Året nobelprismodtagere i fysik, Saul Perlmutter, Brian Schmidt og Adam Riess, sender i dag sikkert en lille venlig tanke til danske astronomer, som i 1988 viste, det var muligt fra jordbaserede teleskoper at måle fjerne supernovaer.
Ti år efter den danske opdagelse kunne to hold astronomer ledet af henholdsvis Saul Perlmutter fra University of California, Berkeley, og Brian Schmidt fra Australian National University - og med Adam Riess fra Johns Hopkins University og Space Telescope Science Institute i Baltimore, USA, som et fremtrædende medlem - måle endnu fjernere supernovaer og dermed vise, at universet ikke alene udvider sig, men også, at udvidelsen er accelererende.
I dag kom den helt store belønning for denne præstation: nobelprisen i fysik for 2011, fem millioner svenske kroner til Perlmutter og det halve til hver af de to andre.
Fysikkens største gåde
Observationerne tolker de fleste astrofysikere som et tegn på en ukendt mørk energi i universet, som allerede Albert Einstein havde i tankerne, da han formulerede sin generelle relativitetsteori i 1915.
De tre forskere får dog udelukkende nobelprisen for deres observationer. Nobelpriskomiteen nævner kun, at mørk energi er den egenskab, som kan forklare den accelererende udvidelse.'
'Hvad mørk energi er, forbliver en gåde - og måske fysikkens største i dag', anfører Nobelpriskomiteen.
Når man kan bruge supernoaver af den særlige type, som kendes som Ia, til at fastslå universets udvidelse, hænger det sammen med, at disse supernovaer er ens overalt iuUniverset og dermed også kan fungere som en slags milepæle.
Det betyder, at forskerne ud fra måling af lysstyrke og rødforskydning kan fastslå både afstanden til en supernova og den fart, hvormed den bevæger sig væk fra Jorden.
Det begyndte med danske målinger
Men det er ingen let sag at måle meget fjerne supernovaer
De danske astronomer Leif Hansen og Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen var i midten af 1980'erne til et møde, hvor man diskuterede, hvad det kommende rumteleskop (Hubble) skulle bruges til.
»Måling af fjerne supernovaer blev nævnt som værende en mulighed,« siger Hans Ulrik Nørregaard-Nielsen.
Danskerne gik dog hjem og tænkte sig om og fandt ud af, at det kunne man da også måle fra Jorden.
Det danske 1,5 meter lange teleskop opsat ved La Silla i Chile blev rigget til, og observationer gik i gang.
»Det var en svær opgave,« husker Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen
Den 9. august 1988 var heldet og dygtigheden dog med Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen: Han fandt en supernova, som var 5 milliarder lysår væk.
Det var på det tidspunkt den fjerneste stjerne, som nogensinde var observeret. Der blev taget billeder af supernovaen indtil den 16. august, hvor den havde tabt halvdelen af sin styrke. Den 6. september var den så svag, at den ikke læggere kunne detekteres.
»Vi er stolte«
Der blev udsendt en pressemeddelelse fra European Southern Observatory og skrevet en artikel til Nature, som blev offentliggjort i 1989. Det var 'big news' i astronomikredse på det tidspunkt.
Ud over Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen fra Dansk Rumforskningscenter (i dag DTU Space) omfattede gruppen astronomerne Leif Hansen og Henning E. Jørgensen fra observatoriet ved Københavns Universitet samt Richard Ellis fra University of Durham, England og Warick Couch fra Anglo-Australian Observatory i Australien
»Vi er da stolte af, at det lykkedes os at vise, det er muligt at måle meget fjerne supernovaer,« siger Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.
Meget mere skulle dog bringes plads både eksperimentelt og teoretisk, før Perlmutter, Schmidt og Riess kunne foretage deres sensationelle målinger. Men det er ikke helt forkert at sige, at danskerne fyrede startskuddet af på La Silla i 1988.
Flere hædersbevisninger
Årets nobelprismodtagere er ikke uvante med at modtage hæder.
De delte alle tre Shaw-prisen, som uddeles i Hongkong, i 2006. Riess og Perlmutter modtog tidligere i år Einstein-medaljen, der uddeles af Albert Einstein Gesellschaft i Bern.
Lektor Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Center ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, fortæller, at centeret har et tæt samarbejde med Brian Schmidt, og man håber, at han får tid til at aflægge besøg i København, når han i december skal til Stockholm for at modtage medaljen af den svenske konge.
Dokumentation
