Danske pendlere skal køre i motorvejens nødspor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske pendlere skal køre i motorvejens nødspor

Danske pendlere skal køre i nødsporene på de mest belastede motorveje i myldretiden. Det indstiller Vejdirektoratet til Transportministeriet.

Hidtil har kørsel i nødsporet kun været benyttet ved vejarbejder, som forsøgsprojekt eller på helt korte strækninger som f.eks. Vejlefjord-broen.

Men på en strækning af Køge Bugt-motorvejen ønsker Vejdirektoratet nu at etablere nødsporskørsel på permanent basis.

Det bekræfter Vejdirektoratet over for Ingeniøren.

I et notat til Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) foreslår Vejdirektoratet, at nødsporet skal inddrages på en seks kilometer lang strækning på den hårdt belastede motorvej mellem 'motorvejskryds Køge' (hvor motorvejene fra hhv. Jylland/Fyn og Hamborg/Rødby fletter sammen ind mod København) og frakørslen ved Solrød Syd længere mod nord.

Her vil det foreslåede projekt betyde, at motorvejen i både morgen- og eftermiddagsmyldretiden udvider sig fra tre til fire spor i hver retning.

Læs også: Danske bilister får lov til at køre i nødsporet

Et omfattende ITS-system med variable tavler giver bilisterne besked, når nødsporet åbnes for trafik, ligesom variable hastighedstavler vil indføre en lokal hastighedsgrænse på 90 eller 100 km/h, når nødsporet er åbent for trafik.

Den ITS-baserede styring af trafikken ind i nødsporet kommer dermed til at fungere som et relativt billigt alternativ til en traditionel udvidelse af motorvejen.

Ifølge Vejdirektoratets notat til Transportministeriet vil den ITS-baserede udvidelse til fire spor i hver retning i myldretiden kunne etableres på to år og til en samlet pris på 178 mio. kr. inklusive ITS-anlæg, 10 års drift og reserve til uforudsete udgifter.

Hvis ikke den foreslåede udvidelse bliver gennemført, advarer Vejdirektoratet om, at strækningen i 2018 vil være 'belastet væsentligt over kapacitetsgrænsen med store trængselsproblemer og massive kødannelser til følge'.

Hvis nødsporsprojektet gennemføres, vil strækningen derimod kunne holde en belastningsgrad under 90 pct., 'hvilket svarer til, at trafikken glider, og der kun i særlige situationer opstår kø'.

Læs også: Nu skal danskerne køre i nødsporet

Nødsporsprojektet skal forebygge, at de sidste seks kilometer af Køge Bugt-motorvejen - som løber mellem Motorring3 ved Brøndby tæt på København og motorvejskrydset ved Ølby syd for Køge - ender som én stor trafikprop i 2016.

På dette tidspunkt vil Køge Bugt-motorvejen være udvidet til mindst fire spor i hver retning fra Ishøj i nord til Solrød i syd, mens der på de sidste seks kilometer ned mod motorvejskrydset syd for Køge indtil videre ikke er bevilget penge til udvidelse.

Det vil betyde, at mange bilister - selv når den nye, udvidede strækning åbner i 2016 - kan risikere at blive generet af helt nye trafikpropper ved overgangen mellem den udvidede og den gamle motorvejsstrækning med kun tre spor i hver retning.

Læs også: Trafikeksperter: Motorveje et håbløst våben mod trængsel

De eksisterende nødspor skal forstærkes yderligere for at kunne holde til tung trafik, ligesom de øvrige vejbaner vil skulle gøres lidt smallere end i dag.

Der vil også skulle foretages ombygninger ved tilkørselsramperne, og der skal anlægges 100 meter lange nødlommer for hver strækning på 1.000 meter, hvor nødsporet bliver inddraget til myldretidstrafik.

Alle motorvejsbroer på strækningen er brede nok til at muliggøre kontinuerlig kørsel i nødsporet.

I løbet af 2013 åbner Vejdirektoratet en kortere forsøgsstrækning på Hillerødmotorvejen, hvor der vil blive åbnet for kørsel i nødsporet. Bevillingen til dette projekt kommer fra en pulje på 600 mio. kr. til forsøg med intelligent trafikstyring.

Læs også: Danske bilister får lov til at køre i nødsporet

Det projekt, som Vejdirektoratet nu foreslår på Køge Bugt-motorvejen, er tænkt som et almindeligt udvidelsesprojekt og ikke et forsøgsprojekt.

Det har tidligere været foreslået, at motorvejenes nødspor skulle kunne inddrages til buskørsel, så buspassagererne kunne undgå de almindelige trafikpropper på motorvejene.

Køge Bugt-motorvejen er Danmarks mest trafikerede vej med en årsdøgntrafik på flere delstrækninger på over 100.000 køretøjer. Motorvejen tager sin begyndelse ved den københavnske omfartsmotorvej M3 ved Brøndby Strand og slutter ved motorvejskrydset syd for Køge.

Motorvejen er løbende blevet udvidet siden 2000, og den nuværende udvidelse af strækningen mellem Greve Syd og Solrød Syd vil være afsluttet i 2016.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som sædvanligt bruger politikerne ’predict and prepare’ og hovedløst bygger nye motorveje, uden at skele til alternativerne, eller overveje om man bare flytter problemerne et andet sted hen. Og er øvrige udvidelser af vejnettet overhovedet i overensstemmelse med vores miljø mål med nedbringelse af CO2 udslip?

Det ville være rart om politikerne for en gang ville bruge ’predict and prevent’. Altså forudsige problemerne, men i stedet for blindt at hælde mere asfalt ud over jorden, så lave aktive handler efter en overordnet plan som kan nedsætte behovet. Den overordnede plan skal være high level og inkludere ting som trafikken i det indre København, offentligt transport, miljømål, skattepolitik, m.m. Eksempler på ting man kunne overveje:

Begrænse trafik: Forbud mod miljøsvinene biler i centrum af København, generelt forbud mod lastbiler i myldertiden, forbud mod store lastbiler i centrum af København.

Bedre offentligt transport: Letbane langs ring 3, alle A-buslinjer omlagt til letbaner, tunnel til jernbane mellem Svanemøllen/Ryparken og hovedbanegården, hurtigere og flere tog mellem oplandet og København, direkte hurtige tog fra Lolland / Stevns / Odsherred til København. Og meget andet…

Det skal være fordelagtigt at tage det offentlige, også selvom man har en bil: Billigere enkelbilletter i offentlig transport, billiere registreringsafgift på biler, dyre brug af bilen per km (road pricing, betalingsring, vægt afgift of forsikring afhængig af kørt kilometer, skat på brændstof, parkerings afgift)

Vi mangler som sædvanligt klare ideer om hvad vi egentlig vil…

  • 0
  • 0

I Tyskland bruger de det meget med kørsel i nødsporet, og det fungerer fint til at aflaste myldretid. Men jeg vil da nødig have en voldsom punktering eller akut motorstop og hele familien i bilen. Hvad gør man så? Altså hvis man ikke kan slæbe sig hen til næste nødbremme og indtil systemet får dirigeret trafikken ud af nødsport. På det tidspunkt har man vel allerede fået et par lastbiler op i røven (som ikke findes mere).

Jeg synes bare man skulle udvidde motorvejen, hvis det er det man mener der skal til, men jeg tror ikke det løser særlig meget. Mit indtryk er at motorveje SKABER ny trafik, og det behøver jo ikke som sådan at være negativt, hvis vi taler om Sønderborg, Herning eller Esbjerg, men i en by som KBH tror jeg nu der skal noget mere offentlig trafik til. Det fungerer jo sådan et sted, hvor der er afgange hele tiden, og det er nemt at skifte til næste tog/bus/metro etc.

  • 0
  • 0

Klart nok at der skal være nødlommer for hver 1000 meter.

Men er det tilstrækkeligt til at undgå farlige situationer med havarerede biler, og selv om det pricipielt er tilstrækkeligt, hvordan får man vist trafikanterne at de skal fortsætte til nærmeste nødlomme ved havari ?

Jeg savner lidt at ovenstående bliver berørt da det jo ellers vil blive nødvendigt med en ganske lav hastighedsgrænse.

Selvfølgelig kan man invende at bilerne alligevel holder stille i myldretiden.. hehe.

mvh Jens Frederik Nyborg

  • 0
  • 0

Helt enig med Henrik Hansen. I stedet for den betalingsring, der kunne have reduceret den indstrømmende bliklavine til København, så kommer der endnu flere vejudvidelser, så endnu flere biler kan komme til at holde i kø i de københavnske gader.

I København har man ellers en målsætning om at antallet af pendlerbilister ikke må stige ud over 1996-niveauet, men den slags tåbelige ideer, gør Vejdirektoratet alt for at ignorere. Her har man kun et ideal: at få hovedstads- regionen til at ligne Los Angeles.

Vejdirektoratet er kontraproduktiv og skader samfundsøkonomien fordi de - med Folketingsflertallets velsignelse - hælder mere og mere asfalt ud over landskabet, så bilerne holder i vejen for hinanden, og kvæler talrige aktviteter og meget som får stedse sværere og sværere ved at udfolde sig.

Vi skal nok helt derud hvor det trafikale sammenbrud, er starten på det nødvendige gennembrud for en fornuftig transportpolitik.

Luk Vejdirektoratet!

  • 0
  • 0

I Tyskland bruger de det meget med kørsel i nødsporet, og det fungerer fint til at aflaste myldretid. Men jeg vil da nødig have en voldsom punktering eller akut motorstop og hele familien i bilen. Hvad gør man så? Altså hvis man ikke kan slæbe sig hen til næste nødbremme og indtil systemet får dirigeret trafikken ud af nødsport.

Hvis planen er at efterligne Tyskland, tillades kun kørsel i nødsporet i myldretiden på TV-overvågede strækninger.

I fald at der sker en ulykke, der kræver brug af nødsporet, bliver sporet via sporafmærkning igen til nødspor. Det tager ikke mange sekunder - måske noget intelligent tælling af trafikken i nødsporet via TV-billederne

  • 0
  • 0

Så skal Helsingørmotorvejen også lige tages med. I hvert fald indtil der hvor den udvider sig fra to til tre spor.

  • 0
  • 0

med Henrik Hansen og Arne Lund; den strategi Vejdirektoratet og vores kære politikere bruger svarer til at pisse i bukserne for at holde varmen.

Nogen enkelte steder er det muligvis fornuftigt blot at udvide en vej (hvadenten det så er landevej, motortrafikvej eller motorvej), hvis andre løsninger viser sig at være upraktiske eller økonimisk uansvarligt. Men overordnet set har vi jo flere gange set med udvidelser af motorveje, at en udvidelse blot flytter trafikproppen samme antal kilometer som udvidelsens længde.

Jeg synes personligt at det er trist at vi ikke fik en betalingsring rundt om hovedstaden; erfaringer fra andre hovedstæder eller storbyer viser at hvis det gøres rigtigt kan det give betydelige lettelser i trafikken inde i byen.

Hvad letbaner kontra busser angår, så vil jeg ikke blande mig i den diskussion; det har jeg slet ikke den fornødne viden til. Jeg vil dog tillade mig at bemærke, at hvis et letbanetog har flere sæder på samme plads som en bus og samtidig er hurtigere til acceleration og bremsning, tja hvor meget er der så at betænke sig på?

Hvad offentlig transport fra f.eks. Lolland/Stevns/Odsherred så situationen da ikke så grel ud endda, og der er tegn på bedring i nær fremtid:
Stevns: Herfra er der jo S-toget Køge - København (køretid ca. 40 min.), og senest 2018 kommer København - Køge - Ringsted banen, så der bliver en hurtigere forbindelse her. Indrømmet, Køge ligger ikke midt i området, men kan man ikke komme fra Køge til et sted på Stevns inden for ca. 30 min? Dvs. en rejsetid på maks 1,5 time.
Odsherred: Her er man jo i gang at sørge for dobbeltspor fra Roskilde til Holbæk; det betyder plads til flere tog og større hyppighed samt øge hastighed (=kortere rejsetid).
Lolland: Tager vi udgangspunkt i landsdelen største by (Nykøbing F.), så der findes der forskellige muligheder for komme til København på mellem 1,5 og 2 timer: Regionaltog som stopper ved alle stationer, Regionaltog med stop i Vordingborg, Næstved, Ringsted og Høje Tåstrup, samt et "påhæng" til EuroCity. Nykøbing kan nås på ca. 1 time fra hele landsdelen. Nu hvor Sydbanen så bliver opgraderet bliver rejsetiden yderligere forkortet, og det er foreslået at regionaltogene hernedefra sendes fra Næstved via Lille Syd til Køge Nord og herfra videre ad København - Køge - Ringsted banen.
Så hvis ellers rejsetiden til Hovedstaden kan holdes på omkring 2 timer, ja så er jeg godt tilfreds + ret meget hurtigere kan det vist ikke gøres i bil.

Den primære stopklods i seriøse forbedringer (såsom betalingsringen) er politikernes mod, eller mangel på samme.

  • 0
  • 0

Du taler for døve øren.
Du taler til en befolkning, der hellere kører 200 meter i bilen, til vuggestuen, børnehaven eller skolen med børnene, frem for at gå eller at lærer børnene at cykle turen, med den undskyldning at der er for stærk trafik på skolevejen ????? der er vidst en sammenhænge mellem at alle bruger bilen og den stærke trafik.

Undskyldningerne står i kø, når det drejer sig om at finde et påskud til at bruge bilen i stedet for cyklen eller at gå.

  • 0
  • 0

Rigtig mange steder opstår køerne bl.a. fordi man ikke kan komme videre fra afkørslerne.
I stedet for at bruge nødsporet som almindelig ekstra vejbane, så kan man her og nu, helt enkelt gøre det til en generel højresvingsbane, dog kun med tilladelse til brug i tilfælde af kø på de ordinære baner, og med fartbegrænsning på 40-50 Km/t. Evt endnu lavere, hvis det kan nedsætte sliddet fra de store lastbiler, så man ikke behøver forstærke underlaget. Selv 30 Km/t er bedre end ingenting, og man får plukket de billister, der skal af ved de næste afkørsler, ud af køen.
Udrykningskøretøjer kan alligevel ikke uhindret drøne frem i nødsporet, hvis der er kø på afkørselsramperne.
Metoden her vil i alt fald egne sig fint til Helsingørmotorvejen, og i praksis køres der faktisk sådan om morgenen indadgående på Lyngbyvejen på afkørslen mod Tuborgvej.

  • 0
  • 0

Nu er jeg træt af trafikken i København altid bruges som argument mod at udvide motorveje 30-50 kilometre fra København.

Trafikken i København er stort set ikke steget i 30-40 år, trods trafikken udenfor København er eksploderet. Det føles somom trafikken er steget, det er den ikke. Grunden til dette er, at man har lavet 6-sporede veje om til 4-sporede veje med brede cykelstier og yndige blomsterbede. 4-sporede veje har man lavet om til 2-sporede veje, enten ved at lave busbaner (eksempel Knippelsbro), brede cykelstier eller endnu flere yndige blomsterbede.

Det har tvunget trafikken ud i sidegaderne, hvor trafikken føles meget slemmere.

Samtidigt har man inddraget tusindvis af parkeringspladser. Derfor kan man opleve at sidde på en café på Nørre Voldgade eller for eksempel Studiestræde og se den samme bil køre forbi 3-4 gange. Ikke fordi bilen er på sightseeing, næ, den leder efter parkeringspladser. Det mangedobler kørslen i København helt unødvendigt. Det argument bruger man så for at begrænse antallet af p-pladser endnu mere, og så bliver problemet endnu værre.

Løsning: Byg masser af p-pladser under jorden. København har over 100 pladser, der er rigelige muligheder for at lave p-kældre. Hver gang der bygges nye huse eller kontorer i København kan man bygge p-kældre neden under. Med tiden kan p-pladser så flyttes fra gadeplan til under jorden.

Ikke-en-løsning: Genindførsel af sporvognene. Det er ligesom prøvet før. I dag hedder de letbaner, men det er nøjagtigt det samme. Ordet letbaner er opfundet af sporvognsindustrien, for at få en ældgammel løsning som sporvogne til at lyde moderne og trendy. Det er det ikke, der er blot tale om sporvogne. De samme argumenter for at afskaffe sporvognene i 1960´erne og 1970´erne kan man i dag bruge imod at genindføre dem. De er dyrere end busser (busser kan også køre på EL, selv i Landskrona kan de finde ud af det), de er ligeså langsomme som busser, de fylder i gadebilledet og de er meget uflexible (fordi de er bundet til sporet).

  • 0
  • 0

Så skal Helsingørmotorvejen også lige tages med. I hvert fald indtil der hvor den udvider sig fra to til tre spor.

Hvordan skal man på Helsingørmotorvejen kunne køre i nødsporet når der mellem Gl. Holte og Kokkedal (den mest befærdede 4-sporede del af Helsingørmotorvejen) ikke er noget nødspor?

I øvrigt mener jeg Helsingørmotorvejen skal omdøbes til Espergærdemotorvejen, den stopper jo 7 kilometer syd for Helsingør. Ligeledes bør Hillerødmotorvejen som stopper ved Allerød omdøbes til Allerødmotorvejen.

  • 0
  • 0

Grundproblemet er jo at folk bor et andet sted end de arbejder.

Så hvad med at anvende pisk/gulerodsmetoden overfor virksomheder, så man får flyttet arbejdspladserne og dermed trafikken?

Tænkt lovændring gældende for Sjælland:
- Hvis virksomheden er placeret inden for Motorring 3, så er det +1,5 % på selskabsskatten.
- Hvis virksomheden er placeret Motorring 3 og Motorring 4, så er det +0,5 % på selskabsskatten.
- Hvis virksomheden er placeret udenfor Motorring 4, så er det -1,0 %

På sigt vil det jo også pille luften ud af de opskruede huspriser i København.

  • 0
  • 0

Det forslag løser kun problemet i meget kort tid.
Hele udbygningen af Køge Bugt motorvejen har - set fra min synsvinkel - været grebet forkert an fra starten.
De 3 nuværende spor fra Køge til Vallensbæk er reelt nok - undtagen i myldrertiden.
Havde man suppleret de nuværende 2 x 3 vognbaner med yderligere 3 vognbaner - ja så havde man haft 6 vognbaner om morgenene fra Køge ind til København og efter kl 12. 6 baner den modsatte vej.
Se det havde battet noget og ikke kostet mere end den nuværende sølle udvidelse.

  • 0
  • 0

Ligeledes bør Hillerødmotorvejen som stopper ved Allerød omdøbes til Allerødmotorvejen.

Man kunne også trække noget asfalt ud på den plads der er gjort for det andet spor. Se på broerne - strækningen er bygget til motorvej, man har bare undladt at bygge den ene side. Broerne er dobbelte med græs under den ene halvdel.

Guderne vide at den strækning kunne trænge til en udvidelse. Det er et maridt at køre i når folk "skændes" om den tredie bane må bruges eller ej i myldertiden.

  • 0
  • 0

Grundproblemet er jo at folk bor et andet sted end de arbejder.

Så hvad med at anvende pisk/gulerodsmetoden overfor virksomheder, så man får flyttet arbejdspladserne og dermed trafikken?

Skal vi også have en service så at man kan udskifte konen med en som arbejder i samme område som en selv?

  • 0
  • 0

Henrik Hansen skrev følgende som jeg studsede over:

Begrænse trafik: Forbud mod miljøsvinene biler i centrum af København, generelt forbud mod lastbiler i myldertiden, forbud mod store lastbiler i centrum af København.

Hvordan skal det at fjerne en stor lastbil og erstatte med 10 små lastbiler mindske trafikken og ikke bringe den op? (udover at gøre alting meget dyrere og i sidste ende også svine mere)

En sættervogn køre typisk med 15 tons gods (uden ekstra hænger 30 med), en lille lastbil med ca. 1.5 ton.
En chauffør er markant billigere end 10.
En sættervogn kører 2-3 km/liter, en lille lastbil kører op til 10 km/liter.

Det vil sige at for at flytte 15 ton fødevare til brugsen, så skal der enten bruges 1 mand, en bil og ~0,4 l/km diesel, eller 10 mand, 10 biler og 1 liter/km diesel.

De små biler har så fordelen at der er kortere, så de fylder knap så meget på vejen, så de 10 vogene fylder kun 3-4 ganeg så meget i tæt køkørsel.

Og så en interessant detalje mht. at store lastbiler sviner mere, de sviner ikke mere pr. afbrændte liter diesel, tværtimod, der er stilles højere krav til hvor ren udstødningen skal være på de store lastbiler end de små.

Alt dette holder selvfølgelig ikke hvis det blot er en enkelt palle lastbilen skal ind og aflevere, ligeså vel som at det ville være smart med nogle godscentraler hvor store lastbiler med mange små leverancer ompakkes til små lastbiler. (De eksistere garanteret allerede, vi høre blot ikke om dem)

  • 0
  • 0

indenfor 1-2 årtier når oliepriserne er steget til et niveau, som presser reallønnen ned, hvor den fattigste del af bilisterne ikke længere har råd til pendlingen (og sandsynligvis en masse nye afgifter) kombineret med et brat fald i levestandard pga. globaliseringens herlighed,

Så afvent energiprisernes himmelflugt og vær klar til at omstille til en mindre energi-intensiv transportform.

Det er jo ikke for ingenting at den nuværende arbejderklasse(haha) regering aktivt promoverer løntrykkeri og påfører befolkningen nye og større udgifter hele tiden.

  • 0
  • 0

[quote]Grundproblemet er jo at folk bor et andet sted end de arbejder.

Så hvad med at anvende pisk/gulerodsmetoden overfor virksomheder, så man får flyttet arbejdspladserne og dermed trafikken?

Skal vi også have en service så at man kan udskifte konen med en som arbejder i samme område som en selv?[/quote]

Det hedder vist dating.dk eller noget i den stil ;-)

  • 0
  • 0

Der er heldigvis kommuner, bl.a. Egedal, der er ved at komme til besindelse, og er klar over, at der skal gøres noget lokalt for at vende bliklavinen. I Egedal er målet at oprette 5-10.000 lokale arbejdspladser i de næste 10 år
Om det lykkes er uvist, for erhvervslivet lader sig skam ikke sådan dirigere, men målsætningen er flot, og fortjener støtte fra Chr.borg.
Flere lokale arbejdspladser er ren win-win godt for miljøet, for det lokale butiks- og foreningsliv, og pendlerne sparer en hulens bunke tid, som de ellers øder bort på landevejene

Så hvad dælen ventes der på.

  • 0
  • 0

Politikerne bør afsætte de nødvendige midler i stedet for at lappe på problemet på denne måde. Men hvis alternativet er slet ikke at udvide kapaciteten af strækningen, så er nødsporskørsel da at foretrække.

  • 0
  • 0

Vi skulle skamme os.
Har lige haft besøg af min gamle direktør fra Tyskland, der i dag bor i Duisburg.
Da vi havde kørt lidt rundt i København sagde:
"Es ist wirklich fantastisch. Sie haben ja auch so wenig Autos hier, alles funktioniert glatt und schön"

  • 0
  • 0

Afskaf myldretiden,
hvorfor skal alle møde kl 0700, 0800,0900?
det er spild af ressurser, at fastholde disse rigide tidspunkter.
hvis man ændrer mødetiderne, ændrer man automatisk hjemkørseltiden.
de store offentlige institutioner, kunne passende gå i spidsen.
at optimere en infrastruktur til spidsbelastninger, svare vel til at dimesionere et varmeanlæg til minus 30 grader i en orkan

  • 0
  • 0

jeg kører hver dag på motorvej e45. i mit arbejde . og de ting vi ser derude er totalt absurde. jeg ser tit lastbiler der pludselig ligger halv inde i nødsporet enten pga vind eller uopmærksomhed, jeg vil nødig ligge derinde . oppe ved randers har vi en bakke hvor nødsporet bliver til nr 3 vejbane , inden for ca 3 md er der en lastbil der er væltet og en der har ramlet op i bagenden på en anden lastbil der var gået i stykker .og det er på ca 1 km strækning,,

  • 0
  • 0

Til en start vil jeg konstatere at København ligger mere end 30km fra den omtalte strækning, dernæst har det jo hele tiden været meningen at motorvejen også på det stykke skal udvides, dog vil man på den strækning ikke udskifte broerne, men i stedet inddrage nødsporet på en kort strækning ved hver bro, så er det virkelig de sidste 6 km inden udfletningen ved Køge som vejdirektoratet taler om (næppe).

Artiklens forslag er altså at inddrage det samme nødspor 2 gange, først ved udvidelsen og derefter vil man inddrage det nødspor der ikke er der (stykket ved hver enkelt bro) til myldretidstrafik!

Til dem der sammenligner med tyskland vil jeg sige at det kan man ikke vores vognbaner er vist 320-360 brede og Tyskernes 360-420 frit efter hukommelsen, derfor kan Tyskerne i langsom eller stillestående trafik oprette et ekstra udrykningsspor bare ved at klemme sig lidt sammen.

Det er også noget sludder at man bare flytter problemerne nogle kilometer længere frem, næ det som sker når motorvejen overbelastes er at en del af bilisterne ser de lokale parallelle veje, og mange vil gerne holde 3 gange så lang tid lokalt, dog vil de ikke holde tilbage for tværgående da de er bange for at de lokale vil tage pladsen foran dem selv, altså en overbelastet motorvej får lynhurtigt lokaltrafikken ud for den overbelastede strækning til at bryde sammen.

Og hvem er det så der kører derude, efter de mange udenlandske nummerplader at dømme er der mange der ikke er pendlere, og mange lastbiler skal ikke til København centrum, det er altså helt forskellige problemstillinger der intet har at gøre med hinanden.

  • 0
  • 0

indenfor 1-2 årtier når oliepriserne er steget til et niveau, som presser reallønnen ned, hvor den fattigste del af bilisterne ikke længere har råd til pendlingen (og sandsynligvis en masse nye afgifter) kombineret med et brat fald i levestandard pga. globaliseringens herlighed,

Så afvent energiprisernes himmelflugt og vær klar til at omstille til en mindre energi-intensiv transportform.

Det er jo ikke for ingenting at den nuværende arbejderklasse(haha) regering aktivt promoverer løntrykkeri og påfører befolkningen nye og større udgifter hele tiden.

Det kommer helt sikkert til at tage mange hundrede år før oliepriserne presser reallønnen ned. Der findes næsten dagligt nye enorme olieforekomster. Det siger jo også sig selv, at i og med naturen har haft millioner og atter millioner af år til at omsætte organisk materiale til olie er der gigantiske olienængder.

  • 0
  • 0

Der findes næsten dagligt nye enorme olieforekomster.

Nej, men nye tekniske muligheder, og højere priser gør at det kan betale sig at hente den tidligere utilgængelige olie.

Tanken om at problemet løser sig selv når kun de få har råd til brændstoffet er en sovepude, men selvfølgelig kan det gå som i Grækenland hvor der op til årsskiftet var kø for at få lov at aflevere pladerne, men der gik de jo ud og gav henstand med ejerafgiften, når det kommer til stykket kan vi slet ikke undvære trafikken, så er det uanset om der skal være biler i nødsporet, eller måske kø i alle spor incl nødsporet..

I sidste ende må den slags justeringer høre til under luksusproblemer.

  • 0
  • 0

Kære Bent Johansen.
Du skriver udelukkende om problemstillingen "hvordan-kan-vi-presse-flere-biler-ind-i-København", men det er jo kun den mere tekniske side af problemet. Hvad med begreber som livskvalitet og miljø? Jeg kan også nævne faktorer som inaktivitet, fedme, støj-gener, astma, hjerte-kar-sygdomme, Nox-partikler og lungesygdomme, alt sammen faktorer der har alvorlige konsekvenser for mennesker.
Københavns Kommune har i miljømetropolplanen strategier og mål for, at byen skal blive CO2-neutral, mål for reduktion af luft- og støjforurening, samt at 50 procent af byens pendlere skal cykle. Hvordan kan det hænge sammen med din forestilling???

  • 0
  • 0

Kristen Riis - Spot on, det var nemlig lige nøjagtigt det jeg ville til at skrive, det eneste der kommer ud af den "løsning", hvis man ellers kan kalde det det, er flere folk i arbejde, nå ja og så forhøjede priser på alle typer varer....

Kort sagt, findes der så noget bedre end når folk udtaler sig om noget de øjensynligt intet begreb har om... ;-)

  • 0
  • 0

I Tyskland kører bilisterne (bortset fra dem med danske nummerplader) i højre side af motorvejen, hvis der er plads.

Selv om der er plads, kører de fleste bilister i DK i spor nummer 2 fra højre, hvis der er 3 spor eller flere :-)

Gad vide, hvornår vi lærer at køre rigtigt?

  • 0
  • 0

Klart nok at der skal være nødlommer for hver 1000 meter.

Men er det tilstrækkeligt til at undgå farlige situationer med havarerede biler, og selv om det pricipielt er tilstrækkeligt, hvordan får man vist trafikanterne at de skal fortsætte til nærmeste nødlomme ved havari ?

Havarerede biler ender også ofte inde mod midterautorværnet. Hvordan fordelingen er ved jeg ikke men men med passende overvågning kan der jo reageres hurtigt og sporet(ene) lukkes uanset om det er i den ene eller anden side.

  • 0
  • 0

Nødsporet er ikke mindre nødvendigt bare fordi der er myldretid.

Det giver sgu da sig selv, at et ekstra sport, vil hjælpe på myldretrafikken, men det ville også hjælpe, hvis vi satte politiet til at skyde hver tiende bilist.

Nødsporet er der af sikkerhedsmæssige grunde.

  • 0
  • 0

Mig bekendt har man i Holland indført brug af nødspor, MEN kun på steder hvor der i forvejen er parallelt løbende ( gamle ) hovedveje. For at kunne komme ud på dem, - eller ind fra dem med ambulancer , brandbiler osv. er der lavet åbninger og sekundære adgangsveje op til, ned til, eller hen til de (gamle) hovedveje.
At bruge nødspor til alm trafik uden denne løsning er generelt en livsfarlig løsning, – også i Tyskland.
For ca. 1 år siden sad jeg i en bastant kø nord for Basel i retning nord, og betragtede hvordan nødporet var blokeret af alm. trafik. Helikoptere skreg fra luften med højtalere til folk: "Notspur freihalten - Notspur freihalten".
Vi steg ud for at se, hvad der skete og :
Pludselig var der en kæmpebrandbil der ganske enkelt brasede gennem hegnet ud til den tilgrænsende mark og forsvandt bort og fremad.
Konklusion: Det fungerer ganske enkelt ikke at bruge nødsporet til almindelig trafik. De råd regeringen nu har modtaget af tyske experter gælder af Wandsbæk til.

  • 0
  • 0

Hvad med at bruge den amerikanske model med motorvejsbroer der går parallelt med motorvejen? Altså henover den nuværende motorvej? Så har du hurtig dobbelt kapacitet uden at det tager mere plads andet end opad. Og ved eksisterende til- og afkørsler, vil man kunne vælge at køre "op" eller "ned" på motorvejen.
Man kunne tillige sætte bomme op så er der et færdselsuheld, så kan man dirigere trafikken enten op eller ned - osv osv.
Man kunne i princippet lukke for "broen" når der kun er lidt trafik på vejen og åbne efter behov - hvis man vil gå i detaljer vedr. slitage osv.

Personligt kan det kun være et spørgsmål om tid inden denne model kommer på tegnebordet, hvis behovet for meget mere kapacitet skal imødekommes. Hvem ved - måske om 20 år...

  • 0
  • 0

Det er jo ikke fordi bilister i Danmark ikke kan finde ud af at køre stærkt, selv når der er tæt trafik.
Problemet med 'propper' opstår hovedsageligt ved indfald (tilkørsler) til motorvejen, dels fordi den tilkørende bilist IKKE kommer op i tilstrækkelig fart som matcher motorvejens, dels fordi bilister på motorvejen ikke giver tilstrækkelig plads til fletning med de tilkørende f.eks. ved at holde afstand til forankørende.
Resultatet bliver, at de tilkørende 'tvinger' sig ind på en i forvejen alt for lille plads i 1. spor, hvorved de 'tvinger' bilisten i 1. spor som de kører ind foran, til at bremse op....og nogle af de, der er i 1. spor giver plads ved at 'tvinge' sig ud i 2. spor, smider bare problemet videre ud i 3. og 4. spor.

Øg afstanden til den forankørende, når du ser et 'flette'skilt - så kan de tilkørende komme ind i rette hastighed og du slipper for at skulle bremse hårdt op, når de alligevel tvinger sig ind foran dig......

  • 0
  • 0

34 kommentarer og ingen har nævnt befordringsfradraget. Vi giver folk penge for at køre langt. Den perfekte justeringsskrue til motorvejsbelastning...

  • 0
  • 0

DU HAR SÅ GANSKE RET
hvis vores færdselskultur, blot lignede noget vi ser syd på
i tættere befolkede områder, som holland og belgien.
kunne vi spare både tid og nye motorveje

  • 0
  • 0

befordringsfradraget. Vi giver folk penge for at køre langt

Men det er jo ikke begrænset til transport i egen bil. Man kunne jo tage det offentlige, - dog er 'timelønnen' for den ekstra transporttid for lille. ;-)

  • 0
  • 0

[quote]befordringsfradraget. Vi giver folk penge for at køre langt

Men det er jo ikke begrænset til transport i egen bil. Man kunne jo tage det offentlige, - dog er 'timelønnen' for den ekstra transporttid for lille. ;-)[/quote]

Hvad så med os der ikke har mulighed for at tage det offentlige til arbejde, husk på at der findes andre egne end det HT-præget...

Jeg har selv 70 km til arbejde, og har ingen som helst idéer om at flytte tættere på, snarere tværtimod....

  • 0
  • 0

måske skulle vi give folk penge, for at køre på andre tidspunkter end i myldretider, så har vi sikkert kapacitet nok
sådan lidt omvendt roadpricing
man kunne jo gå et skridt længere ved at belønne for god trafikmoral.

  • 0
  • 0

Fornuften har sejret. Dansk transport er ellers præget af religion. Lad os håbe at fornuften nu skal bruges.

Og så er jeg iøvrigt træt af alle de cykelister og fodgængere som har alle de rette firkantede meninger om at os fra bilerne kun er skatteobjekter som er uden rettigheder.

  • 0
  • 0

Fornuften har sejret. Dansk transport er ellers præget af religion. Lad os håbe at fornuften nu skal bruges.

Og så er jeg iøvrigt træt af alle de cykelister og fodgængere som har alle de rette firkantede meninger om at os fra bilerne kun er skatteobjekter som er uden rettigheder.

Cyklister og fodgængerne var der først ;-)

  • 0
  • 0

Cyklister og fodgængerne var der først ;-)

Spørgsmålet er om biler som ikke er i nød skal have lov til at være i nødsporet, cyklister, fodgængere, sæbekassebiler m.m. skal ikke.

  • 0
  • 0

Jeg sidder og tænker på om nødspor er konstrueret med de samme slidlag etc som de ordinære baner, altså om de rent faktisk er konstrueret til at kunne holde til den samme trafikbelastning som resten af motorvejen?

Nogen bud?

  • 0
  • 0

Jeg glemte pensionister og andre "nydere" som lever højt på vores arbede og skat.
Det er altid persontyper som ikke har behov for transport - de synes altid at vi skatteydere skal tage cyklen eller metro.

Dedbat med folk som har BEHOV for transport ønskes.I andre er ustoppelige..

  • 0
  • 0

Det er kun få strækninger - og et slidlag koster ikke meget ift den tid alle pendlerne sparer.
Jeg vil endda gå så langt - nogen af de mange skattekroner bilejerne betaler i afgifter - måske de kunne komme bilejerne til gode. Det er ikke en naturlov at de penge skal bruges til alle de ting som ingen efterspørger såfremt de SELV skal betale

  • 0
  • 0

34 kommentarer og ingen har nævnt befordringsfradraget. Vi giver folk penge for at køre langt. Den perfekte justeringsskrue til motorvejsbelastning...

Ja, fjern det.

Og lav det venstre spor om til kun at tillade kørsel med biler med mere end een person i tidsrummet 5-9 og 15-19 paa hverdage.
Har selv gode erfaringer med pool-lanes i USA.

  • 0
  • 0

[quote]De eksisterende nødspor skal forstærkes yderligere for at kunne holde til tung trafik, ligesom de øvrige vejbaner vil skulle gøres lidt smallere end i dag.

Som der står der oppe i artiklen. ;-)[/quote]

Øhh....Nå ja ;o)
Man ku' jo også bare læse hvad der står, sagde han med røde ører...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten