Danske olieselskaber borer historisk dybt i jagten på det sorte guld

Som knægte på æblerov er danske olieselskaber nu klar til at kravle ud på de yderste grene i jagten på olie og gas. De lavthængende frugter er ved at være spist, og derfor må selskaberne lede på steder, der ellers har været uden for rækkevidde. Jobbet er sværere, indsatsen og risikoen er større, men belønningen er tilsvarende god.

Der er tale om en helt ny type felter på dansk sokkel i Nordsøen, der har skabt fornyet optimisme i olie- og gassektoren efter flere år med dalende produktion.

Felterne har hidtil ligget for dybt, men teknologisk udvikling og høje oliepriser gør dem nu attraktive, siger Peter Helmer Steen, direktør i statens olie- og gasselskab, Nordsøfonden:

»Felterne ligger i meget dybe geologiske lag og har stort potentiale for dansk olie- og gasproduktion.«

Felterne kaldes HPHT-felter (High Pressure/High Temperature) og er defineret ved et tryk højere end 690 bar og temperaturer over 149 grader. Til sammenligning er et konventionelt felt i Nordsøen 60-110 grader, med tryk på 275 til 344 bar.

Det første HPHT-felt på dansk grund bliver Dong Energys Hejre-felt, der netop er gået ind i udførelsesfasen og skal producere fra 2015. Reservoiret ligger 5 km nede i undergrunden - dobbelt så dybt som de konventionelle felter. Det anslås at indeholde 16 mio. kubikmeter olie og 10 mia. kubikmeter gas. Det svarer til hhv. et års og to års produktion fra samtlige danske felter i dag.

Men dansk olie og gasindustri træder med de nye felter ind i en ukendt og teknisk udfordrende verden. Ekstremt høje temperaturer slider voldsomt på materiellet og kan deformere rørforinger. Samtidig er vores viden om geologien på de dybder begrænset, påpeger professor og sektionsleder på DTU Byg Ida Lykke Fabricius, der forsker i teknisk geologi i forbindelse med oliereservoirer:

»Det er meget vanskelige forhold, som man ikke kender ret meget til.«

I den britiske del af Nordsøen kæmper franske Total lige nu med at håndtere en gaslækage fra HPHT-feltet Elgin. Deformering af rørføringer i en dybtliggende brønd er under mistanke, og det er en kendt risiko ved HPHT-felter.

Civilingeniør Rolf Kallesøe, der følger de danske projekter for Energistyrelsen kan ikke afvise, at noget lignende kan ske i danske felter:

»Om det medfører risiko for boringerne, afhænger af de konkrete forhold. Ingen tror jo, at uheld sker, men det er sandsynligt, at det kan ske,« siger han.

Peter Helmer Steen fra Nordsøfonden er enig i, at HPHT-felter stiller meget store krav til sikkerhed, og at risikoen principielt er større end ved konventionelle felter. Men han påpeger, at teknologien følger med, og at planlægningen af brøndene er langt mere omfattende og mere sikker:

»Der stilles store krav til de selskaber, der efterforsker HPHT-felter. Derfor er jeg ikke specielt nervøs ved udsigten til produktion fra felterne.«

Dong Energy og Bayerngas investerer over 12 mia. kr. i Hejre-projektet, og flere HPHT-felter kan være på vej. Dong forbereder sin anden prøveboring på Svanefeltet, og Maersk Oil har foretaget efterforskningsboringer på to dybe felter.