste danskere ikke er udendørs i nær så lang tid som i den brændeovnfyringsfri periode.

Det er derfor ikke kun et spørsmål om pest eller kolera, men både pest og kolera. Og til dato ved vi ikke om det er pesten (brændeovnsfyring) eller kolera (f.eks. dieselpartiklerne) som slår os ihjel.

Men alm. sund fornuft siger at konstant udsættelse for noget irriterende fremfor periodevis udsættelse taler for at den konstante dosis samlet set betyder mest.

Og derfor er det også glædeligt rent sundhedsmæssige at nye danske brændeovne ved korrekt fyring udleder markant færre partikler.

Men er man bekymret for disse partikler fra såvel diesel som brænde kan man jo vælge at flytte på landet. Husene er for tiden rimelig billige, dieselpartiklerne er få og røgen fra brændeovnen bliver hurtig fortyndet. Samtidig kan det modvirke de dødsfald blandt danske landsbysamfund som sker i disse år. Altså en ren win-win situation.

  • 9
  • 1

Efterhånden har jeg set det meste af det materiale igennem du henviser til. Intetsted i de referencer du angiver, har jeg fundet et videnskabeligt velfunderet arbejde som viser over tid at partikler fra brændefyring er de mest sundhedsskadelige.


Det er faktisk også nemmere at finde det modsatte, men det linker Ryan selvfølgelig ikke til selvom han udmærket er klar over eksistensen, jfr. kommentarer under denne artikel:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/b...

Jeg synes iøvrigt at det er lidt ærgerligt med den ensidige fokus på partikler i bred forstand.
I det daglige måler vi ovnbyggere og fabrikanter på Co som er repræsentativ for PAH, som vi dog ved noget mere konkret om.

  • 3
  • 1

Fine artikler du har fundet frem til. Fine idet man også i disse gør opmærksom på at der IKKE findes ordentlige studier over en længere periode af partikelmængden og sammensætningen af sådanne.
Der mangler altså målinger taget over 12 måneder fra repræsentative områder (villaområde med mange brændeovne / byområde med meget trafik og landbymiljø med moderat trafik og moderat brug af brændeovne.
Endelig skal målingerne være såvel udendørs som indendørs og for de målinger der er taget indendørs skal brug og omfang af stearinlys og fyrfadslys med ligesom brug af tobak.
Så begynder man at få brugbare data.
Og så kan vi begynde at se på de sundhedsmæssige konsekvenser.
I betragtning af at sådanne målinger burde være ret simple at få udført - burde kunne laves automatisk - er det tankevækkende at det ikke er gjort af nogle af dem som har lavet phD afhandlinger indenfor miljøområdet.

  • 4
  • 1

Der er 3 studier jeg har kendskab til, som jeg synes er forbigået i larmende tavshed hver gang dette emne debatteres.
Det ene er en PHD fra Lund, som løfter sløret for, at nogle phenoler i brænderøg ser ud til at neutralisere andre sådan at den samlede påvirkning mindskes.

Den anden er en Canadisk undersøgelse af 2 kinesiske landsbyer uden nævneværdig trafik, hvor der i den ene hovedsageligt fyre med kul og i den anden med brænde. Begge i mere eller mindre elendige komfurer som kvinderne betjener dagligt fra de er 7-8år gamle og resten af livet.
De registrerede dødsfald af lungekræft blandt ikke-rygende kvinder i disse 2 byer viste en voldsom forskel. 150 i byen med brændefyring og 1500 i byen der anvendte kul som brændsel.

Den tredje er en helbredsundersøgelse af australske firefighters, som jo er massivt udsat for røg fra dårlig træfyring over kortere perioder ad gangen. Denne viste, at kroppen regenerede i løbet af få måneder uden varige skader.

Jeg kan desværre ikke linke til disse undersøgelser, da jeg kun havde dem i bogform, som jeg gav videre til andre i en periode hvor jeg ikke regnede med at kunne komme til at læse igen (nethindeløsninger). Derfor har jeg heller ikke ISBN numre. Jeg har dog nævnt dem mange gange før i disse spalter og helt sikkert kan de findes frem igen.

Der er al mulig grund til videre forskning på området, men der er også i min (ringe) optik al mulig grund til at forsøge at undgå den bias RL er så tydelig eksponent for.
På kort sigt vil hans forslag jo betyde mere forbrug af kul og tab af en kæmperesource af træ.
I 80erne blev det opgjort, at fotosyntese omsatte 15.000 gange mere solenergi, end menneskehedens samlede energiforbrug alt incl.

  • 4
  • 1

Et par studerende lavede eksamensprojekt sammen og fandt job.
En af dem kom igang med brændeovne og jeg fortalte ham at han var forrykt.
Han havde tilbud om at blive turnist på en dansk dieselfabrik startende med et halvt år i Tyskland.
Hvis jeg har taget fejl nogensinde er det nok den værste.
Ingeniøren har medvirket til at fremme Kernekraft ,som alle idag kan se er vigtigere end skibsdieselmotorer.
Fremtidens energiforsyning er elektrisk men KK kW er ikke gratis og derfor er hurtigt reagerende low emmision brændeovne en nøglekomponent i den forestående samfundsomlægning.
En umulig vision for en standard husstands overlevelse er noget med vindmøller,Norge,dyremishandling etc.
En anden er ca 8 kW KK med net
og den tredje er fem kW kk og en heftig,hurtigt regulerende brændeovn,der brænder beriget træbrænde,når strømmen med fordel kan sælges ud af huset.
Hvis KK værket i lavlast perioder tørrer og uddriver de flygtige komponenter i brænde,får samfundet dels en værdifuld kemisk resource og dels løst en masse af de miljøproblemer som RL promoverer med Roskilde videnskabelighed.
Skal man have været på festival før man studerer der?

  • 1
  • 3

Ryan Lund skrive at han har titlen Cand.tech.soc. Det ville have givet RLs projektopgave selvstændighed hvis RL havde interesseret hvem og hvorfor så mange danskere vælger en besværlig og forurenende måde at opvarme deres bolig på.

Danmark har en relativ stor lavindkomstgruppe og en endnu større gruppe på overførselsindkomst. Set fra en sociologisk synsvinkel vil det være relevant at afdække om det netop er disse grupper der vælger den billigere opvarmnings form. Altså borgere der er mere økonomiske trængte end gennemsnits danskeren. For en del af denne gruppe vil valget ikke stå mellem lavemissions ovne med evt. filter eller gammeldags brændeovn. Her er valget snarer mellem julegaver juleaften eller varme juleaften.

Derfor er DØRs forslag om afgift på brændeovne tarveligt og folketingspolitikkere der går ind på denne tankegang idioter (i klassik Græsk betydning naturligvis). Dummebødeprincippet (som kriminelle benytter sig af) er bare taveligt og usmageligt. Og det rammer den trængte gruppe særlig hårdt. Men DJØFere er som bekendt blinde for alt undtaget måltal. Og radikale energiministre tænker ikke selv, det er meget lettere at læne sig op ad buzzwords som askefri, fossilfri og bæredygtighed.

Og hvorfor skulle en elitær socialist som RL egentlig bekymre sig om forholdet trængt økonomi og valg af opvarmnings form når “sagen” handler om Fermats mindste virknings princip og hermed mener jeg hurtigst muligt frem til karrieremålet. Og det hurtigste er selvfølgelig at kopierer en masse rapporter som andre forskere har publiceret og selvstædigheden består i at fordreje konklusionerne.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 5
  • 2

Kære alle med direkte (eller indirekte) politisk indflydelse

Nu er der postet over 90 kommentarer til denne artikel omhandlende mindre storforurenende individuelle brændefyringsenheder, hvorfor kun de aller færreste personer med politisk indflydelse har tid til at læse hele blog-debatten.

Da jeg nu selv har brugt RIGELIGT med tid på denne blog, og samtidig må konkludere, at jeg fagligt og sagligt slet ikke er blevet klogere, dvs. ikke har fået kendskab til nye interessante videnskabelige hhv. artikler, reviews eller rapporter.

I modsætning hertil har jeg ovenfor linket til de nyeste, interessante og videnskabeligt veldokumenterede rapporter, som den fagligt interesserede person med lidt ekstra tid kan læse.

Den eneste teknisk-faglige gode idé, der er fremkommet under denne diskussion, er at indbygge gas i individuelle brændefyringsenheder for primært at tilvejebringe en hurtig og effektiv temperaturstigning og således i en fart sætte gang i forbrændingen, idet halvdelen af den sundhedsskadelige forurening fra en brændeovn udledes i optændingsfasen.

Derimod er jeg igen igen blevet præsenteret for den samme håndfuld ekstremt selektive cherry picking eksempler, som (sympatisører med) ’den producerende og servicerende branche relateret til individuel træfyring i Danmark’ rent videnskabeligt kan hoste op med.

M.a.o. de få undtagelser, som altid vil eksistere i et pluralistisk samfund, og som blot bekræfter reglen eller rettere den dominerende videnskabelige konsensus fra bl.a. WHO’s nyeste rapporter, der slår fast, at forbrændingspartikler fra brændeovne er særdeles sundhedsskadelige.

WHO anbefaler i forlængelse heraf, at individuel træfyring – af hensyn til folkesundhed og klima - helt udfases i primært byerne i den rige verden, fordi opvarmningsformen her er dybt forældet anno 2014.

Lars Helbro undrer sig over, hvorfor jeg bruger tid på at debattere under denne og andre udvalgte artikler om brænderøgsforurening på ing.dk.

Dette kan da også umiddelbart virke irrationelt, når nu det er så åbenlyst for enhver, at ’brændeovnslobbyen’ har sat sig tungt på ing.dk, og via injurierende sprogbrug o.l. har skræmt stort set alle andre ”ikke rettroende” væk.
Det mest komiske er måske, at denne ”sekteriske brændeovnsklub” påstår, at de er enig med ”resten af verden”.

Årsagen til, at jeg har valgt at bruge tid på denne blog, er ganske simpelt, at det rent demokratisk og fagligt er sundt og kan anbefales jævnligt at diskutere og lytte - tilstræbt hhv. objektivt og fordomsfrit - til personer med en helt anden holdning end ens egen.

Desværre ser vi – tragisk nok - i stigende grad den stik modsatte tendens i det danske samfund, hvor folk af ren og skær bekvemmelighed stort set kun diskuterer med folk i debatfora på Internettet mv., hvor flest mulige holdningsmæssigt ligner dem selv.

Den samme uhensigtsmæssige og fordummende tendens gør sig gældende med den stigende udbredelse af ghettoer og ensartede enklaver i Danmark, fordi alt for få simpelthen ”orker” at forholde sig til personer, som ikke stort set har samme holdninger som de selv.

Derfor kan jeg kun opfordre bloggerne på dette site til - så fordomsfrit og tilstræbt objektivt som muligt - at tage nogle debatter på fora, hvor det overvejende flertal har holdninger, der ligger langt fra dem selv.

Dette kunne eksempelvis være debatfora for folk med hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, lungekræft, MCS (multi chemical sensitivity) samt debat- og informationsudvekslende fora om ren og sund luftkvalitet.

Nedenfor kan I finde nogle få gode eksempler fra Facebook.

Via sådanne fora har jeg selv fået en del videnskabelige tips, læseforslag og idéer vedr. problemer og løsninger i forbindelse med sundheds- og klimaskadelig luftforurening:

https://www.facebook.com/groups/woodburner...

https://www.facebook.com/groups/112088414489/

https://www.facebook.com/groups/90039479719/

Og til dem, der foretrækker dansk: https://www.facebook.com/groups/27498794098/

Herunder er endvidere en hjemmeside, som klart kan anbefales dem, der gerne vil udfordre egne dogmer om den sundhedsskadelige brænderøgsforurening.
Landsforeningen til Oplysning om Brænderøgsforurening udarbejder særdeles saglig og lødig information om helbreds- og klimaskaderne ved brænderøgsforurening:
http://braenderoeg.dk/news.php

Personligt søger jeg information om problemer og løsninger inden for brænderøgsforurening fra et så bredspektret kildegrundlag som muligt ved at forholde mig kritisk og selvstændigt til alle interessenters bidrag.

Herunder deltagere på diverse konferencer og seminarer om brænderøgsforurening – indbefattet dem, der har en nærmest diametralt modsat holdning end jeg selv.
Men det er klart, at videnskabeligt publiceret viden fra uafhængige forskningsinstitutioner altid bør have 1. prioritet.

TIL MEDLÆSENDE (LANDS)POLITIKERE HAR JEG FØLGENDE ANBEFALINGER

Følgende virkemidler kan uden videre indføres i Danmark i morgen, fordi de er en ubetinget win-win situation, som stort set ingen burde være uenig i:

INFORMATIVE VIRKEMIDLER

Folketinget bør nedsætte et permanent råd eller en anden institution, som for ganske få økonomiske ressourcer (informationskampagner er billige) hvert efterår bredt og effektivt skal informere den danske befolkning om, at individuel fastbrændselsfyring udleder sundhedsskadelig forurening i byerne.

Det primære opfordring til borgerne bør derfor være helt at fravælge individuel fastbrændselsfyring i primært byzone, og derimod få dækket varmebehovet miljø- og sundhedsvenligt via primært efterisolering, kollektiv varmeforsyning og varmepumper (evt. opkoblet til solenergianlæg).

Hvis husstanden alligevel insisterer på at trodse anbefalingerne og praktisere individuel fastbrændselsfyring, så bør Miljøstyrelsens kendte fyringsråd, som et absolut minimum, følges konsekvent:

  • tænde op fra toppen af pindebrændebunken
  • anvende rent og tørt træ
  • komme lidt træ i brændkammeret ad gangen
  • sørge for god lufttilførsel i ikke mindst optændingsfasen
  • ofte at tjekke om røgen er næsten usynlig, som den bør være

Rådet for Sikker Trafik har haft stor succes med, gennem omfattende tilbagevendende informationskampagner, at få antallet af årlige trafikdrab så langt ned, at tallet nu er betydeligt lavere, end de konservativt estimeret 200-250 danskere der årligt dør i gns. 10 år før tid pga. udledningen af brænderøgsforurening fra dansk grund.

Denne trafiksikkerheds-succes hænger naturligvis også sammen med, at informationskampagnerne suppleres med betydeligt adfærdsregulerende konsekvenser i form af udbredte fotofælder.

Nødvendigheden af at supplere med præventive juridiske / økonomiske virkemidler, vender jeg tilbage til nedenfor.

Da forskningen om informationskampagner fortæller os, at virkemidler ikke har en nævneværdig effekt på betydelige befolkningssegmenter (herunder den ’genstridige’ og ’behovsorienterede’ modtager), bør Folketinget desuden vedtage et lovkrav om obligatorisk kørekort til brændeovne.
Dette er et forslag fra de danske brændeovnsproducenter (DAPO), jf. afsnittet om informative virkemidler på s. 189-194 i min afhandling om brænderøgsregulering: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897.

TEKNISKE VIRKEMIDLER

Det vil ligeledes være en ubetinget win-win situation for miljøministeren og regeringen at vedtage så miljø- og sundhedsambitiøse emissions-grænseværdier som muligt i den reviderede brændeovnsbekendtgørelse, jf. virkemiddelkataloget på s. 207-229 i min afhandling).

Et tredje oplagt win-win virkemiddel er i den reviderede brændeovnsbekendtgørelse at indskrive et obligatorisk lovkrav om, at alle individuelle skorstene (inkl. de eksisterende) minimum skal udmunde 2 meter over tagets og nærliggende bygningers højeste punkt.
Et sådant lovkrav vil højst sandsynligt sætte gang i helt nye, smarte og trendsættende design af individuelle skorstene, hvorved Danmark potentielt og fremadrettet kan tjene gode penge ved at eksportere.

Ca. halvdelen af den sundhedsskadelige forurening fra individuelle træfyringsanlæg relaterer sig til konstruktionen og monteringen af skorstenen, hvorfor en ekstra længde i de fleste tilfælde vil forbedre forbrændingsprocessen.

Desuden vil skorstensfejerne få flere meter afkastrør at rengøre og dermed forbedrede indtjeningsmuligheder.
Herved er stort set alle glade – ikke mindst naboerne, som i betydeligt større omfang slipper for generende passiv brænderøg.

Der er langt flere win-win virkemidler at vælge imellem i førnævnte virkemiddelkatalog på s. 207-229 i min afhandling, så det er bare om at komme i gang med reguleringen…

Endelig har jeg intet imod en udvikling i retning af mindre storforurenende individuelle brændefyringsenheder, tværtimod.

Ikke mindst hvis brændeovnsfabrikanterne selv finansierer denne forskning og innovation, idet selv BAT inden for individuel brændefyring - i form af Rais BionicFire – udleder ca. 100 gange flere sundhedsskadelige partikler pr. energienhed, sammenlignet med et gennemsnitligt kraftvarmeværk.

Dette burde også fremgå af min ovenstående kommentar:
http://ing.dk/artikel/danske-producenter-i...

Dog er det helt centralt at understrege, at der for Danmark er masser af potentielle arbejdspladser og eksportindtægter samt et langt større hensyn til folkesundhed og klima i at satse på CLEAN green tech inden for oplagte SOLOPGANGsindustrier som f.eks.:

  • Vindmøller (primært til havs, men også på land samt de små husstandsvindmøller)
  • Bioforgasningsanlæg
  • Varmepumper
  • Røgrensningsteknologier
  • Geotermianlæg
  • Bølgenergianlæg
  • Osv.

Det er trods alt langt bedre at anvende skattekroner på at støtte sådanne solopgangsindustrier, frem for at kaste offentlige midler efter SOLNEDGANGsbrancher som producenter af individuelle fastbrændselsenheder må siges at være.

At smide skattekroner efter brændeovne i dagens Danmark svarer til, at landspolitikerne i 70’erne og 80’erne havde kastet offentlige midler efter udvikling af lidt mindre storforurenende individuelle koks- eller tørvefyr, frem for visionært at satse målrettet på solopgangs-nicher som f.eks. vindmøller.

NØDVENDIGT AT SUPPLERE INFORMATIVE OG TEKNISKE VIRKEMIDLER MED JURIDISKE, ØKONOMISKE OG STRUKTURELLE VIRKEMIDLER

Som nævnt kan informative og tekniske virkemidler ikke stå alene, hvorfor planlægningsmæssige, juridiske og økonomiske styringsmidler må supplere for primært at inkorporere de rette incitamentsstrukturer.

Det er fint at appellere til virksomheders og privatpersoners ansvarlighed, men det bør være indlysende for enhver, at information i sig selv er utilstrækkeligt.

’At the end of the day’ må man derfor som landspolitiker spørge sig selv foran spejlet:

Kan Danmark være tjent med et embedsmandsvælde, eller har jeg som politiker tilstrækkelig moral, visioner og mod – og dermed en politisk eksistensberettigelse - til også at vedtage PLANLÆGNINGSMÆSSIGE, JURIDISKE og ØKONOMISKE virkemidler for miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen – Danmarks (snart) mest sundhedsskadelige forureningsproblem…?

Tak for debatten.

PS: @Peter Vind Hansen

Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd kan forureningsafgifter sagtens indrettes, så social slagside helt undgås, eller således at de grønne afgifter ligefrem øger ligheden i samfundet, som den progressive bilbeskatning er et glimrende eksempel på.
For dokumentation, se venligst s. 129-130 i min afhandling: http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Endvidere har jeg aldrig lagt skjul på den gennemgående metode i mine videnskabeligt veldokumenterede rapporter, som er et grundigt litteraturstudie, suppleret med udvalgte dybdegående ekspertinterviews, der afsluttes af en kritisk og selvstændig analyse & diskussion.

PPS: Efter al sandsynlighed vil der i kølvandet på dette indlæg komme en del nedladende og måske ligefrem afsporende kommentarer, der blot fortjener at blive ignoreret.

PPPS: Hvis nogen har konkrete, seriøse og meget gerne fagligt underbyggede spørgsmål til mig, som I forventer svar på, er I velkomne til at sende mig en e-mail (kan findes på nettet).

PPPPS: @Torben Bauer

Glimrende at du har læst flere af de rapporter, jeg har henvist til gennem denne debat (selv om jeg er en anelse i tvivl om, hvorvidt du har læst disse tilstræbt fordomsfrit/objektivt).

Følgende er skrevet med al respekt (så misforstå mig nu ikke):

Ifølge ’state of the art’-forskningen dør der årligt – best case scenario - ca. 100 danskere i gns. 10 år før tid og tusinder bliver årligt alvorligt syge pga. brænderøgsforureningen udledt fra dansk grund.
I tilfælde af worst case scenario kan du gange disse dødeligheds- og sygdomstal med omkring en faktor 10.

Derfor svarer din pedantiske diskussion af brænderøgspartikler versus dieselpartikler – og dermed din indirekte kritik af bl.a. WHO’s nyeste rapporter om de særdeles veldokumenterede negative helbredseffekter af luftforureningen – til at indføre gratis hashrygning som obligatorisk fag i 9. klasse ud fra devisen om, at vi ikke helt præcist ved, hvor skadeligt hashrygning er.
Derfor kan vi lige så godt indføre faget ’gratis hashrygning’ i folkeskolen, fordi usikkerheden må komme hashrygningen til gode (ja, overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen ;o) ).

Jeg skal i øvrigt gerne gentage den centrale pointe fra DCE’s videnskabelige rapport om luftforureningens negative helbredseffekter og samfundsøkonomiske omkostninger i Hovedstadsregionen, jf. min ovenstående kommentar:
http://ing.dk/artikel/danske-producenter-i...

I international videnskabelig sammenhæng har denne DCE-rapport anvendt den hidtil højeste opløsning for sådanne luftforureningsmodeller på 1 x 1 km, og har inddraget det hidtil største antal luftforureningskomponenter.
Det er således i dette lys, at nedenstående pointe fra rapporten bør anskues.

Pointen indbefatter naturligvis, at forureningsvinduet for brænderøgsudledning udgør ca. 5 måneder, samt at betydelige mængder af brænderøgsforureningens sundhedsskadelige partikler og gasser i sagens natur også trænger ind i folks boliger via ventilation, revner og sprækker mv.:

“Af rapporten fremgår, at brændefyring forårsager hele 2/3 af helbredsskaderne og de samfundsøkonomiske omkostninger relateret til udledt luftforurening i Hovedstadsregionen i almindelighed og i København og Frederiksberg Kommune i særdeleshed. Den næst mest sundhedsskadelige sektor er vejtransport, som ”kun” står for godt 1/5 af helbredsskaderne og de samfundsøkonomiske omkostninger relateret til udledt luftforurening.”

Endvidere skal jeg gerne gentage, at der ikke (i tilstrækkeligt omfang) er målt på udledningen af ultrafine og fine partikler (herunder black carbon og elementær partikler) fra svanemærkede brændeovne, og at der heller ikke er tilstrækkelig styr på emissionen af dioxin fra svanemærkede brændeovne, jf. min øverste kommentar:
http://ing.dk/artikel/danske-producenter-i...

Slutteligt bliver jeg nødt til at påpege, at du vender tingene på hovedet mht. de rettigheder som langt størstedelen af danskerne har (dvs. dem der bor i byerne).

Set i dette lys bør det naturligvis være de egoistiske, asociale og relativt hensynsløse passivt brænderøgsforurenende fyrbødere, der må flytte på landet, hvis de absolut insisterer på at praktisere individuel brændefyring som primær opvarmningsform, hvilket slet ikke hører hjemme i nutidens moderne, tætbebyggede samt miljø- og sundhedsprogressive byer:
http://issuu.com/astma-allergidk/docs/brae....

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 10

Det begynder at ligne Muhamed-krisen. Indignationen står simpelthen ikke i relation til skaden. Måske RL skulle gå sig en aftentur og indånde så mange partikler, at han fik det virkelig dårligt.
Generelt synes jeg, at det er for let at råbe ulven kommer. Disse miljø-forskere skal jo bare se på deres mere og mere fintfølende apparater, så finder de noget som de ikke så før. Straks bliver det udråbt til en mulig fare, og da ingen kan bevise at noget er ufarligt, så kører toget derudaf.
Jeg tror selv, at flere dør for tidligt (hvad det så betyder) af angst for et eller andet ukendt, som hverken kan føles, lugtes eller måles. Det kan så være partikler eller klimaændringer.
Det ligner jo en velovervejet strategi, at der nu snakkes om partikler i 100nm størrelse. Det er noget man ikke kan se, og derfor er det endnu mere skræmmende. Efterhånden nærmer man sig molekyle-størrelse og til sidst er luften sikkert farlig. På et eller andet tidspunkt må de jo komme frem til, at det allermest farlige er at leve.

  • 3
  • 1

Kære Ryan
Nu er det måske heldigt for dig at jeg er kirurg og ikke psykiater!

Men nedenstående er sakset fra
SUNDHEDSEFFEKTER OG RELATEREDE EKSTERNE OMKOSTNINGER AF LUFTFORURENING I KØBENHAVN

http://www.dmu.dk/Pub/SR64.pdf.
Her står på side 8 & 9:

"De lokale emissionskilder i København bidrager til omkring 80 for tidlige
dødsfald i Hovedstadsregionen, mens al luftforurening i København (fra
danske og udenlandske kilder) bidrager til omkring 540 for tidlige dødsfald.
Dvs. at lokale emissionskilder i København bidrager til omkring 15% af de
samlede for tidlige dødsfald i Hovedstadsområdet.

De vigtigste lokale kilder til de omkring 80 for tidlige dødsfald i Hovedstadsregionen
er ikke-industriel forbrænding, som primært består af forbrænding
fra brændeovne og –kedler (omkring 50 for tidlige dødsfald) og
vejtrafik (omkring 20 for tidlige dødsfald).
Tilsvarende er undersøgt i hvilket omfang forskellige lokale emissionskilder
i København bidrager til sundhedseffekterne for København. Formålet med
disse beregninger er at kvantificere, hvor meget de lokale emissionskilder i
København betyder for sundhedseffekterne i København.

De lokale emissionskilder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
bidrager til omkring 67 for tidlige dødsfald i Københavns Kommune
og Frederiksberg Kommune, mens kilder i København bidrog til omkring 80
for tidlige dødsfald i Hovedstadsområdet, som beskrevet ovenfor. Dvs. at
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bidrager med omkring
13 for tidligere dødsfald til omegnskommunerne inden for en afstand af ca.
20 km fra København.

De lokale emissionskilder i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune
bidrager til omkring 12% af de samlede for tidlige dødsfald i Københavns
Kommune og Frederiksberg Kommune."

I selve København er det kun 13 personer, hvis tidlige død som kan tilskrives brændeovne!

Der kan reddes flere liv ved at se på trafikforholdene, sygehusene, håbløse militæraktioner i udlandet, tobaksrygning etc. end ved at forbyde brug af brændeovne i byerne!
Så når du nu forsøger at påkalde dig vores kære folkevalgte milde åsyn - ja så tror jeg at de fleste kan gennemskue at denne sag ikke har gang på jord FØR DER KOMMER REEL VIDENSKABELIG BAGGRUND PÅ BORDET. Og det mangler der dags dato.

  • 7
  • 3

Så når du nu forsøger at påkalde dig vores kære folkevalgte milde åsyn - ja så tror jeg at de fleste kan gennemskue at denne sag ikke har gang på jord FØR DER KOMMER REEL VIDENSKABELIG BAGGRUND PÅ BORDET. Og det mangler der dags dato.


- og det vil der givetvis mangle til evig tid.
Opgørelserne over antallet af brændeovne og hvor meget og hvordan de bliver brugt hviler på et ekstremt tyndt og usikkert grundlag. Det har vi tærsket langhalm på mange gange før i disse spalter, så jeg vil ikke gentage.
Det mest håndfaste er, at skorstensfejernes forbrug af sodposer er halveret over den sidste 10års periode ifgl. deres egen talsmand, og det står jo noget i kontrast til hvad avancerede computerberegninger kommer frem til på universiteterne.

Gad vide hvordan man vil opgøre hvor mange der dør for tidligt af hysteri over at være faldet af kæphesten ?
Hvor mange dør for sent, og hvem dør rettidigt ???

  • 5
  • 1

@Torben Bauer m.fl.

På s. 34 i:

Brandt, J., Jensen, S.S., Plejdrup, M. (2013c): Sundhedseffekter og relaterede eksterne omkostninger af luftforurening i København. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 47 s. - Videnskabelig rapport nr. 64:
http://www.dmu.dk/Pub/SR64.pdf

fremgår det klart og tydeligt på skemaform, at ca. 40 indbyggere i København i gns. dør 10,6 år før tid pga. brænderøgsforurening udledt i København.

Torben Bauer fejlkonkluderer således på pinlig vis fra også denne rapport, idet han skriver følgende ovenfor (citat):

“I selve København er det kun 13 personer, hvis tidlige død kan tilskrives brændeovne!”

Min tillægskommentar:

Ca. det tredobbelte dør før tid og bliver alvorligt syge uden for København/Danmark pga. brænderøgsudledningen, hvorfor vi – ligesom vores nabolande – naturligvis må tage et moralsk og etisk ansvar for at få minimeret den sundhedsskadelige udledning af brænderøg mv. til luften.
Frem for kynisk ansvarsforflygtigende at sige, at det er nabo(landenes) skyld !

Denne åbenlyst forkerte og kraftigt manipulerende påstand fra Torben Bauer om de 13 i stedet for ca. 40 københavnske dødsfald pga. brænderøgsudledningen i Kbh. er, efter min vurdering - desværre - særdeles symptomatisk for Torben Bauer m.fl.’s ekstremt selektive og manipulerende fremlægning af videnskabelige publikationer mv.

Jeg beklager at må skrive dette, idet jeg havde håbet på en langt mere tilstræbt objektiv/fordomsfri læsning og fortolkning af de videnskabelige publikationer, jeg har henvist til ovenfor.

Men som Torben Bauer selv skriver, har han specialiseret sig inden for kirurgi og kikkertundersøgelser, og IKKE miljømedicin.

Dvs. at Torben Bauer muligvis kun har haft et 2-3 ugers kursusforløb i miljø- og arbejdsmedicin for flere årtier siden på medicinstudiet, hvilket bedrøveligt nok i dagens Danmark udgør ”hele” det obligatoriske pensum på medicinstudiet i samspillet mellem forurening & folkesundhed.

I lyset af et så overfladisk og helt utilstrækkeligt obligatorisk uddannelsesniveau inden for samspillet mellem miljø & folkesundhed for læger i generel forstand, kan du som borger således ikke forholde dig kritisk nok til udtalelser fra de såkaldte ”hvidkitlede autoriteter”, hvad angår viden om samspillet mellem forurening & folkesundhed.

Med mindre vi, som nævnt, taler om det lægefaglige speciale i miljømedicin.

Apropos miljømedicinere, kan jeg kun opfordre alle jer brænderøgsforurenings-interesserede bloggere til selv at tage kontakt og stille jeres kritiske spørgsmål til to af de mest vidende og kompetence miljømedicinske forskere i Danmark vedr. de alvorlige helbredsskader som følge af bl.a. brænderøgsforurening.

Det drejer sig om følgende forskere fra Miljø- og Arbejdsmedicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, som bl.a. rådgiver DCE (National Center for Miljø og Energi) om helbredsskaderne ved brænderøgsforurening i Danmark:

Professor, ph.d. og læge Torben Sigsgaard:

http://pure.au.dk/portal/da/persons/torben...

Lektor, ph.d. og læge Jakob Hjort Bønløkke, der bl.a. har udarbejdet et større sammenlignende litteraturstudie for Sundhedsstyrelsen om sundhedsskadelig brænderøgsforurening:

http://pure.au.dk/portal/da/persons/jakob-...

Endelig kan jeg anbefale alle at læse følgende rapporter om sundhedsskadelig luftforurening fra Verdenssundhedsorganisationen, som vel er en af de videnskabeligt set mest autoritative og uafhængige instanser i verden:

WHO 2005: WHO air quality guidelines global update 2005, Report on a Working Group meeting, Bonn, Germany, 18-20 October 2005: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_...

WHO 2010: Health and Environment in Europe - Progress Assessment, WHO Regional Office for Europe: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_...

WHO-EUROPE 2006: WHO air quality guidelines global update 2005 - Particulate matter, ozone, nitrogen dioxide and sulfur dioxide: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_...

WHO-EUROPE 2013: Review of evidence on health aspects of air pollution – REVIHAAP Project, First results: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_...

WHO-EUROPE 2005: EFFECTS OF AIR POLLUTION ON CHILDREN'S HEALTH AND DEVELOPMENT, A REVIEW OF THE EVIDENCE, SPECIAL PROGRAMME ON HEALTH AND ENVIRONMENT, EUROPEAN CENTRE FOR ENVIRONMENT AND HEALTH, BONN OFFICE: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_...

Men hvis I kun vil kontakte de to miljømedicinere og læse de videnskabelige publikationer - for at finde mikroskopiske hår i suppen og for manipulerende at fejlfortolke pointerne, med det formål eksempelvis at øge egen profit på brændefyring - så lad endelig være.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 10

........er ved at obducere en afdød på retsmedicinsk.
Den ene fisker med sin pincet og en lup noget ud af hovedet på afdøde.
"HA - nu har jeg fundet den partikel der dræbte ham !!!"
Den anden har en større lup og kigger med.
"Næ det dér må vist være hjernen"

  • 5
  • 2

Ligefrem at påstå at jeg manipulere er noget af en påstand, når det jeg har saksen er hovedkonklusionen!

  • 8
  • 1

Lars Helbro er klart ikke akademiker men derimod masseovnsproducent. Og Lars har stort set deltaget i alle brændeovns debatter på ing.dk og arbejder i felten for sine interesser. Og Lars er en god opponent i debatten.

I modsætning hertil er Ryan Lund akademiker og man må forvente at videnskabeligt materiale bliver behandlet på forsvarligt akademisk vis. Men det fremgår tydeligt af Ryan Lunds indlæg i denne og tidligere debatter at Ryan Lund er politisk opportunist.

Der er mindst to elementer i videnskab der skal være opfyldt for at få succes. Det er indlysende at det der fremlægges skal være rigtigt og fortolkes rigtigt. Men videnskab indeholder også et demokratisk element. Man skal have tilslutning fra en bred skare til synspunkterne.

Denne debat vise at Ryans Lunds demokratiske sindelag ligger på et meget lille sted. Og magthaverne i det diktatur hvor Ryan Lund åbenbart hører hjemme, ville have hængt Ryan Lund såfremt han havde fremturet på samme måde.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 1

Jeg faldt tilfældigvis over denne debattråd,

Uha, Olaf! Man skal sgu passe noget så gevaldigt på, når man "falder over en tråd" som man vil udtrykke meninger om.

Om du havde fulgt med i brændeovnsdebatten, havde du ikke udstillet dig selv i denne grad.

Det er virkelig længe siden jeg har læst et pinligt indlæg på ing.dk, som dit angreb på Lars Helbro!

Måske du bl.a. lige skulle kigge forbi www.stenovne.dk

  • 10
  • 1

Til Peter Vind Hansen

En noget overraskende og frimodig debattør, der her kommer på banen, som jeg ikke før har hørt om.

Jeg er særligt vild med især denne definition af videnskab, som Peter Vind Hansen fremturer med – helt uden belæg naturligvis, hvilket må siges at tale for sig selv (citat):

”Men videnskab indeholder også et demokratisk element. Man skal have tilslutning fra en bred skare til synspunkterne.”

Så stryg lige følgende personer på listen over verdenshistoriens største videnskabsmænd:

  • Charles Darwin

  • Galileo Galilei

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 10

Så stryg lige følgende personer på listen over verdenshistoriens største videnskabsmænd:

Charles Darwin

Galileo Galilei  

Der er ikke belæg for at skyde ovennævnte påstand i skoene på en meddebatør.
Nu skal ikke "komme til" at glemme:

Det er indlysende at det der fremlægges skal være rigtigt og fortolkes rigtigt.

Hvor de nævnte videnskabsfolk levede i et videnskabligt samfund styret af religiøse fundamentalister. At de dog havde tilgang til nøjagtige målinger og observationer.

  • 1
  • 1

Til Jan Damgaard

Ok, så du giver mig indirekte ret i, at dette – videnskabeligt set – er noget vrøvl:

”Men videnskab indeholder også et demokratisk element. Man skal have tilslutning fra en bred skare til synspunkterne.”

Så lad os gå til anden del af Vind Hansen harceleren i fri fantasi og udokumenteret tankespind:

Hvor har jeg fremlagt noget, der er forkert eller fejlfortolket – NATURLIGVIS LEDSAGET AF DIN HELT KONKRETE OG SPECIFIKKE ARGUMENTATION MED DIN TILHØRENDE ENTYDIGE OG PRÆCISE REFERENCE…?

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 0
  • 8

Til Jan Damgaard ...

Ryan, hvis du tager kikkerten væk fra det blinde øje, vil du sikkert opdage en hel del velbegrundede indvendinger og (indtil nu ubesvarede) spørgsmål til din "... tilgang ..." - både i denne tråd og tråde i de foregående 2 år.

Hvis du nu startede med at besvare dem, sagligt og veldokumenteret uden halve og hele fortolkninger, kunne det være at dine synspunkter ville bære mere vægt ...

Bjørn

  • 6
  • 1

Nej Ryan Lund. Jeg vil ikke gå ind i en polemik med dig. Dertil anser jeg dig for at være for psykisk umoden. Når en læge på ing.dk skriver at han er glad for at være kirurg og ikke psykiater, er det ikke for at være perfid men derimod bør alarmklokkerne ringe. Din fremgangsmåde og dine indlæg taler for sig selv.

Men jeg vil give dig et råd og det er at søge akut psykiatrisk hjælp. Du har brug for det. Og når du kan dokumenterer at du er velbehandlet kan vi måske fortsætte diskussionen.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 6
  • 1

En noget overraskende og frimodig debattør, der her kommer på banen, som jeg ikke før har hørt om.

"Frimodig" - det kendes også som ytringfrihed, vi bruger det i Danmark.

"Overraskende" - hvorfor dog det? Peter har været på ing.dk i længere tid - derfor behøver man ikke være enig med ham, men det er almindeligt brugt at besvare hans indvendinger med fakta ...

"... som jeg ikke før har hørt om" - overraskende, men det har formantlig en del med føromtalte "kikkert" at gøre ...

Bjørn

  • 3
  • 1

Er det reelt et mål for hvad man kan byde ind med her ?
Korrekt, jeg er ikke akademiker.
Jeg har faktisk østre landsrets ord for, at jeg ikke har en ordentlig uddannelse.
(Indkaldt som ekspertvidne)
Det blev jeg ret stødt over, da jeg nok har læst flere bøger om mit speciale, investeret i mere måleudstyr og lært hvordan det skal bruges og fortolkes, arbejdet og udviklet langt mere end de fleste der kommer ud fra Roskilde Universitet med top karakter. Det er der i hvert fald noget der tyder kraftigt på i denne debat.

Peter V.H. tak for din opbakning selvom vi ofte har stødt hornene sammen.
Karin H. tak for at komme ind fra sidelinjen og gøre opmærksom på, at der er mange der læser disse spalter med kritisk sans.

Jeg mister mere og mere respekt for netop den akademiske verden, da den netop ofte mangler praktisk erfaring og kun er i stand til at levere fine ord i diplomatisk ubrugelig form. Det er Ryan Lund desværre et glimrende eksempel på.

Andre, som har den teoretiske akademiske baggrundsviden, og bruger den dagligt hvilket giver praktisk erfaring, er desværre ofte larmende tavse i debatter som disse, og det kan der selvfølgelig være mange grunde til.

Jeg føler mig som en fri mand som kan sige hvad jeg vil.
Jeg føler mig mindst lige så velorienteret i mit felt, som enhver der har gået på universitetet, for jeg har selv bestemt hvilke bøger jeg ville læse, og hvilke eksperimenter jeg ville udføre.
Udtalelsen fra rektor til min realeksamen var, at Lars er rasende god til det han interesserer sig for.
Det kan selvfølgelig fortolkes, men jeg er godt tilfreds. Forstå det hvem der kan ;-)

Jeg ville sådan ønske at vi kunne bedømme hinanden udfra hvem vi er og hvad vi har gjort, og ikke så meget hvilke papirer vi har gemt i skuffen.

  • 9
  • 1

Der er jo trods alt stadig nogen, som ikke har fået deres sunde dømmekraft ødelagt af en fin uddannelse.

Jeg kan godt se, at mit indlæg kunne læses som en nedgørelse af den akademiske verden. Det var ikke meningen. Uden den og min yndlingsbog, "gummibiblen" (Handbook in chemistry and physics) 30. udgave fra 1947 - langt mere pålidelig end Google, så var menneskeheden næppe nået dertil hvor vi er idag, og jeg ville bare bygge ovne som på min bedstefars tid.

@Olaf
Jeg forstår godt du undrer dig over vores tilgang til Ryan Lund, når du kun lige "tilfældigt er faldet over denne debattråd". Du mangler ganske enkelt en ret lang forhistorie som strækker sig år tilbage.
Det er efterhånden kun journalister som finder Ryan Lunds fortolkning af videnskabelig dokumentation interessant, for de elsker slagsmål og "antal døde".
Både jeg og mange andre har for længst opgivet at forholde os videnskabeligt til hans indlæg, så derfor kan det nemt komme til at se lidt ubehøvlet ud hvis man kun ser spidsen af hundens hale.

Jeg, og tydeligvis mange andre - akademikere som ikke akademikere, er dog dødtrætte af, at Ryan Lund et al HØJTRÅBENDE OG VEDHOLDENE forudser jordens undergang p.g.a. brændefyring og støtter sig til en videnskabelig dokumentation som reelt bygger på et ekstremt spinkelt grundlag. Eksempelvis tlf.interviews af et stærkt begrænset antal ejere af en fastnettlf. i et lille område, om deres brug af brændeovn, og derefter ganger op på landsplan.
Når os som ikke kun sidder ved telefonen og computeren, men også er ude i virkeligheden og ser hvad der sker, slet ikke kan genkende resultaterne af den form for videnskab, så protesterer vi naturligvis.
"Vi" er ikke bare en tilfældig uuddannet ovnsætter, men også forskere på DTI, skorstensfejere som i den grad har fingrene i snavset og indsigten, ingeniører ansat på de virksomheder som udvikler, m.v.

Det har vi ganske enkelt pligt til, for politik bliver styret af dem der råber højest med de bedste argumenter. Ryan Lund råber vældig højt, men har også meget dårlige argumenter, så derfor møder han så meget modstand.
Virkeligheden skal ikke styres af dem der er bedst til copy/paste og kildehenvisninger som ingen gider tjekke.
Sådan har det desværre været længe, både i den akademiske verden og blandt håndværkere, og hvordan synes du selv det går ?

  • 6
  • 1

Bl.a. den i DK meget beskedne - men på nichemediet ’ing.dk’s artikelblogs’ meget dominerende - brændeovnslobby burde for længst have indset følgende:

Der er minimum 1½-2 mio. vælgere i Danmark, som enten har en (begyndende) hjertekarsygdom, luftvejssygdom, cancer, MCS, diabetes, er gravide og/eller er ældre og svagelige.

Dette samlet set enorme vælgersegment, som er særligt følsomme over for sundhedsskadelig luftforurening, vil juble, hvis især landspolitikerne har tilstrækkelig etik, moral og mod (og dermed en eksistensberettigelse) til miljø- og sundhedseffektivt at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark !

Til sammenligning er der kun 1-1½ mio. vælgere i Danmark, som praktiserer individuel brændefyring (så længe det varer), og tallet er højst sandsynligt faldende, fordi der er en del danskere, der fornuftigt nok har erkendt eller fremadrettet erkender, at individuel fastbrændselsfyring i byerne er særdeles sundhedsskadeligt og primært derfor en fuldstændig forældet anakronisme i et relativt rigt og moderne samfund som det danske anno 2014.

Som mit sidste bidrag til denne blog-debat, har I her et tankevækkende citat fra denne meget anbefalelsesværdige artikel (som I sikkert vil skamrose om et splitsekund):

https://dl.dropboxusercontent.com/u/102884...

”I tilfælde af et politisk status quo scenarie viser samtlige uafhængige videnskabelige fremskrivninger for indeværende og forestående årti, at den sundheds- og klimaskadelige partikeludledning fra individuel træfyring udgør minimum tre fjerdedele af Danmarks samlede udledning, mens partikeludledningen fra transportsektoren allerede i 2020 kun vil udgøre en lille brøkdel heraf.

I forlængelse af ovenstående føler mange danskere sig generede af lokal brænderøgsforurening.
Antalsmæssigt drejer det sig om ca. 300.000 danskere i år 2000, og ca. 2,6 mio. danskere i år 2007, der i deres lokalområde følte sig generede af brænderøgsforurening.

I et rigt land som Danmark anno 2014 har ingen, rationelt set, behov for at praktisere individuel fastbrændselsfyring, idet der eksisterer en lang række anbefalelsesværdige opvarmningsformer for især sundhed og samfundsøkonomi, hvilket i byerne primært er fjernvarme, og på landet hovedsageligt varmepumper der oplagt kan kombineres med solenergianlæg.”

Som nævnt i artiklen, kan den solide videnskabelige dokumentation findes i min afhandlings litteraturliste:

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Med venlig hilsen

Cand.techn.soc., miljøtekniker og laborant
Ryan Lund

  • 0
  • 10

Christian Nobels jævnføring af Ryan Lund og ham ,I ved giver kortet ,er helt ved siden af.
Debatten startede med at danske ingeniører laver verdens bedste brændeovne.
Flot.Jeg er stolt over at have være vejleder for en af dem.
Det som Christian Nobel bypasser er ,at de mange brændeovne skyldes mangel på mod til at løse energiproblemer.
Et sådant fallitområde tiltrækker snyltere ligesom fluer til kadavere.
Kommer I nogensinde ud af det eller vil det ske ved diktat ?

  • 1
  • 1

@Niels
Enig i, at denne tråd virkelig er kørt ud i hegnet.
O.k. det er 30´C og en relativ fugtighed på over 50%.
Det fremmer ikke tankevirksomheden, men altså........................
Beskyldninger om uagtsomt manddrab, psykisk sygdom, og sammenligning med Goebbels fremmer ikke ligefrem dialogen, uanset hvor fristende det kan være.

Tilbage til sporet (godt 100 indlæg tidligere før Ryan spammede det hele)
"Det som Christian Nobel bypasser er ,at de mange brændeovne skyldes mangel på mod til at løse energiproblemer."
Jeg synes det forholder sig omvendt Niels.
At vi er gode til at lave effektive ovne i Danmark, skyldes jo netop mod til gå op imod "systemet" som åbenbart har en tyrkertro på kollektiv forsyning af alt, uanset location og distributionstab.

Piet Hein: "I Danmark er alting forbudt, undtagen hvis man meget gerne vil".
Der er god grund til at kæmpe for den frie vilje og mulighed for at klare egne behov.
Du må ikke genere dine naboer - klart nok, men det giver ikke naboen ret til at være hysterisk.
Det er for mig at se netop det sidste kampen står om i mange tilfælde.

  • 3
  • 1

Lars læg mærke til at der ikke er beskyldninger om psykisk sygdom. Psykisk sygdom er først om fremmest depression, skizofreni, bipolar lidelse og psykopati. Hvorimod angst neurose og narcissistisk forstyrret personliglighed ikke er psykisk sygdom. Men fælles for de nævnte lidelser er at de er objekt for psykiatrien. Og det er op til psykiatrierne at vurderer hvad det er de står over for.

En persons adfærd og fremfærd kan opleves så bizar at man bare tænker den er helt gal. Derfor et velmenende råd.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 1

Sammenligner man lavemissions ovnen med en ovn der udleder 20 g partikler pr. kg tør træ må effektiviteten, på grund af partikel afbrændingen, være højere. Antager man at brændværdien af partikler er den dobbelte af træets brændværdi (en rimelig antagelse da kulbrinter har den ca. den dobbelte brændværdi af kulhydrat) forøger det ekstra brandkammer ovnens effektivitet med ca. 4 procent. Og sammenligner man med en svanemærket brændeovn er det omkring 1 procent effektivitets forøgelse.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 1

@Peter
Det var ikke specielt din bemærkning jeg hentydede til.
Flere incl. mig selv, har fremkommet med mere end antydninger af, at noget er galt i knolden på Ryan.
Om det er en patologisk lidelse eller noget egnsbestemt skal jeg bestemt ikke udtale mig om ;-)

Tilbage på sporet:
Virkningsgraden påvirkes langt mere af røgtemperaturen, end af uforbrændte kulbrinter.
Man kan desværre udmærket opnå en høj virkningsgrad med en osende ovn, og man kan have en lav virkningsgrad på en ovn som brænder klokkerent.
Kunsten er netop at have en høj virkningsgrad og en ren forbrænding samtidig, og jo mindre varmeydelsen skal være jo vanskeligere er det at opnå dette.
Derfor er det meget imponerende resultater jernovnsfabrikanterne har opnået.
For os der arbejder med ovne med indbygget varmelager er det en hel del nemmere. Også for dem der skal bruge ovnen.

Dertil kommer, at partikler er en noget ubestemmelig størrelse, da det reelt kan være hvad som helst, som ikke nødvendigvis behøver at være brændbart.
PAH (Policykliske Aromatiske Hydrocarboner) er, som det fremgår af navnet, kulstoffer og derfor brændbare ligesom kulmonooxid som er det vi reelt måler på for at bestemme mængden af PAH.

Der er mange måder at opnå en ren forbrænding på.
Antallet af brændkamre eller benævnelser af lufttilførslen (primær,sekundær, tertiær og hvad bliver det næste), har ilden ikke forstand på. Den brænder rent når forholdene er til det = Temperatur, Turbulens, og Tid. Alle 3 T,er skal være tilstede sålænge der er noget der kan brænde. Mangler et enkelt har vi en oser.
Jeg har ofte tænkt på, at mangen en akademiker som arbejder med udvikling af ovne, må have undret sig ved et stort Skt.Hansbål. Det kan jo under gunstige omstændigheder brænde klokkerent, helt uden brændkammer eller styring af lufttilførsel.
O.k. virkningsgraden er i bedste fald en god båltale, myggestik og socialt samvær, men alligevel !
Nogen gange kan det være udmærket, at slå hjernen fra og bare observere hvad der sker.
Det er sådan set min muligvis uakademiske arbejdsmetode som har ført til ovne i verdensklasse.

Igen - dette er ikke en underkendelse/ringeagtelse af akademikere, men der var engang hvor ingeniøruddannelsen også fordrede at man fik fingrene i snavset som smed eller lignende.
Det kan jeg godt savne idag.

  • 5
  • 1

Om jeg er den type ingeniør som Lars efterlyser ved jeg ikke, men jeg fascineres altid når teori og praksis følges.
Det kan vi faktisk ofte opleve. Det kræver godt styr på begge dele.
Derfor spurgte jeg også ind til Lars kommende ( nu gennemførte ) forsøg på at opnå 125% virkningsgrad på en ovn.
Hvordan gik det ?
Jeg er da også imponeret over at det efterhånden er lykkedes ar designe jernovne der kan brænde næsten uden partikeludslip.
Så langt det tekniske.
Det jeg til gengæld er kritisk overfor er i det hele taget at anvende individuelle anlæg i tæt bebyggelse.
Dette ud fra et ressource synspunkt hvor et ( endnu ) lavere forbrug af ressourcer kan opnås ved fælles løsninger.

  • 0
  • 1

Hvordan gik det ?

Selve forsøget gik udmærket.
Vi havde fuld blus på stenovnen i timevis og lukkede "røgen" ud i samme lokale. Der var intet at lugte.
Kun en anelse damp steg op fra tønden. Vi kunne godt have haft lidt mere køling på, så det er næste skridt.
Måleudstyret blev til gengæld skrupforvirret, eller også har det været indstillet forkert.
Det var lånt udstyr, da mit eget er i Catalonien, så jeg ville ikke rode for meget med indstillingerne.
Virkningsgraden stod urokkeligt på 100% og burde have startet højere for så¨at falde efterhånden som vaskeren blev varmere, så det er ikke helt troværdigt.
At røgen var ren var der dog slet ingen tvivl om.
Der kommer billeder og måleresultater på min hjemmeside senere, men lige nu skal jeg på job (udenfor tæt bebyggelse ;-)

  • 2
  • 2