Danske opfindere bag nedbrydelig flaske af genbrugspapir
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Danske opfindere bag nedbrydelig flaske af genbrugspapir

Den sjællandske papirvirksomhed EcoXpac har sammen med Teknologisk Institut udviklet en prototype på en nedbrydelig flaske af fibre fra genbrugspapir.

Flasken kan genanvendes på linje med andet papiraffald, og den nedbrydes i naturen, da den består af 97 procent papir og tre procent siliciumdioxid. Opfindelsen produceres på et pilotproduktionsanlæg, som EcoXpac selv har udviklet. Fibrene kommer fortrinsvis fra brugt papir, der blendes sammen med vand og derefter støbes til en flaskeform ved hjælp af et vakuum.

Ifølge ophavsmændene skulle der være national såvel som international interesse for at sætte flasken i produktion. En produktion, som ifølge Søren Rahbek Østergaard, sektionsleder på Teknologisk Institut og ekspert i emballager, formentlig kan gøres langt billigere end produktionen plastflasker. Derfor har den et stort markedspotentiale, mener han.

Endnu er produktet ikke fuldt udviklet, men mangler de sidste 10 procent. Alligevel er sektionslederen temmelig sikker i sin sag.

»Den kalkule, der er lavet, og som vi også mener, at vi kan holde, tyder på, at den bliver noget billigere at producere end en normal plastflaske, og den er absolut prismæssigt konkurrencedygtig med de papmælkskatoner, vi ser i dag, Det skyldes, at hovedingrediensen er genbrugspapir,« siger han.

Coating af sand og grønt fodaftryk

Dog skal flasken selvsagt kunne holde tæt og til det formål har idémændene brugt siliciumdioxid – det der svarer til strandsand eller kvarts, der rulles ud i et meget tyndt lag. Det får egenskaber, der svarer til glas', hvilket ifølge Søren Rahbek Østergaard skaber en endnu højere tæthed end i en plastikflaske.

I andre væskebeholdere som mælkekartoner bruges der små mængder plast til coating, og den plast har partnerne formået at spare væk.

Teknologisk Institut og EcoXpac hævdedr, at papirflasken står fordelagtigt i en livscyklusanalyse.

»Det er en af fiduserne, der er i denne produktionsproces. Hvor alt andet støbepap bruger en masse energi til at tørre vand ud, så bruges der en vakuumteknik, hvor man i stedet for at tørre suger vandet ud. Denne teknik bruger kun en 10-20 procent af den energi, du ellers ville bruge til at tørre pappet med,« forklarer Søren Rahbek Østergaard.

»Når flasken kommer ud af maskinen og efterpresningsformen, er den simpelthen så stabil, at den næsten er fyldeklar. Den sidste vandrest tilbage forsvinder af sig selv med normal lufttørring,« fortsætter han.

Den store såkaldte pulp, der skal omdannes til papir, består i omegnen af 98 procent vand og 2 procent fibre. Normalt smides pulpen ned på et net, hvor tyngden driver vandet ud, samtidig med man presser med et aktivt tryk, der vrider det ud som af en svamp. Den øvrige proces klares ved, at det efterfølgende køres ind i ovne, hvor resten af vandet fordamper.

Under produktionen af papirflasken lader opfinderne i stedet pulpen blive på nettet, mens der på bagsiden kører et vakuum, som skaber en lufthastighed gennem papiret, der fjerner vandet ved en temperatur, der ikke er ret meget højere end normal stuetemperatur.

»Med vores metode kan vi på sekunder fjerne vand, som ellers ville tage timer i en varm ovn,« siger sektionsleder Søren Rahbek Østergaard.

Stort marked for flasker

Han vil bestemt ikke anbefale, at man smider flasken i naturen, hvis den en dag skulle havne i danske butikker. Det tager cirka et halvt år, før flasken er nedbrudt. Først skal der slås hul på coatingen.

Parterne vil ikke spå om, hvor længe der går, inden flasken kan komme i handlen. Men de påpeger, at en tredjedel af det globale emballagemarked udgøres af flasker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dog skal flasken selvsagt kunne holde tæt og til det formål har idémændene brugt siliciumdioxid – det der svarer til strandsand eller kvarts, der rulles ud i et meget tyndt lag. Det får egenskaber, der svarer til glas', hvilket ifølge Søren Rahbek Østergaard skaber en endnu højere tæthed end i en plastikflaske.

Frigøres der det der svare til glas til indholdet og er det et problem for mave-tarmen?

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke se forskellen mellem papkartoner og denne papflaske.

  • 0
  • 0

Forskellen ligger i coatingen. Normale papkartoner coates med lav densitets polyethylen[*]. Så forskellen kommer ned på cost af produktionen coatningen. Det berører ingeniøreren slet ikke, men det ville have været interessant hvis de havde spurgt ind til det. Et hurtigt overslag siger deres firkantede 1/2L's flaske har en filmtykkelse på omkring 4 til 7um. Det er en unødvendig tyk film, som hurtigt leder videre til to spørgsmål: Hvilken proces coates flasken med?[**] og med så tyk en coating, hvordan påvirker det stabiliteten af flasken, da coatingen er sprød?

[*] http://www.environmentalstudies.au.dk/publ...
[**] Fleste tyndfilmsdeponeringsmetoder er "dyre".

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten