Danske politikere genovervejer beslutning om atomaffald efter studietur

»Det var en øjenåbner.« Sådan lyder det fra Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, efter at Folketingets sundhedsudvalg og miljøudvalg i december var på studietur i Holland for at se nærmere på den hollandske løsning for atomaffald, som er baseret på et mellemlager, hvor atomskrottet kan opbevares de kommende 100 år.

Henrik Høegh og hans udvalgskolleger var overraskede over at se, at lageret med atomaffald lå midt i et industriområde tæt på både havn og store arbejdspladser.

»På vej hjem blev vi i de to udvalg enige om, at vi vil have en grundig undersøgelse af muligheden for at etablere et mellemlager i Danmark,« siger han.

Folketinget skal her i starten af 2015 træffe beslutning om, hvad der skal ske med det danske atomaffald. I hvert fald ifølge den officielle plan fra Sundhedsministeriet. Kritiske røster har dog længe villet, at processen med at kortlægge affaldets destination skal gå om.

Det skyldes især udenlandske eksperters vurdering af, at det radioaktive affald er forkert klassificeret, hvilket får grundlaget for de danske planer om at etablere et overfladenært slutdepot til at smuldre. Det har dog ikke – før nu – fået de politiske beslutningstagere til at vakle synderligt i troen på et slutdepot.

Selv om Sundhedsministeriet officielt følger tre mulige løsninger for det danske atomaffald – opførelse af et mellemlager, eksport af affaldet eller etablering af et slutdepot – er sidstnævnte langt mere gennemanalyseret end de to andre, og det er det, Henrik Høegh og de øvrige udvalgsmedlemmer nu vil lave om på.

Svensk kritik af Danmark

Det glæder Johan Swahn, direktør for den svenske organisation Miljö­organisationernes Kärnavfallsgranskning, MKG, der overvåger de svenske myndigheders håndtering af atomaffald, at de danske politikere nu åbner for en revurdering planerne.

Johan Swahn har fulgt den danske proces tæt, og han har flere gange været ude med riven over for de danske myndigheder.

Han mener, at de danske 233 kg særligt farligt atomaffald, som primært består af bestrålede brændselsstave fra Risøs DR3-reaktor, er forkert klassificeret som mellemradioaktivt affald.

»Fordi afgivelsen af varme fra affaldet er faldet, har danske myndigheder omklassificeret det til mellemradioaktivt. Men i Sverige og alle andre steder i verden bliver den samme type affald klassificeret som højradioaktivt,« påpeger han.

Kun en minimumsstandard

Omklassificeringen blev foretaget af Dansk Dekommissionering, (DD), da den statslige virksomhed i 2003 overtog ansvaret for Risøs dekommissionering. DD har hele tiden fastholdt, at klassificeringen stemmer overens det Internationale Atomenenergiagenturs retningslinjer.

Ifølge Johan Swahn er der dog tale om en minimumstandard, som et land som Danmark ikke bør nøjes med at indrette sig efter. Ifølge planerne om et dansk slutdepot skal de 233 kg deponeres sammen med det øvrige affald, der lige nu opbevares på Risø. Her er tale om lav- og mellemradioaktivt affald, som rummer alt fra brugt hospitalsudstyr til affald fra forskningsaktiviteterne på Risø.

De 233 kg vil dog skulle bores ned i et dybere hul, mens resten af affaldet skal placeres 30-100 meter under overfladen.

»Byt affald med Sverige«

»De danske myndigheder har haft for travlt,« mener Johan Swahn. Ligesom han mener, at det forholder sig med de 233 kg, frygter han, at også øvrige dele af det danske affald er forkert klassificeret. Derfor mener han, at myndighederne bør begynde med at omklassificere affaldet, og derefter kan diskussionen om, hvad der skal ske med det, begynde forfra.

»Det danske affald kan ikke placeres samlet. Begynd med at opføre et midlertidigt lager og hold muligheden for eksport af de 233 kg åben. Om nogle år vil Sverige være i stand til at deponere den type af højradioaktivt materiale, og så vil det være naturligt at placere det her,« siger han og opfordrer til, at Danmark og Sverige på den måde bytter affald, så vi på sigt kan deponere svensk lavradioaktivt materiale i et dansk slutdepot.

Høring understreger modstand

Tilbage i oversigten over Sundhedsministeriets officielle plan for beslutningen om det danske atomaffald fremgår det, at en offentlig høring vedrørende etablering af et slutdepot skulle være afsluttet 5. december.

Fristen er dog blevet udskudt til 23. januar, da ministeriet ikke havde oversat høringsmaterialet til engelsk, så udenlandske myndigheder, eksperter og organisationer kunne spille ind.

De danske høringssvar er dog tikket ind, og de viser en bred modstand mod planerne om et slutdepot. Og den kommer ikke kun fra de kommuner, der af ministeriet er blevet udpeget som egnede slutdestinationer for affaldet.

Blandt dem, der frabeder sig et slutdepot, er eksempelvis Femern Bælt, Foreningen af Vandværker i Danmark, Region Hovedstaden, interesseorganisationer, Knuthenborg Safaripark og Lalandia.

I februar skal medlemmerne af sundhedsudvalget og miljøudvalget på besøg på Risø, hvor de skal danne sig et indtryk af affaldsmængderne, der på nuværende tidspunkt tæller 5-10.000 kubikmeter.

Indtil videre fastholder Sundhedsministeriet planen om, at den politiske beslutningen for affaldet skal træffe primo 2015, men hverken ministeriets pressechef, Thomas Bille Winkel, eller medlem af miljøudvalget Henrik Høegh (V) tør love, at det bliver sådan.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

100.000 år skal lav og mellem radioaktivt affald opbevares, før det ikke udgør forurenings-fare. Et "vi tør ikke tage ansvaret-depot" kan affaldet gemmes væk de næste 100 år. Prøv bare at tænke 100 år tilbage fra d.d. Vi er i starten af 1915. Kvinder får stemmeret og Norge bliver officielt uafhængig af Sverige.

At gemme atom affald til kommende generationer med viden om hvor lidt vi kan huske fra 1915. Om 50.000 år vil 2 promille af affaldet stadig kunne forene alt grundvand i Danmark, såfremt dette var muligt. Det er u-ansvarlighed i yderste potens. Et mellemlager er nok den mindst ringe løsning for nu, men produktion af atomaffald bør stoppes indtil en ansvarlig affaldspoltik er fundet.

  • 5
  • 10

I Sverige har de sparet op til deponeringen (øre afgift på el-prisen som er gået til en fond)....

I Danmark er intet vel sparet op? - men udskudt til den mindste generation af arbejdere, sammenholdt med nordsø-olien løber tør, pensions-beskatningen er fremrykket og brugt, samt budgettet kører på max eu-tilladte underskud.... man kunne godt blive nervøs for om der bliver valgt rigtige løsninger.... (som altid med danske politikere)

  • 3
  • 4

I Sverige har de sparet op til deponeringen (øre afgift på el-prisen som er gået til en fond)....

Nej, kraftreaktorerne har sparet op til sig selv, og det øvrige moderne Sverige. De skal også have et deponi til alt det radiaktive affald der kommer fra industri, hospitalsvæsen, forskning osv.

Vi har ikke sådan en sponsor, men det kan da være at solcelleejerne vil indbetale til en fond der skal dække radioaktivt affald fra Risø's grundforskning i halvlederteknologi?

  • 4
  • 6

Når man snakker om affald kan vi være glade for at vi ikke har haft elproduktion fra a-kraft i Danmark.

Når man googler lidt (med alle forbehold) ser det ud til at et a-kraftværk pr år producerer op imod 20t eller mere - afhængig af teknologi.

Ifølge artiklen snakker vi om 233kg - som fylder ca 20 liter - eller mindre end 30 cm * 30 cm * 30 cm. Altså en ret lille størrelse.

Det problem burde vi kunne tage hånd om i Danmark. .

Jens

disclaimer: er ikke for a-kraft ! :-)

  • 8
  • 1

I forbindelse med etableringen af tunellen under den engelske kanal, eller rettere ved afslutningen blev det besluttet, at lade det ene sæt boremaskiner fortsætte ned i undergrunden hvor de efterfølgende blev cementeret til. De to andre boremaskiner fik derefter til opgave, at ramme det rette spor og åbne tunellen.

Kan vi ikke gøre det samme i forbindelse med etableringen af Femern-forbindelsen og derved få skabt plads til deponi af Risø affaldet på en forsvarligt og langtids holdbart måde.

Tom Buhl

  • 1
  • 1

Vores alternativ har været fossilerne. Deres affald er CO2, og det har vi spredt til et globalt problem. Er du stolt af dette?

Jeg tror, at du har glemt vindmøllerne :)

  • 5
  • 3

Mon ikke man bør overveje flere alternative placerings steder. f.eks. http://da.wikipedia.org/wiki/Nordre_R%C3%B... eller http://da.wikipedia.org/wiki/Ertholmene eller http://da.wikipedia.org/wiki/Mand%C3%B8

Hvis man bygger et special "skib" til materialet - vil man senere kunne fjerne materialet fra en tørdok man kunne bygge på en af disse øer. På den måde får man delt udfordringen - en sikker beholder (skib) og sted ( kan let flyttes senere ) NB: skibet kunne evt. senere sejles til Grønland - hvis der er en sikker uran mine der oppe.

  • 1
  • 2

Det er nemlig ret dyrt og ineffektivt at etablere et slutlager - hvad gør man f.eks. så med det affald vi løbende producerer i forskning og hospitalssammenhænge?

Anlægsomkostningerne for et mellemlager vil være på samme niveau som et slutdepot, dertil skal så lægges driftsomkostninger i ~100 år og så står man stadig med omkostningerne til at finde en endelig løsning. Det vil jeg ikke mene er specielt effektivt.

Mængden af affald der løbende produceres er ganske lille i forhold til mængden af affald fra dekommissioneringen af RISØ, så vidt jeg husker er der i øjeblikket omkring 5 % eksternt affald på RISØ, så det bør ikke være bestemmende i forhold til hvad der skal ske med resten.

  • 4
  • 0

Tjo. Deri har du da ret, Jens. Men, Svenskerne ville dårligt nok opdage den mængde i deres deponi.

Jeg kunne også forestille mig, det vil blive uforholdsmæssig dyrt, at lave deponi alene til så lille en mængde, i stedet for at betale sig fra det hos et land som har det i forvejen!?

Præcis - hvorfor skal man i Danmark genopfinde den dybe tallerken, i stedet for at betale sig fra at lade nogen der har kompetencen til at håndtere det (bla. fordi de i forvejen har kernekraft i kommerciel størrelse) stå for det?

Selv om prisen svenskerne skal have for det sikkert er giftig, så bliver det nok billigere alligevel, end hvis vi selv skal fjumre med det, og resultatet sikkert også væsentlig mere betryggende.

Og da det jo i Danmark er besluttet at vi ikke skal have kernekraft, så er der ingen grund til at opbygge en kompetence inden for et område vi ellers aldrig vil få brug for.

Det er hykleri at sige at vi selv skal løse vores affaldsproblemer, hvis andre kan gøre det bedre og mere forsvarligt - på samme måde som det giver mere mening at vi importerer giftaffald til professionel forbrænding på KK, end at lade andre lande hælde giften ud i naturen.

  • 8
  • 0

Fra World Nuclear citerer jeg følgende:

Recycling materials from decommissioned nuclear facilities is constrained by the level of radioactivity in them. This is also true for materials from elsewhere, such as gas plants, but the levels specified can be very different. For example, scrap steel from gas plants may be recycled if it has less than 500,000 Bq/kg radioactivity (the exemption level). This level however is one thousand times higher than the clearance level for recycled material (both steel and concrete) from the nuclear industry, where anything above 500 Bq/kg may not be cleared from regulatory control for recycling. - - - Norway and Holland are the only countries with consistent standards.

Der er mere på den originale side: http://www.world-nuclear.org/info/Nuclear-... Dette ville nok være gavnlig læsning for politikere – ikke kun i Danmark. Men det er ikke nok. Jeg har prøvet at samle noget sammen på http://wp.me/p1RKWc-ec I stedet for at falde over hinanden med flere følelsesladede udtalelser, ville det være gavnligt hvis der dog kunde findes en, bare en eneste, der kunne rydde lidt op i ovenstående – bekræfte eller afkræfte.

  • 4
  • 3

Det er lidt latterligt med al den debat om dette ufarlige slutdepot. Der er jo hundredevis af gamle lossepladser som er langt farligere med kemikalier som er farlige for evigt - modsat radioaktivt affald som henfalder.

Get the facts! Og kom så igang!

Mvh Steen

  • 10
  • 2

Specielt når vi har teknologien til at udnytte det tilgængelig...

Ja så kunne vi jo lave en bytteaftale med Sverige med deres affald så vi kunne udnytte energien i det og de kunne få det tilbage som bare skulle gemmes forsvarligt i deres depoter i hundreder af år i stedet for titusindvis af år.

Vi kunne så samtidigt nedsætte vores forbrug af fossile brændsler betydeligt og nok også nedsætte vores sindsyge "grønne" skovhungst i andre lande, for at fremstå åh så "grønne" Host host.

Det ville i hvertfald belaste vores sundhedssystem mindre hvis vi vælger den vej(og specielt får vores nabolande mere over på den vej) og vi kunne også hvis vi integrerer det lidt smart, få plads til endnu mere vindkraft.

  • 0
  • 0

Hvor har du ret John. 223 kg med en gennemsnitsmassefylde (zirkonium og uran) på omkring 15 vil fylde ca.15liter. Gem det til de kommende reaktorer der med stor fornøjelse vil anvende det

Man bør også se på hvad resten af "affaldet " består af. Jeg ved at en meget stor del af dette "affald " er klippeskærver fra Kvanefjeld, der ........som jeg ser det kan leveres tilbage med tak for lån.......og hvis ikke kan deponeres i havet hvor en kontinentalplade forsvinder under en anden plade.

Hvis man vil se hvorledes hollænderne opbevarer deres problemaffald så se på Google Earth langs kysten af den del af Holland der hedder Flevoland. Der ligger nogle mærkelige runde øer.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten