Danske olieselskaber borer historisk dybt i jagten på det sorte guld

Som knægte på æblerov er danske olieselskaber nu klar til at kravle ud på de yderste grene i jagten på olie og gas. De lavthængende frugter er ved at være spist, og derfor må selskaberne lede på steder, der ellers har været uden for rækkevidde. Jobbet er sværere, indsatsen og risikoen er større, men belønningen er tilsvarende god.

Der er tale om en helt ny type felter på dansk sokkel i Nordsøen, der har skabt fornyet optimisme i olie- og gassektoren efter flere år med dalende produktion.

Højt tryk, høj temperatur

Felterne har hidtil ligget for dybt, men teknologisk udvikling og høje oliepriser gør dem nu attraktive, siger Peter Helmer Steen, direktør i statens olie- og gasselskab, Nordsøfonden:

»Felterne ligger i meget dybe geologiske lag og har stort potentiale for dansk olie- og gasproduktion.«

Felterne kaldes HPHT-felter (High Pressure/High Temperature) og er defineret ved et tryk højere end 690 bar og temperaturer over 149 grader. Til sammenligning er et konventionelt felt i Nordsøen 60-110 grader, med tryk på 275 til 344 bar.

Det første HPHT-felt på dansk grund bliver Dong Energys Hejre-felt, der netop er gået ind i udførelsesfasen og skal producere fra 2015. Reservoiret ligger 5 km nede i undergrunden - dobbelt så dybt som de konventionelle felter. Det anslås at indeholde 16 mio. kubikmeter olie og 10 mia. kubikmeter gas. Det svarer til hhv. et års og to års produktion fra samtlige danske felter i dag.

Men dansk olie og gasindustri træder med de nye felter ind i en ukendt og teknisk udfordrende verden. Ekstremt høje temperaturer slider voldsomt på materiellet og kan deformere rørforinger. Samtidig er vores viden om geologien på de dybder begrænset, påpeger professor og sektionsleder på DTU Byg Ida Lykke Fabricius, der forsker i teknisk geologi i forbindelse med oliereservoirer:

»Det er meget vanskelige forhold, som man ikke kender ret meget til.«

I den britiske del af Nordsøen kæmper franske Total lige nu med at håndtere en gaslækage fra HPHT-feltet Elgin. Deformering af rørføringer i en dybtliggende brønd er under mistanke, og det er en kendt risiko ved HPHT-felter.

Uheld er sandsynlige

Civilingeniør Rolf Kallesøe, der følger de danske projekter for Energistyrelsen kan ikke afvise, at noget lignende kan ske i danske felter:

»Om det medfører risiko for boringerne, afhænger af de konkrete forhold. Ingen tror jo, at uheld sker, men det er sandsynligt, at det kan ske,« siger han.

Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden er enig i, at HPHT-felter stiller meget store krav til sikkerhed, og at risikoen principielt er større end ved konventionelle felter. Men han påpeger, at teknologien følger med, og at planlægningen af brøndene er langt mere omfattende og mere sikker:

»Der stilles store krav til de selskaber, der efterforsker HPHT-felter. Derfor er jeg ikke specielt nervøs ved udsigten til produktion fra felterne.«

Dong Energy og Bayerngas investerer over 12 mia. kr. i Hejre-projektet, og flere HPHT-felter kan være på vej. Dong forbereder sin anden prøveboring på Svanefeltet, og Maersk Oil har foretaget efterforskningsboringer på to dybe felter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det må være en svipser, at denne del af energibranchen stadig selv investerer, og sågar uden nogle garantier og tilskud til afsætningen. Er der noget energiministeren har overset?

  • 0
  • 0

Er der noget energiministeren har overset?

God kommentar. Men det er jo sådan, at fossiler leverer energien og konkurrence-evnen, og VE leverer feel-good. Man kan jo sige, at VE ridder på ryggen af fossilerne, for uden de penge vores fossil-baserede økonomi producerer, ville der jo ikke være penge til VE.

VE og fossiler går hånd i hånd som et forelsket par. Det er den perfekte symbiose mellem det gode og det onde.

Taberne er klimaet, forbrugeren og arbejdstageren.

  • 0
  • 0
 

når olie engang løber ud, så vil verden ændre sig

God kommentar om olien. Den politiske fokus er på energi, men du har ret i at problemerne vil relatere sig til olien som mineralressource. Og: problemer med andre råstoffer som kobber, fosfat og krom vil indtræffe samtidig og forstærke problemet.

Der er behov for at vi flytter fokus fra energi og klima til mineralressourcer.

  • 0
  • 0
 

Det kan de da heller ikke !!!!

Den danske beskatning er på linie med bananstater. Olien er praktisk taget foræret væk.

Desuden får fossil industrien lov til at bruge atmosfæren som losseplads og der er ingen sikre midler afsat til oprydning, så vi risikerer at 500 platforme i nordsøen alene bliver problemer for staterne, fordi energiselskaberne nok skal sørge for at melde hus forbi når de ikke længere kan producere til priser de kan tjene på.

Iøvrigt er der ikke noget unikt ved olie bortset fra at hele den petrokemiske industri er gearet til at benytte olie som basis råvare.

Adskillige olier på naturlig basis kan også bruges og mange plasttyper kan også fremstilles af gas.

Når vi ophører med fossil energi bliver det ikke fordi det er brugt op, men når det bliver for dyrt - hvad det sådan set allerede er, hvis man indregnede de eksternaliserede omkostninger.

  • 0
  • 0

Jeg frygter ikke mineralskeressource vil løbe ud. Da metal kan smeltes om genanvendes, men kræver bare folket udfører dette stykke arbejde ved om metallet alu, Jern eller noget helt andet.

Problemet ved genanvendelse er tab. Der vil altid forsvinde lidt ud i atmosfæren, og til sidst i havet. Men mængden vil desværre altid være så lav, at det i praksis er umuligt at geninvinde det.

Plastik kan også laves med planteolie. Og det er muligt, at gensplejse planter, til at være særligt egnet til plastproduktion. Måske er "plastikplanter", fremtidens kilde til plast, når der ikke er mere olie i jorden - eller hvis vi ønsker et TV i øko-plast. Det var måske noget for B&O.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten