Danske polarforskere får ret: Istiden sluttede for 11.711 år siden
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske polarforskere får ret: Istiden sluttede for 11.711 år siden

11.711 år siden. Så præcist kan danske iskerneforskere datere, hvornår istiden i Grønland stoppede efter at have studeret iskerner. Og den tidsangivelse bliver nu officiel standard, som fremtidige fund kan bruge som rettesnor til at datere efter.

»Det er første gang, at en iskerne bliver international standardreference for en geologisk tidsalder, og det er en stor anerkendelse af vores ekstremt detaljerede videnskabelige data,« siger Jørgen Peder Steffensen, lektor, ph.d. i isfysik - og i populær tale iskerneforsker ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet.

For at et land kan blive indehaver af en standard skal sagen fremlægges for Den Internationale Stratigrafiske Kommission (ICS). Det er her, man opstiller de skarpe definitioner for, hvornår en periode starter og slutter.

Isforsker Jørgen Peder Steffensen fremviser her et stykke af den iskerne, som er blevet brugt til at definere, hvornår istiden sluttede. (Foto: Niels Bohr Instituttet) Illustration: Niels Bohr Instituttet

Læs også: Video: Danske forskere fastsætter årstallet for istiden

»Der er rigtig meget politik i det. For rigtig mange lande vil have deres navn på en standard,« fortæller Jørgen Peder Steffensen, og fortsætter:

»Bare tag overgangen fra kridttid til den tertiære periode - altså dengang dinosaurerne blev udryddet. Tænk, hvis du ejede den standard. Der er meget geologisk prestige i at kunne fastsætte ophavet til sådanne lagsekvenser.«

»Forbandet steril facitliste«

Men der var ikke meget kamp om, hvornår istiden stoppede, hvilket ifølge Jørgen Peder Steffensen kom som en overraskelse for deres advokat i sagen, Mike Walker.

»Vi havde jo en forbandet steril facitliste,« siger Jørgen Peder Steffensen og fortsætter:

»Det foregår ligesom en retssag med et dommerpanel. Vores advokat fremlægger sagen for kommissionen, der tager stilling til, om de videnskabelige data holder.«

Den nye standard, der altså for fremtiden kan bryste sig af at være dansk, definerer overgangen fra Pleistocæn (fortid) til Holocæn (vores varme nutid).

Polarforskere er nået 60.000 år ned i isen

Tidsangivelsen på de 11.711 år blev fundet i den tre kilometer tykke iskappe fra NordGrip-boringen på Grønland.

Isen er dannet af sne, der år efter år er blevet liggende, og efterhånden er blevet presset sammen til is. Isens årlag er herefter blevet analyseret i meget høj opløsning for en række bestanddele, der på hver sin måde fortæller om klimaet fra hvert år. Indtil videre er de danske forskere nået 60.000 år ned i isen.

»Vores nye ekstremt detaljerede data fra undersøgelserne af iskernerne viser, at i overgangen fra istid til vores nuværende varme mellemistid er klimaskiftet så brat, som om der var blevet trykket på en knap« fortæller Jørgen Peder Steffensen.

Selv om istiden formentlig ramte hele Jorden samtidig, fortæller den nye standard kun, hvornår Grønland blev ramt.

»Det her betyder ikke, at istiden i Europa stoppede på præcis samme tid som på Grønland. Det er den næste videnskabelige udfordring. I Europa kan vi ikke finde svaret i isen - men på bunden af en sø eller hav - eller ved hjælp af en mudderkerne, der er blevet boret op af en mose,« siger Jørgen Peder Steffensen.

Dokumentation

Den Internationale Stratigrafiske Kommissions site

Litosfæren med de tektoniskeplader er kun op til ca 150 km tyk, og ligger oven op det relativt flydende lag asthenosfæren.

Hvis man tænker sig, at litosfæren er som en løsnet skræl på en appelsin, vil den kunne bevæges. Og nemt, hvis jorden havde en konstant radius.

Når der kommer en ubalance i systemet (stor opbygning af is et sted, eller afsmeltning af samme, åbning eller lukning for havstrømme pga af pladetektonik eller...) skal der ikke meget til, før end hele litosfæren kan rykke sig. Hermed rykker den akkumulerede is sig til varmere himmelstrøg, hvor den vil afsmelte. Litosfæren behøver ikke rykke sig meget, 2000km eller så, over et antal 100 år. For os, vil det se ud som om at det har været en afslutning på en istid. Det er jo tankevækkende, at 'istider' alle har været 'lokale'. Der har ikke samtidigt været is i Canada og Sibirien eksempelvis.

Et antal af bjergkæder ville også kunne forklares ved denne teori. Himalaya og Alperne er eksempler på bjergkæder som er konsekvenser af de tektoniskeplader, som bevæger sig relativt til hinanden. Men der er andre, som ikke kan forklare på denne måde. Jeg har i det mindste ikke fundet plausible forklaringer på eksempelvis Ural, Appalacherne, bjergene i Norge. De ville kunne forklares ved denne teori: det stykke af litosfæren som bevæger sig mod nord (for den nordlige halvkugle) vil blive for stort, og bjerge vil dannes. Modsat vil sænkninger dannes hvor litosfæren bevæger sig mod syd.

Husk på, at vi ikke ved meget om jordens opbygning. Pladetektonik er ikke engang 100 år gammel; selv relativitetsteorien er ældre!

God weekend.

  • 0
  • 0

Hvorfor søger man altid på jorden efter årsagen til istidernes kommen og gåen? Hvor meget ved man egentlig om solens opførsel i samme tidsrum? Sådan en brændende gasballon vil da lettere kunne gennemføre en eller anden 'global' ændring end jordens klimasystem, der ifølge sin natur blot er passiv modtager? Det svarer til at søge i sin garderobe efter årsagen til årstidernes skiften.

  • 0
  • 0

Hvorfor søger man altid på jorden efter årsagen til istidernes kommen og gåen? Hvor meget ved man egentlig om solens opførsel i samme tidsrum? Sådan en brændende gasballon vil da lettere kunne gennemføre en eller anden 'global' ændring end jordens klimasystem, der ifølge sin natur blot er passiv modtager? Det svarer til at søge i sin garderobe efter årsagen til årstidernes skiften.

Istiden indledes med en sod stribe. Denne kan ikke stamme fra solen, men fra en vulkan. Denne vulkan sky stopper sommer-monsunen. I løbet af istiden så forsøger sommer-monsunen at genstarte, men går i stå hvergang, undtagen en gang. Og det er dermed slut med istiden.

  • 0
  • 0

[quote][quote]I videoteksten fremgår det, at istiden fandt sted 11.703 år før 2000 - ergo 11.711 år før 2008.

Taler vi om år 9703 før Kristi?[/quote]

9703 år før hvem?..[/quote]

9703 B.C. , altså 9703 år før vor tidsregning. Ligesom vi skriver 2011 A.D.

  • 0
  • 0

[quote]
Hvorfor søger man altid på jorden efter årsagen til istidernes kommen og gåen? Hvor meget ved man egentlig om solens opførsel i samme tidsrum? Sådan en brændende gasballon vil da lettere kunne gennemføre en eller anden 'global' ændring end jordens klimasystem, der ifølge sin natur blot er passiv modtager? Det svarer til at søge i sin garderobe efter årsagen til årstidernes skiften.

Istiden indledes med en sod stribe. Denne kan ikke stamme fra solen, men fra en vulkan. Denne vulkan sky stopper sommer-monsunen. I løbet af istiden så forsøger sommer-monsunen at genstarte, men går i stå hvergang, undtagen en gang. Og det er dermed slut med istiden. [/quote]

Spændende. Kilde? Evt. flere?

  • 0
  • 0

Sidste istids iskappe dækkede i det nordøstlige Sibirien og det Nordvestlige Amerika. Var årsagen at jorden akse på den tid var i en anden vinkel ? Kunne det tænkes polerne kan vandre så meget ?
P.T. flytter nordpolen sig 50 km om året .

De magnetiske poler flytter sig meget, men de geografiske flytter sig vist slet ikke i den størrelsesorden!

  • 0
  • 0